In vino veritas!
På dansk I vinen er sandheden – eller rettere sagt Sandheden er i glasset!
Om disse ting skal jeg straks komme tilbage.
Den amerikanske vin-guru Robert Parker og hans proselyttere er det lykkes at gennemtrumfe internationalt, for de røde vines vedkommende i hvert fald, at en vin skal være ekstremt mørk, tæt i farven og med en høj alkoholprocent, jo højere jo bedre. Det kunne slet ikke blive nok af noget af det. Og vinverdenen har fulgt parolen for ligesom at være på forkant med de forventninger det brede publikum havde, idet dette (publikummet) havde den opfattelse, at den gode Parker vidste bedst. Ak ja!
Det er på det seneste kommet frem, at Parker lider af Alzheimer, hvilket i sagens natur er særdeles synd for manden, som det er for en masse andre mennesker, der får denne frygtelige sygdom. Jeg føler med manden og hans familie. Helt ærligt. Jeg har ikke en eller anden ting med Parker. Jeg hader ham ikke.
Men fremover vil det måske så lykkes at få bordvine tilbage på niveau, hvor de hører hjemme. Tiden vil vise det.
Til illustration af disse forvredne forhold, kommer jeg så i dag igennem Rødovre Centrum, tværs over festpladsen, og her er så, som så mange andre gange, nogle forretninger, der har slæbt boder ud på pladsen, hvor man demonstrerer og sælger forskelligt. Således stod der to unge herrer fra Irma. Den ene skar nystegt australsk culotte ud, så man kunne smage. Den var herlig. Den anden forespurgte høfligst, om ikke jeg skulle have et glas vin til kødet. Jo, det skulle jeg da gerne (man siger jo ikke nej, vel?). To røde vine, den ene Valpolicella Superiore Ripasso, den anden Amarone. Valpolicella’en var på 14%, Amaronen 15%. Der er tale om bordvine, dvs. at de er beregnet på at drikke ved bordet, deraf navnet; altså til mad.
Og her kommer vi til det. Det var to mørke og kraftige vine, alt for meget. Det der sker er, at disse ellers gode vine, ikke på nogen måde er i balance, som vin betragtet, langt mindre i balance med den mad de kommer ud for at skulle drikkes til. Det er meningsløst.
Altså Sandheden er i glasset! Simpelthen.
Verner
På dansk I vinen er sandheden – eller rettere sagt Sandheden er i glasset!
Om disse ting skal jeg straks komme tilbage.
Den amerikanske vin-guru Robert Parker og hans proselyttere er det lykkes at gennemtrumfe internationalt, for de røde vines vedkommende i hvert fald, at en vin skal være ekstremt mørk, tæt i farven og med en høj alkoholprocent, jo højere jo bedre. Det kunne slet ikke blive nok af noget af det. Og vinverdenen har fulgt parolen for ligesom at være på forkant med de forventninger det brede publikum havde, idet dette (publikummet) havde den opfattelse, at den gode Parker vidste bedst. Ak ja!
Det er på det seneste kommet frem, at Parker lider af Alzheimer, hvilket i sagens natur er særdeles synd for manden, som det er for en masse andre mennesker, der får denne frygtelige sygdom. Jeg føler med manden og hans familie. Helt ærligt. Jeg har ikke en eller anden ting med Parker. Jeg hader ham ikke.
Men fremover vil det måske så lykkes at få bordvine tilbage på niveau, hvor de hører hjemme. Tiden vil vise det.
Til illustration af disse forvredne forhold, kommer jeg så i dag igennem Rødovre Centrum, tværs over festpladsen, og her er så, som så mange andre gange, nogle forretninger, der har slæbt boder ud på pladsen, hvor man demonstrerer og sælger forskelligt. Således stod der to unge herrer fra Irma. Den ene skar nystegt australsk culotte ud, så man kunne smage. Den var herlig. Den anden forespurgte høfligst, om ikke jeg skulle have et glas vin til kødet. Jo, det skulle jeg da gerne (man siger jo ikke nej, vel?). To røde vine, den ene Valpolicella Superiore Ripasso, den anden Amarone. Valpolicella’en var på 14%, Amaronen 15%. Der er tale om bordvine, dvs. at de er beregnet på at drikke ved bordet, deraf navnet; altså til mad.
Og her kommer vi til det. Det var to mørke og kraftige vine, alt for meget. Det der sker er, at disse ellers gode vine, ikke på nogen måde er i balance, som vin betragtet, langt mindre i balance med den mad de kommer ud for at skulle drikkes til. Det er meningsløst.
Altså Sandheden er i glasset! Simpelthen.
Verner
Robert Parker, f. 1947, amerikansk vinskribent og jurist. Han har med sit magasin, The Wine Advocate, via en aggressiv og kontant pointgivning for enkeltvine haft stor betydning og må i dag anses for at være den mest magtfulde vinjournalist i verden.
