søndag den 3. december 2017

Valpolicella Classico, Superiore, Ripasso
Turris

LE PREARE

Valpolicella Classico
Superiore
Ripasso
Turris

LE PREARE

Intet nævnt – intet glemt!

Allerede i ungdommens dage, i længst forsvundne tider (sic !) var det en oplevelse, at komme til Italien, i første omgang til Garda Søen. Det var det helt vilde, thi man rejste ikke meget i disse dage. Danskerne var ikke vant til at rejse. Så meget desto bedre, når man så kom af sted. Et af de steder, der havde danskernes bevågenhed var Garda Søen. Simpelthen, og det var alle tiders. Livet var fantastisk, og Italien med dette.
Det var helt utroligt, at kunne drikke en Chianti, fordi man ikke var så vant til at drikke vin hjemme i Danmark. Men så kom man til Garda og på hotellerne kunne man f.eks. bestille en flaske Chianti, især huskes en vinproducent, som hed Melini, kendt også i dag for sine fine røde Chiantier. Det er underligt efter så mange år, synes jeg.

Men desuden var det muligt også at slukke tørsten i Bardolino og Valpolicella. Den sidstnævnte ses også i dag i glimrende udgaver. Det er som regel lette, charmerende udgaver, næsten karafel-vine, men desuden fremstilles de i meget seriøse udgaver d.d. Der er mange på markedet, de bedste er gode, som den jeg snarest skal omtale.
Med hensyn til Valpolicella skal man desforuden, i dag i hvert fald, være klar over, at der fremstilles fire forskellige vine i det lille distrikt lige øst for Garda Søen.
Det dreje sig om følgende vine:


Valpolicella
Valpolicella Superiore
Amarone
Reciotto


Det, der her har interessen er den nedennævnt udgave af Valpolicella.
I den vin, der omtales her, har vi en Valpolicella Classico, Superiore, Ripasso.
Alt dette betyder, at vinen er fremstillet i den oprindelige zone (Classico), at spiritus indholdet er ½ til 1 grad højere end normalt (Superiore), at vinen har eftergæret på bundfaldet (kvaset) fra fremstillingen af Amarone (Ripasso).


Valpolicella Classico, Superiore, Ripasso
Turris
LE PREARE

Denne dejlige Valpolicella fremtræder med en flot mørk og tæt farve.
Den har en kirsebærduft med et bittert anstrøg fra Corvina druen, med et lille bitte præg, ligesom fra et skovstykke med kirsebær, fra jordbunden (underligt tør).
Smagen er tør og krydret. Igen skovkirsebær.
Det er en dejlig vin, second to none til det italienske køkken.
Hvad Turris står for? Tja, hvem ved – måske navnet på en enkeltmark?


Verner






Ingen kommentarer:

Send en kommentar