Rigtig Godt Nytår derude!

Hvad drikker en vinelsker her ved nytårstide? Godt spørgsmål ikke? Helst skal det naturligvis være godt, ikke sandt?

Det mener jeg i hvert fald. Tiden er ved at blive for kort til andet. Så her kommer et lille udpluk af, hvad der blev smagt / drukket i forbindelse med nytår.

Weingut Schweickardt

Grüner Silvaner 2016

Trocken

Rheinhessen

Schweickardt

Silvaner er en forholdsvis neutral drue med livlig syre, der ofte resulterer i karakteristiske tørre hvidvine, som her f.eks. Dog ikke knastør. Den smagte vin er naturligvis ikke på højde med Silvaner fra Franken, men et rigtigt godt glas alligevel.

Privat importeret.

la Selvanella

Chianti Classico Riserva 2011 - DOCG

Consorzio Gallo Nero

Vigneti La Selvanella

Melini

Farven er rubin med en antydning af granat. I duften en anelse tørrede roser. I smagen sort frugt (kirsebær, blomme). Intens og insisterende smag. Ganske let bitter. 14,5 procent alkohol (mærkes ikke noget særligt).

Fra egen samling.

Champagne, men ikke den nævnte!

Duval-Leroy Grand Cru Blanc de Blanc 2006

Her har vi både en Vintage (årgangschampagne), Grand Cru og Blanc de Blanc.

Duval-Leroys champagner er elegante og feminine. Carol Duval-Leroy nægter at lefle for amerikanske og asiatiske forbrugere, som vil have fylde og frugtsødme - hun laver tørre, aromatiske og udtalt feminine vine, der ofte betegnes som den fremmeste eksponent for elegant champagne.

Det var en pragtfuld start nytårsaften!

Charles de Fère

Charles de Fère

Crémant de Bourgogne - Brut
Grande Cuvée

En dyb gylden farve med dejlige små livlige bobler. Aroma af tørret frugt med et strejf af honning og en anelse vanilje. Er dejlig tør, men alligevel rund i smagen. God syrebalance og eftersmag.

Gave.


Verner

Julen er nær !

Nu sker det snart! Om et par dage er det juleaften - igen! Det er på tide at sige glædelig jul, for lige pludselig står gæsterne i døren, store som små. med forventningens glæde i øjnene. De glæder sig sådan, lige som os andre, der kom til at spørge dem, om ikke nok de kom og fejrede juleaften sammen med os. Og det ville de gerne! Det er dejligt.

Året gik med mange forskellige gøremål. Der var mange sammenrend med venner og familie, hvor der også, som forventet, blev smagt og drukket en del forskellige flasker vin. Herhjemme i Danmark har vininteressen aldrig været større, skulle jeg tro. Det er egentlig også underligt, når man tager i betragtning, hvor gammel vinens historie er. 

Efter alt hvad man ved om dette emne, skulle vinens historie være begyndt 6000 år før vores tidsregning, altså for 8000 år siden, på sletterne øst for Sortehavet, der dengang ikke var meget større end Arre Sø i Nordsjælland, eller sådan noget lignende. 

Men nok om det.

Hvis du / I skal drikke et glas vin til julemiddagen, så sørg endelig for, at det bliver et pænt og tilfredsstillende glas. 

- Et godt glas!

Med ønsket om en glædelig jul

Verner

Vin

Blanquette de Limoux 
Billedet er her kun brugt, som illustration!

For ganske nylig, her lige den anden dag, har jeg bemærket, at der i Japan, iflg. oversigten i nærværende blogprogram, har  været 96 sidefremvisninger af min blog om vin. Altså samme dag! Nu er det jo ikke til at sige nøjagtig hvad det indebærer? Har de pågældende mennesker bare lige set et blogindlæg, inden de bladrer videre, eller har de forhåbentligt læst det pågældende? 
Man ved det ikke!

For nu at få et glas godt glas vin, er det nødvendigt at kunne klare en ting, som etiketlæsning; at forstå alt det, som står på etiketten. Det kræver trods alt en del, men kan læres.

Ydermere bør man følge nogle få, men gamle regler for, hvordan man sikrer sig det størst mulige udbytte af vinen.
Der er flere grundregler for dette.

Vinen skal være korrekt lagret.
Vinen skal være drikkemoden.
Vinen skal være korrekt tempereret.
Man skal på forhånd gøre sig klart til hvilket formål vinen skal anvendes.
Vinen skal passe til det, der skal spise, hvis dette altså er formålet.

Opfyldes alt dette, er det jo ingen sag!

Til illustration af dette kommer følgende eksempel!

Så sent som i går var jeg til en middag hos gode, gamle venner. Her skulle vi spise en god middag. Det blev det da også.

Vi startede med et velkomstglas, en hvid Vin Mousseux fra Beaujolais. Det var en såre dejlig vin, som havde alt det, man gerne vil opleve. Den duftede af rugbrød og biskuit. Sandsynligvis produceret udelukkende på Chardonnay. Smagen var tør (Brut), men med et lille strejf af sødme fra helt modne, førsteklasses druer. 
Perfekt valg.
Til en fantastisk vellavet suppe på jordskokker, med bl.a. torsk, blev serveret en lys, tør grosslage Mosel. Grosslage er ikke ligefrem anbefalelsesværdigt (se også de tyske vinregler, som findes på tryk). Vinen var alt for let - og for kold. 
Et ringe valg.
Og hovedretten, grillet kalvefilet med en super mixed salat til, blev fulgt af en siciliansk rødvin. Dejlig vin, fint smagende; men alt for sød. 
Her var der tale om et uheldigt valg.

Altså én ud af tre vine blev ramt lige i plet.

Én ud af tre. Ikke godt nok. Men vennerne er gode nok. Som altid søde og rare.

Til trøst for mig selv, har jeg tilladt mig at tage en dejlig stor Cognac (Napoleon / XO) til et madprogram i tv - efter et herligt glas vin til dagens diner. Man må have nogle glæder ikke, trods alt?
Til beroligelse af læseren, skal nævnes at Cognac er destilleret vin. Altså et vinprodukt!


Verner

En vindrikker i Krakow

selv på en forholdsvis mindre rejse til Krakow, er det rart at finde en flaske vin til de middage, der nu en gang nydes undervejs. I sagens natur ligger Krakow i Polen, ikke noget vinland. I hvert fald er det overhovedet svært at finde en vinmark. Enkelte findes, men de er få.

Så hvad stiller man så op. Øl er de fleste steder det foretrukne, og fred være med det. Men så alligevel. Når man spørger efter et vinkort på en restaurant, har de alligevel et kort med tilhørende flasker.

Soave Classico

På Store Torv i centrum af Krakow ligger en vinrestaurant / vinotek. Udmærket sted. Stedet har bl.a. udendørs servering under et stort plastik telt, meget flot. Til en meget dejlig og vederkvægende suppe kogt på kartofler og forskellige rodfrugter, var det muligt at drikke en Soave Classico til, nydelig, men ingen stor vin.

Thummerer Egri Bikaver Classicus 2012

Næste chance var på en spændende restaurant under jorden, nydelig middag i landlig polsk stil, og sandelig om ikke restauranten bl.a. havde ungarsk vin på det lille vinkort. Jeg bestilte en flaske Thummerer Egri Bikaver Classicus 2012. Mørk grænsende til sort, 14 % alkohol, fyldig og velsmagende. Vinen overtrumfede retten og blev hovedperson, men en god oplevelse alligevel. Ikke så ringe.

Albariño – Rias Baixas

Nyt besøg på tidligere nævnte vinrestaurant / vinotek denne gang indendørs og under jorden. Særdeles nydeligt og respektabel. Til denne middag, pæn spisning, maden i landlig stil, fandt jeg en Albariño fra Rias Baixas i Nordvest Spanien. Pæn duft, bleg-gylden farve, og en smag, som lignede en fuldmoden Riesling fra Alsace, Grand Cru, en Riesling, hvis syre var faldet ned. Nøjagtig sådan fremstod denne Albariño. En fin oplevelse.

Grüner Veltliner
På turens sidste middag, hele rejseholdet var til stede, lykkedes det ud af et meget lille vinkort at få fat i en flaske Grüner Veltliner, østrigsk hvidvin, som viste sig at matche maden glimrende. Om end det var en standard vin, var den meget passende til endnu en polsk middag - i selskab med hyggelige mennesker. Hjemkommen på hotellet efter middagen skyllede jeg lige efter med en Gl. Dansk. Bare lige en enkelt!

Verner

In Vino Veritas

Fra venstre mod højre ses de nedenfor omtalte:
LBV, Riesling, Campofiorin og Calvados Landonne

På dette tidspunkt af året er der i de europæiske vinlande ikke alverdens gang i tingene, i hvert fald med hensyn til planternes udvikling i vinmarkerne. Der er ikke meget at rejse derhen for lige pt. Det er vinter. Ikke meget at gøre for vinturister. Kun at drikke de rare sager.

Men, det kan vi lige så godt gøre hjemme.

Hvad skal vi så drikke, det er et spørgsmål, som tit dukker op, for det er vigtigt, at det bliver mere end antagelig, skulle jeg mene. Godt skal det være – og let drikkeligt. Det er forøvrigt også weekend.

I eftermiddagstimerne skal det gøre godt med et enkelt glas Portvin. Det er en fin ting her i senvinterens kolde, blæsende og grå dage, som i dag. Når talen falder på Portvin, er det værd at notere sig, de mange forskellige udgaver vi møder drikken i. Snydt bliver man ikke, hvis man holder sig til Vintage Port (årgangsportvin). Altså Portvin fra en enkelt årgang. De findes i forskellige udgaver.

Vintage Port – aftappes efter to år på fad, lagres på flaske.

LBV Late bottled vintage – aftappes efter fem år på fad

Colheita – aftappes efter syv år på fad.

- fortvivl ikke, der findes endnu flere varianter!

Barão de Vilar LBV 2010

Portugal

Mørk, fyldig, koncentreret, frugtig, espresso og chokolade.

Herligt glas.

Schweickardt

Riesling 2014 Feinherb

Rheinhessen – Tyskland

Meget dejlig tysk Riesling i udgaven Feinherb. En sådan Feinherb må indeholde 10 – 20 g sukker pr. liter, og vil for det meste fremtræde med en lille elegant restsødme, som tiltaler mange. Ligeså her. Denne Riesling er ikke en stor vin, men som svenskerne siger; snygg. Personligt importeret af en god ven, fås ikke i handlen. F.eks. til Forelle nach Müllerin Art.

Det er tysk Riesling.

Masi

Campofiorin 2012

Veneto – Italien

(Campofiorin: Blomstermarken). Dette er en Valpolicella Ripasso, dvs. gæret to omgange på Reciotto- eller Amarone-drueskaller, for at få en fyldigere og mere lagrings egnet vin. Denne er mørk, kraftig og elegant. Velegnet til en del kødretter. Vi vil drikke den i dag til rådyr-ragout. For et stykke tid siden var jeg så lykkelig at få en flaske valpolicella af en kær gammel veninde. Den nævnte flaske var ikke ripasso, men en overordentlig let og delikat vin. Det var overraskende.

Calvados Landonne

Hors D’age

Normandiet - Frankrig

Her er ikke tale om et vinøst produkt, men om æblebrændevin. Æbler lavet til Cider og derefter destilleret. I Normandiet og Bretagne, hvor man laver Calvados tales om anvendelse af op til 200 forskellige sorter æbler. Ikke småting. Ikke så mange drikker måske Calvados i dag i Danmark. De snyder sig selv! Mange Calva’er er elegante og fint smagende, et fortræffeligt alternativ til Cognac. Calvados findes naturligvis i mange udgaver, hvor de langtidslagrede virkelig rykker. Som nu f.eks. Hors D’age; lagret mere end seks år. Til sort kaffe og franske crepes. Oh, la, la.

Dejligt ikke? God weekend!

Verner

Dejlig sommer

Det kan ikke nægtes, det blev alligevel en dejlig sommer, hvad det også er lige pt. Det må vi have en lille én på, ikk’? Rent vinmæssigt, er det ikke nogen sag at tage sig et glas. Overhovedet ikke. Det er blot at knappe en flaske op – og vupti.

Vore dages vine er mere pålidelige end nogensinde før. Vi skal blot skaffe nogle flasker, trække dem op og drikke. Alle er glade. Ikke alene er de mere pålidelige, men generelt set også af en bedre kvalitet end førhen. Hvis man nu leder en hel sommer igennem, f.eks., og prøver at finde noget drikkeligt, der lever op til kvalitet kontra pris, bliver det noget sværere. Med mindre altså at man frekventerer en vinhandler i stedet for diverse supermarkeder. Så har man en chance for kvalitet!

Noget helt andet er så, om det pågældende produkt er i orden, at alt er Ok, og på toppen. Desværre ikke!

Undtagelsesvis møder man en flaske vin med propsmag, det er forholdsvis sjældent, men alligevel! I så tilfælde kan man returnere flasken og få den byttet. Men det er naturligvis generende, at den flaske man havde udset sig til dagens middag er behæftet med ovennævnte fejl. Propsmag er den hyppigste fejl i vin. Den skyldes en skimmelsvamp, der angriber vise typer kork. En vin med propsmag lugter muggen og mangler frugt. I nogle tilfælde kan det først erkendes, når vinen har tilbragt nogle minutter i glasset! Selv en forudgående lugtmæssig kontrol af proppen, før den er trukket op, er ikke garanti nok.

Løsning: Tag en ny flaske, byt den angrebne, hvilket forhandleren skal gøre og også gerne gør. Han kan ikke gøre for kalamiteten.

Her er vi fremme ved dagens oplevelse. Til middagen drak vi så en vin, der opfyldte alle parametre for, hvordan en sådan vin skulle være.

Det drejer sig om en Chianti Classico Riserva, Syv år gammel.

Drikkemoden.

Kendt vindistrikt

Classico: det oprindelige inderste distrikt

Riserva, fadlagret 2-3 år efter forskrifter

DOCG: Garanteret oprindelsescertifikat; Vinen kommer fra det sted, der er angivet på etiketten (med garanti) og opfylder alle forskrifter vedr. produktion.

Vinen havde ikke rejst for nyligt (vigtigt)

Korrekt tempereret

Vinen passede til middagen

Men - katastrofe!

Selv et omhyggeligt check af proppen før optrækning afslørede ingen fejl, eller propsyge. Efter 5 – 7 minutter i glasset var der ingen tvivl mulig: denne vin led af propsyge. Holy shit.

Til alt held, havde jeg en anden vin klar til drikning, men tænk en gang. Hvis ikke, havde denne dagens middag været ødelagt. Totalt spoleret.

Chianti

Verner

Bryllup

Pommery

I sidste uge blev der afholdt prinsebryllup i Sverige. Brylluppet stod mellem Prins Carl Philip og hans udkårne Sofia Hellqvist. Sandsynligvis var der en stor indbudt skare af gæster til det fashionable bryllup, og hvem ville ikke gerne have været med som gæst. Alene at opleve den store lykke, som timedes de unges forældre og dem selv. Det er altid så dejligt. Men også med henblik på den fashionable bryllupsmiddag, som disse udvalgte gæster naturligvis også deltog i.

Når man ser div. mediers beskrivelse af denne middag, ville man gerne have deltaget.

Naturligvis finder noget sådan ikke sted. Selvklart!

Men spise og drikke skulle gæsterne jo efter den kirkelige handling. Hvad fik de heldige så at spise og drikke ved omtalte lejlighed?

Menu og vine:

Hvide asparges i hyldeblomst og ådalsrom og asparges- og græsløgsemulsion. Vin: Pommery Grand Cru Millésimé 2005 Champagne, Frankrig

Grillet jomfruhummer med kammuslinger.

Vin: Trimbach Riesling Vieilles Vignes de Prince 2011, Alsace, Frankrig

Letsaltet, stegt sandart fra Hjälmaren med grillede grøntsager. 

Vin: Radford Dale Freedom 2012 Pinot noir, Elgin, Sydafrika

Champagne- og ferskensorbet med fersken, hindbær og hvid chokolade.

Vin: Château Suduiraut 2002 Sauternes, Frankrig.

Så bliver det ikke meget bedre, skulle jeg tro. Både mad- og vinvalg er exceptionel, et prinsebryllup værdig. Det gøres ikke bedre, skønsmæssig. Personligt vil jeg glæde mig over, selv at have smagt Chateau Suduiraut, og i syv forskellige årgange, hvilket var ret utroligt. Jeg tror de andre vine har været på niveau med Chateau Suduiraut. 

Det unge lykkelige par!

Verner

Vin skal være let at drikke I

Det er, hvad sagen går ud på: Vin skal være let at drikke! Med al klædelig beskedenhed har jeg selv advokeret for lettere, venligere og rarere vine, på denne blog, mange gange. Derfor bliver man naturligvis opløftet når en kendt redaktør, vinskribent og ditto smager, fremkommer med nedenstående udtalelse (Berlingske tidende 6. oktober 2014).

Søren Frank:

”Jo mere rødvin, jeg smager og drikker, jo mere træt bliver jeg af sorte, tunge vine med overmoden overekstraheret frugt, tons af egetræ og et hedvinsagtigt alkoholniveau. Vin er til for at blive drukket og skal således også være let at drikke.”

Citatet stammer fra ugens vinanmeldelse. De fleste vine indgivet til vinanmeldelse i diverse dagblade, magasinet etc., befinder sig typisk i dagligvare segmentet, dvs. ikke alt for dyre. Hvis jeg skal sige det, er der tit ikke meget at komme efter kvalitetsmæssigt. De fleste af vinene er røde og Søren Franks beskrivelse passer på mange af dem, desværre. Vindrikkeren, forbrugeren, må selv ud for at finde passende vine, som er til at holde ud at drikke. Gode, sunde og velsmagende vine, med et ikke alt for højt alkoholdniveau.

I samme anmeldelse kommer Søren Frank også ind på chilenske vine, som efter hans opfattelse stort set alle sammen smager som Ribena, uanset druesorten!

Søren Frank ved nok hvad han taler om!

Desuden er det danske vinmarked oversvømmet af rødvine. Vin skal drikkes til mad, for det meste, og mange forbrugere er åbenbart af den mening, at man da skal drikke rødvin til maden. De er blevet misguidet. Der er masser af hvidvine, som passer bedre til dagens ret, eller hvad vinen nu skal drikkes til. Bedre altså!

Der er (heldigvis) en vej frem. Man må forsøge sig også her, så finder man efterhånden noget rimeligt, og får en masse dejlig erfaring som vindrikker og vinnyder.

På med handsken!

En glad vindrikker!

Verner

Terrassevin?

Der er som altid et utal af klaser på denne ene plante!
Vi taler altså om én plante!

Lige i dag ser det ud til, at sommeren går på hæld. Men lur mig, om ikke den kommer op igen lige så dejlig solrig og varm, som de mange sommerdage i år. Det gør den sikkert. I hvert fald, da jeg gik en længere tur i eftermiddags med vindjakke på, måtte jeg tage den over armen. Vi er nu næsten i midten af august, vinen på min terrasse modner, den farves mørk. Det kan godt se ud til, at det er tidligere i år. Hvis det er korrekt, kan det måske skyldes den ekstraordinært lange, varme sommer, vi har haft.

Nu er det ikke vin til produktion. Jeg ved ikke engang, hvad det er bortset fra en rød drue. Sikkert af slægten Vitis. Der findes henved 40 sorter af Vitis, alle indfødte i de tempererede zoner. Den vigtigste af Vitis-sorterne er Vitis Vinifera (Vinbæreren), som er den eneste sort, der dyrkes kommercielt. Til gengæld findes der et utal varianter af Vinifera. Efterhånden er jeg derhenne at måtte indrømme, at disse faktuelle oplysninger er af gammel dato, så hvem ved om de stadig holder?

Nå, vin bliver der ikke produceret af druerne på terrassen. det ligger helt fast. Der er også alt for lidt.

Men ellers ligner det forholdene i mange rigtige vindistrikter, hvor klodens tiltagende opvarmning sørger for tidligere og tidligere høsttidspunkt. Og desværre også for vanskeligere dyrkningsforhold, for ikke at tale om høsten, der visse steder finder sted om natten, hvor druerne straks kommer på køl i store lastbiler, før de køres til vineriet.

Du ville hellere høre om indtagelsen af en rigtig stjernevin, ikke sandt? Det er også sjovere. Men en sådan drikkes hhv. smages ikke hver dag, trods alt. I mellemtiden, mellem de dyre flasker, glædes man over at vinen modner. Vinen modner langt derude mod syd, og når høsten er overstået, kan vi få de første rapporter om den ny vins lyksaligheder, om chancen for en ny stor årgang med herlige eksemplarer, der kan skærpe vores interesse for det kære gamle emne. 

Verner

Kom til Makedonien min far!

Tikves vinmarker i Makedonien

Denne vin er godt nok fra Makedonien, men man skal ikke lade sig overaske, heller ikke af vin fra dette verdenshjørne. Kvalitetsvine bliver til så mange forskellige steder efterhånden. Således også denne. Før jeg modtog en flaskefuld i gave fra særdeles gode venner, havde selv jeg aldrig drømt om at møde en vin fra Makedonien, af alle steder! Men, men . . .

Her er den så, vinen, der er valgt til Årets Stjernevin 2013 af H.J.Hansen Vin. Det er godt set. Den er i hvert fald meget international i stilen, på trods af, at den er lavet på en lokal drue, der kaldes Vranec.

Det internationale islæt skyldes sikkert tilstedeværelsen af Phillippe Cambie, den franske ønolog, der især har klienter i det sydlige Rhône, hvor han assisterer mange af de sidste års store succeser fra Chateauneuf-du-Pape. Han er kendt for at skabe meget moderne Chateauneuf med masser af udtræk, saft og kraft, men holdt i balance. Det er den samme opskrift han har brugt her.

Tikves Vranec Special Selection 2011

Mellemfyldig til fyldig vin med lækker frugt og en smag, der er meget frugtdreven med bløde tanniner og en god intensitet. Den er moderne i stilen og det skjuler drueegenskaber og særpræg lidt, men den er knaldhamrende flot og smager af meget mere end den pt. ret fordelagtige tilbudspris af kr. 75,-. Man skal nok skynde sig efterhånden.

Det er sådan jeg selv foretrækker vin, mere charme og elegance end muskler, selv om Tikves Vranec holder 14 pct. volumen alkohol.

Verner

Gammel vin

Gammel vin

Skal man drikke gamle vine? Godt spørgsmål, ikke? For et par generationer siden var man ofte nødt til at drikke gamle vine, ikke alle årgange var gode, i Europa i hvert fald. Dem, der overhovedet drak vin var klar over dette forhold, så der måtte gemmes. Endvidere var en del vine fremstillet til at kunne gemmes, i modsætning til i dag. Årgangene har også en noget mindre betydning, ofte er den angivne årgang kun en slags datomærkning. Man er blevet bedre til at lave vin i mindre gode år. Endvidere er der også det forhold, at man langsomt er blevet vænnet til at drikke unge hhv. yngre årgange.

Derfor er det også interessant at smage gamle vine, i håb om, at miraklet er sket, at den gamle vin har klaret sig over en årrække og stadig er på toppen. Skønne drømme. De holder naturligvis ikke altid. Helt sikkert! Er man vininteresseret, modtager man selvklart en del flasker ved fødselsdage og andre familiefester, og så bliver det spændende at smage, og synes jeg, især de gamle flasker. Hvordan er de så? Klarede de pynten?

Private MARGAUX Reserve 1986

Schröder, Schÿler & Cie

Farve: Mørkt farvet centrum, aftagende mod glassets kant, hvor vinen fremstod  orangefarvet.

Bouquet: ikke meget givende, tydeligt præget af forfald. Desuden led vinen under en smule prop.

Smag: Ingen frugt, som vinen totalt havde mistet. Smagen præget af forfald: Skovbund, stald. Igen prop.

Nix. Det var som at kysse en afdød!

Chateau Talbot 1997

Saint – Julien

Grand Cru Classé

Farve: Pæn, typisk Bordeaux-rød

Bouquet: Nærmest stank. Hestestald.

Smag: Underlig sød, syrlig. Kraftig, modbydelig smag af hestestald.

Puh, den vil jeg nødig smage en flaske til af, hvilket jeg altså rent aktuelt har!

Faustino I - 1999

Rioja Gran Reserva

Spændingen stiger!

Farve: Flot dybrød.

Bouquet: Ikke udtalt bouquet. Frugt. Indtagende faktisk.

Smag: Fin balance. Lækker frugt. Herligt smagende Rioja.

Bingo, Bongo og Banko!

Denne vin var Præcis, som man husker de gamle årgange fra Rioja, hvilket var, hvad der gjorde dem så populære også i Danmark. Oh la, la.

Morale: Gem ikke vin for længe. Undersøg hvor længe vinen faktisk kan ligge og stadig være drikbar.

For Guds skyld!

- Men sjovt - det var det!

Verner

Vin i SØNDAGSAVISEN

Erik Skovenborg

Søndagsavisen har som en del andre aviser og blade en spalte om vin, et folkekært emne i disse tider. Denne spalte er ikke særlig omfattende. Hver uge anmeldes tre forskellige vine, der i den kommende uge er på tilbud. Det er en anmeldelse, der går på pris kontra kvalitet. Bestyreren af dette er Dr. med. Erik Skovenborg, som har vin som interesse. Det gør han såmænd rigtig pænt. En del læsere føler sig sikkert hjulpet af hans indsats. Det er glimrende. Dog svinger han sig sjældent op til noget bare lidt bedre, ligesom sådan cirka fem ud af hver hundrede anmeldte flasker er hvidvin. KUN! Det er synd efter min mening!

Men i dette nummer (22.-24. marts) omtaler Skovenborg det han kalder en sund trend. Sidste år steg salget af vin med alkoholstyrke i den lavere ende med 66 procent i England! 

Erik Skovenborg:

”Meget tyder på, at vi er på samme spor her i landet. Mange vil gerne kunne nyde et glas vin til maden uden at skulle dingle væk fra bordet efter måltidet. En flaske vin med en alkoholstyrke på 14 vol.pct., som er ganske normalt i vore dage, indeholder 105 ml ren alkohol. Det svarer til syv genstande og dermed en kvindes ugeration efter Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser. Hvis du vil holde styr på dine promiller, er der god grund til at holde øje med flaskernes procenter.”

Citat slut!

Hold da helt op, hvor er jeg enig. BRAVO Hr. Skovenborg!

Verner

Alcool

Robert Parker

Det er lykkedes for den amerikanske vin-guru Robert Parker gennem snart mange år, at få ændret opfattelsen af rødvine til at være alkoholrige, mørke og dramatiske. Meget alkoholrige. Både publikum og vinmagere er hoppet med på vognen, desværre. Efterhånden er det ikke kun mig selv, der finder det en uskik. For meget alkohol; trættende. Vine uden balance. Ødelagte vinoplevelser. Nedenstående kommer tre berømte vinfolks opfattelse af samme situation. Rundt omkring ser man flere og flere manifestationer på linie med disse folks udsagn. Heldigvis da.

Hugh Johnson

Vin 2012
Hugh Johnson:

  “ … Og jeg kigger efter - Åh hvor jeg kigger – efter vine med et moderat alkoholindhold. Få har brug for mere end 14 %, og de skal have en fandens god undskyldning.”

Giorgio Rivetti

Vinsmagning hos ’Brødrene D’

Giorgio Rivetti:

"Køb ikke vine med 15 og 16 pct. alkohol til lagring. Efter 5-6 år brænder de sammen og er helt færdige. Det vigtigste er balancen mellem frugt, syre, ekstraktindhold og alkohol, som i mine vine. En vin skal være i balance, og det er de nævnte monstervine ikke. Aldrig. Til gengæld kan en vin i perfekt balance gemmes 15 – 20 - 25 år".

Randy Dunn

Palate Press

Randy Dunn:

Ifølge vinmageren Randy Dunn, der er manden bag kultvinen 'Dunn Howell Mountain' (Napa Valley, Californien), vil mange vin-enthusiaster få sig en ubehagelig overraskelse, hvis de har købt nogle af de særdeles eksklusive, frugtige og alkoholrige vine fra bunden af den berømte Napa Valley med henblik på langtidslagring. Han vurderer, at de om tyve år vil være udrikkelige, når proppen ryger af flasken:

- ”Forbrugerne bliver i den grad snydt. De køber disse vine og bliver anbefalet at lade dem ligge i mange år til de er drikkemodne. Men de fleste af vinene vil ikke holde på den lange bane, og køberne vil have spildt en masse penge”.

Verner

Vinen, som er rankens pode, . . .

Nicolai Abildgaard 1743 - 1809

 Til Bacchus

Han, som yder kraft i kampen,

og forener mod i elskov,

gør en danser smuk ved gildet,

han er kommet, guddomsvældig,

og det milde elskovsbæger,

drikken, som kan sorgen stille,

bringer han til Jordens sønner.

Vinen, som er rankens pode,

endnu stedt i druens fængsel,

den bevogter han på træet,

at, når vinhøsten kommer,

fri for sygdom alle vorde,

friske i det skønne legem,

friske i det muntre hjerte,

indtil høsten atter kommer.

Anakreon (500 år før Kr.)

Anakreon ca. -570-ca. -485, græsk digter fra Teos på Lilleasiens vestkyst; Hovedtemaerne er vin og erotik!

Verner

Paris i maj

Stegt grissebasse
med tilbehør

Den slags mad, som på billedet, kræver et godt glas vin simpelthen! Og er man i Paris, hvor vi var for ganske nylig, er der alle de muligheder, man kan ønske sig. Hvis vi ser på billedet endnu en gang, kræves der også et køkken og et et sted at spise maden. Den ser brandgodt maden på billedet, ikke? Men en gennemsnitsturist på nogle få dages ophold i den store by mangler disse forudsætninger, at man kan lave noget selv, købe det færdigt, som her og skaffe sig en flaske vin, der kan drikkes til. Ikke når man som vi boede på hotel. Vinhandlerne har ellers store lagre af glimrende fransk vin. Men er man nu i den situation, at man er nødt til at frekventere en restaurant for at spise og drikke nogenlunde godt, er det en forudsætning, at bord er bestilt lang tid i forvejen. Og at man besidder en vis form for penge, som man vil bruge på projektet.
Hvis man i stedet besøger tilfældige restauranter, og dem er der mange i Paris, må man vælge vin blandt restaurantens udvalg naturligvis, og her ser det noget mindre godt ud. Det var faktisk skuffende.

Dog - Søg og du skal finde . .
I en lille glimrende restaurant i Montmartre (la Famille) tæt på Sacre Coeur, var det trods alt muligt til det herlige franske køkken at vælge en Bourgueil, rødvin fra Loire, som relativt sjældent ses i Danmark, men ofte er glimrende. Dagen efter på en gade i bydelen Saint German de Pres, spiste vi frokost et fuldkommen ukendt sted, midt i menneskemyldret på en fortovscafé. Der havde de sandelig Provence Cru Classé rosé. Vi drak en Chateau Minuty, dejligt glas. Et par dage senere, også en frokost, denne gang på Ile Saint Louis, havde den gode lille restaurant også et fint vinkort. Til hovedretten, kanin, drak vi en Muscadet de Sevre et Maine (Loire), meget fint glas, over gennemsnit for dette distrikt, som passede godt til det lille dyr.
De bliver jo lidt tyndt på seks dage ikke? Oprørende! Resten af tiden drak vi vin fra karaffel eller enkelte glas vin hist og pist. Her er ikke noget at skrive hjem om. Vinmæssigt var det en langt bedre oplevelse sidste år i Andalusien. Tag lige den!

Verner

Vinmark i Wachau (Østrig), hvor der dyrkes Grüner Veltliner

En vinblok, som denne, skal ikke blot være en anmeldelse af alle de flasker, der smages hhv. drikkes i årets løb. Det blev hurtigt kedeligt, ja rent ud sagt trivielt. Næh, der skal også nævnes mere generelle forhold. I visse retninger står det skralt til, for en vindrikker altså. Hvis penge ikke var et problem, kunne man bare vælge de bedste vine, denne verden frembringer. I så fald er der ikke mere at tale om. Det er ganske enkelt. Men det holder ikke en meter og slet ikke bare hen til banken. Kedeligt blev det vel også på den lange bane. I supermarkedskæder, hvor der sælges vin, bliver man bombarderet med uhyre mængder rødvin. Næsten kun rødvin. I en del tilfælde er det vin, der aldrig skulle have været eksporteret og slet ikke hertil. Udvalget af hvidvin, rosé og mousserende vine er meget småt. Det er som danskere kun drikker rødvin. Billig rødvin. Tre for en hund og de er væk inden weekenden er gået. Sørgeligt, men sandt. I øvrigt er den internationale trend forlængst slået igennem. Det skal åbenbart være stærkt alkoholprægede, kulsorte, anonyme frugtbomber fra oversøiske lande især Sydamerika. Chile. Trættene i længden. Det er mainstream, så det batter.

Hvad stiller man op? Man handler hos en rigtig vinhandel! Sådan et sted råder også over vine, der er til at betale for almindelige indkomster. Blot tilbydes bedre vine. I søgen efter gode, drikkelige vine indenfor en overkommelig økonomisk ramme, ville det være en god idé at drikke vin, som netop ikke er mainstream. Der er faktisk mange muligheder, flere end der er nogen grund til at trætte med her. Man skal blot søge. Selvfølgelig skal jeg nævne bare et par alternativer, som det bestemt er værd at beskæftige sig med. Sagen er i virkeligheden, at i de europæiske vinlande findes vin produceret på lokale, indfødte druesorter, som ikke er særligt kendt her på lav. Hvis vi vender os til det gamle vinland Østrig, der for en del år siden oplevede en stor vinskandale, et for længst overstået stadie, må man smage vin lavet på de to nedennævnte druesorter!

Grüner Veltliner

Østrigs nationale grønne sort. Utroligt alsidig, fra livlig, krydret frugtighed som ung til koncentreret elegance som ældre.

Sankt Laurent

Denne blå druesort dyrkes hovedsageligt i Østrig. Sankt Laurent er genetisk set tæt beslægtet med Pinot Noir og er på mange måder næsten ligeså vanskelig at have med at gøre. I gode årgange kan den give glimrende resultater. Det er som regel mellemfyldige vine med en vis frugtsyre og tannin, duften præges af mørke bær og bitre kirsebær.

Verner

Vin i Spanien

Rias Baixas; Albarino

Enate; Rosé

Spanien er mængdemæssigt verdens tredje største vinland. Hvad angår kvalitet er der, som andre steder, 10 pct. kvalitetsvin, resten er konsumvin. Overalt kan man få et glas, enkeltvis, til sin tapas eller bare et glas i utide. Det er glimrende vine, friske og frugtsmagende.
Noget andet er kvalitetsvinene. Når man er på autoferie har man ikke et køkken ved hånden og må gå på restaurant for at få noget at spise. Og her begynder mulighederne for at drikke bedre vine. Ikke deciderede topvine, det er næsten umuligt, med mindre man er velhavende, rablende millionær eller lignende. Den slags koster kassen. Men kvalitetslaget under disse, hvor de fleste kan være med, er bestemt også værd at beskæftige sig med. På den nyligt overståede tur til Andalusien dukkede der selvklart også muligheder op.
På en finere tapas-bar i Sevilla drak vi et enkelt glas Manzanilla til Pata-Negra; Skinke fra et sortfodssvin. Pragtfuld skinke, fås ikke bedre. Manzanilla er en lys, let, tør sherry. Meget aromatico, super til skinken.
Andet sted i Sevilla var vi heldige at drikke en Coto de Imaz 2000, Reserva, fuldmoden Rioja (rødvin) ledsaget af spædlammekølle. Meget elegant vin.
Ronda, pragtfuld by inde i landet, på restaurant lige overfor tyrefægterarenaen, fyldt med billeder og genstande med alt om tyrefægtning, indtog vi en Alberino fra Rias Baixas. Mægtig god hvidvin, som stammer fra Galicien. Oversættes Alberino (druesorten) til fransk, får man Haut Rhin, departementet, hvor Alsace ligger. Alberino minder en hel del om Riesling! Vi drak den til kanin, vinen var herlig; blomstrende!
I Cordoba var hovedretten på en restaurant stegt gedekid, stakkels lille fyr, godt smagende. Den blev ledsaget af en rosé fra Enate, trestjernet producent i Somontano. Man skulle aldrig drikke andet!
I smukke Granada, opkaldt efter granatæbler (sic), blev så indtaget en hvid Rueda fra Marqués de Riscal til grillstegt kyllingebryst, meget fin kylle, endnu meget bedre vin!
Selvklart er der mange flere rigtig gode vine i Spanien, der, hvis de ville, kunne blive absolut førende vinland - kvalitetsmæssigt!

Verner