fredag den 8. oktober 2010

Forster Jesuitengarten 2008

Mine bedsteforældre talte om denne vin, bl.a. af de store tyske vine. Det var den gang tysk vin nød en kæmpe anseelse. Skulle det være fint, drak man tysk vin, for hvad i alverden skulle man ellers drikke? I det hele taget var tysk kultur den gang virkelig i vælten. Og det der talte var enkeltmarksvine, vine fra et højt anset vinhus. Tysk vin. Gammel og vellagret vin, fordi der var en del år, hvor man ikke kunne lave ordentlig vin, hvor årgangen havde været dårlig. Så en vin som denne var simpelthen mytologisk. Den har også været kendt i århundreder, Jesuitengarten. Hvilket navn til en vinmark, ikke sandt? Jesuitengarten, man smager ligesom lidt på ordet, ikke? Men det sagen drejer sig om, virkelig drejer sig om, er at komme til at smage på vinen, smage Jesuitengarten. Ikke alene smage den, men at kunne sige, at den og den dag drak jeg Jesuitengarten. Det er næsten magisk.
Ovennævnte årgang (2008) er simpelthen drukket for tidlig, den burde have haft længere lagringstid, jeg ved det godt, om nogen gør. Men det er jo så fristende. En fristelse man aldrig skal falde for - i øvrigt.

Forster Jesuitengarten 2008
Bassermann-Jordan – Rheinpfalz

Farven var fuldstændig klar, strålende guld.
Bouqueten åbnede sig lidt efter lidt, begyndende noter af petroleum, men ellers komplekse duftnoter af frugt.
Smag. Fuldstændig rentgående tysk Riesling, endnu fast koncentreret pga. sin ungdom, ikke nået ind i det nærmest overjordisk opulente, som man kan møde hos vinen langt senere. Igen lækker frugt. Tør uden at være snerpene. Fuldkommen balance. Lang eftersmag.
Riesling. Tysk Riesling. Super.

- Jo, det er rigtigt. Jeg skulle have ventet!

Verner


Post scriptum: Vi drak den til Skindstegt laks på bund af flødekogte porrer med æble/peberrodssauce.
Jo, vel kan man da så. Det var en lukullisk kombination. Det perfekte ægteskab mellem vin og mad.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar