torsdag den 24. august 2017

Viognier fra Argentina

1884 Estate Grown Viognier 2016
Escorihuela, Mendoza
Argentina
Producentens noter:
Høstet i hånden, 3. uge i marts
lagret 3 måneder på 10 % fransk eg
farve: gul med grønne reflekser
Aroma: tropiske frugter og smagsnoter af moden hvid fersken
Elegant smagende, rund, med syre og meget fin lang slutning.
Klassevin

Viognier i Rhonedalen
I Rhonedalen giver denne druesort kraftige tørre hvidvine med aroma af abrikoser og moskus. Bedst i den nordlige del af Rhonedalen (Condrieu).

Det er jo det med en druesort, at den ofte falder anderledes ud, når den med menneskets hjælp emigrerer til et andet kontinent; en anden jordbund, og en anden opfattelse af, hvordan man vil lave vin. Men, her i dette tilfælde meget præcist ramt.

Vinen fra Argentina er en klassevin, men overraskende meget blødere end forventet. Det gør ikke noget, for vinen er som beskrevet fra producentens side; elegant. Borte er al den megen syre, som man ofte finder i Viognier i Rhone.
Hvordan producenten lige finder smagsnoter af moden hvid fersken, står hen i det uvisse.

Fin argentinsk Viognier!



Verner


søndag den 20. august 2017

Guigals Côtes du Rhone Rouge 2013

I sagens natur læser jeg en del vinanmeldelser. Noget må man jo gøre, for at holde sin interesse kørende. Man bliver også klogere af det, ifald det er gode anmeldere. Jeg selv er glad for Politikens to meget vidende og dygtige anmeldere, men der er andre. Selv er jeg ikke vinanmelder, højst vin interesseret, selvom jeg i lange tider har skrevet denne blog om vin. En venlig betegnelse for skriverierne. Men man skal også ud at rejse, for at få nye oplevelser og erfaringer om vin. Går turen til et vinland, er det nemt, det er blot at tage fat. Værre er det, hvis man besøger et land, hvor der ikke drikkes vin i noget særligt omfang, så bliver det ikke så sjovt.
I foråret var jeg i Barcelona (Spanien). Her var masser af restauranter, der serverede tapas, færre rigtige restauranter med spise- og vinkort, men de var der. Så det var nærmest lykken.
For nylig kom jeg hjem fra Skotland. Fantastisk tur, hvilken storslået natur - så jættestor og fantastisk. Men Skotland er whisky- og ølland. Her er ingen særlig interesse for vin. Det er helt forståeligt. Whiskyen derimod fremragende, blot skulle den være 100 % malt whisky, gammel og vellagret. Men det er en anden sag.
Lige hjemkommen drikker jeg så et par flasker vin, skænket af venner. Her har vi balladen. Det er, som at være anmelder, som også er nødt til at smage / drikke næsten hvad som helst. Det er ikke altid sjovt. Det er heller ikke hver dag, en anmelder drikker topvine. Det kan jeg stå inde for.
Ydermere finder jeg så et tilbud på en Côtes du Rhone fra et kendt vinhus. Nu er appellationen Côtes du Rhone absolut ikke toppen i Rhone-dalen, men appellationen er kæmpestor, og resultatet er naturligvis noget forskelligartet. Jeg har tidligere nævnt en sammenligning med dansk hakkebøf; man får det tit, det er hyggeligt, og det er så det. Således også med Côtes du Rhone. Der findes dog virkeligt gode eksemplarer af slagsen. Naturligvis.




Det nævnte tilbud var Guigals Côtes du Rhone Rouge 2013. Guigal er en meget berømt producent i Rhonedalen, måske den bedste, og husets topvine er super de luxe, second to none - f.eks. fra Hermitage. I den lavere ende er Côtes du Rhone rød-, hvid- og rosévine. Standardvine.
Vinen fra tilbuddet var da også pæn, nydelig, absolut drikkelig, og kan sagtens anbefales. Men, i et tidligere blogindlæg (13. november 2016) omtales Saint Cosme Cotes du Rhone 2015 Rouge; en klar vinder! Her kan Guigal desværre ikke være med. 
- Meget desværre!

Verner


Addendum:

Til belysning af forskellen på de to vine hører også, at

Guigals Côtes du Rhone er produceret på:

49 % Syrah
48 % Grenache
 3 % Mourvedre


Medens Saint Cosme er produceret på:

100 % Syrah

Hvilket giver en stor forskel på vinene!

Normalt ville jeg ikke være begejstret for en vin på 100 % Syrah, men folkene bag Saint Cosme har virkelig skabt en klasse-vin på denne måde.


Sidste:

Mange Côtes du Rhone er produceret på en stor overvægt af Grenache, hvilket alt andet lige giver en mere bred og fyldig vin.

Populær er appellationen i hvert fald!












lørdag den 29. juli 2017

Vinanmeldelser



Det er ikke en personlig anmeldelse, der her fremkommer. Det er nogle få bemærkninger til lørdagens vinanmeldelser i et herværende større dagblad; Politiken.
Jeg læser altid Politikens vinanmeldelser, fordi dette dagblad råder over to kapaciteter på vinområdet. De skiftes til at anmelde.
Deres vinanmeldelser er ren forbruger orientering.

I dag var det Henrik Steen Andersen – en rigtig god vinanmelder og særdeles velformuleret!

I indledningen til anmeldelserne beskæftiger Henrik Steen Andersen sig med tysk vin, og skriver som så:


Henrik Steen Andersen:

”Det vil nok være læserne bekendt, at jeg holder meget af tysk vin, især Riesling. I snart sagt alle typer vin på denne drue fra tyskland finder man en finesse, lethed og friskhed, som er svær at matche i andre vindistrikter. Altså forudsat at vinen er god.
Det kan synes at være en banal konstatering, men faktisk laves der meget yderst forglemmelig tysk vin – vi ser det bare ikke så tit i vintesten. Og generelt er kvaliteten i Tyskland over de sidste 10-20 år steget. Mosel frembringer som hovedregel alkoholsvage elegante vine med lidt eller en del restsødme – og så nøglen til balancen: syre. Spændingen mellem sødme og syre – ligesom en perfekt modnet frugt – giver et balanceret udtryk.”

Det er så rigtigt og så krystalklart udtrykt. Det er lige efter min overbevisning, også iflg. mine egne skriblerier på denne blok, og et par andre steder, er Henrik Steen Andersens analyse glasklar – og elegant formuleret.

Tysk vin – Riesling – er bare alle tiders!


Verner



tirsdag den 18. juli 2017

La Selvanella



Vigneti
La Selvanella - 2011
Chianti Classico Riserva

Den første Chianti jeg overhovedet smagte var en standard Chianti fra et vinfirma, der hed Melini. Den blev drukket på stedet, en restaurant ved Garda Sø, en gang i tidernes morgen. Den smagte umanerlig godt, frit efter hukommelsen. Men, hvem ved i det hele taget, hvor langt hukommelsen rækker?
Siden er mange Chianti blevet smagt og drukket i dette hjem, og / eller på restaurant. I mange år var det min foretrukne vin. En Chianti.
Derfor er det så meget mere interessant at drikke en Chianti Classico Riserva fra det gamle hæderkronede firma; Melini.
Melini er oveni købet medlem af det kendte Conzorsio Gallo Nero; den med den sorte hane.
Classico er det oprindelige vindistrikt; det inderste, kunne man sige.
Riserva har lagret på egetræ i to år.
Førhen fandtes også Vecchio, der havde lagret 1 år på egefad. Det laver man ikke mere, såvidt jeg ved.
Vinen er produceret på druesorten Sangiovese Grosso.

OG

Farven er rubin med en antydning af granat. I duften en anelse tørrede roser.
I smagen sort frugt (kirsebær, blomme). Intens og insisterende smag. Ganske let bitter.
14,5 procent alkohol (mærkes ikke noget særligt).
Ved Gud, man er solgt til denne vin.


Verner

søndag den 16. juli 2017

Crémant de Bourgogne

Pierre Ponnelle
Crémant de Bourgogne
Brut


Indrøm bare - du ville foretrække at drikke rigtig Champagne frem for Crémant. Ikke sandt? De fleste ville! Men nu er det ikke altid, at vi får vores ønsker opfyldt, så mindre end Champagne kan gøre det.
Men ro på nu, det går som sagt endda. Det skal jeg snarest komme tilbage til.

Crémant de Bourgogne, f.eks. kan være en glimrende vin, når den kommer fra en omhyggelig producent. Jeg selv ved af erfaring, at det forholder sig sådan.
Hvis der er tale om en Crémant fra Bourgogne, anvendes der samme slags druer til fremstillingen som i Champagne, så godt som. Og de to vindistrikter ligger tæt på hinanden.
Forskellen på de to vintyper er, at trykket af kuldioxid under proppen i en flaske Champagne er på fem-seks bar – næsten som trykket i et lastbildæk – mens de tre-fire bar i en flaske Crémant svarer til et lidt højere tryk, end det du kører rundt med i dine bildæk. Men - med hensyn til Champagne taler vi om en væsentlig højere kvalitet, i de fleste tilfælde.

Her er snegle, som de laves i Bourgogne
Er det ikke bare lækkert?

Og hvis jeg lige må indskyde rent en passant, så jeg godt for flere dage siden Tour-feltet køre gennem Champagnedistriktet til Bourgogne, til Nuits-Saint-Georges hovedstaden i Côte de Nuit, den nordlige del af Bourgogne. De stakkels cykelryttere har sikkert ikke fået lov til at drikke, hverken et glas Champagne eller et glas Crémant de Bourgogne. Skønsmæssigt. - De fik heller ikke snegle, skulle jeg tro.


Pierre Ponnelle
Crémant de Bourgogne
Brut
Tør, uden at være ultra tør, slank og velbalanceret med toner af ribs og grapefrugt. Dejlig frisk og god til f.eks. fjerkræ, fisk med en rig sauce eller bare til et glas i utide.





Verner

lørdag den 1. juli 2017

De fire årstider

For få dage siden besøgte jeg en vinhandel et godt stykke nord for København. Højt poleret foretagende, rigtig mange kvalitetsvine. En fornøjelse at handle sådan et sted. Nej, jeg skriver ikke navnet på vinhandlen, denne lettere forsømte vinblok giver sig ikke af med reklame! Bum!
Inden mit køb gik jeg rundt for at se på sortimentet. Fornemt. Mange berømte vine, høj kvalitet. Mange rødvine, lidt færre hvide.
Men en ting de ikke har på sortimentet er Riesling. Ingen.
Nu er det selvfølgelig ikke muligt, selv for et sådant foretagende, at have alt, og heldigvis for det. Men andre rare sager. Oh la la!
Et par dage senere på vej gennem et supermarked, der gør sig meget i kvalitetsmad og ditto drikke, støder jeg så på en Riesling fra Rheinpfalz. Det er relativt sjældent. Prøves må den.

Vier Jahreszeiten
Dürkheimer Steinberg 2015
Pfalz
Riesling Kabinett trocken

Pfalz er Tysklands største vindistrikt, en knap firs kilometer lang strækning lige nord for Alsace, på læsiden af Vogesernes sydlige udløber – Haardt bjergene. Pfalz ligger lige midt i Riesling-bananen, der strækker sig fra Rheingau til Alsace. 

Vinen er en prädikatsvin, nemlig Kabinett. Dürkheimer Steinberg er et Einzellage, dog ikke Erstes Gewächs. Men bare det, at den er et Einzellage er jo fint. Et Einzellage er en navngiven mark, og af kvalitet. Og så er den trocken. Dvs. tør, men en kvalitets Riesling er aldrig helt tør. Der er og bør være en smule restsukker, for at få vinen i balance.

Dürkheimer Steinberg
Lys, klar farve.
Let bouquet, ikke fremtrædende, et strejf af blomster, typisk Riesling
Smag; fyldig, fast, rimeligt koncentreret, syre, frugt og kun ganske, ganske let sødme.
Fin madvin.

Meget ung prädikatsvin, vil vokse med alderen og måske opnå det eftertragtede hint af petroleum.


Verner.




lørdag den 3. juni 2017

Dopff & Irion Riesling

Dopff & Irion

Riquewihr – Alsace

Frisk og elegant Riesling med grønne æbler og hvide blomster i næsen. Velafbalanceret og fyldig med en dejlig smag af citrus, grønne æbler og mineralitet.
En topvin fra franske Dopff & Irion. Flot elegant Riesling der er lige til at gå ombord i.
Det er en fornøjelse at besøge Dopff & Irion i f.eks. Riquewihr, som jeg selv har gjort en gang. De havde på dette tidspunkt forretning i en kælder i byen, foruden altså alle deres produktionsadresser rundt omkring i det pittoreske vindistrikt. De kan deres håndværk. Det her omtalte produkt, som er en dejlig vin, falder lige i danskernes smag. Helt sikkert.
Det underlige her er, at kom man ud for at smage vinen blindt, stod man med problemet; hvor i alverden kommer denne Riesling fra? Er det en tysk Riesling eller kommer den fra Alsace i Frankrig. Rolig! Det er to sider af samme sag. Eneste forskel er, at en grænse løber lige ned igennem vindistrikterne. Vinene kan ligne hinanden helt uhyggeligt.
Men dette er altså Alsace Riesling. Her er tale om en meget fin vin, trods dens yderst overkommelige pris!
Drik denne dejlige vin til en fin fiskeret, seafood og til fjerkræ. - F.eks.!


Verner