På Café

Sancerre en France

Vi er i marts måned og det er stadig koldt derude. Temmelig koldt endda. Bliver det aldrig rigtig lunt forår på vore breddegrader? Man skulle ikke tro det. Sådan som i dag er det langt borte. Men på gåturen kommer jeg forbi et stort indkøbs-mekka. Her skal det gøre godt med en opstrammer, der per definition vil give et mere lyst blik på tilværelsen. Det gør det - som regel da. Så får man også varmen. Efter en tur rundt i det topmoderne center, skal det gøre godt med et glas vin. Ingen serverer noget sådant i pågældende center, indtil det allersidste sted. Her er det muligt. Jeg bestiller et glas hvidvin. På forespørgsel siger den unge dame, der skænker op, at det er Sauvignon Blanc. Det var den eneste hvidvin på stedet. Man må nøjes.

Personligt har jeg smagt utallige af slagsen, og sjældent er de morsomme. Sjældent. De bedste har altid været de atypiske, den slags vin, der har noget ekstra. Eller - Sauvignon Blanc fra Sancerre og Pouilly-Fumé i Loire-dalen, Frankrigs Have! Det er her det sner!

Men til en pris på 55 kr. for et glas, kan man naturligvis ikke forvente noget som helst. Men det var den eneste, de havde.

Sauvignon Blanc fremtræder meget forskelligt, alt efter hvor den har vokset, er produceret.

Sauvignon Blanc er tør og stærkt aromatisk, næsten hysterisk. Den kan blive meget fin i Sancerre og Pouilly-Fumé, hvor der er styr på druesorten, men fremtræder ellers med duft af stikkelsbær, grøn peber, nælder og kattetis! Tag lige den. I en billig udgave, som smagt på en café, passer den udmærket til café-maden, men det er så også det.

Den smagte vin havde en flot gylden farve, en smule duft af stikkelsbær og smagen var tør, kraftig og aromatisk. Jeg er villig til at indgå et væddemål på, at denne udgave kommer fra New Zealand, hvor man de senere mange år har haft stor succes, netop med Sauvignon Blanc. Tænk, om man dér på stedet havde satset lige så stort på en druesort, der producerer bedre vin.

Verner