søndag den 3. december 2017

Valpolicella Classico, Superiore, Ripasso
Turris

LE PREARE

Valpolicella Classico
Superiore
Ripasso
Turris

LE PREARE

Intet nævnt – intet glemt!

Allerede i ungdommens dage, i længst forsvundne tider (sic !) var det en oplevelse, at komme til Italien, i første omgang til Garda Søen. Det var det helt vilde, thi man rejste ikke meget i disse dage. Danskerne var ikke vant til at rejse. Så meget desto bedre, når man så kom af sted. Et af de steder, der havde danskernes bevågenhed var Garda Søen. Simpelthen, og det var alle tiders. Livet var fantastisk, og Italien med dette.
Det var helt utroligt, at kunne drikke en Chianti, fordi man ikke var så vant til at drikke vin hjemme i Danmark. Men så kom man til Garda og på hotellerne kunne man f.eks. bestille en flaske Chianti, især huskes en vinproducent, som hed Melini, kendt også i dag for sine fine røde Chiantier. Det er underligt efter så mange år, synes jeg.

Men desuden var det muligt også at slukke tørsten i Bardolino og Valpolicella. Den sidstnævnte ses også i dag i glimrende udgaver. Det er som regel lette, charmerende udgaver, næsten karafel-vine, men desuden fremstilles de i meget seriøse udgaver d.d. Der er mange på markedet, de bedste er gode, som den jeg snarest skal omtale.
Med hensyn til Valpolicella skal man desforuden, i dag i hvert fald, være klar over, at der fremstilles fire forskellige vine i det lille distrikt lige øst for Garda Søen.
Det dreje sig om følgende vine:


Valpolicella
Valpolicella Superiore
Amarone
Reciotto


Det, der her har interessen er den nedennævnt udgave af Valpolicella.
I den vin, der omtales her, har vi en Valpolicella Classico, Superiore, Ripasso.
Alt dette betyder, at vinen er fremstillet i den oprindelige zone (Classico), at spiritus indholdet er ½ til 1 grad højere end normalt (Superiore), at vinen har eftergæret på bundfaldet (kvaset) fra fremstillingen af Amarone (Ripasso).


Valpolicella Classico, Superiore, Ripasso
Turris
LE PREARE

Denne dejlige Valpolicella fremtræder med en flot mørk og tæt farve.
Den har en kirsebærduft med et bittert anstrøg fra Corvina druen, med et lille bitte præg, ligesom fra et skovstykke med kirsebær, fra jordbunden (underligt tør).
Smagen er tør og krydret. Igen skovkirsebær.
Det er en dejlig vin, second to none til det italienske køkken.
Hvad Turris står for? Tja, hvem ved – måske navnet på en enkeltmark?


Verner






torsdag den 9. november 2017

Vin

Blanquette de Limoux 
Billedet er her kun brugt, som illustration!

For ganske nylig, her lige den anden dag, har jeg bemærket, at der i Japan, iflg. oversigten i nærværende blogprogram, har  været 96 sidefremvisninger af min blog om vin. Altså samme dag! Nu er det jo ikke til at sige nøjagtig hvad det indebærer? Har de pågældende mennesker bare lige set et blogindlæg, inden de bladrer videre, eller har de forhåbentligt læst det pågældende? 
Man ved det ikke!
For nu at få et glas godt glas vin, er det nødvendigt at kunne klare en ting, som etiketlæsning; at forstå alt det, som står på etiketten. Det kræver trods alt en del, men kan læres.
Ydermere bør man følge nogle få, men gamle regler for, hvordan man sikrer sig det størst mulige udbytte af vinen.
Der er flere grundregler for dette.

Vinen skal være korrekt lagret.
Vinen skal være drikkemoden.
Vinen skal være korrekt tempereret.
Man skal på forhånd gøre sig klart til hvilket formål vinen skal anvendes.
Vinen skal passe til det, der skal spise, hvis dette altså er formålet.

Opfyldes alt dette, er det jo ingen sag!

Til illustration af dette kommer følgende eksempel!

Så sent som i går var jeg til en middag hos gode, gamle venner. Her skulle vi spise en god middag. Det blev det da også.

Vi startede med et velkomstglas, en hvid Vin Mousseux fra Beaujolais. Det var en såre dejlig vin, som havde alt det, man gerne vil opleve. Den duftede af rugbrød og biskuit. Sandsynligvis produceret udelukkende på Chardonnay. Smagen var tør (Brut), men med et lille strejf af sødme fra helt modne, førsteklasses druer. 
Perfekt valg.
Til en fantastisk vellavet suppe på jordskokker, med bl.a. torsk, blev serveret en lys, tør grosslage Mosel. Grosslage er ikke ligefrem anbefalelsesværdigt (se også de tyske vinregler, som findes på tryk). Vinen var alt for let - og for kold. 
Et ringe valg.
Og hovedretten, grillet kalvefilet med en super mixed salat til, blev fulgt af en siciliansk rødvin. Dejlig vin, fint smagende; men alt for sød. 
Her var der tale om et uheldigt valg.

Altså én ud af tre vine blev ramt lige i plet.

Én ud af tre. Ikke godt nok. Men vennerne er gode nok. Som altid søde og rare.




Til trøst for mig selv, har jeg tilladt mig at tage en dejlig stor Cognac (Napoleon / XO) til et madprogram i tv - efter et herligt glas vin til dagens diner. Man må have nogle glæder ikke, trods alt?
Til beroligelse af læseren, skal nævnes at Cognac er destilleret vin. Altså et vinprodukt!


Verner

søndag den 29. oktober 2017

Madrid i oktober

Taberna El Tempranillo - Madrid




Madrid er som bekendt hovedstad i Spanien, et udsøgt rejsemål for videbegærlige turister. Her er masser at lære og opleve. Det gælder naturligvis også på vinområdet. Spanien er et stort vinland, og interessant ud fra mange synsvinkler desangående. Der er i så stor en by masser af muligheder for at smage, og ikke mindst købe vin, naturligvis.




Så hvorfor ikke besøge Taberna El Tempranillo, nævnt i flere guides for Madridrejsende. Som sagt så gjort. Vi bad hotellet ringe efter en taxa, for der var langt ud til det kendte etablissement. Man skulle komme præcis ved åbningstid, hvis man ville have et bord, og ikke bare stå op. Taberna El Tempranillo er både en vinbar og en tapas-restaurant. Ringe og bestille et bord var umuligt om eftermiddagen, hvor der var lukket.
Vi nåede frem lige ved åbningstid, fik et bord lige for næsen af andre danskere, dog var også de heldige.
Vinbaren havde et kæmpe udvalg af spanske vine, og et fortræffeligt køkken.

Vi var fire personer og til de meget lækre tapas drak vi først en flaske:

Vina Sastre – Ribera del Duoro
Bodegas Hermanos Sastre
Mørk grænsende til sort, tør, slank og meget velsmagende, med mindelser om sorte skovkirsebær.


Dernæst en flaske:

Godello – Rias Baixas, Galicien
Ukendt producent*)
Hvidvin, med smagsnoter henad fersken.

Imellemtiden var det strømmet ind med kunder i vinbaren, de stod op, næsten på nakken af hinanden. Stor stemning, megen støj. Vi var i Spanien, og det går ikke stille for sig på en populær vinbar.
Festligt, folkeligt og fornøjeligt.

Vi tog en taxa tilbage til hotellet!


Verner



*) Det var ikke muligt i al hurlumhejet, at få noteret navnet på producenten af denne dejlige flaske hvidvin!




lørdag den 30. september 2017

Clairmont Clasique 2015


Clairmont Clasique 2015
Crozes-Hermitage
Valleé du Rhône

Denne vin er produceret på 100 % Syrah. Crozes-Hermitage er den største appellation i det nordlige Rhone. Ikke den, der giver de absolut bedste vine, men, vil de fleste medgive; absolut drikkelige. Syrah giver kraftige, parfumerede rødvine, som vinder ved lagring, dog ikke Crozes-Hermitage, som drikkes unge, for det meste. Men de øvrige meget berømte appellationer i området kan gemmes i mange år. Men, så taler vi også om en helt anden pris.

Jeg bliver aldrig en ynder af Syrah, som excellerer med en vis robust intensitet. En klassisk drue bliver det aldrig. mange vindrikkere ynder den alligevel, men maser af litteratur beskriver den helt rigtig, som  en hardnitter!

Dagens middag, herlige bøffer med gemyse; nogle af årstidens dejlige grøntsager, gik vinen ikke til. Overbud. Anderledes til den efterfølgende herligt modne, franske gedeost, hvor der var succes. Her passede den glimrende Crozes-Hermitage helt fint. Lige efter lærebøgerne; man skal altid afpasse vin og middag til hinanden!  Altid.

Nej, det er ikke lige mig, men, en fin, helstøbt Crozes-Hermitage.

Jeg foretrækker så absolut, den meget mere indtagende Côtes du Rhone fra Saint Cosme, også 100 % Syrah !!! 

(Se også blogindlæg af 13. november 2016).




Verner





tirsdag den 26. september 2017

Fabio Contato


Fabio Contato Lugana DOC 2012

Fabio Contato Lugana DOC 2012

Denne specielle Hvidvin er opkaldt efter ejeren af Azienda Agricola Provenza, og druen Trebbiano Lugana er udvalgt fra gårdens ældste vinmarker, og er deres topselektion.

Vinen ligger og modner i franske egetræsfade i 6 måneder og derefter 3 måneder på flaske, hvilket giver vinen en god krop.

Mange italienske vine har ikke særlig meget duft, heller ikke denne. Men lidt er der dog, med præg af tropiske frugter.


Vinen er nu topmoden efter fem år, og må skønnes at have et langt liv for sig. Smagen er rig og fyldig med tydelige smagsnoter af honning! Velafbalanceret, rund, rig, dog frisk og meget velsmagende.

Serverings temperatur mellem 12-14 grader.

Alkohol 13,5 % Vol.

Vinen kan erhverves hos Lautrupmindes Vin



Lugana
En lille vinregion i det nordlige Italien kan miste 25% af sine vinmarker til en planlagt jernbaneudvidelse. Regionen hedder Lugana, og den ligger langs de sydlige bredder af Gardasøen meget tæt på Verona. Lugana fokuserer på en hvid drue, de kalder Turbiana (som er lidt af et mysterium, jeg vil forklare nedenfor) for både mousserende og stille vine. Så nu undrer vi os alle sammen:

Lugana's drue, Turbiana, er lidt af et mysterium. For længst var det antaget at være en variant af Trebbiano (Cognac druen) kaldet Trebbiano di Lugana. Derefter opdagede en forsker, at det faktisk ikke var Trebbiano. Endelig viste DNA-profilering i 2008 os, at Turbiana er Verdicchio.
Den italienske vindruesekspert Ian d'Agata mener, at Verdicchio er en af ​​Italiens store hvide vine.

- Hvor har han dog ret!!!



Verner


torsdag den 24. august 2017

Viognier fra Argentina

1884 Estate Grown Viognier 2016
Escorihuela, Mendoza
Argentina
Producentens noter:
Høstet i hånden, 3. uge i marts
lagret 3 måneder på 10 % fransk eg
farve: gul med grønne reflekser
Aroma: tropiske frugter og smagsnoter af moden hvid fersken
Elegant smagende, rund, med syre og meget fin lang slutning.
Klassevin

Viognier i Rhonedalen
I Rhonedalen giver denne druesort kraftige tørre hvidvine med aroma af abrikoser og moskus. Bedst i den nordlige del af Rhonedalen (Condrieu).

Det er jo det med en druesort, at den ofte falder anderledes ud, når den med menneskets hjælp emigrerer til et andet kontinent; en anden jordbund, og en anden opfattelse af, hvordan man vil lave vin. Men, her i dette tilfælde meget præcist ramt.

Vinen fra Argentina er en klassevin, men overraskende meget blødere end forventet. Det gør ikke noget, for vinen er som beskrevet fra producentens side; elegant. Borte er al den megen syre, som man ofte finder i Viognier i Rhone.
Hvordan producenten lige finder smagsnoter af moden hvid fersken, står hen i det uvisse.

Fin argentinsk Viognier!



Verner


søndag den 20. august 2017

Guigals Côtes du Rhone Rouge 2013

I sagens natur læser jeg en del vinanmeldelser. Noget må man jo gøre, for at holde sin interesse kørende. Man bliver også klogere af det, ifald det er gode anmeldere. Jeg selv er glad for Politikens to meget vidende og dygtige anmeldere, men der er andre. Selv er jeg ikke vinanmelder, højst vin interesseret, selvom jeg i lange tider har skrevet denne blog om vin. En venlig betegnelse for skriverierne. Men man skal også ud at rejse, for at få nye oplevelser og erfaringer om vin. Går turen til et vinland, er det nemt, det er blot at tage fat. Værre er det, hvis man besøger et land, hvor der ikke drikkes vin i noget særligt omfang, så bliver det ikke så sjovt.
I foråret var jeg i Barcelona (Spanien). Her var masser af restauranter, der serverede tapas, færre rigtige restauranter med spise- og vinkort, men de var der. Så det var nærmest lykken.
For nylig kom jeg hjem fra Skotland. Fantastisk tur, hvilken storslået natur - så jættestor og fantastisk. Men Skotland er whisky- og ølland. Her er ingen særlig interesse for vin. Det er helt forståeligt. Whiskyen derimod fremragende, blot skulle den være 100 % malt whisky, gammel og vellagret. Men det er en anden sag.
Lige hjemkommen drikker jeg så et par flasker vin, skænket af venner. Her har vi balladen. Det er, som at være anmelder, som også er nødt til at smage / drikke næsten hvad som helst. Det er ikke altid sjovt. Det er heller ikke hver dag, en anmelder drikker topvine. Det kan jeg stå inde for.
Ydermere finder jeg så et tilbud på en Côtes du Rhone fra et kendt vinhus. Nu er appellationen Côtes du Rhone absolut ikke toppen i Rhone-dalen, men appellationen er kæmpestor, og resultatet er naturligvis noget forskelligartet. Jeg har tidligere nævnt en sammenligning med dansk hakkebøf; man får det tit, det er hyggeligt, og det er så det. Således også med Côtes du Rhone. Der findes dog virkeligt gode eksemplarer af slagsen. Naturligvis.




Det nævnte tilbud var Guigals Côtes du Rhone Rouge 2013. Guigal er en meget berømt producent i Rhonedalen, måske den bedste, og husets topvine er super de luxe, second to none - f.eks. fra Hermitage. I den lavere ende er Côtes du Rhone rød-, hvid- og rosévine. Standardvine.
Vinen fra tilbuddet var da også pæn, nydelig, absolut drikkelig, og kan sagtens anbefales. Men, i et tidligere blogindlæg (13. november 2016) omtales Saint Cosme Cotes du Rhone 2015 Rouge; en klar vinder! Her kan Guigal desværre ikke være med. 
- Meget desværre!

Verner


Addendum:

Til belysning af forskellen på de to vine hører også, at

Guigals Côtes du Rhone er produceret på:

49 % Syrah
48 % Grenache
 3 % Mourvedre


Medens Saint Cosme er produceret på:

100 % Syrah

Hvilket giver en stor forskel på vinene!

Normalt ville jeg ikke være begejstret for en vin på 100 % Syrah, men folkene bag Saint Cosme har virkelig skabt en klasse-vin på denne måde.


Sidste:

Mange Côtes du Rhone er produceret på en stor overvægt af Grenache, hvilket alt andet lige giver en mere bred og fyldig vin.

Populær er appellationen i hvert fald!












lørdag den 29. juli 2017

Vinanmeldelser



Det er ikke en personlig anmeldelse, der her fremkommer. Det er nogle få bemærkninger til lørdagens vinanmeldelser i et herværende større dagblad; Politiken.
Jeg læser altid Politikens vinanmeldelser, fordi dette dagblad råder over to kapaciteter på vinområdet. De skiftes til at anmelde.
Deres vinanmeldelser er ren forbruger orientering.

I dag var det Henrik Steen Andersen – en rigtig god vinanmelder og særdeles velformuleret!

I indledningen til anmeldelserne beskæftiger Henrik Steen Andersen sig med tysk vin, og skriver som så:


Henrik Steen Andersen:

”Det vil nok være læserne bekendt, at jeg holder meget af tysk vin, især Riesling. I snart sagt alle typer vin på denne drue fra tyskland finder man en finesse, lethed og friskhed, som er svær at matche i andre vindistrikter. Altså forudsat at vinen er god.
Det kan synes at være en banal konstatering, men faktisk laves der meget yderst forglemmelig tysk vin – vi ser det bare ikke så tit i vintesten. Og generelt er kvaliteten i Tyskland over de sidste 10-20 år steget. Mosel frembringer som hovedregel alkoholsvage elegante vine med lidt eller en del restsødme – og så nøglen til balancen: syre. Spændingen mellem sødme og syre – ligesom en perfekt modnet frugt – giver et balanceret udtryk.”

Det er så rigtigt og så krystalklart udtrykt. Det er lige efter min overbevisning, også iflg. mine egne skriblerier på denne blok, og et par andre steder, er Henrik Steen Andersens analyse glasklar – og elegant formuleret.

Tysk vin – Riesling – er bare alle tiders!


Verner



tirsdag den 18. juli 2017

La Selvanella



Vigneti
La Selvanella - 2011
Chianti Classico Riserva

Den første Chianti jeg overhovedet smagte var en standard Chianti fra et vinfirma, der hed Melini. Den blev drukket på stedet, en restaurant ved Garda Sø, en gang i tidernes morgen. Den smagte umanerlig godt, frit efter hukommelsen. Men, hvem ved i det hele taget, hvor langt hukommelsen rækker?
Siden er mange Chianti blevet smagt og drukket i dette hjem, og / eller på restaurant. I mange år var det min foretrukne vin. En Chianti.
Derfor er det så meget mere interessant at drikke en Chianti Classico Riserva fra det gamle hæderkronede firma; Melini.
Melini er oveni købet medlem af det kendte Conzorsio Gallo Nero; den med den sorte hane.
Classico er det oprindelige vindistrikt; det inderste, kunne man sige.
Riserva har lagret på egetræ i to år.
Førhen fandtes også Vecchio, der havde lagret 1 år på egefad. Det laver man ikke mere, såvidt jeg ved.
Vinen er produceret på druesorten Sangiovese Grosso.

OG

Farven er rubin med en antydning af granat. I duften en anelse tørrede roser.
I smagen sort frugt (kirsebær, blomme). Intens og insisterende smag. Ganske let bitter.
14,5 procent alkohol (mærkes ikke noget særligt).
Ved Gud, man er solgt til denne vin.


Verner

søndag den 16. juli 2017

Crémant de Bourgogne

Pierre Ponnelle
Crémant de Bourgogne
Brut


Indrøm bare - du ville foretrække at drikke rigtig Champagne frem for Crémant. Ikke sandt? De fleste ville! Men nu er det ikke altid, at vi får vores ønsker opfyldt, så mindre end Champagne kan gøre det.
Men ro på nu, det går som sagt endda. Det skal jeg snarest komme tilbage til.

Crémant de Bourgogne, f.eks. kan være en glimrende vin, når den kommer fra en omhyggelig producent. Jeg selv ved af erfaring, at det forholder sig sådan.
Hvis der er tale om en Crémant fra Bourgogne, anvendes der samme slags druer til fremstillingen som i Champagne, så godt som. Og de to vindistrikter ligger tæt på hinanden.
Forskellen på de to vintyper er, at trykket af kuldioxid under proppen i en flaske Champagne er på fem-seks bar – næsten som trykket i et lastbildæk – mens de tre-fire bar i en flaske Crémant svarer til et lidt højere tryk, end det du kører rundt med i dine bildæk. Men - med hensyn til Champagne taler vi om en væsentlig højere kvalitet, i de fleste tilfælde.

Her er snegle, som de laves i Bourgogne
Er det ikke bare lækkert?

Og hvis jeg lige må indskyde rent en passant, så jeg godt for flere dage siden Tour-feltet køre gennem Champagnedistriktet til Bourgogne, til Nuits-Saint-Georges hovedstaden i Côte de Nuit, den nordlige del af Bourgogne. De stakkels cykelryttere har sikkert ikke fået lov til at drikke, hverken et glas Champagne eller et glas Crémant de Bourgogne. Skønsmæssigt. - De fik heller ikke snegle, skulle jeg tro.


Pierre Ponnelle
Crémant de Bourgogne
Brut
Tør, uden at være ultra tør, slank og velbalanceret med toner af ribs og grapefrugt. Dejlig frisk og god til f.eks. fjerkræ, fisk med en rig sauce eller bare til et glas i utide.





Verner

lørdag den 1. juli 2017

De fire årstider

For få dage siden besøgte jeg en vinhandel et godt stykke nord for København. Højt poleret foretagende, rigtig mange kvalitetsvine. En fornøjelse at handle sådan et sted. Nej, jeg skriver ikke navnet på vinhandlen, denne lettere forsømte vinblok giver sig ikke af med reklame! Bum!
Inden mit køb gik jeg rundt for at se på sortimentet. Fornemt. Mange berømte vine, høj kvalitet. Mange rødvine, lidt færre hvide.
Men en ting de ikke har på sortimentet er Riesling. Ingen.
Nu er det selvfølgelig ikke muligt, selv for et sådant foretagende, at have alt, og heldigvis for det. Men andre rare sager. Oh la la!
Et par dage senere på vej gennem et supermarked, der gør sig meget i kvalitetsmad og ditto drikke, støder jeg så på en Riesling fra Rheinpfalz. Det er relativt sjældent. Prøves må den.

Vier Jahreszeiten
Dürkheimer Steinberg 2015
Pfalz
Riesling Kabinett trocken

Pfalz er Tysklands største vindistrikt, en knap firs kilometer lang strækning lige nord for Alsace, på læsiden af Vogesernes sydlige udløber – Haardt bjergene. Pfalz ligger lige midt i Riesling-bananen, der strækker sig fra Rheingau til Alsace. 

Vinen er en prädikatsvin, nemlig Kabinett. Dürkheimer Steinberg er et Einzellage, dog ikke Erstes Gewächs. Men bare det, at den er et Einzellage er jo fint. Et Einzellage er en navngiven mark, og af kvalitet. Og så er den trocken. Dvs. tør, men en kvalitets Riesling er aldrig helt tør. Der er og bør være en smule restsukker, for at få vinen i balance.

Dürkheimer Steinberg
Lys, klar farve.
Let bouquet, ikke fremtrædende, et strejf af blomster, typisk Riesling
Smag; fyldig, fast, rimeligt koncentreret, syre, frugt og kun ganske, ganske let sødme.
Fin madvin.

Meget ung prädikatsvin, vil vokse med alderen og måske opnå det eftertragtede hint af petroleum.


Verner.




lørdag den 3. juni 2017

Dopff & Irion Riesling

Dopff & Irion

Riquewihr – Alsace

Frisk og elegant Riesling med grønne æbler og hvide blomster i næsen. Velafbalanceret og fyldig med en dejlig smag af citrus, grønne æbler og mineralitet.
En topvin fra franske Dopff & Irion. Flot elegant Riesling der er lige til at gå ombord i.
Det er en fornøjelse at besøge Dopff & Irion i f.eks. Riquewihr, som jeg selv har gjort en gang. De havde på dette tidspunkt forretning i en kælder i byen, foruden altså alle deres produktionsadresser rundt omkring i det pittoreske vindistrikt. De kan deres håndværk. Det her omtalte produkt, som er en dejlig vin, falder lige i danskernes smag. Helt sikkert.
Det underlige her er, at kom man ud for at smage vinen blindt, stod man med problemet; hvor i alverden kommer denne Riesling fra? Er det en tysk Riesling eller kommer den fra Alsace i Frankrig. Rolig! Det er to sider af samme sag. Eneste forskel er, at en grænse løber lige ned igennem vindistrikterne. Vinene kan ligne hinanden helt uhyggeligt.
Men dette er altså Alsace Riesling. Her er tale om en meget fin vin, trods dens yderst overkommelige pris!
Drik denne dejlige vin til en fin fiskeret, seafood og til fjerkræ. - F.eks.!


Verner












torsdag den 18. maj 2017

Oberemmeler

Von Hövel

Oberemmeler 2013 - Saar

Riesling Feinherb



Vi er i Saar, en biflod til Mosel. I særligt gode år er vinene fra Saar uovertrufne i deres balance mellem syre, sødme og frugt. De får i sådan et år en særlig afklarethed, en nærmest glasklar superbalance mellem vinens ingredienser, som slår selv Mosel, ifald vi taler om en særlig god producent, som her.
Jeg vil ikke sige, at det er svaret på samtlige mine bønner, fordi jeg livet igennem har drukket Moselvine masse af gange. Har ferieret ved Mosel, har besøgt Saar, har drukket tysk Riesling, mange, mange gange.
Og hvordan så denne? Holder den mål med de mange gode vine fra regionen?
Til beroligelse, vil jeg sige, at den gør. Det er som så mange gange før, bare dejligt.

Von Hövels vin.

Lys, strålende klar farve.
Smagen, en fuldendt balance mellem smagsingredienser som
citrus, sødme, frugtsyre, æble, fersken, honning
og en smule petroleum.
Det sidste smagselement petroleum, er noget vinen udvikler med alderen, jeg selv syntes ikke, at det var muligt at smage, at netop denne vin havde udviklet den så eftertragtede smag af dette.

Vinen er en oplevelse for en garvet Riesling aficionado. 

Så meget mere, som denne herlige vin blev drukket til, hold fast:

Let smørstegt Kulmulefilet
Et bjerg af ny høstede grønne asparges, ganske let pocherede
Nye kartofler
- og citron / flødesauce

Lukullisk, det står jeg inde for!

Tankerne går tilbage til herlige ferierejser ved Mosel, Rheingau og Boden See . . .



Billede fra Weingut von Hövel

Verner

tirsdag den 16. maj 2017

Den lyse tid !

In Sievering grühnt schon der Wein . . .


Classico


Det er mange år siden, og det var det, for det var i ungdommens glade dage. Årets rejse, dengang var der kun én rejse om året, gik til Oenotria (vinland) bedre kendt som Italien. Til Garda Søen af alle steder! Rigtig meget forstand på vin var jeg ikke i besiddelse af dengang, men det skulle komme senere. Men tonedøv var jeg i hvert fald ikke. Så jeg selv og mine fortræffelige rejsefæller prøvede os frem, vinmæssigt i hvert fald. Her skal indskydes, at der for øvrigt gives mange andre glæder her i tilværelsen. De bør ikke glemmes.
Men vi smagte os frem. Mange interessante vine blev smagt, og hvad er bedst? Blandt de helt store overraskelser var en interessant, og særligt godt smagende hvidvin; Verdicchio dei Castelli di Jesi, classico, hvilket er standard vinen af denne type fra provinsen, hvor den bliver produceret; Marche.
Men på tidspunktet hvor vi smagte denne for første gang, var det blot et herligt glas vin. På vej hjem ad motorvejen til Danmark, et sted i Sydtyskland, var vi inde på en tankstation for at få fyldt benzin på øsen. Meget overraskende var det at opdage, at denne benzintank, blandt så meget andet også solgte kvalitetsvin, heriblandt den herlige Verdicchio.
Senere i livet har jeg smagt og drukket en del forskellige producenters bud på denne vintype. Fordi, netop de dejlige hvidvine fra Marche har vist en stigende formkurve, gennem nu mange år.
Langt senere, en del år tilbage fra nu, fandt jeg en grossist i italienske mad- og drikkevarer i Københavnsområdet, hvor jeg kunne få en virkelig god udgave af

Verdicchio dei castelli di Jesi - classico

Og riserva udgaven

Verdicchio dei castelli di Jesi - Le Vaglie


Nemlig fra

Azienda Santa Barbara
Stefano Antinucci






Stefano Antinucci

Den omtalte grossist er flyttet rundt til ny adresser i hovedstadsområdet, men jeg har holdt mig orienteret og fulgt med. Hvergang. Det er sjovt, kan jeg fortælle.
Nu siger så den trofaste læser af denne blog om vin, at ”du har da tidligere skrevet om disse vine!” Det er rigtigt: Jeg tilstår. Undskyld!
- Jeg tillader mig at omtale disse vine igen, pga. Den fortræffelige kvalitet, og fordi vi nu har den lyse tid; årets bedste tid. De lyse dage og nætter fortjener det bedste vi kan få, ikke?

Riserva
Verner 

torsdag den 4. maj 2017

Chateau La Gordonne 2016 Rosé



Chateau La Gordonne 2016 Rosé

Téte de Cuvée
Vérité du Terroir

Sommeren er snart over os. Det er tid for de lyse nætter; de lyse vine. Heriblandt Roséerne, hvoraf der er mange. Der er en fantastisk hype omkring denne ganske enkle sag, at drikke et glas rosé-vin. Som sædvanlig er der desværre mange roséer, der aldrig skulle have forladt deres hjemstavn, for nu at sige det pænt. Alt for mange.
Men – Heldigvis finder man da antagelige, for ikke at sige første klasses vine iblandt de førnævnte. Det vil man heldigvis altid kunne.
Et af de gode steder, at søge efter en rosé, der er mere end drikkelig, er naturligvis Provence, af alle steder. Det er herligt, også bare at besøge denne smukke, franske provins; Provence. På italiensk Di Provenza il Mar; landet ved Havet.
Det er jo rigtigt Provence ligger tæt på havet, Mare Nostrum, Middelhavet. Det er ligeså rigtigt, at her bor rosévinene - foruden en del andre slags vine.
Man skal bare en enkelt gang have smagt en Provence Rosé Cru Classé, så går det op for én, hvad det drejer sig om. Efterhånden husker jeg ikke mere, hvor mange Cru Classéer, der er i Provence, seksten – tyve stykker, sådan cirka. Det er de bedste. Men også slotte, der ikke har denne titel laver herlig vin. Som tilfældet er med denne vin.


Chateau La Gordonne 2016 Rosé
Téte de Cuvée
Vérité du Terroir

Som etiketten på den meget smukke flaske fortæller, er denne vin lavet ved et første pres, udelukkende ved druernes egen vægt (Téte de Cuvée). Heraf den høje kvalitet. Ydermere gør producenten gældende, at vinen udtrykker terroiret fuldkommen. Hvor smukt.
Let, lys vin, lyserød farve, lidt citrus, forførende elegant og frisk.
Skabt til sommerens lette retter eller bare til nydelse en vidunderlig sommerdag i skoven eller ved havet.



Verner  

fredag den 21. april 2017

Forår

Fra en lille restaurant i Sievering
- ser der ikke hyggeligt ud?

”Im Prater blüh'n wieder die Bäume,
In Sievering grühnt schon der Wein . . .”

Robert stolz: im Prater . . .

Det forår vi så længe ventede er nu ved at være over os. Det holder hårdt på vores breddegrader. Hele tiden skifter det mellem meget koldt og lidt mindre, mellem nedbør og ingen nedbør. Vi lever på havet.
Dog er det opløftende at se sin vinplante på terrassen, der hænger oppe under terrassetaget, som Alvarinho hænger højt oppe under diverse terrasser og udhæng i Portugal, for længst have udviklet knopper, for senere naturligvis at blive til druer.
Igen i år vil der blive produceret vin i alle vindistrikter, vi må glæde os. Så det gør vi da også, ikke sandt?
Længere sydpå i Europa vil man være noget længere fremme, gud ske tak og lov for det.
Således også i det lille hyggelige vin- og turistdistrikt omkring byen Sievering, og ikke at forglemme Grinzing. En gang et besøg - og man glemmer det aldrig. Ganz sicher!
Næh, de laver ikke stor vin disse steder, man laver vin, der skal drikkes ung; Heurigen. Men, de samme steder laves også kvalitetsvin, som man både kan drikke på stedet eller tage med hjem. De fleste besøgende kommer en aftenstund, hører wienermusik og drikker Heurigen. Nogle bliver fulde, for det er en lumsk vin; Heurigen. Never mind!
Den ny vin er på vej. Vi skal glæde os!

Robert stolz: im Prater . . .





Verner