onsdag den 24. marts 2010

Muris Saltus; Meursault

Chateau de
Meursault

Jean Monniers
Meursault


Muris Saltus; Meursault

Det første er latin. Skulle betyde musens spring, men det kan sagtens være en historie. Ej heller vides, hvilken mus der var tale om, eller hvor den sprang hen!

Vi her i huset har flere gange gæstet ikke bare Bourgogne men i særdeleshed Chateau de Meursault. Slottet er efterhånden gennemrestaureret og ejer en fantastisk malerisamling, som gæsterne også ser, når de besøger det berømte vinslot. Det er en oplevelse i sig selv.

Det bedste er, at jeg den anden dag fik min livsledsager til at forære mig tre flasker af nedenfor omtalte vin. I fødselsdagsgave. Dejlig gave.

2007 Meursault vieilles vignes, Jean Monnier

07 fra Monnier er til den slanke side for en Meursault, den mangler måske lige det sidste på koncentrationen for at kunne kalde sig stor, men mineraliteten og citruspræget fejler ikke noget.

Dette er ikke:
En vin fra Ch. de Meursault
Ingen premier cru
Ingen lieu dit (navngiven mark)
Ingen vin fra en top-producent


Det er blot en kommune vin, altså en vin fra en unavngiven mark.

Til gengæld er det vieilles vignes. Dvs. vin fra gamle vinstokke. Der findes ikke regler for denne betegnelse, men man kan stort set stole på oplysningen. Ingen siger blot hvor gamle!

Druen bag vinene fra Meursault er Chardonnay, men lad endelig være med at bekymre dig om det, for en ægte meursaultbonde er ikke interesseret i at lave Chardonnay, han tænker kun på at lave Meursault, at udtrykke det lokale terroir så præcist og karakterfuldt som muligt.

Og det næstbedste?
Det er, at lige netop i denne uge er omtalte vin på tilbud i Irma.

Nej da, billig bliver sådan en jo aldrig nogen sinde!

Uhm altså, Meursault!


Verner


Ingen kommentarer:

Send en kommentar