Det er fest - det er Champagne!

Seks atmosfærers tryk!

Ved smagning af vin gælder det om, at kunne se bort fra personlige præferencer og kun koncentrere sig om det, man lige er i gang med at smage. Det er lettere sagt end gjort, thi alle mad- og vininteresserede har bagagen fyldt med indtryk af alle mulige produkter, smagt hjemme og ude. For mit vedkommende en hel del ude, dvs. ved mange rejser i vinproducerende lande. Nært og fjernt. Og forener man disse to ting, vin og mad, er Frankrig ikke til at komme uden om. De mange rejser i Frankrig har efterladt et indtryk af, at god mad og vin får man i Frankrig. Først og fremmest. Og sproget, kulturen, landskaberne og vejret, ikke sandt? I disse dage, især når der tales om vin, er tiden ved at være inde til at drikke Champagne, hvad der i Danmark oftest finder sted Nytårsaften.

Til den ende er der utallige gode råd i aviser m.m., mange smagninger og lige så mange annoncer for det attråede produkt. Hvad skal man vælge? Har man råd, vælger man et af de store, berømte champagnefirmaers NV; Ikke-årgangschampagne. De er rigtig gode. Er man ved muffen, skal det være Grand Cru eller lignende. Så bliver det dyrt, men dejligt.

Ellers er det en stor oplevelse at besøge et champagnehus, og dets som regel enorme kældre med vin fra mange årgange. Bagefter smager man på mosten. Det er en herlig drik. En gudedrik.

Champagnen bliver til i Frankrigs nordligst beliggende vindistrikt, og der ude på landet, hvor vinen gror, er der smukt og uendelig mange vinplanter. Gud ved, om de har tal på, hvor mange millioner vinstokke, der her gror?

Men i hvert fald vil jeg denne aften deltage i en champagnesmagning i en nærtliggende vinhandel. Der skal smages på ti forskellige champagner. Det tegner lovende. Nytårsaften plejer vi at drikke os igennem 3-4 forskellige udgaver, der hvor jeg er indbudt.

Hvad du f.eks. skal drikke, er den rigtig gode NV fra Champagnefirmaet Deutz; Brut Classic.

Og det er denne her!

Verner

Calvados Berneroy – VSOP – AOC

I vort hjem har Calvados i mange år haft en solid plads. Mange flasker er i årenes løb blevet konsumeret. Herlig drik, hvis man altså har skaffet en god en af slagsen.

Og det er netop sagen her. En mesterlig Calva, klassisk; skoleeksempel på hvordan Calva bør være.

Calvados Berneroy – VSOP – AOC

Æblebrændevin

Farven er som mørk guld. Duft med æble, vanille og krydderier. Smag med masser af æble, et strejf af fad.

Duften er fremtrædende, forbavsende lig en række andre franske eau de vie.

Det er luksus spiritus, meget anvendelig i det franske køkken, til utallige retter, til kaffen eller blot et godt glas i utide. Til meditation.

Mont-Saint-Michel

Calvados produceres først og fremmest i Normandiet, den eneste franske provins vi endnu ikke har nået at se, men også lige syd for, i Bretagne. Under et ophold på nordkysten af Bretagne stoppede vi en af dagene foran et landbrug, på vej tilbage til vort hotel fra en udflugt til Mont-Saint-Michel. På landbruget var et destilleri og udsalg af de herlige sager. Det er naturligvis sin sag, at smage på Calva, når man er i bil, men man må jo begrænse sig. Men ellers fandtes der en del forskellige Calvaer, fælles for dem var den uforlignelige smag af æblebrændevin. Guf. Her, på nordkysten af Bretagne, er køkkenet præget af fisk og skaldyr, men også af pandekager. Franske crêpes, forstås!

Er der noget, der nærmest trygler om ledsagelse af et glas Calva, så er det altså franske crêpes.

Franske crêpes, her sandsynligvis som Crêpes Suzette

Franske crêpes

Beregnet til 4-6 portioner (ca. 2 til hver)

Ca. 8 spsk. smør

1½ dl koldt vand

½ dl sødmælk

2 æg plus 2 blommer

ca. 200 g mel

1 spsk. sukker

1 tsk. friskrevet citronskal

¼ tsk. salt

OBS! Vand kan erstattes af sødmælk, hvis det ønskes. Æggene må meget gerne være landæg fra fritgående høns!

Smelt 2 spsk. smør og bland vand, mælk, æg, mel, sukker, citronskal og salt, pisk det hele sammen, til du har en masse som en tynd creme. Lad dejen hvile lidt, før du bager pandekagerne. Denne opskrift skulle give mindst 12 pandekager.

Er dejen lidt for tyk, tilsættes et pænt skvæt Cognac, Armagnac eller Calvados indtil konsistensen er OK.

Du bager pandekagerne i smør på en mellemstor pande ved middel varme; når smørret er nøddebrunt, hælder du dejen på den varme pande og lader denne fordele sig jævnt over hele pandens overflade. Der må ikke være mere dej end det, der med det samme fæstner sig ved panden. Lad pandekagerne bage, indtil der danner sig en brun bræmme langs kanten. Vend dem med en palet og steg den anden side i ca. 1 minut. Pandekagen tages af, der tilsættes lidt smør på panden og ellers på samme måde som den første. - Og så fremdeles til alle er bagte.

Til disse herlige crêpes kan man drikke sort kaffe og Calvados!

Her ses frugterne i en Abildgård;
- råstof til Calvados!

Verner


Addendum
Enhver kan jo sige sig selv, at Calvados intet har med vin at gøre! Men det var det bedste sted at anbringe dette opus. Imedens jeg så skriver dette, glider et glas LBV; Late bottled vintage over min drøbel. Det er Portvin, årgangsvin, denne en 2009, og den er ret så god. Så minder det da lidt om vin, ikke?

I de gode gamle dage

For nu ingen skal være i tvivl, så er jeg selv af den opfattelse, at vi lever i den bedste af alle tider. Ikke alle er naturligvis enig i en sådan betragtning. Det forstås så udmærket. Men ved at læse luksus-testen (vintest) i dagens Politik, skrevet af den overmåde dygtige vinekspert Henrik Steen Andersen, må man give ham ret i, uden at have smagt de omtalte vine, at det førhen, dengang både han og jeg selv begyndte at drikke vin for alvor, var muligt at erhverve og drikke fremragende og berømte vine med en almindelig indkomst. Af og til. Sådan er det desværre ikke mere. De omtalte vine koster fra 400 til 600 kr. pr. flaske. Det er kun sjældent, det nu er muligt.  Det er ikke fordi jeg selv er uformående, sådan rigtigt, men det er fordi, at der i alle de mellemliggende år er blevet betydeligt mange flere, meget rige mennesker, der får priserne til vokse til det eksorbitante, idet disse nouvelle riche blot betaler prisen, uanset dennes størrelse!

Men dengang, på salig Børge Olsens tid (hedengangen chef for detailhandlen Irma), kunne man f.eks. købe en flaske Clos de la Coulee de Serrant for tæt på en hund (100 kr.). I dag fører Irma bestemt ikke en sådan vin i deres sortiment. Så lang fra. Men det var muligt. Det var også muligt at erhverve sig f.eks. Bourgogner, af klasse, til helt overkommelige priser. Her er IKKE tale om nogen erindrings forskydelse!

Clos de la Coulee de Serrant

Clos de la Coulee de Serrant er en luksus hvidvin fra det lille cru Savennières i Loire Dalen. Den er produceret på Chenin Blanc, en af de franske druesorter, der regnes for klassisk. Der er kun lige syv. Det er verdens bedste tørre hvidvin på Chenin Blanc. Det er ganske rigtigt en virkelig klassevin.

Denne vin er også nævnt i Henrik Steen Andersens bog 50 vine du skal smage før du dør. I omtalte værk kan du læse om dette vidunder!

Verner 

Mumm Cordon Rouge Brut - Champagne NV

Champagnen, som vinderne af bl.a. Formel 1 og Le Mans "kaster" rundt med. Nyd denne meget friske og let parfumerede Champagne, som er perfekt i afkølet stand - til varme stunder!

Hvert år bliver vine fra 77 forskellige crus fra de bedste områder i Champagne brugt til at skabe denne benchmark cuvée. Nogle af disse 77 crus er Grands og Premiers Crus! 45 % Pinot Noir tilføjer struktur, 25 % Pinot Meunier tilføjer frugt og 30 % Chardonnay giver elegance og finesse.

Det er toppen at starte en lille privat middag fredag eftermiddag hos en af husets veninder med champagne, nemlig Mumms Cordon Rouge. Hun bor i en særdeles smuk lejlighed på Nørrebro i København og er - nævnt rent en passant - et sødt, sjovt og rigtig hyggeligt menneske. Hun er forh. kok og laver fortræffelig mad.

Hvor mange kender du f.eks., der åbner en flaske champagne, når vennerne kommer forbi til en lille spisning. Nej, vel?

Cordon Rouge (Det røde bånd) er en NV (Non vintage; ikke-årgangs champagne, der regnes for de bedste). Men selv en standard champagne som denne er et særdeles godt glas vin, på kanten af det delikate, og har en ganske let bisquit aroma og en tør smag.

Med al den vin, der konsumeres her i landet, burde meget mere være Champagne, eller i det mindste mousserende vin. Det ville også skabe fornyelse og glæde i div. sammenkomster. 

Verner

Chateau de L’oiselinière

Her har vi så det smukke slot

Man kan vedblivende undre sig over udvalget af vin i Danmark. Det er helt kolossalt, hvad der importeres til Danmark, også vine, der aldrig skulle have været hertil. Det er simpelthen muligt at erhverve sig en hvilken som helst vin, man kunne være interesseret i. Værre er det så, at det meste detailsalg af vin i dette land finder sted i supermarkeder. Her oplever man til gengæld, at disse ofte meget store forretningers udvalg naturligvis er centreret om billige tilbud, stereotypt og småkedeligt. Det handler om at sælge vin, interesse for varen er der naturligvis kun lidt af; det er ikke fagfolk.

Vindrikkere, som undertegnede, prøver at finde noget, der ikke er mainstream; noget anderledes. Og sjovt nok, her synes jeg efterhånden, at man skal søge tilbage til Frankrig. Fransk vin. Det må gerne være vin, man ikke ser for tit. Og det mærkelige er, at en del mindre, dog kendte franske vindistrikter ikke just er overrepræsenterede. Som f.eks. vine fra Loire, hvor der i hele flodens længde er mange mindre vindistrikter, som producerer glimrende vin. Vi ser dem sjældent her til lands!

Ruinerne af den gamle borg i Angers

I for længst svundne dage foretog jeg en cykelferie ved Loire, som startede i Angers, stor by tæt på Loires udmunding i Atlanterhavet. Pragtfuld cykelferie med ægtefælle og gode venner. Og herude tæt på havet, så at sige, finder man det lille vindistrikt; Muscadet. Når vi så taler om supermarkeders mangelfulde udvalg, så har et af de store (Super Best) netop i denne uge tilbud på en fin vin fra Muscadet.

Chateau de L’oiselinière

Muscadet Sèvre et Maine - Sur Lie

Flot Muscadet, der vinteren over har ligget på sit bundfald for at trække alt ud af druerne – som i denne vin giver en stor smag og en cremet smagsfylde. Vinen har en flot strågul farve. Duft af fersken, melon og lime med toner af egefad. I munden forenes en cremet smag af pære og fersken med sprød mineralitet og en velafbalanceret syre.

Hvorfor overhovedet høre om en hvidvin fra Muscadet? 

1. Det er et rigtig godt glas vin. 

2. Det er noget andet end det sædvanlige.

3. Det er fransk vin - fra et i Danmark mindre kendt vindistrikt.

- Vinen drikkes til fyldige fiskeretter eller skaldyr; er på det nærmeste skabt til det.

Verner

Vin skal være let at drikke II

I forbindelse med forrige indlæg på denne blog Vin skal være let at drikke, skal jeg anbefale Alsace vin. Også fordi et for mig ukendt menneske havde sørget for en personlig invitation til mig til madmessen i Roskilde; Madens Skueplads. Invitationen kom fra Vinene fra Alsace. Besøg deres hjemmeside www.vinsalsace.com/da/

Det efterfølgende er ikke en fuldstændig indførelse i Alsace vin. Så langt fra. Det ville kræve en hel roman. Til det brug bør man læse Søren Franks mesterlige bog Vinene fra Alsace.

Her får Domaine Sipp-Mack gratis reklame

Men alle vindrikkere, kyndige som ukyndige, kan have stor glæde af de herlige flasker fra Alsace. De er nemt drikkelige (for det meste), velsmagende og herlige tørstslukkere. Langt de fleste kommer til at holde af de aromatiske hvidvine plus en enkelt rød; Pinot Noir.

Den kampagne, der for øjeblikket kører i Danmark, den danske mand bør skrue sit spiritus forbrug ned til 14 genstande om ugen, ville ikke have en chance under et ophold i Alsace. Så travlt får man med at smage henholdsvis drikke regionens dejlige vine. Hold da helt op.

I øvrigt går vinene strålende til regionens køkken, med mange bonderetter, der nu er blevet mondæne, som f.eks. Choucroute Alsacienne (Saurkraut). Prøv med Riesling til denne ret!

Regionen Alsace er desforuden et sandt turistparadis. Der er besættende smukt og pittoresk. Mange små vinbyer med bindingsværk, idylliske vinmarker, gamle borge og klostre. Et slaraffenland. Og ikke at forglemme; kirken i Alsaces sydlige ende Ronchamp tegnet af Corbusier. En stor oplevelse at se denne gigantiske paddehat af en kirke nærmest skyde op af jorden.

Men først og fremmest vinen. Vinen. Man kan ikke andet end at holde af disse Alsace vine.

Vin skal være let at drikke. Det skal den da, ellers er der jo ingen mening med galskaben. Vel?

Ronchamp. Den gigantiske paddehat af en kirke.  

Verner

Vin skal være let at drikke I

Det er, hvad sagen går ud på: Vin skal være let at drikke! Med al klædelig beskedenhed har jeg selv advokeret for lettere, venligere og rarere vine, på denne blog, mange gange. Derfor bliver man naturligvis opløftet når en kendt redaktør, vinskribent og ditto smager, fremkommer med nedenstående udtalelse (Berlingske tidende 6. oktober 2014).

Søren Frank:

”Jo mere rødvin, jeg smager og drikker, jo mere træt bliver jeg af sorte, tunge vine med overmoden overekstraheret frugt, tons af egetræ og et hedvinsagtigt alkoholniveau. Vin er til for at blive drukket og skal således også være let at drikke.”

Citatet stammer fra ugens vinanmeldelse. De fleste vine indgivet til vinanmeldelse i diverse dagblade, magasinet etc., befinder sig typisk i dagligvare segmentet, dvs. ikke alt for dyre. Hvis jeg skal sige det, er der tit ikke meget at komme efter kvalitetsmæssigt. De fleste af vinene er røde og Søren Franks beskrivelse passer på mange af dem, desværre. Vindrikkeren, forbrugeren, må selv ud for at finde passende vine, som er til at holde ud at drikke. Gode, sunde og velsmagende vine, med et ikke alt for højt alkoholdniveau.

I samme anmeldelse kommer Søren Frank også ind på chilenske vine, som efter hans opfattelse stort set alle sammen smager som Ribena, uanset druesorten!

Søren Frank ved nok hvad han taler om!

Desuden er det danske vinmarked oversvømmet af rødvine. Vin skal drikkes til mad, for det meste, og mange forbrugere er åbenbart af den mening, at man da skal drikke rødvin til maden. De er blevet misguidet. Der er masser af hvidvine, som passer bedre til dagens ret, eller hvad vinen nu skal drikkes til. Bedre altså!

Der er (heldigvis) en vej frem. Man må forsøge sig også her, så finder man efterhånden noget rimeligt, og får en masse dejlig erfaring som vindrikker og vinnyder.

På med handsken!

En glad vindrikker!

Verner