tirsdag den 18. juli 2017

La Selvanella



Vigneti
La Selvanella - 2011
Chianti Classico Riserva

Den første Chianti jeg overhovedet smagte var en standard Chianti fra et vinfirma, der hed Melini. Den blev drukket på stedet, en restaurant ved Garda Sø, en gang i tidernes morgen. Den smagte umanerlig godt, frit efter hukommelsen. Men, hvem ved i det hele taget, hvor langt hukommelsen rækker?
Siden er mange Chianti blevet smagt og drukket i dette hjem, og / eller på restaurant. I mange år var det min foretrukne vin. En Chianti.
Derfor er det så meget mere interessant at drikke en Chianti Classico Riserva fra det gamle hæderkronede firma; Melini.
Melini er oveni købet medlem af det kendte Conzorsio Gallo Nero; den med den sorte hane.
Classico er det oprindelige vindistrikt; det inderste, kunne man sige.
Riserva har lagret på egetræ i to år.
Førhen fandtes også Vecchio, der havde lagret 1 år på egefad. Det laver man ikke mere, såvidt jeg ved.
Vinen er produceret på druesorten Sangiovese Grosso.

OG

Farven er rubin med en antydning af granat. I duften en anelse tørrede roser.
I smagen sort frugt (kirsebær, blomme). Intens og insisterende smag. Ganske let bitter.
14,5 procent alkohol (mærkes ikke noget særligt).
Ved Gud, man er solgt til denne vin.


Verner

søndag den 16. juli 2017

Crémant de Bourgogne

Pierre Ponnelle
Crémant de Bourgogne
Brut


Indrøm bare - du ville foretrække at drikke rigtig Champagne frem for Crémant. Ikke sandt? De fleste ville! Men nu er det ikke altid, at vi får vores ønsker opfyldt, så mindre end Champagne kan gøre det.
Men ro på nu, det går som sagt endda. Det skal jeg snarest komme tilbage til.

Crémant de Bourgogne, f.eks. kan være en glimrende vin, når den kommer fra en omhyggelig producent. Jeg selv ved af erfaring, at det forholder sig sådan.
Hvis der er tale om en Crémant fra Bourgogne, anvendes der samme slags druer til fremstillingen som i Champagne, så godt som. Og de to vindistrikter ligger tæt på hinanden.
Forskellen på de to vintyper er, at trykket af kuldioxid under proppen i en flaske Champagne er på fem-seks bar – næsten som trykket i et lastbildæk – mens de tre-fire bar i en flaske Crémant svarer til et lidt højere tryk, end det du kører rundt med i dine bildæk. Men - med hensyn til Champagne taler vi om en væsentlig højere kvalitet, i de fleste tilfælde.

Her er snegle, som de laves i Bourgogne
Er det ikke bare lækkert?

Og hvis jeg lige må indskyde rent en passant, så jeg godt for flere dage siden Tour-feltet køre gennem Champagnedistriktet til Bourgogne, til Nuits-Saint-Georges hovedstaden i Côte de Nuit, den nordlige del af Bourgogne. De stakkels cykelryttere har sikkert ikke fået lov til at drikke, hverken et glas Champagne eller et glas Crémant de Bourgogne. Skønsmæssigt. - De fik heller ikke snegle, skulle jeg tro.


Pierre Ponnelle
Crémant de Bourgogne
Brut
Tør, uden at være ultra tør, slank og velbalanceret med toner af ribs og grapefrugt. Dejlig frisk og god til f.eks. fjerkræ, fisk med en rig sauce eller bare til et glas i utide.





Verner

lørdag den 1. juli 2017

De fire årstider

For få dage siden besøgte jeg en vinhandel et godt stykke nord for København. Højt poleret foretagende, rigtig mange kvalitetsvine. En fornøjelse at handle sådan et sted. Nej, jeg skriver ikke navnet på vinhandlen, denne lettere forsømte vinblok giver sig ikke af med reklame! Bum!
Inden mit køb gik jeg rundt for at se på sortimentet. Fornemt. Mange berømte vine, høj kvalitet. Mange rødvine, lidt færre hvide.
Men en ting de ikke har på sortimentet er Riesling. Ingen.
Nu er det selvfølgelig ikke muligt, selv for et sådant foretagende, at have alt, og heldigvis for det. Men andre rare sager. Oh la la!
Et par dage senere på vej gennem et supermarked, der gør sig meget i kvalitetsmad og ditto drikke, støder jeg så på en Riesling fra Rheinpfalz. Det er relativt sjældent. Prøves må den.

Vier Jahreszeiten
Dürkheimer Steinberg 2015
Pfalz
Riesling Kabinett trocken

Pfalz er Tysklands største vindistrikt, en knap firs kilometer lang strækning lige nord for Alsace, på læsiden af Vogesernes sydlige udløber – Haardt bjergene. Pfalz ligger lige midt i Riesling-bananen, der strækker sig fra Rheingau til Alsace. 

Vinen er en prädikatsvin, nemlig Kabinett. Dürkheimer Steinberg er et Einzellage, dog ikke Erstes Gewächs. Men bare det, at den er et Einzellage er jo fint. Et Einzellage er en navngiven mark, og af kvalitet. Og så er den trocken. Dvs. tør, men en kvalitets Riesling er aldrig helt tør. Der er og bør være en smule restsukker, for at få vinen i balance.

Dürkheimer Steinberg
Lys, klar farve.
Let bouquet, ikke fremtrædende, et strejf af blomster, typisk Riesling
Smag; fyldig, fast, rimeligt koncentreret, syre, frugt og kun ganske, ganske let sødme.
Fin madvin.

Meget ung prädikatsvin, vil vokse med alderen og måske opnå det eftertragtede hint af petroleum.


Verner.




lørdag den 3. juni 2017

Dopff & Irion Riesling

Dopff & Irion

Riquewihr – Alsace

Frisk og elegant Riesling med grønne æbler og hvide blomster i næsen. Velafbalanceret og fyldig med en dejlig smag af citrus, grønne æbler og mineralitet.
En topvin fra franske Dopff & Irion. Flot elegant Riesling der er lige til at gå ombord i.
Det er en fornøjelse at besøge Dopff & Irion i f.eks. Riquewihr, som jeg selv har gjort en gang. De havde på dette tidspunkt forretning i en kælder i byen, foruden altså alle deres produktionsadresser rundt omkring i det pittoreske vindistrikt. De kan deres håndværk. Det her omtalte produkt, som er en dejlig vin, falder lige i danskernes smag. Helt sikkert.
Det underlige her er, at kom man ud for at smage vinen blindt, stod man med problemet; hvor i alverden kommer denne Riesling fra? Er det en tysk Riesling eller kommer den fra Alsace i Frankrig. Rolig! Det er to sider af samme sag. Eneste forskel er, at en grænse løber lige ned igennem vindistrikterne. Vinene kan ligne hinanden helt uhyggeligt.
Men dette er altså Alsace Riesling. Her er tale om en meget fin vin, trods dens yderst overkommelige pris!
Drik denne dejlige vin til en fin fiskeret, seafood og til fjerkræ. - F.eks.!


Verner












torsdag den 18. maj 2017

Oberemmeler

Von Hövel

Oberemmeler 2013 - Saar

Riesling Feinherb



Vi er i Saar, en biflod til Mosel. I særligt gode år er vinene fra Saar uovertrufne i deres balance mellem syre, sødme og frugt. De får i sådan et år en særlig afklarethed, en nærmest glasklar superbalance mellem vinens ingredienser, som slår selv Mosel, ifald vi taler om en særlig god producent, som her.
Jeg vil ikke sige, at det er svaret på samtlige mine bønner, fordi jeg livet igennem har drukket Moselvine masse af gange. Har ferieret ved Mosel, har besøgt Saar, har drukket tysk Riesling, mange, mange gange.
Og hvordan så denne? Holder den mål med de mange gode vine fra regionen?
Til beroligelse, vil jeg sige, at den gør. Det er som så mange gange før, bare dejligt.

Von Hövels vin.

Lys, strålende klar farve.
Smagen, en fuldendt balance mellem smagsingredienser som
citrus, sødme, frugtsyre, æble, fersken, honning
og en smule petroleum.
Det sidste smagselement petroleum, er noget vinen udvikler med alderen, jeg selv syntes ikke, at det var muligt at smage, at netop denne vin havde udviklet den så eftertragtede smag af dette.

Vinen er en oplevelse for en garvet Riesling aficionado. 

Så meget mere, som denne herlige vin blev drukket til, hold fast:

Let smørstegt Kulmulefilet
Et bjerg af ny høstede grønne asparges, ganske let pocherede
Nye kartofler
- og citron / flødesauce

Lukullisk, det står jeg inde for!

Tankerne går tilbage til herlige ferierejser ved Mosel, Rheingau og Boden See . . .



Billede fra Weingut von Hövel

Verner

tirsdag den 16. maj 2017

Den lyse tid !

In Sievering grühnt schon der Wein . . .


Classico


Det er mange år siden, og det var det, for det var i ungdommens glade dage. Årets rejse, dengang var der kun én rejse om året, gik til Oenotria (vinland) bedre kendt som Italien. Til Garda Søen af alle steder! Rigtig meget forstand på vin var jeg ikke i besiddelse af dengang, men det skulle komme senere. Men tonedøv var jeg i hvert fald ikke. Så jeg selv og mine fortræffelige rejsefæller prøvede os frem, vinmæssigt i hvert fald. Her skal indskydes, at der for øvrigt gives mange andre glæder her i tilværelsen. De bør ikke glemmes.
Men vi smagte os frem. Mange interessante vine blev smagt, og hvad er bedst? Blandt de helt store overraskelser var en interessant, og særligt godt smagende hvidvin; Verdicchio dei Castelli di Jesi, classico, hvilket er standard vinen af denne type fra provinsen, hvor den bliver produceret; Marche.
Men på tidspunktet hvor vi smagte denne for første gang, var det blot et herligt glas vin. På vej hjem ad motorvejen til Danmark, et sted i Sydtyskland, var vi inde på en tankstation for at få fyldt benzin på øsen. Meget overraskende var det at opdage, at denne benzintank, blandt så meget andet også solgte kvalitetsvin, heriblandt den herlige Verdicchio.
Senere i livet har jeg smagt og drukket en del forskellige producenters bud på denne vintype. Fordi, netop de dejlige hvidvine fra Marche har vist en stigende formkurve, gennem nu mange år.
Langt senere, en del år tilbage fra nu, fandt jeg en grossist i italienske mad- og drikkevarer i Københavnsområdet, hvor jeg kunne få en virkelig god udgave af

Verdicchio dei castelli di Jesi - classico

Og riserva udgaven

Verdicchio dei castelli di Jesi - Le Vaglie


Nemlig fra

Azienda Santa Barbara
Stefano Antinucci






Stefano Antinucci

Den omtalte grossist er flyttet rundt til ny adresser i hovedstadsområdet, men jeg har holdt mig orienteret og fulgt med. Hvergang. Det er sjovt, kan jeg fortælle.
Nu siger så den trofaste læser af denne blog om vin, at ”du har da tidligere skrevet om disse vine!” Det er rigtigt: Jeg tilstår. Undskyld!
- Jeg tillader mig at omtale disse vine igen, pga. Den fortræffelige kvalitet, og fordi vi nu har den lyse tid; årets bedste tid. De lyse dage og nætter fortjener det bedste vi kan få, ikke?

Riserva
Verner 

torsdag den 4. maj 2017

Chateau La Gordonne 2016 Rosé



Chateau La Gordonne 2016 Rosé

Téte de Cuvée
Vérité du Terroir

Sommeren er snart over os. Det er tid for de lyse nætter; de lyse vine. Heriblandt Roséerne, hvoraf der er mange. Der er en fantastisk hype omkring denne ganske enkle sag, at drikke et glas rosé-vin. Som sædvanlig er der desværre mange roséer, der aldrig skulle have forladt deres hjemstavn, for nu at sige det pænt. Alt for mange.
Men – Heldigvis finder man da antagelige, for ikke at sige første klasses vine iblandt de førnævnte. Det vil man heldigvis altid kunne.
Et af de gode steder, at søge efter en rosé, der er mere end drikkelig, er naturligvis Provence, af alle steder. Det er herligt, også bare at besøge denne smukke, franske provins; Provence. På italiensk Di Provenza il Mar; landet ved Havet.
Det er jo rigtigt Provence ligger tæt på havet, Mare Nostrum, Middelhavet. Det er ligeså rigtigt, at her bor rosévinene - foruden en del andre slags vine.
Man skal bare en enkelt gang have smagt en Provence Rosé Cru Classé, så går det op for én, hvad det drejer sig om. Efterhånden husker jeg ikke mere, hvor mange Cru Classéer, der er i Provence, seksten – tyve stykker, sådan cirka. Det er de bedste. Men også slotte, der ikke har denne titel laver herlig vin. Som tilfældet er med denne vin.


Chateau La Gordonne 2016 Rosé
Téte de Cuvée
Vérité du Terroir

Som etiketten på den meget smukke flaske fortæller, er denne vin lavet ved et første pres, udelukkende ved druernes egen vægt (Téte de Cuvée). Heraf den høje kvalitet. Ydermere gør producenten gældende, at vinen udtrykker terroiret fuldkommen. Hvor smukt.
Let, lys vin, lyserød farve, lidt citrus, forførende elegant og frisk.
Skabt til sommerens lette retter eller bare til nydelse en vidunderlig sommerdag i skoven eller ved havet.



Verner