søndag den 20. august 2017

Guigals Côtes du Rhone Rouge 2013

I sagens natur læser jeg en del vinanmeldelser. Noget må man jo gøre, for at holde sin interesse kørende. Man bliver også klogere af det, ifald det er gode anmeldere. Jeg selv er glad for Politikens to meget vidende og dygtige anmeldere, men der er andre. Selv er jeg ikke vinanmelder, højst vin interesseret, selvom jeg i lange tider har skrevet denne blog om vin. En venlig betegnelse for skriverierne. Men man skal også ud at rejse, for at få nye oplevelser og erfaringer om vin. Går turen til et vinland, er det nemt, det er blot at tage fat. Værre er det, hvis man besøger et land, hvor der ikke drikkes vin i noget særligt omfang, så bliver det ikke så sjovt.
I foråret var jeg i Barcelona (Spanien). Her var masser af restauranter, der serverede tapas, færre rigtige restauranter med spise- og vinkort, men de var der. Så det var nærmest lykken.
For nylig kom jeg hjem fra Skotland. Fantastisk tur, hvilken storslået natur - så jættestor og fantastisk. Men Skotland er whisky- og ølland. Her er ingen særlig interesse for vin. Det er helt forståeligt. Whiskyen derimod fremragende, blot skulle den være 100 % malt whisky, gammel og vellagret. Men det er en anden sag.
Lige hjemkommen drikker jeg så et par flasker vin, skænket af venner. Her har vi balladen. Det er, som at være anmelder, som også er nødt til at smage / drikke næsten hvad som helst. Det er ikke altid sjovt. Det er heller ikke hver dag, en anmelder drikker topvine. Det kan jeg stå inde for.
Ydermere finder jeg så et tilbud på en Côtes du Rhone fra et kendt vinhus. Nu er appellationen Côtes du Rhone absolut ikke toppen i Rhone-dalen, men appellationen er kæmpestor, og resultatet er naturligvis noget forskelligartet. Jeg har tidligere nævnt en sammenligning med dansk hakkebøf; man får det tit, det er hyggeligt, og det er så det. Således også med Côtes du Rhone. Der findes dog virkeligt gode eksemplarer af slagsen. Naturligvis.




Det nævnte tilbud var Guigals Côtes du Rhone Rouge 2013. Guigal er en meget berømt producent i Rhonedalen, måske den bedste, og husets topvine er super de luxe, second to none - f.eks. fra Hermitage. I den lavere ende er Côtes du Rhone rød-, hvid- og rosévine. Standardvine.
Vinen fra tilbuddet var da også pæn, nydelig, absolut drikkelig, og kan sagtens anbefales. Men, i et tidligere blogindlæg (13. november 2016) omtales Saint Cosme Cotes du Rhone 2015 Rouge; en klar vinder! Her kan Guigal desværre ikke være med. 
- Meget desværre!

Verner


Addendum:

Til belysning af forskellen på de to vine hører også, at

Guigals Côtes du Rhone er produceret på:

49 % Syrah
48 % Grenache
 3 % Mourvedre


Medens Saint Cosme er produceret på:

100 % Syrah

Hvilket giver en stor forskel på vinene!

Normalt ville jeg ikke være begejstret for en vin på 100 % Syrah, men folkene bag Saint Cosme har virkelig skabt en klasse-vin på denne måde.


Sidste:

Mange Côtes du Rhone er produceret på en stor overvægt af Grenache, hvilket alt andet lige giver en mere bred og fyldig vin.

Populær er appellationen i hvert fald!












lørdag den 29. juli 2017

Vinanmeldelser



Det er ikke en personlig anmeldelse, der her fremkommer. Det er nogle få bemærkninger til lørdagens vinanmeldelser i et herværende større dagblad; Politiken.
Jeg læser altid Politikens vinanmeldelser, fordi dette dagblad råder over to kapaciteter på vinområdet. De skiftes til at anmelde.
Deres vinanmeldelser er ren forbruger orientering.

I dag var det Henrik Steen Andersen – en rigtig god vinanmelder og særdeles velformuleret!

I indledningen til anmeldelserne beskæftiger Henrik Steen Andersen sig med tysk vin, og skriver som så:


Henrik Steen Andersen:

”Det vil nok være læserne bekendt, at jeg holder meget af tysk vin, især Riesling. I snart sagt alle typer vin på denne drue fra tyskland finder man en finesse, lethed og friskhed, som er svær at matche i andre vindistrikter. Altså forudsat at vinen er god.
Det kan synes at være en banal konstatering, men faktisk laves der meget yderst forglemmelig tysk vin – vi ser det bare ikke så tit i vintesten. Og generelt er kvaliteten i Tyskland over de sidste 10-20 år steget. Mosel frembringer som hovedregel alkoholsvage elegante vine med lidt eller en del restsødme – og så nøglen til balancen: syre. Spændingen mellem sødme og syre – ligesom en perfekt modnet frugt – giver et balanceret udtryk.”

Det er så rigtigt og så krystalklart udtrykt. Det er lige efter min overbevisning, også iflg. mine egne skriblerier på denne blok, og et par andre steder, er Henrik Steen Andersens analyse glasklar – og elegant formuleret.

Tysk vin – Riesling – er bare alle tiders!


Verner



tirsdag den 18. juli 2017

La Selvanella



Vigneti
La Selvanella - 2011
Chianti Classico Riserva

Den første Chianti jeg overhovedet smagte var en standard Chianti fra et vinfirma, der hed Melini. Den blev drukket på stedet, en restaurant ved Garda Sø, en gang i tidernes morgen. Den smagte umanerlig godt, frit efter hukommelsen. Men, hvem ved i det hele taget, hvor langt hukommelsen rækker?
Siden er mange Chianti blevet smagt og drukket i dette hjem, og / eller på restaurant. I mange år var det min foretrukne vin. En Chianti.
Derfor er det så meget mere interessant at drikke en Chianti Classico Riserva fra det gamle hæderkronede firma; Melini.
Melini er oveni købet medlem af det kendte Conzorsio Gallo Nero; den med den sorte hane.
Classico er det oprindelige vindistrikt; det inderste, kunne man sige.
Riserva har lagret på egetræ i to år.
Førhen fandtes også Vecchio, der havde lagret 1 år på egefad. Det laver man ikke mere, såvidt jeg ved.
Vinen er produceret på druesorten Sangiovese Grosso.

OG

Farven er rubin med en antydning af granat. I duften en anelse tørrede roser.
I smagen sort frugt (kirsebær, blomme). Intens og insisterende smag. Ganske let bitter.
14,5 procent alkohol (mærkes ikke noget særligt).
Ved Gud, man er solgt til denne vin.


Verner

søndag den 16. juli 2017

Crémant de Bourgogne

Pierre Ponnelle
Crémant de Bourgogne
Brut


Indrøm bare - du ville foretrække at drikke rigtig Champagne frem for Crémant. Ikke sandt? De fleste ville! Men nu er det ikke altid, at vi får vores ønsker opfyldt, så mindre end Champagne kan gøre det.
Men ro på nu, det går som sagt endda. Det skal jeg snarest komme tilbage til.

Crémant de Bourgogne, f.eks. kan være en glimrende vin, når den kommer fra en omhyggelig producent. Jeg selv ved af erfaring, at det forholder sig sådan.
Hvis der er tale om en Crémant fra Bourgogne, anvendes der samme slags druer til fremstillingen som i Champagne, så godt som. Og de to vindistrikter ligger tæt på hinanden.
Forskellen på de to vintyper er, at trykket af kuldioxid under proppen i en flaske Champagne er på fem-seks bar – næsten som trykket i et lastbildæk – mens de tre-fire bar i en flaske Crémant svarer til et lidt højere tryk, end det du kører rundt med i dine bildæk. Men - med hensyn til Champagne taler vi om en væsentlig højere kvalitet, i de fleste tilfælde.

Her er snegle, som de laves i Bourgogne
Er det ikke bare lækkert?

Og hvis jeg lige må indskyde rent en passant, så jeg godt for flere dage siden Tour-feltet køre gennem Champagnedistriktet til Bourgogne, til Nuits-Saint-Georges hovedstaden i Côte de Nuit, den nordlige del af Bourgogne. De stakkels cykelryttere har sikkert ikke fået lov til at drikke, hverken et glas Champagne eller et glas Crémant de Bourgogne. Skønsmæssigt. - De fik heller ikke snegle, skulle jeg tro.


Pierre Ponnelle
Crémant de Bourgogne
Brut
Tør, uden at være ultra tør, slank og velbalanceret med toner af ribs og grapefrugt. Dejlig frisk og god til f.eks. fjerkræ, fisk med en rig sauce eller bare til et glas i utide.





Verner

lørdag den 1. juli 2017

De fire årstider

For få dage siden besøgte jeg en vinhandel et godt stykke nord for København. Højt poleret foretagende, rigtig mange kvalitetsvine. En fornøjelse at handle sådan et sted. Nej, jeg skriver ikke navnet på vinhandlen, denne lettere forsømte vinblok giver sig ikke af med reklame! Bum!
Inden mit køb gik jeg rundt for at se på sortimentet. Fornemt. Mange berømte vine, høj kvalitet. Mange rødvine, lidt færre hvide.
Men en ting de ikke har på sortimentet er Riesling. Ingen.
Nu er det selvfølgelig ikke muligt, selv for et sådant foretagende, at have alt, og heldigvis for det. Men andre rare sager. Oh la la!
Et par dage senere på vej gennem et supermarked, der gør sig meget i kvalitetsmad og ditto drikke, støder jeg så på en Riesling fra Rheinpfalz. Det er relativt sjældent. Prøves må den.

Vier Jahreszeiten
Dürkheimer Steinberg 2015
Pfalz
Riesling Kabinett trocken

Pfalz er Tysklands største vindistrikt, en knap firs kilometer lang strækning lige nord for Alsace, på læsiden af Vogesernes sydlige udløber – Haardt bjergene. Pfalz ligger lige midt i Riesling-bananen, der strækker sig fra Rheingau til Alsace. 

Vinen er en prädikatsvin, nemlig Kabinett. Dürkheimer Steinberg er et Einzellage, dog ikke Erstes Gewächs. Men bare det, at den er et Einzellage er jo fint. Et Einzellage er en navngiven mark, og af kvalitet. Og så er den trocken. Dvs. tør, men en kvalitets Riesling er aldrig helt tør. Der er og bør være en smule restsukker, for at få vinen i balance.

Dürkheimer Steinberg
Lys, klar farve.
Let bouquet, ikke fremtrædende, et strejf af blomster, typisk Riesling
Smag; fyldig, fast, rimeligt koncentreret, syre, frugt og kun ganske, ganske let sødme.
Fin madvin.

Meget ung prädikatsvin, vil vokse med alderen og måske opnå det eftertragtede hint af petroleum.


Verner.




lørdag den 3. juni 2017

Dopff & Irion Riesling

Dopff & Irion

Riquewihr – Alsace

Frisk og elegant Riesling med grønne æbler og hvide blomster i næsen. Velafbalanceret og fyldig med en dejlig smag af citrus, grønne æbler og mineralitet.
En topvin fra franske Dopff & Irion. Flot elegant Riesling der er lige til at gå ombord i.
Det er en fornøjelse at besøge Dopff & Irion i f.eks. Riquewihr, som jeg selv har gjort en gang. De havde på dette tidspunkt forretning i en kælder i byen, foruden altså alle deres produktionsadresser rundt omkring i det pittoreske vindistrikt. De kan deres håndværk. Det her omtalte produkt, som er en dejlig vin, falder lige i danskernes smag. Helt sikkert.
Det underlige her er, at kom man ud for at smage vinen blindt, stod man med problemet; hvor i alverden kommer denne Riesling fra? Er det en tysk Riesling eller kommer den fra Alsace i Frankrig. Rolig! Det er to sider af samme sag. Eneste forskel er, at en grænse løber lige ned igennem vindistrikterne. Vinene kan ligne hinanden helt uhyggeligt.
Men dette er altså Alsace Riesling. Her er tale om en meget fin vin, trods dens yderst overkommelige pris!
Drik denne dejlige vin til en fin fiskeret, seafood og til fjerkræ. - F.eks.!


Verner












torsdag den 18. maj 2017

Oberemmeler

Von Hövel

Oberemmeler 2013 - Saar

Riesling Feinherb



Vi er i Saar, en biflod til Mosel. I særligt gode år er vinene fra Saar uovertrufne i deres balance mellem syre, sødme og frugt. De får i sådan et år en særlig afklarethed, en nærmest glasklar superbalance mellem vinens ingredienser, som slår selv Mosel, ifald vi taler om en særlig god producent, som her.
Jeg vil ikke sige, at det er svaret på samtlige mine bønner, fordi jeg livet igennem har drukket Moselvine masse af gange. Har ferieret ved Mosel, har besøgt Saar, har drukket tysk Riesling, mange, mange gange.
Og hvordan så denne? Holder den mål med de mange gode vine fra regionen?
Til beroligelse, vil jeg sige, at den gør. Det er som så mange gange før, bare dejligt.

Von Hövels vin.

Lys, strålende klar farve.
Smagen, en fuldendt balance mellem smagsingredienser som
citrus, sødme, frugtsyre, æble, fersken, honning
og en smule petroleum.
Det sidste smagselement petroleum, er noget vinen udvikler med alderen, jeg selv syntes ikke, at det var muligt at smage, at netop denne vin havde udviklet den så eftertragtede smag af dette.

Vinen er en oplevelse for en garvet Riesling aficionado. 

Så meget mere, som denne herlige vin blev drukket til, hold fast:

Let smørstegt Kulmulefilet
Et bjerg af ny høstede grønne asparges, ganske let pocherede
Nye kartofler
- og citron / flødesauce

Lukullisk, det står jeg inde for!

Tankerne går tilbage til herlige ferierejser ved Mosel, Rheingau og Boden See . . .



Billede fra Weingut von Hövel

Verner

tirsdag den 16. maj 2017

Den lyse tid !

In Sievering grühnt schon der Wein . . .


Classico


Det er mange år siden, og det var det, for det var i ungdommens glade dage. Årets rejse, dengang var der kun én rejse om året, gik til Oenotria (vinland) bedre kendt som Italien. Til Garda Søen af alle steder! Rigtig meget forstand på vin var jeg ikke i besiddelse af dengang, men det skulle komme senere. Men tonedøv var jeg i hvert fald ikke. Så jeg selv og mine fortræffelige rejsefæller prøvede os frem, vinmæssigt i hvert fald. Her skal indskydes, at der for øvrigt gives mange andre glæder her i tilværelsen. De bør ikke glemmes.
Men vi smagte os frem. Mange interessante vine blev smagt, og hvad er bedst? Blandt de helt store overraskelser var en interessant, og særligt godt smagende hvidvin; Verdicchio dei Castelli di Jesi, classico, hvilket er standard vinen af denne type fra provinsen, hvor den bliver produceret; Marche.
Men på tidspunktet hvor vi smagte denne for første gang, var det blot et herligt glas vin. På vej hjem ad motorvejen til Danmark, et sted i Sydtyskland, var vi inde på en tankstation for at få fyldt benzin på øsen. Meget overraskende var det at opdage, at denne benzintank, blandt så meget andet også solgte kvalitetsvin, heriblandt den herlige Verdicchio.
Senere i livet har jeg smagt og drukket en del forskellige producenters bud på denne vintype. Fordi, netop de dejlige hvidvine fra Marche har vist en stigende formkurve, gennem nu mange år.
Langt senere, en del år tilbage fra nu, fandt jeg en grossist i italienske mad- og drikkevarer i Københavnsområdet, hvor jeg kunne få en virkelig god udgave af

Verdicchio dei castelli di Jesi - classico

Og riserva udgaven

Verdicchio dei castelli di Jesi - Le Vaglie


Nemlig fra

Azienda Santa Barbara
Stefano Antinucci






Stefano Antinucci

Den omtalte grossist er flyttet rundt til ny adresser i hovedstadsområdet, men jeg har holdt mig orienteret og fulgt med. Hvergang. Det er sjovt, kan jeg fortælle.
Nu siger så den trofaste læser af denne blog om vin, at ”du har da tidligere skrevet om disse vine!” Det er rigtigt: Jeg tilstår. Undskyld!
- Jeg tillader mig at omtale disse vine igen, pga. Den fortræffelige kvalitet, og fordi vi nu har den lyse tid; årets bedste tid. De lyse dage og nætter fortjener det bedste vi kan få, ikke?

Riserva
Verner 

torsdag den 4. maj 2017

Chateau La Gordonne 2016 Rosé



Chateau La Gordonne 2016 Rosé

Téte de Cuvée
Vérité du Terroir

Sommeren er snart over os. Det er tid for de lyse nætter; de lyse vine. Heriblandt Roséerne, hvoraf der er mange. Der er en fantastisk hype omkring denne ganske enkle sag, at drikke et glas rosé-vin. Som sædvanlig er der desværre mange roséer, der aldrig skulle have forladt deres hjemstavn, for nu at sige det pænt. Alt for mange.
Men – Heldigvis finder man da antagelige, for ikke at sige første klasses vine iblandt de førnævnte. Det vil man heldigvis altid kunne.
Et af de gode steder, at søge efter en rosé, der er mere end drikkelig, er naturligvis Provence, af alle steder. Det er herligt, også bare at besøge denne smukke, franske provins; Provence. På italiensk Di Provenza il Mar; landet ved Havet.
Det er jo rigtigt Provence ligger tæt på havet, Mare Nostrum, Middelhavet. Det er ligeså rigtigt, at her bor rosévinene - foruden en del andre slags vine.
Man skal bare en enkelt gang have smagt en Provence Rosé Cru Classé, så går det op for én, hvad det drejer sig om. Efterhånden husker jeg ikke mere, hvor mange Cru Classéer, der er i Provence, seksten – tyve stykker, sådan cirka. Det er de bedste. Men også slotte, der ikke har denne titel laver herlig vin. Som tilfældet er med denne vin.


Chateau La Gordonne 2016 Rosé
Téte de Cuvée
Vérité du Terroir

Som etiketten på den meget smukke flaske fortæller, er denne vin lavet ved et første pres, udelukkende ved druernes egen vægt (Téte de Cuvée). Heraf den høje kvalitet. Ydermere gør producenten gældende, at vinen udtrykker terroiret fuldkommen. Hvor smukt.
Let, lys vin, lyserød farve, lidt citrus, forførende elegant og frisk.
Skabt til sommerens lette retter eller bare til nydelse en vidunderlig sommerdag i skoven eller ved havet.



Verner  

fredag den 21. april 2017

Forår

Fra en lille restaurant i Sievering
- ser der ikke hyggeligt ud?

”Im Prater blüh'n wieder die Bäume,
In Sievering grühnt schon der Wein . . .”

Robert stolz: im Prater . . .

Det forår vi så længe ventede er nu ved at være over os. Det holder hårdt på vores breddegrader. Hele tiden skifter det mellem meget koldt og lidt mindre, mellem nedbør og ingen nedbør. Vi lever på havet.
Dog er det opløftende at se sin vinplante på terrassen, der hænger oppe under terrassetaget, som Alvarinho hænger højt oppe under diverse terrasser og udhæng i Portugal, for længst have udviklet knopper, for senere naturligvis at blive til druer.
Igen i år vil der blive produceret vin i alle vindistrikter, vi må glæde os. Så det gør vi da også, ikke sandt?
Længere sydpå i Europa vil man være noget længere fremme, gud ske tak og lov for det.
Således også i det lille hyggelige vin- og turistdistrikt omkring byen Sievering, og ikke at forglemme Grinzing. En gang et besøg - og man glemmer det aldrig. Ganz sicher!
Næh, de laver ikke stor vin disse steder, man laver vin, der skal drikkes ung; Heurigen. Men, de samme steder laves også kvalitetsvin, som man både kan drikke på stedet eller tage med hjem. De fleste besøgende kommer en aftenstund, hører wienermusik og drikker Heurigen. Nogle bliver fulde, for det er en lumsk vin; Heurigen. Never mind!
Den ny vin er på vej. Vi skal glæde os!

Robert stolz: im Prater . . .





Verner

tirsdag den 28. marts 2017

Valtellina

Valtellina

Personligt tror jeg ikke mange danskere har været i Valtellina-dalen i det aller nordligste Italien, på grænsen til Alperne og Schweiz. Det har jeg heller ikke. Tit har jeg forestillet mig, hvordan der var, landskabet og befolkningen. Men det ligger langt fra alfarvej. Så det er ikke blevet til noget. For mange år siden smagte jeg en af vinene fra området, nemlig Sassella. Det lille vindistrikt Valtellina ligger i en dal af samme navn. Dalen går stik Øst – Vest og måske derfor trives vinen på nordsiden af dalen så godt, med den megen sol de får, og på trods af den relativt store højde vinen dyrkes i.
Valtellina vinene produceres på druen Nebbiolo, ligesom i Barolo og Barbaresco, dog uden at nå disses høje niveau. Derimod har vinene specielle navne. DOCG Valtellina Superiore består af fem områder; Sasella, Grumello, Inferno, Valgella og Maroggia.


Sassella Valtellina Superiore DOCG 2013 
Triacca
Italienske vine har normalt ikke megen bouquet, men her var en klar undtagelse. Klar og tydelig duft af Eucalyptus. Det er ikke så ringe endda.
Smagen, som en ganske, ganske let Barolo, en bette smule tjære og tovværk og langt ude en smule Gout de Terre.
Charmerende vin. Ganske let. Ikke til voldsomme okse- og dyrestege.




Verner

søndag den 19. marts 2017

På Café

Sancerre en France


Vi er i marts måned og det er stadig koldt derude. Temmelig koldt endda. Bliver det aldrig rigtig lunt forår på vore breddegrader? Man skulle ikke tro det. Sådan som i dag er det langt borte. Men på gåturen kommer jeg forbi et stort indkøbs-mekka. Her skal det gøre godt med en opstrammer, der per definition vil give et mere lyst blik på tilværelsen. Det gør det - som regel da. Så får man også varmen. Efter en tur rundt i det topmoderne center, skal det gøre godt med et glas vin. Ingen serverer noget sådant i pågældende center, indtil det allersidste sted. Her er det muligt. Jeg bestiller et glas hvidvin. På forespørgsel siger den unge dame, der skænker op, at det er Sauvignon Blanc. Det var den eneste hvidvin på stedet. Man må nøjes.
Personligt har jeg smagt utallige af slagsen, og sjældent er de morsomme. Sjældent. De bedste har altid været de atypiske, den slags vin, der har noget ekstra. Eller - Sauvignon Blanc fra Sancerre og Pouilly-Fumé i Loire-dalen, Frankrigs Have! Det er her det sner!
Men til en pris på 55 kr. for et glas, kan man naturligvis ikke forvente noget som helst. Men det var den eneste, de havde.
Sauvignon Blanc fremtræder meget forskelligt, alt efter hvor den har vokset, er produceret.
Sauvignon Blanc er tør og stærkt aromatisk, næsten hysterisk. Den kan blive meget fin i Sancerre og Pouilly-Fumé, hvor der er styr på druesorten, men fremtræder ellers med duft af stikkelsbær, grøn peber, nælder og kattetis! Tag lige den. I en billig udgave, som smagt på en café, passer den udmærket til café-maden, men det er så også det.
Den smagte vin havde en flot gylden farve, en smule duft af stikkelsbær og smagen var tør, kraftig og aromatisk. Jeg er villig til at indgå et væddemål på, at denne udgave kommer fra New Zealand, hvor man de senere mange år har haft stor succes, netop med Sauvignon Blanc. Tænk, om man dér på stedet havde satset lige så stort på en druesort, der producerer bedre vin.




Verner

lørdag den 11. marts 2017

Verdicchio

Verdicchio dei Castelli di Jesi 2014

Stefano Antinucci



Verdicchio er en fyldig hvidvin med en tør, nøddeagtig smagt.

Det er sådan, den for det meste opfattes. Men, det kommer jo an på hvem, der lige har produceret den efterhånden kendte hvidvin. Ikke, at der er så mange her til lands, der forhandler den, men never mind. Går man til de bedre producenter af vinen, får man naturligvis en anderledes vin. Mere sofistikeret end det bare fyldige og nøddeagtige.
Ved en smagning af 2014 årgangen fra Antinucci bliver billedet et ganske andet. Han hører også til de absolut bedste i det lille distrikt Marche, nordøst for Ancona.
Hans 2014 åbenbarer en meget flot mørk-gylden farve, fint duftende og med et smagsmæssigt strejf af honning og melon.
Den er en sand fornøjelse at indtage.
Herlig vin; Det er, hvorfor jeg drikker vin!

Se også Stefano Antinuccis, vinforetagende 

(www.vinisantabarbara.it).


Verner


tirsdag den 28. februar 2017

Vin D'Alsace

En af de helt store turistattraktioner i Alsace:
Grünewalds Isenheim Alteret i Colmar
på Unterlinden Museum

Gewurztraminer 2014 Hahnenberg
Domaine Bernhard & Reibel
I generelle omtaler af vindistriktet Alsace omtales altid distriktets skønhed og egenart, det pittoreske. Det er simpelthen et drømmeområde for feriegæster. Hvem vil ikke gerne holde ferie i Alsace? Der er meget smukt, maden er interessant og vinen. Vinen! Danskerne drikker meget gerne de herlige vine fra Alsace, og hvor man forstår dem. Der er utallige dejlige vine fra området, både de lidt mere almindelige, men også vine af høj kvalitet. Og så de mange rariteter. Guf, er der tale om. 
Ved en smagning (og spisning) for nylig hos Letz Shop på Frederiksberg fik man virkelig øjnene op for Alsaces herligheder, om ikke man havde det i forvejen.
Blandt det smagte var også nedenstående vin. Nu er Gewurztraminer ikke den vintype, der drikkes mest i Danmark. Det er synd, for netop i Alsace findes herlige eksemplarer af denne druesort. Her er der tale om en Lieu Dit; navngivet mark, og ikke en Grand Cru, men alligevel en kvalitetsvin. Vinen er ikke tør, men fyldig og velsmagende, anvendelig til en hel del forskellige retter.
Når denne vin ender op med at fremstå let sødlig, er det sikkert producentens mening, at vinen må blive, som den nu engang gør, uden indgreb. Der skal ikke manipuleres. Når vinen stopper gæringen, må den fremstå, som den gør. Ganske enkelt ikke?
Det er en dejlig vin, som passede strålende til Kalvebov i esdragon. En herlig gryderet med kalvebov, skalotteløg, citronskal, esdragon og hvidvin. Saucen bagefter justeret med piskefløde + maizena, esdragon og kørvel. Og så den herlige gewurztraminer Hahnenberg til. Det bliver ikke meget bedre. Tilbehør var kogte kartofler og mixed salat.

Vin D'Alsace
Gewurztraminer 2014
Hahnenberg
Domaine Bernhard & Reibel
ALKOHOL: 13,5% vol.
De første sarte noter af rose viger hurtigt for mere ædle aromaer af eksotiske frugter. Smagen er lang, kompleks og generøs. Ikke ganske tør. Vinen var heldigvis ikke så hysterisk parfumeret, som man ellers kan møde gewurztraminer.
Verner

fredag den 24. februar 2017

Rhonesmagning

Brdr. D's
Rhonesmagning – onsdag 22. februar 2017

Vi er mange danskere, der (heldigvis) en del gange livet igennem har haft vores gang i Rhonedalen. Rhonedalen er den kæmpestore dal ned gennem Østfrankrig. I dette forunderlige landskab eksisterer mange vindistrikter, store som små, hvoraf mange er særdeles populære hos danskerne. Det skulle da også bare lige mangle. Fra nord til syd strækker disse vinområder sig, hvoraf en del producerer glimrende til storslåede kvaliteter. Det er altid så dejligt at møde disse vine, og hvis man er på stedet også den fantastiske mad.
Således var der ikke meget at betænke sig på, når Brdr. D afholdt smagning af vine fra Rhone i deres afdeling på Frederiksberg. Det blev en glimrende aften, under vejledning af Brd. D's overordentlig kyndige og vidende medarbejder, som man altid møder, når man frekventerer forretningen.
Som det ses af smageprogrammet, var det en bredt anlagt Rhonesmagning, kun røde vine, med en stigende kvalitet op til Chateauneuf-du-Papes herlige vine. Især vil jeg sige, at Domaine Pegau Chateauneuf-du-Pape 2014, og Grand Veneur Chateauneuf-du-Pape VV 2012 viste superklassen. Forrygende vine.


Smageprogram

Estezargues Terre de Mistral 2015
Estezargues La GamachaCDRV 2015
La Tour Coste, Gigondas 2015
Jaume Lirac Clos De Sixte 2013
La Tour Coste Crozes Hermitage 2015
La Tour Coste Saunt Joseph 2014
Graveirette Chateauneuf-du-Pape 2013
Xavier Cuvee Anonyme Chateauneuf-du-Pape 2010
Domaine Pegau Chateauneuf-du-Pape 2014
Grand Veneur Chateauneuf-du-Pape VV 2012


Grand Veneur Chateauneuf-du-Pape VV 2012
Fed bærfrugt (solbær, blåbær) vælder op af glasset ledsaget af lakrids og urter. Dyb og kompleks med laaang eftersmag.



Verner

søndag den 12. februar 2017

Nytårsaften 2016




I gennem en hel del år har jeg holdt nytår hos de samme gæstfrie venner. Det er altid så hyggeligt, også at gense de samme gamle venner, fra næsten et helt liv. Efter Dronningens tale og en del Champagne, af de bedre, går man til bords, for at lade en bedre middag vederkvæge sig. Det er en ret traditionel aften, hvor det søde værtspar gør alt, hvad de kan, for at det skal blive en dejlig aften.
Nu er det for en gangs skyld ikke Champagne, der skal tales om her. Det kunne da ellers være så hyggeligt set i bakspejlet. Rigtig hyggeligt. Men.
Til middagen på årets sidste aften, hvor hovedretten var oksefilet med gemyse, blev der serveret en portugisisk rødvin fra en lokal vinhandel. Den passede som fod i hose til oksefiletten og tilbehøret, deriblandt en herlig sauce. Denne portugisiske rødvin var simpelthen et scoop til retten. Vinhandleren, Taastrup Ny Vinhandel, havde anbefalet den portugisiske vin. Det var et perfekt match.
Det, der er så vigtigt til en god middag er, at vinen rammer i plet, aldersmæssigt, spiritus niveau, temperatur. Det er så vigtigt.
Jeg har efterfølgende drukket denne vin ved forskellige lejligheder. Det er en meget anvendelig vin. Bedst fremstod den imidlertid nytårsaften, måske fordi vinens optimale temperatur blev ramt helt præcist. Lige i plet!


Taastrup ny vinhandel:
Andreza Reserva 2014
Druerne udgøres af et bredt udvalg af de klassiske portvinsdruer (men det er en rødvin:-) Touriga Franca, Touriga Nacional & Tinta Roriz. Macerationen foregår udelukkende på ståltank, mens den efterfølgende lagring sker på barriques i 12 måneder. På denne måde får man en kontrolleret mikrooxidation af vinen, som er vigtig for netop de røde Douro-vine, der ellers vil have en for voldsom struktur til at være behagelige ved frigivelse. Sund rød frugt, modenhed og fine sødmefulde tanniner. Træet dominerer ikke vinen unødigt, men har akkurat afrundet vinens kanter. I glasset sidder man således med en mellemfyldig vin med en behagelig eftersmag.



Verner

søndag den 29. januar 2017

Terre de Mistral – Côtes du Rhone 2015


Mange gange har jeg skrevet om, beskrevet, en vintype som Côtes du Rhone. Det skyldes flere forskellige forhold.
For det første ligger Rhonedalen ikke langt borte, set fra Danmark.
For det andet ligger de fleste eksemplarer i et prisniveau, der er særdeles overkommeligt for de fleste.
For det tredje er disse vine yderst anvendelige, som tilbehør til det danske køkken, som skabt til, faktisk.
Skal man så ikke stræbe højere?
Jo, det ved gud da, man skal. Man skal, bør, altid prøve at finde noget, der er bedre.
Men nu var det f.eks. sådan, at Brd. D havde en Côtes du Rhone på tilbud, som blev skamrost. Så kan man da lige prøve sig frem, om dette så lige er sagen. Og, må man sige, det er det. Ligeledes er denne vintype smagt ved adskillige rejser i Rhonedalen, en lokalitet, som kun kan anbefales.
Hvad sidder vi så med her.
Dejlig harmonisk, velafbalanceret rød Côtes du Rhone, en vin til det danske vinterkøkken.
Terre de Mistral er Grenache-domineret charme på højeste niveau med en sjat Syrah for balancens skyld. Smag og duft af sort peber. Peber igen i smagen, en anelse blåbær og syre giver en fin, frisk vin.
Det er en økologisk vin, hvis dette skulle betyde noget for dig.



Verner

Post Scriptum: Vinen er ikke filtreret, det bør du måske selv gøre!






onsdag den 4. januar 2017

Godt Nytår




Om ikke til nytår, hvornår drikker man så Champagne?

Der gives heldigvis en masse andre lejligheder, hvor Champagne er passende. Champagne er altid dejligt.

Men nu har vi lige fejret nytår, det bedste vi nu kunne. Til sådan en aften hører der Champagne. Gode Champagner. Flere af slagsen. Og til disse årets sidste dage op til årsskiftet er det altid muligt at deltage i drikningen / hhv. smagningen af div. Champagner. Således også i år.
Det er så herligt.
Der hvor jeg selv holdt nytårsaften, var der flere Champagner af klasse.
Men et hak bedre var alligevel et eksemplar fundet hos en detailhandel i Rødovre Centrum.

La Belle Hélène - Vintage 2009 - Brut
Chaudron

Diskret, let sødmefuld duft. Hvide blomster. Slank og let smag – forholdsvis elegant stil, fin frugtsmag, blød og rund.

Selvom der er tale om en Vintage (Årgangs Champagne) var vinen overraskende god. Absolut anbefalelsesværdig. Skulle læseren få brug for en flaske til fejringen af f.eks. en mærkedag, eller andet, bør det være denne Champagne, der trækkes op!


Unik champagnefarvet festkjole med stor sløjfe
Verner