Ugens vintest: Tre vindere på klassiske druer

Delicatos roste Chardonnay
(fra anmeldelsen)


Overskrift på Berlingskes vintest denne lørdag:

Ugens vintest: Tre vindere på klassiske druer

Ifølge anmelderen Rolf Madsen drejer det sig om vin på druerne Chardonnay, Syrah og Merlot.
Nede i teksten bliver det så til de tre berømte druer. Det er også mere passende. Overskriften er langt fra rigtig.

Ifølge fransk selvforståelse findes der syv klassiske druesorter, som er følgende:

Østfrankrig:
Riesling, Chardonnay og Pinot Noir

Midtfrankrig:
Chenin Blanc

Vestfrankrig:
Cabernet Sauvignon, Merlot og Semillon

Så er der ikke flere!

Og forklaringen fra franskmændene går ud på, at en druesort er klassisk, når den er af excellent kvalitet, giver aristokratiske, originale vine, indbegrebet af storhed, klasse og elegance. Gloire de France!
Der er syv!
At hævde at Syrah er en klassisk drue er således meget forkert, at Syrah så er "berømt" er måske også meget sagt. Men i dag meget yndet og drukket, mest på grund af en moderne trend, gående ud på at vin skal være:

Rød, grænsende til sort
14 - 15½ procent alkohol
Kraftigt smagende af svesker, kaffe og chokolade

Sådan cirka. Man undres!

Det er rigtig at Syrah nogle få steder (Hermitage og Côte Rotie) giver vin af topkvalitet, kun undtagelsesvis, men lever fuldt op til definitionen gør druen ikke som helhed. Den er og bliver en underlig kantet og anmasende fyr. Mange omtaler også den hvide Sauvignon Blanc som klassisk. Det er lige så oprørende forkert. At den så er foretrukket mange steder, er en helt anden ting.

To helt andre druesorter, der kandiderer til oprykning i superklassen, er
Nebbiolo (Barolo og Barbaresco)
Touriga Nacional (Portvin og Douro bordvine)

Syrah? - Aldrig!

Verner

Apollonius fra Rodos

På et Georgisk (Grusisk) web-site finder man denne hyldest til georgisk vin, af Apollonius fra Rodos, han er fra før vor tidsregning!

http://www.tewincel.com

Many famous poets, writers and travelers describe in their masterpieces Georgia as the land of the antique traditions of vine-growing and wine-making. Among them is Antique author Apollonius of Rhodes, who panegyrics Georgia in his Argonautica in 295 B.C.

“… And close by
garden vines covered with green foliage
were in full bloom, lifted high in air.
And beneath them ran four fountains,
ever-flowing, which Hephaestus had delved out.
One was gushing with milk, one with wine,
while the third flowed with fragrant oil;
and the fourth ran with water,
which grew warm at the setting of the Pleiads,
and in turn at their rising bubbled forth from the hollow rock,
cold as crystal …”


Verner

Wegeler

Anja Wegeler-Drieseberg
Ægtemanden Tom
- og lille Julius






Rüdesheimer Berg Rottland spätlese 2006
Ung Spätlese fra Wegeler. Rüdesheim-terroir går her op i højere enhed med eksotisk frugt til et cremet vidunder af stor skønhed. Til meditation - undtagelsesvis til at dele!
- Og kun hvis man har rigtig gode venner!
Jeg delte med fruen!
Vi var enige om, at denne vin var formidabel!
Berg Rottland er den ene af tre berømte vinmarker, der hedder Berg til fornavn, beliggende på stribe, lige vest for Rüdesheim, kendt af mange danske turister. Det er Berg Rottland, Berg Roseneck og Berg Schlossberg. Alle tre Erstes Gewächs (hvilket kan oversættes til det franske Premier Cru). Hvilken der er bedst, skal jeg ikke selv kunne sige, men denne; En drøm. Alle tre Riesling, naturligvis, det er, hvad de dyrker i Rheingau, der, når det er bedst, er second to none.
Wegeler laver herlige vine. Det er også dette firma, der producerer den berømte Geheimrat "J".
Ved at køre af vejen helt nede ved Rhinen, fra Rüdesheim til Assmannshausen, får man den store oplevelse, at se de vældige arealer beplantet med alletiders førsteklasses Riesling-vinstokke, på den mægtige skråning, som Rheingau i virkeligheden udgør.

Verner

Russisk vin

Danmark
Det er ikke alverden man i dag kender til russisk vin, kun relativt set meget lidt. Af og til dukker nogle flasker op hist og pist, meget mere bliver det ikke til. Man ser af og til en flaske mousserende vin fra Moldavien (beliggende vest for Sortehavet). Hvad skal det også til for, vin er er nok af, også på det danske marked. Men der er mange interessante ting ved emnet.

Armand Hammer
Den excentriske oliemilliardær Armand Hammer havde meget fine forbindelser med tsar-familien med hvem han drev omfattende handel. Da det blev nye tider, fortsatte han de kolossalt indbringende forretninger med Sovjet-staten. Nåh ja, det er jo kun penge. Hammer har fortalt om tsarernes fantastiske vinkældre og deres indhold, som ifølge Hammer var unikt. Han fortalte om enestående vine, vine som ikke havde deres lige. Det siger ikke så lidt, om det skulle passe.

Sortehavsregionen
Vilde druer har i tusinder af år groet omkring Sortehavet, det Azovske Hav og det Kaspiske hav, hvor udgravninger viser kultivering af vin og handel med vin gennem de oldgræske byer ved Sortehavet - Phanagoria og Georgippia.

Grev Mikhail Woronsov
Krim blev en del af det russiske imperium under Katharina den Store i slutningen af det 18. årh. Kystklimaet langs Sortehavet ligner det ved Middelhavet, og egnen blev hurtigt et yndet opholdssted for det højere aristokrati. Grev Woronzov anlagde i 1820'erne et vingods og senere sit palads, i Alupka sydvest for Yalta, og han oprettede et vin-institut i det nærliggende Magarach. Vindyrkningen blev ikke vellykket, der var for varmt ved kysten og lidt inde i landet for koldt.

Prins Lev Galitzine
En generation efter Woronzov. Prinsen gik mere videnskabeligt til værks. Efter Krimkrigen 1854-1856 byggede tsar Alexander et sommerpalads, Livadia, mellem Alupka og Yalta. Galitzine fik vældig succes med at skabe russisk ”champanski”, på sin ejendom Novy Svet (Ny Verden) 50 km længere østpå langs kysten. I 1890 byggede tsaren ”verdens fineste vingods” i Massandra , tæt ved Livadia, med Galitzine som leder. Formålet var at udnytte mulighederne i et 80 km langt bælte, der lå mellem kysten og de bagved liggende bjerge til produktion af søde vine af enhver slags.

Sotheby’s London
I 1990 afholdtes hos Sotheby’s i London en helt unik auktion over russiske vine fra Krim. Der var vine fra Massandra, Livadia, Alupka, Novy Svet, Alushta, Ai-Danil og Auy Dag. Vinene var fra Massandras samling, som Galitzine havde etableret og som rakte tilbage til 1880. Hovedparten var usædvanligt fine, mange var helt på toppen.
Sensation.

Tilbage til Danmark igen
I 1992 frigaves Negru de Purkar 1963 til salg i vesten. Det vakte også furore. Vinen stammer fra Moldavien. Den fik meget fin anmeldelse af Berlingske Tidendes daværende vinanmelder. Senere mente han, at han måske skulle have været mere forbeholden, at anmeldelsen var for god. Jeg har selv smagt vinen dengang. Negru de Purkar kunne købes i Brugsen! Jeg selv husker den, som et herligt glas.

Verner

Kwevris

Grusien

Den dag i dag er vinskribenter enige om, at vin som vi kender det i dag, men ikke nær så god, kan føres tilbage til 5000-6000 år før vor tidsregning. Det er et par dage. Det påstås også, at opfindelsen skulle have fundet sted øst for Sortehavet, dvs. det som i dag er Grusien (Georgien). Dengang var Sortehavet kun en mindre sø og det fremherskende landskab var sletteland. På et eller andet tidspunkt er det så, ved et tilfælde sikkert, lykkedes at frembringe vin af druer, som må have været der til overflod. Det første en kultur lærer sig at frembringe, er noget stammens medlemmer kan blive skæve af, men det er en helt anden ting. Der har lige siden været dyrket vin i disse egne, og en af de spændende ting ved fremstillingsmetoden er anvendelsen af Kwevris, ler-amforaer til opbevarelse af vinen. Disse Kwevris graves ned i jorden, fyldes med vin og lukkes til. Så ligger det dér, til den herlige stund indfinder sig, hvor det kan tappes på flasker og drikkes. Det er nærmest uhørt, at en sådan ting har overlevet, men det har det.
Indtil videre har det ikke været muligt at skaffe en sådan vin i Danmark. Men så hørte jeg om Josko Gravner, Men ak, på en rejse i Veneto-provinsen i 2008 viste det sig heller ikke at være muligt, at skaffe hhv. smage en af hans vine, som har været på kwevris. Og det var ellers tæt på sådan geografisk set!


Collio

Josko Gravner.

Så bliver det ikke bedre! Josko Gravners vinproduktion er unik i verden. Udover at være økologisk har Gravner valgt at anvende tusinde år gamle produktionsmetoder. Druerne samles og gærer med skindet i op til 6 måneder i store nedgravede terracotta amforaer, som Gravner køber i Grusien. Først derefter skilles skindet fra og vinen hældes på egefade, hvor de lagres i mindst to et halvt år. Ifølge Josko Gravner er en filtreret vin en død vin, og en modificeret vin er slet ingen vin. Da Gravner for år tilbage valgte at omlægge hele sin produktion, anså de fleste det som vanvid, men det har ændret sig siden. Gravners vine, udover at være unikke, anses i dag også for at være blandt de absolut bedste i verden.

http://www.gravner.it/


Århus

Simoncini

Giv aldrig op!
Ved intensivsøgning på nettet faldt jeg så endelig over et restaurant- og vinforetagende, der hedder Simoncini, som er situeret i odense og Århus. De fører vine fra originalen Josko Gravner!

http://www.simoncini.dk/



Verner