lørdag den 3. juni 2017

Dopff & Irion Riesling

Dopff & Irion

Riquewihr – Alsace

Frisk og elegant Riesling med grønne æbler og hvide blomster i næsen. Velafbalanceret og fyldig med en dejlig smag af citrus, grønne æbler og mineralitet.
En topvin fra franske Dopff & Irion. Flot elegant Riesling der er lige til at gå ombord i.
Det er en fornøjelse at besøge Dopff & Irion i f.eks. Riquewihr, som jeg selv har gjort en gang. De havde på dette tidspunkt forretning i en kælder i byen, foruden altså alle deres produktionsadresser rundt omkring i det pittoreske vindistrikt. De kan deres håndværk. Det her omtalte produkt, som er en dejlig vin, falder lige i danskernes smag. Helt sikkert.
Det underlige her er, at kom man ud for at smage vinen blindt, stod man med problemet; hvor i alverden kommer denne Riesling fra? Er det en tysk Riesling eller kommer den fra Alsace i Frankrig. Rolig! Det er to sider af samme sag. Eneste forskel er, at en grænse løber lige ned igennem vindistrikterne. Vinene kan ligne hinanden helt uhyggeligt.
Men dette er altså Alsace Riesling. Her er tale om en meget fin vin, trods dens yderst overkommelige pris!
Drik denne dejlige vin til en fin fiskeret, seafood og til fjerkræ. - F.eks.!


Verner












torsdag den 18. maj 2017

Oberemmeler

Von Hövel

Oberemmeler 2013 - Saar

Riesling Feinherb



Vi er i Saar, en biflod til Mosel. I særligt gode år er vinene fra Saar uovertrufne i deres balance mellem syre, sødme og frugt. De får i sådan et år en særlig afklarethed, en nærmest glasklar superbalance mellem vinens ingredienser, som slår selv Mosel, ifald vi taler om en særlig god producent, som her.
Jeg vil ikke sige, at det er svaret på samtlige mine bønner, fordi jeg livet igennem har drukket Moselvine masse af gange. Har ferieret ved Mosel, har besøgt Saar, har drukket tysk Riesling, mange, mange gange.
Og hvordan så denne? Holder den mål med de mange gode vine fra regionen?
Til beroligelse, vil jeg sige, at den gør. Det er som så mange gange før, bare dejligt.

Von Hövels vin.

Lys, strålende klar farve.
Smagen, en fuldendt balance mellem smagsingredienser som
citrus, sødme, frugtsyre, æble, fersken, honning
og en smule petroleum.
Det sidste smagselement petroleum, er noget vinen udvikler med alderen, jeg selv syntes ikke, at det var muligt at smage, at netop denne vin havde udviklet den så eftertragtede smag af dette.

Vinen er en oplevelse for en garvet Riesling aficionado. 

Så meget mere, som denne herlige vin blev drukket til, hold fast:

Let smørstegt Kulmulefilet
Et bjerg af ny høstede grønne asparges, ganske let pocherede
Nye kartofler
- og citron / flødesauce

Lukullisk, det står jeg inde for!

Tankerne går tilbage til herlige ferierejser ved Mosel, Rheingau og Boden See . . .



Billede fra Weingut von Hövel

Verner

tirsdag den 16. maj 2017

Den lyse tid !

In Sievering grühnt schon der Wein . . .


Classico


Det er mange år siden, og det var det, for det var i ungdommens glade dage. Årets rejse, dengang var der kun én rejse om året, gik til Oenotria (vinland) bedre kendt som Italien. Til Garda Søen af alle steder! Rigtig meget forstand på vin var jeg ikke i besiddelse af dengang, men det skulle komme senere. Men tonedøv var jeg i hvert fald ikke. Så jeg selv og mine fortræffelige rejsefæller prøvede os frem, vinmæssigt i hvert fald. Her skal indskydes, at der for øvrigt gives mange andre glæder her i tilværelsen. De bør ikke glemmes.
Men vi smagte os frem. Mange interessante vine blev smagt, og hvad er bedst? Blandt de helt store overraskelser var en interessant, og særligt godt smagende hvidvin; Verdicchio dei Castelli di Jesi, classico, hvilket er standard vinen af denne type fra provinsen, hvor den bliver produceret; Marche.
Men på tidspunktet hvor vi smagte denne for første gang, var det blot et herligt glas vin. På vej hjem ad motorvejen til Danmark, et sted i Sydtyskland, var vi inde på en tankstation for at få fyldt benzin på øsen. Meget overraskende var det at opdage, at denne benzintank, blandt så meget andet også solgte kvalitetsvin, heriblandt den herlige Verdicchio.
Senere i livet har jeg smagt og drukket en del forskellige producenters bud på denne vintype. Fordi, netop de dejlige hvidvine fra Marche har vist en stigende formkurve, gennem nu mange år.
Langt senere, en del år tilbage fra nu, fandt jeg en grossist i italienske mad- og drikkevarer i Københavnsområdet, hvor jeg kunne få en virkelig god udgave af

Verdicchio dei castelli di Jesi - classico

Og riserva udgaven

Verdicchio dei castelli di Jesi - Le Vaglie


Nemlig fra

Azienda Santa Barbara
Stefano Antinucci






Stefano Antinucci

Den omtalte grossist er flyttet rundt til ny adresser i hovedstadsområdet, men jeg har holdt mig orienteret og fulgt med. Hvergang. Det er sjovt, kan jeg fortælle.
Nu siger så den trofaste læser af denne blog om vin, at ”du har da tidligere skrevet om disse vine!” Det er rigtigt: Jeg tilstår. Undskyld!
- Jeg tillader mig at omtale disse vine igen, pga. Den fortræffelige kvalitet, og fordi vi nu har den lyse tid; årets bedste tid. De lyse dage og nætter fortjener det bedste vi kan få, ikke?

Riserva
Verner 

torsdag den 4. maj 2017

Chateau La Gordonne 2016 Rosé



Chateau La Gordonne 2016 Rosé

Téte de Cuvée
Vérité du Terroir

Sommeren er snart over os. Det er tid for de lyse nætter; de lyse vine. Heriblandt Roséerne, hvoraf der er mange. Der er en fantastisk hype omkring denne ganske enkle sag, at drikke et glas rosé-vin. Som sædvanlig er der desværre mange roséer, der aldrig skulle have forladt deres hjemstavn, for nu at sige det pænt. Alt for mange.
Men – Heldigvis finder man da antagelige, for ikke at sige første klasses vine iblandt de førnævnte. Det vil man heldigvis altid kunne.
Et af de gode steder, at søge efter en rosé, der er mere end drikkelig, er naturligvis Provence, af alle steder. Det er herligt, også bare at besøge denne smukke, franske provins; Provence. På italiensk Di Provenza il Mar; landet ved Havet.
Det er jo rigtigt Provence ligger tæt på havet, Mare Nostrum, Middelhavet. Det er ligeså rigtigt, at her bor rosévinene - foruden en del andre slags vine.
Man skal bare en enkelt gang have smagt en Provence Rosé Cru Classé, så går det op for én, hvad det drejer sig om. Efterhånden husker jeg ikke mere, hvor mange Cru Classéer, der er i Provence, seksten – tyve stykker, sådan cirka. Det er de bedste. Men også slotte, der ikke har denne titel laver herlig vin. Som tilfældet er med denne vin.


Chateau La Gordonne 2016 Rosé
Téte de Cuvée
Vérité du Terroir

Som etiketten på den meget smukke flaske fortæller, er denne vin lavet ved et første pres, udelukkende ved druernes egen vægt (Téte de Cuvée). Heraf den høje kvalitet. Ydermere gør producenten gældende, at vinen udtrykker terroiret fuldkommen. Hvor smukt.
Let, lys vin, lyserød farve, lidt citrus, forførende elegant og frisk.
Skabt til sommerens lette retter eller bare til nydelse en vidunderlig sommerdag i skoven eller ved havet.



Verner  

fredag den 21. april 2017

Forår

Fra en lille restaurant i Sievering
- ser der ikke hyggeligt ud?

”Im Prater blüh'n wieder die Bäume,
In Sievering grühnt schon der Wein . . .”

Robert stolz: im Prater . . .

Det forår vi så længe ventede er nu ved at være over os. Det holder hårdt på vores breddegrader. Hele tiden skifter det mellem meget koldt og lidt mindre, mellem nedbør og ingen nedbør. Vi lever på havet.
Dog er det opløftende at se sin vinplante på terrassen, der hænger oppe under terrassetaget, som Alvarinho hænger højt oppe under diverse terrasser og udhæng i Portugal, for længst have udviklet knopper, for senere naturligvis at blive til druer.
Igen i år vil der blive produceret vin i alle vindistrikter, vi må glæde os. Så det gør vi da også, ikke sandt?
Længere sydpå i Europa vil man være noget længere fremme, gud ske tak og lov for det.
Således også i det lille hyggelige vin- og turistdistrikt omkring byen Sievering, og ikke at forglemme Grinzing. En gang et besøg - og man glemmer det aldrig. Ganz sicher!
Næh, de laver ikke stor vin disse steder, man laver vin, der skal drikkes ung; Heurigen. Men, de samme steder laves også kvalitetsvin, som man både kan drikke på stedet eller tage med hjem. De fleste besøgende kommer en aftenstund, hører wienermusik og drikker Heurigen. Nogle bliver fulde, for det er en lumsk vin; Heurigen. Never mind!
Den ny vin er på vej. Vi skal glæde os!

Robert stolz: im Prater . . .





Verner

tirsdag den 28. marts 2017

Valtellina

Valtellina

Personligt tror jeg ikke mange danskere har været i Valtellina-dalen i det aller nordligste Italien, på grænsen til Alperne og Schweiz. Det har jeg heller ikke. Tit har jeg forestillet mig, hvordan der var, landskabet og befolkningen. Men det ligger langt fra alfarvej. Så det er ikke blevet til noget. For mange år siden smagte jeg en af vinene fra området, nemlig Sassella. Det lille vindistrikt Valtellina ligger i en dal af samme navn. Dalen går stik Øst – Vest og måske derfor trives vinen på nordsiden af dalen så godt, med den megen sol de får, og på trods af den relativt store højde vinen dyrkes i.
Valtellina vinene produceres på druen Nebbiolo, ligesom i Barolo og Barbaresco, dog uden at nå disses høje niveau. Derimod har vinene specielle navne. DOCG Valtellina Superiore består af fem områder; Sasella, Grumello, Inferno, Valgella og Maroggia.


Sassella Valtellina Superiore DOCG 2013 
Triacca
Italienske vine har normalt ikke megen bouquet, men her var en klar undtagelse. Klar og tydelig duft af Eucalyptus. Det er ikke så ringe endda.
Smagen, som en ganske, ganske let Barolo, en bette smule tjære og tovværk og langt ude en smule Gout de Terre.
Charmerende vin. Ganske let. Ikke til voldsomme okse- og dyrestege.




Verner

søndag den 19. marts 2017

På Café

Sancerre en France


Vi er i marts måned og det er stadig koldt derude. Temmelig koldt endda. Bliver det aldrig rigtig lunt forår på vore breddegrader? Man skulle ikke tro det. Sådan som i dag er det langt borte. Men på gåturen kommer jeg forbi et stort indkøbs-mekka. Her skal det gøre godt med en opstrammer, der per definition vil give et mere lyst blik på tilværelsen. Det gør det - som regel da. Så får man også varmen. Efter en tur rundt i det topmoderne center, skal det gøre godt med et glas vin. Ingen serverer noget sådant i pågældende center, indtil det allersidste sted. Her er det muligt. Jeg bestiller et glas hvidvin. På forespørgsel siger den unge dame, der skænker op, at det er Sauvignon Blanc. Det var den eneste hvidvin på stedet. Man må nøjes.
Personligt har jeg smagt utallige af slagsen, og sjældent er de morsomme. Sjældent. De bedste har altid været de atypiske, den slags vin, der har noget ekstra. Eller - Sauvignon Blanc fra Sancerre og Pouilly-Fumé i Loire-dalen, Frankrigs Have! Det er her det sner!
Men til en pris på 55 kr. for et glas, kan man naturligvis ikke forvente noget som helst. Men det var den eneste, de havde.
Sauvignon Blanc fremtræder meget forskelligt, alt efter hvor den har vokset, er produceret.
Sauvignon Blanc er tør og stærkt aromatisk, næsten hysterisk. Den kan blive meget fin i Sancerre og Pouilly-Fumé, hvor der er styr på druesorten, men fremtræder ellers med duft af stikkelsbær, grøn peber, nælder og kattetis! Tag lige den. I en billig udgave, som smagt på en café, passer den udmærket til café-maden, men det er så også det.
Den smagte vin havde en flot gylden farve, en smule duft af stikkelsbær og smagen var tør, kraftig og aromatisk. Jeg er villig til at indgå et væddemål på, at denne udgave kommer fra New Zealand, hvor man de senere mange år har haft stor succes, netop med Sauvignon Blanc. Tænk, om man dér på stedet havde satset lige så stort på en druesort, der producerer bedre vin.




Verner