Vinanmeldelser

Det er ikke en personlig anmeldelse, der her fremkommer. Det er nogle få bemærkninger til lørdagens vinanmeldelser i et herværende større dagblad; Politiken.

Jeg læser altid Politikens vinanmeldelser, fordi dette dagblad råder over to kapaciteter på vinområdet. De skiftes til at anmelde.

Deres vinanmeldelser er ren forbruger orientering.

I dag var det Henrik Steen Andersen – en rigtig god vinanmelder og særdeles velformuleret!

I indledningen til anmeldelserne beskæftiger Henrik Steen Andersen sig med tysk vin, og skriver som så:

Henrik Steen Andersen:

”Det vil nok være læserne bekendt, at jeg holder meget af tysk vin, især Riesling. I snart sagt alle typer vin på denne drue fra tyskland finder man en finesse, lethed og friskhed, som er svær at matche i andre vindistrikter. Altså forudsat at vinen er god.

Det kan synes at være en banal konstatering, men faktisk laves der meget yderst forglemmelig tysk vin – vi ser det bare ikke så tit i vintesten. Og generelt er kvaliteten i Tyskland over de sidste 10-20 år steget. Mosel frembringer som hovedregel alkoholsvage elegante vine med lidt eller en del restsødme – og så nøglen til balancen: syre. Spændingen mellem sødme og syre – ligesom en perfekt modnet frugt – giver et balanceret udtryk.”

Det er så rigtigt og så krystalklart udtrykt. Det er lige efter min overbevisning, også iflg. mine egne skriblerier på denne blok, og et par andre steder, er Henrik Steen Andersens analyse glasklar – og elegant formuleret.

Tysk vin – Riesling – er bare alle tiders!

Verner

La Selvanella

Vigneti

La Selvanella - 2011

Chianti Classico Riserva

Den første Chianti jeg overhovedet smagte var en standard Chianti fra et vinfirma, der hed Melini. Den blev drukket på stedet, en restaurant ved Garda Sø, en gang i tidernes morgen. Den smagte umanerlig godt, frit efter hukommelsen. Men, hvem ved i det hele taget, hvor langt hukommelsen rækker?

Siden er mange Chianti blevet smagt og drukket i dette hjem, og / eller på restaurant. I mange år var det min foretrukne vin. En Chianti.

Derfor er det så meget mere interessant at drikke en Chianti Classico Riserva fra det gamle hæderkronede firma; Melini.

Melini er oveni købet medlem af det kendte Conzorsio Gallo Nero; den med den sorte hane.

Classico er det oprindelige vindistrikt; det inderste, kunne man sige.

Riserva har lagret på egetræ i to år.

Førhen fandtes også Vecchio, der havde lagret 1 år på egefad. Det laver man ikke mere, såvidt jeg ved.

Vinen er produceret på druesorten Sangiovese Grosso.

OG

Farven er rubin med en antydning af granat. I duften en anelse tørrede roser.

I smagen sort frugt (kirsebær, blomme). Intens og insisterende smag. Ganske let bitter.

14,5 procent alkohol (mærkes ikke noget særligt).

Ved Gud, man er solgt til denne vin.

Verner

Crémant de Bourgogne

Pierre Ponnelle

Crémant de Bourgogne

Brut

Indrøm bare - du ville foretrække at drikke rigtig Champagne frem for Crémant. Ikke sandt? De fleste ville! Men nu er det ikke altid, at vi får vores ønsker opfyldt, så mindre end Champagne kan gøre det.

Men ro på nu, det går som sagt endda. Det skal jeg snarest komme tilbage til.

Crémant de Bourgogne, f.eks. kan være en glimrende vin, når den kommer fra en omhyggelig producent. Jeg selv ved af erfaring, at det forholder sig sådan.

Hvis der er tale om en Crémant fra Bourgogne, anvendes der samme slags druer til fremstillingen som i Champagne, så godt som. Og de to vindistrikter ligger tæt på hinanden.

Forskellen på de to vintyper er, at trykket af kuldioxid under proppen i en flaske Champagne er på fem-seks bar – næsten som trykket i et lastbildæk – mens de tre-fire bar i en flaske Crémant svarer til et lidt højere tryk, end det du kører rundt med i dine bildæk. Men - med hensyn til Champagne taler vi om en væsentlig højere kvalitet, i de fleste tilfælde.

Her er snegle, som de laves i Bourgogne
Er det ikke bare lækkert?

Og hvis jeg lige må indskyde rent en passant, så jeg godt for flere dage siden Tour-feltet køre gennem Champagnedistriktet til Bourgogne, til Nuits-Saint-Georges hovedstaden i Côte de Nuit, den nordlige del af Bourgogne. De stakkels cykelryttere har sikkert ikke fået lov til at drikke, hverken et glas Champagne eller et glas Crémant de Bourgogne. Skønsmæssigt. - De fik heller ikke snegle, skulle jeg tro.

Pierre Ponnelle

Crémant de Bourgogne

Brut

Tør, uden at være ultra tør, slank og velbalanceret med toner af ribs og grapefrugt. Dejlig frisk og god til f.eks. fjerkræ, fisk med en rig sauce eller bare til et glas i utide.

Verner

De fire årstider

For få dage siden besøgte jeg en vinhandel et godt stykke nord for København. Højt poleret foretagende, rigtig mange kvalitetsvine. En fornøjelse at handle sådan et sted. Nej, jeg skriver ikke navnet på vinhandlen, denne lettere forsømte vinblok giver sig ikke af med reklame! Bum!

Inden mit køb gik jeg rundt for at se på sortimentet. Fornemt. Mange berømte vine, høj kvalitet. Mange rødvine, lidt færre hvide.

Men en ting de ikke har på sortimentet er Riesling. Ingen.

Nu er det selvfølgelig ikke muligt, selv for et sådant foretagende, at have alt, og heldigvis for det. Men andre rare sager. Oh la la!

Et par dage senere på vej gennem et supermarked, der gør sig meget i kvalitetsmad og ditto drikke, støder jeg så på en Riesling fra Rheinpfalz. Det er relativt sjældent. Prøves må den.

Vier Jahreszeiten

Dürkheimer Steinberg 2015

Pfalz

Riesling Kabinett trocken

Pfalz er Tysklands største vindistrikt, en knap firs kilometer lang strækning lige nord for Alsace, på læsiden af Vogesernes sydlige udløber – Haardt bjergene. Pfalz ligger lige midt i Riesling-bananen, der strækker sig fra Rheingau til Alsace. 

Vinen er en prädikatsvin, nemlig Kabinett. Dürkheimer Steinberg er et Einzellage, dog ikke Erstes Gewächs. Men bare det, at den er et Einzellage er jo fint. Et Einzellage er en navngiven mark, og af kvalitet. Og så er den trocken. Dvs. tør, men en kvalitets Riesling er aldrig helt tør. Der er og bør være en smule restsukker, for at få vinen i balance.

Dürkheimer Steinberg

Lys, klar farve.

Let bouquet, ikke fremtrædende, et strejf af blomster, typisk Riesling

Smag; fyldig, fast, rimeligt koncentreret, syre, frugt og kun ganske, ganske let sødme.

Fin madvin.

Meget ung prädikatsvin, vil vokse med alderen og måske opnå det eftertragtede hint af petroleum.

Verner.