Château la Tour de By 2009

Chateau La Tour de By, beliggende i Medoc, har en historie, der kan spores tilbage til 1700-tallet. På det tidspunkt var det kendt som La Roque de By. Navnet de By kommer fra de By-sektoren i Medoc. Den første del af navnet refererer til det store tårn, der pryder ejendommen, som kan ses på etiketterne. Det maleriske slot blev bygget senere, omkring 1876.

Chateau la Tour de By er en bordeaux vin med lakrids, sort kirsebær og et ganske svagt ekko af jordbund. Vinen er en blanding af 60% Cabernet Sauvignon, 35% Merlot og 5% Petit Verdot. Vinen er ikke drikkemoden endnu og bør derfor lagres et par år, så den også vinder større kompleksitet. Dog var det en smuk oplevelse. Ret beset burde man altid drikke vin på dette niveau, om det var muligt.

Ikke ret meget slår en klassificeret Bordeaux som denne!

Sjovt nok forhandles vinen fra dette slot af en herværende blomsterforretning, sikkert blandt andre. Forholdet pris og kvalitet må siges at være i orden, men billig kan sådan et mesterstykke aldrig blive. Dog var denne flaske en gave.

 Verner

  

3,4 mio kr.!

Rekorden for verdens dyreste whisky solgt på auktion
er netop slået på en auktion hos Sothesby's i Hong Kong

Det første spørgsmål jeg møder er selvfølgelig: Hvorfor kommer der et indlæg om whisky på en vinblog? Ja, som man plejer at sige: det er et godt spørgsmål!

Årsagen er ret simpel, nemlig at en flaske whisky af de bedre er solgt på auktion for 3,4 mio. kr. for en 6-liters krystalflaske.

Nej, der er ikke tale om vin, men et andet drikkeligt fluidum med spiritusindhold, nemlig whisky. Derfor kommer det med her. 

Der er tale om en 6-liters krystalflaske af den sjældne single malt whisky ”M” fra det verdenskendte skotske Whiskyfirma Macallan.

Det som definerer en kultur er, at den skaber f.eks. en drikkelig ting, man kan blive fuldstændig skæv på!

I skrivende stund håbes på, at læseren stadig er med!

For ret så mange år siden reklamerede en vinforretning med et whiskymærke. I den anledning var der en længere historie angående kelterne og deres spiritus; whisky.

Her hævdede vinfirmaet, i modsætning til diverse leksika, at Kelterne oprindeligt var udvandret fra det centrale Schweiz, oppe i Europas vandskel, der hvor Rhinen og Rhone udspringer med 100 meters afstand, og vandret ned over Europa for endelig at nå frem til de Britiske Øer, til Cornwall, Irland og Skotland, hvor deres sprog den dag i dag endnu tales. Det er sådan cirka rigtig nok, men måske med visse moderationer.

Med sig skulle de have bragt deres form for ildvand; nemlig uisge beatha: Livets Vand.

Til yderligere støtte for dette argument gjordes gældende, at i det centrale Schweiz, hvorfra Kelterne skulle være kommet, tales der den dag i dag oldkeltisk i afsides beliggende dale, ligesom der tales oldlatin i andre afsides liggende dale, samme steds. Dette blev gjort gældende pga. af sammenfald sprogligt mellem oldkeltisk og oldlatin. Altså nært beslægtede sprog! F.eks udtales det keltiske ”uisge beatha" næsten ligesom det latinske ”aqua vita”. Begge dele betyder ”Livets Vand”.

Her er det spørgsmålet, om en sådan historie klarer frisag i f.eks. byretten?

Tilbage står kun et: At anbefale et enkelt lille glas whisky af bedste kvalitet!

Macallan "M"

Verner

Chateau de la Rivière – Fronsac

Chateau de la Rivière

Den største og mest imponerende Fronsac-ejendom med borg og kældre i bedste Wagner-stil. De tidligere store tannin-rige vine er blevet mere raffinerede. Ny ejer i 2003; James Gregoire.

Har man på et tidspunkt smagt slottets første-vin (Chateau de la Rivière), må man nødvendigvis medgive, at  her er der tale om en stor bordeaux-vin. En sand drømmevin!

Slottets første-vin: Chateau de la Rivière

Hvad vininteresse også kan medføre - desværre!

Ekstrabladet 06.01.2014:

”Den kinesiske erhvervsmand Lam Kok nåede at underskrive aftale om køb af Chateau de la Rivière i Bordeaux, før han styrtede ned i en helikopter sammen med ejeren af slottet.

Ulykken skete i fredags og politiet har efterfølgende i flere dage søgt efter ligene i Dordogne-floden, men indtil videre uden resultat. Udover den kinesiske rigmand Lam Kok var også den oprindelige ejer James Gregoire, Kok’s 12 årige søn samt den kinesiske professor i økonomi Wang Peng fra Bordeaux i helikopteren. Helikopteren blev fløjet af James Gregoire, som selv ejer helikopteren og efter sigende er en rutineret pilot.

Dele af helikopteren blev fundet mandag, men ingen af de fire personer er endnu blevet fundet. Dordognefloden har en kraftig strøm og det er derfor svære betingelser for redningsteamet at arbejde i.

Turen var et punktum for handleren, som skete mindre end 24 timer før ulykken og hvor Chateau de la Rivière blev solgt for omkring 230 mio. kr. I øvrigt den største slotshandel i Bordeaux til dato. Chateau de la Rivière er kendt som et af de ældste og mest hæderkronede slotte i Fronsac.

Lam Kook har skabt sin formue på te og ejendomme i Pu-regionen i Kina og havde planer om at lave Chateau de la Rivière om til et luksushotel. Slottet har tidligere være ude for tilsvarende ulykke, da den tidligere ejer Jean Leprince på tilsvarende facon blev dræbt i en helikopter ulykke i 2002.”

Her er selvfølgelig tale om en forfærdelig ulykke. Man kan kun dybt beklage, at en sådan ulykke rent faktisk finder sted. Desforuden kan det undre, at historien, om jeg så må sige, gentager sig. Hvor tragisk.

Verner  

GLÆDELIG JUL

En lille pige jeg kender går Lucia-brud.
Hun er da sød ikke?

Mens jeg sidder her ved computeren og skriver, tænker jeg på at drikke mig et glas vin, næsten altid dejligt, ikk’? Blot rolig nu, der kommer et glas på bordet ved spisetid, som sædvanlig. Så alt er helt Ok, hvis ikke lige det forholder sig sådan, at man jo ikke kan drikke hele tiden. Så derfor gælder det om at indtage lidt mindre, men bedre. Heri er heller intet nyt.

Går man til blade og aviser i denne tid, er de ikke alene fyldt med anvisning på, hvad vi skal drikke til julemaden, hvilken vin, der er bedst etc., men også annoncer og reklamer med temaet ”Årets Julevin”. Sikke da noget vrøvl. Der findes naturligvis ikke nogen julevin, højst er nogle vine bedre end andre til den danske julemad. Alle disse anvisninger er trættende, men måske hjælper de nogle, som er usikre på sagen. Så læs det endelig, og husk at købe et par flasker, nu hvor der er tilbud.

Imedens kan vi glæde os over alle juletraditionerne, som veksler fra familie til familie. Jeg selv har overværet flere Lucia-optog igen i år, som optakt til julen, og ungerne var så søde. I har naturligvis egne traditioner i jeres familie, ikke sandt?

Til julemaden?

Oven i alt dette kommer allerede nu før jul tilbud på champagne mht. konsumering nytårsaften. Vi skulle jo gerne drikke champagne nytårsaften. Her kan man trøste sig med en del tilbud på Champagne NV (Non-vintage; ikke-årgangschampagne). De fleste champagnefirmaer har deres NV på tilbud, foruden deres ekstremt dyre stjerne mærker. Champagne kan være en meget stor vin.

Er man på et tidspunkt på ferie i Paris, er det en stor oplevelse at tage TGV’en (højhastighedstog) til Reims og besøge et af de store gamle champagnehuse f.eks. Ruinart med de særligt fantastiske kældre.

Drik mere Champagne!

To billeder af Ruinarts
fantastiske Crayere (kældre)

- OG GODT NYTÅR  

  

Verner

I Kana'ans land

Arkæologer har fundet en 3700 år gammel vinkælder i ruinerne af
Kana'an paladset i Israel

Kælderen, der indeholdt 40 keramikkrukker, som hver kunne rumme 49 liter vin, blev fundet nær byen Nahariya i det nordlige Israel. Kemiske analyser er nu med til at fastlægge, hvorledes man producerede vin for 3700 år siden. Bl.a. kan man fastslå, at det primært var søde vine, som blev produceret og sandsynligvis gemt til specielle lejligheder i paladset.

Andrew Koh fra Brandeis Universitetet fandt endvidere spor af ingredienser som honning, mynte, enebær og kanel bark, hvilket kan indikere man har brugt disse til at krydre vinene. Alle krukkerne var lavet på samme vis, hvilket også givet betyder, at de er lavet af samme pottemager. Og derudover har analyser vist, at hver krukke indeholdte den samme opskrift på vin, hvilket indikerer at man har formået at producere vin på en meget konsistent facon.

Vin eksisterede allerede før mennesket trådte ind i historisk tid. Den ankom østfra sammen med civilisationen. Kendsgerninger herom, malet på papyrus, prentet i lertavler og graveret i gravkamres stenvægge, fylder bindstærke værker. Mennesket, som vi kender det, arbejdende, stridende, elskende og bekymret, træder så at sige ind på scenen, bærende en krukke vin.

Omkring 5000 f.Kr. kom vinstokken fra Kaukasus eller Mesopotamien, nogle hævder med bestemthed, at oprindelsesstedet var øst for Sortehavet, hvilket er relativt tæt på de to førstnævnte områder.

Men en 3700 år gammel vinkælder, det er da noget. Vinen man har lavet og drukket i paladset i Kana’an har, som jeg ser det, været hvad vi i dag ville kalde en dessertvin, forklaret ved al det, som man har fyldt i basisproduktet for at konservere det. En sød dessertvin. Men altså vin.

Og det var længe, længe før, der var tænkt på Jesus Kristus. Ellers har jeg ikke læst Biblen omhyggeligt nok.

Gammelt kort med Kana'ans land vest for Jordan floden

Verner

Marcenasco 2000

Renato Ratti - Barolos innovator 

I midten af 1900-tallet mente man, at Barolo skulle smage på én måde; kraftfuld, bentør og med garvesyre strittende ud til alle sider. Men det ville ønologen Renato Ratti ikke nøjes med. I 1960 kortlagde han markerne i Barolo med samme detaljerigdom, som munkene gjorde det i middelalderens Bourgogne. Derpå udplantede han marker ved Barolo-byen La Morra, hvor han havde analyseret sig frem til, at man kunne fremstille Barolo-vine i en silkeagtig og kødfuld stil, som aldrig før havde set dagens lys. 

Teknikken finpudses 

Efter få år stod det Renato Ratti klart, at de druer han høstede kunne skabe unikke Barolo-vine, men han vidste ikke selv hvordan han kunne udnytte potentialet bedst muligt. Derfor ansatte han i 1969 den talentfulde Massimo Martinelli, og i årene der fulgte udviklede de i fællesskab en ny vinificeringsmetode til Barolo, som indebar en forkortelse af maceration, gæring og fadlagring. Takket være denne metode blev vingårdens Barolo-vine bemærkelsesværdigt raffinerede og elegante fra midten af 1970'erne. 

Barolo Marcenasco 

Barolo Marcenasco kendetegnes ved sin imødekommende karakter, som gør at vinen er en kæmpenydelse allerede ved frigivelse. Duften er pakket med frugtige nuancer af brombær, mokka, trøffel og en let antydning af røg. Smagen er meget fyldig med kaskader af moden frugt og runde tanniner i den lange eftersmag.

Marcenasco 2000

Alt det ovennævnte er så sandt, som det er sagt. Her er ikke noget at rette, heldigvis. Og den i overskriften nævnte (Marcenasco 2000) er en drøm af en vin. Nu tretten år gammel fremstår den, som meningen også er, i en silkeagtig og kødfuld stil. Raffineret og elegant på engang. Fuldstændig harmonisk og vel-afbalanceret. Når man drikker en sådan vin, som denne Barolo, er der sandelig noget ved livet. Jeg og min fætter drak den, fredag aften i denne uge, til Risotto med fløde-svampestuvning iblandet sauterede strimler af oksefilet, og det var et ægteskab (mad + vin), der var helt perfekt. Skønne sager!

Verner

Chateau Durfort-Vivens 1984

Chateau Durfort-Vivens 1984

Ifølge 1855 klassifikationen for Bordeaux-vine er Chateau Durfort-Vivens placeret i 2. cru. At en vin ”kun” rangerer som 2., 3., 4. eller 5. cru betyder ikke, at der er tale om en ringe vin, ikke værd en omtale.

Au contraire!

Så det var både en overraskelse og begivenhed, nærmest, for hvilken vi takker vore gode venner værtsparret, at drikke en 2. cru Chateau Durfort-Vivens fra 1984 til langtidsstegt culotte med tilbehør. Her var der dømt ren guf.

Allerede for mange år siden blev Chateau Durfort-Vivens 1984 bortdømt af professionelle vinfolk, idet 1984 havde været et ringe vinår. Den skulle således den dag i dag slet ikke være i live; lige til at hælde i kloakken. Det er et voveligt foretagende at gemme vin i så mange år, og slippe godt fra det, vel at mærke. Men, er der vine, der kan klare det, er det klassificerede vine fra Bordeaux.

Blot er der altså det med årgangen, der spiller ind.

Aftenens vært havde modtaget denne flaske i gave for tyve år siden, og opbevaret den lige siden liggende i sin private villa-kælder.

Hvordan er så sådan en gammel 2. cru, der for længst skulle have været død og borte?

Bouqueten var tydelig, stadig med frugt, men med et støvet præg, gammel vin.

Farven var forunderlig mørk, nærmest sort.

Smag. Igen frugt, pænt koncentreret, fyldig, dejligt smagende.

Noget af det præg af klasse vinen må have haft fra fødselen, havde den tydeligt beholdt! De 20-30 minutter der gik, mens vi drak vinen, holdt den sig forbløffende godt i glasset. Her var ingen hurtig død, som man ellers kan opleve. Helt sikkert en gammel vin, præget af sin alder, men fuldt i live. Det er da utroligt, det skulle ikke kunne have ladet sig gøre det her.

Efterfølgende blev drukket en Chateau de Seguin 2004, fuldmoden, et fint glas. Selvfølgelig en vin af ringere status, men god og fuldt tilfredsstillende. Blot er det forbløffende, at de to vine havde så klart et fællespræg. At drikke Chateau de Seguin efterfølgende var som at møde forgængerens lillebroder.

Chateau de Seguin 2004

Verner