tirsdag den 13. februar 2018

L'Enoteca



Vi sidder fem venner på en restaurant

L'Enoteca di Mr. BRUNELLO

Det er Dining Week, som foregår i disse dage, mest i København, men også på andre lokaliteter. Vi har deltaget nogle år efterhånden. På denne måde er det muligt at komme ud at spise kvalitetsmad til lavpris; 3 retter for kr. 215,00, det er lige til at overkomme. Man vælger selv restaurant på nettet, hvis der er ledigt, og får et bord et par timer.
Det var et par rigtig hyggelige timer med vennerne.

Aftenens menu:

Milllefoglie di pasta fresca al ragout con fonduta di provolone. 
Frisk pasta i lag bagt i ovnen med ragout og provolone-ostesauce.

Faraona all'uvetta e vinsanto.
Perlehøne med rosin og vinsanto.

Pastiera napoletana e gelato.
Napoletansk ricotta-kage og is.




Det var en herlig middag.





Til en sådan middag bør man naturligvis drikke vin, især når det foregår på et enoteka (vinsamling).

L'Enoteca di Mr. BRUNELLO har et omfattende vinkort, som er centreret omkring Brunello di Montalcino og andre toscanske vine, og de kan nævnes næsten i flæng; kæmpe udvalg. Det slog mig blot, at vinkortet ikke rummede vine fra Marche.
Vi startede med et par flasker Prosecco, mousserende vin. Denne af høj kvalitet. Tjeneren gemte flasken, så jeg ved ikke, hvad det var for en. Anderledes med de følgende to flasker rødvin til middagen. Her valgte jeg Antinoris Rosso di Montepulciano. Rigtig flot kvalitet. Rossoen er en "lillebroder" til Vino Nobile di Montepulciano. Da vennerne syntes, at jeg skulle vælge vinene, var jeg desværre nødt til at begrænse udvalget, til vine, der kunne betales, fordi det altså ikke kunne nytte at vælge husets fantastiske topvine og til en ditto pris. Det må vente til en anden gang, hvor vi kun lige er to personer (sic!)
L'Enoteca di Mr. BRUNELLO er sagtens endnu et besøg værd!


Verner



fredag den 2. februar 2018

Richter Estate Riesling 2016, Mosel


Richter Estate Riesling 2016, Mosel
Weingut Max Ferd. Richter
Deutscher Qualitätswein


Desværre går der efterhånden nogen tid imellem, jeg drikker en tysk Riesling. Guderne må vide hvorfor? Og spørgsmålet aktualiseres, når man (jeg) som i dag drikker en flaske sammen med en kær ven, og atter en gang må erkende, at Riesling på dette niveau bare er så lækker.
Med omtalte vin er der iflg. etiketten kun tale om en Qualitätswein, og ikke mere. Er man godt inde i de tyske vinbetegnelser, ved man, at der ikke er tale om et exceptionelt niveau.
Men Richter Estate Riesling 2016 er (også) iflg. etiketten mindst på Kabinett-niveau. Det passer - når man drikker deres vin.

En herværende dansk forhandler mener om vinen, at:
Indbydende duft af grapefrugt og abrikos. Smagen er frisk og let sødlig med en behagelig eftersmag, der ligger langt over de fleste andre vine med betegnelsen Qualitätswein.”

Verner:
Farve: Strålende klar, lysgylden
Duft: Meget lækker duft, som fra de allerfineste druer, hvilket materiale, siger jeg bare!
Smag: Meget frisk, velafbalanceret frugtsødme, sødme som i en Kabinett-vin, Fuldendt balance frugt/syre, med en herlig lang eftersmag.
Og her er ikke engang tale om en Prädikatswein!

Tilsammen får det en til at udtrykke: - Deutscher Wein über Alles!




Verner




lørdag den 6. januar 2018

Rigtig Godt Nytår derude!

Hvad drikker en vinelsker her ved nytårstide? Godt spørgsmål ikke? Helst skal det naturligvis være godt, ikke sandt?
Det mener jeg i hvert fald. Tiden er ved at blive for kort til andet. Så her kommer et lille udpluk af, hvad der blev smagt / drukket i forbindelse med nytår.

Weingut Schweickardt
Grüner Silvaner 2016
Trocken
Rheinhessen
Schweickardt
Silvaner er en forholdsvis neutral drue med livlig syre, der ofte resulterer i karakteristiske tørre hvidvine, som her f.eks. Dog ikke knastør. Den smagte vin er naturligvis ikke på højde med Silvaner fra Franken, men et rigtigt godt glas alligevel.
Privat importeret.

la Selvanella
Chianti Classico Riserva 2011 - DOCG
Consorzio Gallo Nero
Vigneti La Selvanella
Melini
Farven er rubin med en antydning af granat. I duften en anelse tørrede roser. I smagen sort frugt (kirsebær, blomme). Intens og insisterende smag. Ganske let bitter. 14,5 procent alkohol (mærkes ikke noget særligt).
Fra egen samling.

Champagne, men ikke den nævnte!

Duval-Leroy Grand Cru Blanc de Blanc 2006

Her har vi både en Vintage (årgangschampagne), Grand Cru og Blanc de Blanc.
Duval-Leroys champagner er elegante og feminine. Carol Duval-Leroy nægter at lefle for amerikanske og asiatiske forbrugere, som vil have fylde og frugtsødme - hun laver tørre, aromatiske og udtalt feminine vine, der ofte betegnes som den fremmeste eksponent for elegant champagne.

Det var en pragtfuld start nytårsaften!



Charles de Fère
Charles de Fère
Crémant de Bourgogne - Brut
Grande Cuvée

En dyb gylden farve med dejlige små livlige bobler. Aroma af tørret frugt med et strejf af honning og en anelse vanilje. Er dejlig tør, men alligevel rund i smagen. God syrebalance og eftersmag.

Gave.


Verner

fredag den 22. december 2017

Joseph Perrier Champagne Brut - Cuvée Royale


Joseph Perrier Champagne Brut - Cuvée Royale

I lange tider havde jeg gemt en flaske Joseph Perrier Brut Cuvée Royale til en særlig lejlighed, hvor den så skulle drikkes. Denne lejlighed kommer desværre aldrig. Hvad gør man så?
Man må jo finde en anden lejlighed, til at drikke et vidunder som denne.
Selv mennesker, der ikke normalt drikker Champagne vil finde en Champagne, som denne helt vidunderlig, hvilket den selv sagt også er.

Lys, klar og flot farve.

Duft af den fineste frugt og ristet brioche.

Smag meget elegant stilmæssig, smag af det fineste, modne druemateriale, af god frisk frugt og igen dette præg af ristet brioche. 
Vinen fremstod noget lettere, end man på forhånd ville have forventet.

Denne Champagne er fremstillet på basis af 35% Chardonnay (hvid), 35% pinot Noir (rød)  og 30 % Pinot Meunier (rød). 

Vinen passede som fod i hose til dagens særdeles fine fiskeret.
Sikken en fornøjelse. Hvor herligt!

Livet er ikke det værste man har!


Werner

Julen er nær !



Nu sker det snart! Om et par dage er det juleaften - igen! Det er på tide at sige glædelig jul, for lige pludselig står gæsterne i døren, store som små. med forventningens glæde i øjnene. De glæder sig sådan, lige som os andre, der kom til at spørge dem, om ikke nok de kom og fejrede juleaften sammen med os. Og det ville de gerne! Det er dejligt.
Året gik med mange forskellige gøremål. Der var mange sammenrend med venner og familie, hvor der også, som forventet, blev smagt og drukket en del forskellige flasker vin. Herhjemme i Danmark har vininteressen aldrig været større, skulle jeg tro. Det er egentlig også underligt, når man tager i betragtning, hvor gammel vinens historie er. 
Efter alt hvad man ved om dette emne, skulle vinens historie være begyndt 6000 år før vores tidsregning, altså for 8000 år siden, på sletterne øst for Sortehavet, der dengang ikke var meget større end Arre Sø i Nordsjælland, eller sådan noget lignende. 
Men nok om det.
Hvis du / I skal drikke et glas vin til julemiddagen, så sørg endelig for, at det bliver et pænt og tilfredsstillende glas. 
- Et godt glas!


Med ønsket om en glædelig jul

Verner

lørdag den 16. december 2017

Vinen til julemiddagen 2017

Chateauneuf du Pape 2015 - Pierre Henri Morel


Vinen til julemiddagen

Indrømmet, jeg har tidligere skrevet om dette emne, som lige i disse dage, i anledningen af den tilstundende højtid (julen, sic!), atter dukker op i aviser og blade. År for år læser vi os igennem eksperternes dom. Denne dom baseres på tilsendte flasker, som kan tænkes at være den rette ting at drikke til julemiddagen, dvs. til hovedretten.
Denne hovedret; den danske julemad, som er nationen hellig, drejer sig for det meste om stegt and, gås eller flæskesteg (mellem kam) med tilbehør af indmad, tilberedte æble / svesker, rødkål og brunede kartofler, alt sammen med brun sovs til, fremstillet vha. stegesky mv.
Det var en ordentlig smøre, ikke?
Så derfor skal vinen til dette være en rødvin med høj alkoholprocent, mørk farve og en smule restsødme i smagen. Det skal det være, hvis ikke man vælger at renoncere lidt på indtagelsen af de søde brunede kartofler og den søde / syrlige kål.
Og det kan man gøre, hvis vindrikningen er meget vigtig for én. Men så er det jo ikke en rigtig juleaften, vel?
I dagbladet Politiken i dag gør bladets to meget dygtige vin-smagere boet op, altså hvad drikker vi så, hvis vi også skal spise brunede kartofler og rødkål?

Politiken:
Når kriterierne for et succesfuldt vinmæssigt match til julemiddagen er tyngde, alkohol og sødme er Amarone della Valpolicella et oplagt valg. Især har vinen ikke sjældent den lille mængde restsukker, der gør hele forskellen i mødet med de sukkerbrunede kartofler. Andre vine, der alene opleves sødmefulde, er det lige pludseligt ikke sammen med karamellen, og så knækker filmen let.”

Jeg selv vil foretrække en Chateauneuf du Pape, som har den omtalte restsødme; Spørg vinhandleren. I det hele taget vil jeg foretrække Rhone-vine, men det er mit valg.

Til julemiddagens hovedret vil jeg drikke
Saint Cosme Cotes du Rhone rouge 2015, og give afkald på de brunede kartofler, og kun sparsomt indtage rødkålen.
Det bliver stort.

Til forretten, røget laks, vil jeg drikke et glas hvidvin fra Lugana: Ca Maiol.
Men det er jo en helt anden sag.
Sluttelig vil jeg lige bemærke, at en julemiddag med børn og børnebørn ikke giver ro til udvidede smags sessioner, med lang tid til at smage og overveje vinens smag, duft etc., gem dette til en anden dag, hvor der er ro.

Glædelig jul herfra.



Verner




søndag den 3. december 2017

Valpolicella Classico, Superiore, Ripasso
Turris

LE PREARE

Valpolicella Classico
Superiore
Ripasso
Turris

LE PREARE

Intet nævnt – intet glemt!

Allerede i ungdommens dage, i længst forsvundne tider (sic !) var det en oplevelse, at komme til Italien, i første omgang til Garda Søen. Det var det helt vilde, thi man rejste ikke meget i disse dage. Danskerne var ikke vant til at rejse. Så meget desto bedre, når man så kom af sted. Et af de steder, der havde danskernes bevågenhed var Garda Søen. Simpelthen, og det var alle tiders. Livet var fantastisk, og Italien med dette.
Det var helt utroligt, at kunne drikke en Chianti, fordi man ikke var så vant til at drikke vin hjemme i Danmark. Men så kom man til Garda og på hotellerne kunne man f.eks. bestille en flaske Chianti, især huskes en vinproducent, som hed Melini, kendt også i dag for sine fine røde Chiantier. Det er underligt efter så mange år, synes jeg.

Men desuden var det muligt også at slukke tørsten i Bardolino og Valpolicella. Den sidstnævnte ses også i dag i glimrende udgaver. Det er som regel lette, charmerende udgaver, næsten karafel-vine, men desuden fremstilles de i meget seriøse udgaver d.d. Der er mange på markedet, de bedste er gode, som den jeg snarest skal omtale.
Med hensyn til Valpolicella skal man desforuden, i dag i hvert fald, være klar over, at der fremstilles fire forskellige vine i det lille distrikt lige øst for Garda Søen.
Det dreje sig om følgende vine:


Valpolicella
Valpolicella Superiore
Amarone
Reciotto


Det, der her har interessen er den nedennævnt udgave af Valpolicella.
I den vin, der omtales her, har vi en Valpolicella Classico, Superiore, Ripasso.
Alt dette betyder, at vinen er fremstillet i den oprindelige zone (Classico), at spiritus indholdet er ½ til 1 grad højere end normalt (Superiore), at vinen har eftergæret på bundfaldet (kvaset) fra fremstillingen af Amarone (Ripasso).


Valpolicella Classico, Superiore, Ripasso
Turris
LE PREARE

Denne dejlige Valpolicella fremtræder med en flot mørk og tæt farve.
Den har en kirsebærduft med et bittert anstrøg fra Corvina druen, med et lille bitte præg, ligesom fra et skovstykke med kirsebær, fra jordbunden (underligt tør).
Smagen er tør og krydret. Igen skovkirsebær.
Det er en dejlig vin, second to none til det italienske køkken.
Hvad Turris står for? Tja, hvem ved – måske navnet på en enkeltmark?


Verner