Viser opslag med etiketten Vin fra New Zealand. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Vin fra New Zealand. Vis alle opslag

mandag den 1. april 2013

Storm Crossing Riesling 2010 Marlborough – New Zealand




Fra meget tidlig i mit liv har Riesling været den foretrukne vintype. Denne drue kan give ypperlige vine i heldigste fald. Ud fra den betragtning er det jo for mig en heldig sag at bo så tæt på to Riesling producerende lande, som Tyskland og Frankrig (Alsace). Der er forskel på opfattelsen af Riesling disse to steder. Klimaet er noget varmere og mere tørt i Alsace, hvilket alt andet lige giver fyldigere og mere tørre vine end i Tyskland. Generelt set. Men det er sjældent, at man kan bruge sådan en betragtning til at generalisere med. Mange gange har jeg mødt en Alsace Riesling, der i den grad mindede om en tysk Riesling. Det er to sider af samme sag, ofte næsten identisk.


Storm Crossing Riesling 2010
Marlborough – New Zealand

Langt ude mød sydøst, så langt man kan komme herfra, ligger New Zealand. En nyere vinproducerende region, men som sagt far, far away. De senere år har man her i New Zealand høstet stor anerkendelse for sine hvide vine, og det med rette. Sauvignon Blanc har været en stor succes herfra, men også Riesling. Det kan lade sig gøre på grund af et relativt set køligt klima!
Og denne Storm Crossing Riesling fra Marlborough er et godt glas vin. Havde jeg ikke vidst bedre, ville jeg have gættet på en europæisk Riesling fra Tyskland. En Kabinett!


Storm Crossing

Farve: Klar, gylden med et strejf af grønt.
Bouquet: Klart vinøs (vinagtig), frugtig, typisk Riesling.
Smag: fyldig, fuldendt balance, druesmagende, citrus, ganske let sødlig, et pikant strejf af petroleum.

Riesling når det er godt.


Verner 

  

mandag den 18. juni 2012

Under Sydkorset

Stjernehobe er blandt de mest visuelt tillokkende og astrofysisk set mest fascinerende objekter på himlen. En af de mest spektakulære hobe har hjemme langt nede på den sydlige himmel i stjernebilledet Crux (Sydkorset).

New Zealand er et af de mest storslåede og smukke lande på kloden. Har man ikke selv været der, har man garanteret set film, tv og billeder fra østaten, dér langt ude mod sydøst. Utroligt smukt er der. New Zealand leverede også naturscenerier til filmene om Ringenes Herre!


Her er vi ved Milford Sound - South Island



De sidste 25 år ell.lign. har New Zealand etableret sig som et vinland, der producerer vin af stor klasse, hvilket er muligt pga. det relativt set kølige klima. I første omgang hvide vine af klasse som Sauvignon Blanc, Riesling og Chardonnay. Men også Pinot Gris, der  kendes fra Alsace, som Tokay Pinot Gris. I Alsace giver druen fyldige, relativt syrefattige vine, præget af en vis fedme, med honningagtigt præg og smager ofte lidt af hasselnødder. 



Pinot Gris Mud House 2010

Farve: Strågul
Bouquet: Pære, stenfrugter og krydderier
Smag: Markant Pinot Gris karakter, lang vedvarende eftersmag.
Alkohol: 14%

På toppen fra nu til 2014 

Den høje alkohol-procent er lige i overkanten, men bæres flot af vinen.


Vinmark på Sydøen

Verner