Sydtysklands vinøse herligheder

Schmitt's Kinder

Etiketten for Pfülben

- og nedenunder Würzburg

Domkirken i Würzburg

Vinbesøg kan være meget forskellige, alt efter situationen og de mennesker man møder, og så deres vin! Man kan være helt ustyrlig heldig, som f.eks. den første gang, vi besøgte Schmitt’s Kinder i Randersacker i Franken. På vej nordpå ad Autobahn fik jeg lige akkurat øje på skiltet mod den lille vinby. Et besøg her kunne give et behageligt afbræk i al kørslen.
Ældre hus, som virkede lukket, men var det ikke. Flinke, høflige, unge mennesker, om vi ikke ville smage, før vi købte nogle flasker? Og her får man så smagt vin ved præcis den optimale temperatur, som er så vigtig, for at vinen folder sig ud med alle sine herlige smagskomponenter. Det gjorde den, for her var der virkelig tale om vin på topplan, især husets Silvaner spätlese trocken fra markerne Sonnenstuhl og Pfülben. Herlige sager. De var glade for begejstringen og rosen, hvilket de sagtens kan være. Det er indtil videre lykkedes at besøge dem tre gange, plus en enkelt gang ovre på den anden side af vejen hos Schmitt, alle hedder Schmitt her i byen, sagde de unge mennesker hos Schmitt’s Kinder. Ret morsomt ikke? Jeg håber min vej også i fremtiden falder forbi. I mellemtiden har Schmitt’s Kinder udviklet sig til en trestjernet producent, har flyttet vineriet hen til foden af vinmarken Sonnenstuhl og deltager, sammen med fire andre vinproducenter, i arbejdet med at udvikle de højtliggende marker i Steigerwald, længere østpå, hvor der skal fremstilles mineralske vine. De bliver markedsført under mærket ”Trias”, som er navnet på den specielle jordbund dér.

Schmitt’s Kinder om deres arbejdsfilosofi:
“Our main task, yet, will be to continue the consequent refinement of white wines. This view of management is reconfirmed by highly successful competitions in wine tastings and tests. Our wines have won numerous prizes from regional awards up to the federal and state level”

Og - når man så er på disse kanter, bør man besøge den nærliggende, smukke, gamle barokby Würzburg. Jeg ville sige, det simpelthen er et must.

Verner

Chablis, når det er godt!

Produktet vin har været kendt i årtusinder, der er intet nyt at komme efter. Det vi drikker, det vi søger, når vi indtager vin er ikke Grand Cru, Premier Cru, etc., det er blot et ganske almindeligt og tilfredsstillende glas vin til vores mad. Ganske enkelt ikke?
Der har aldrig været så mange og så gode vine tilgængelig for forbrugeren, som i de senere år. Hylderne bugner i alle supermarkeder. Kvaliteten har heller aldrig været højere. Så alt ser jo lovende ud. Bare det at besøge gamle venner, og drikke en første klasses vin til den herlige middag, er en fuldt naturlig ting, som havde det aldrig været anderledes. Men vinfremstilling er gået meget frem, dårlige og ringe vine er i dag erstattet af gode, sunde og velsmagende vine. Så vi kan sagtens være glade. Det er vi da også, skulle jeg mene.
Det er ikke fordi alt bare er rosenrødt, at ingen problemer stikker hovedet frem. Au Contraire. Klodens tiltagende opvarmning bringer mange problemer med sig vedr. vindyrkning, men har også positiv afsmitning. Svindel findes mange steder, men bliver for det meste opdaget. I Bordeaux fik man afværget gennemføringen af en større vej gennem kommunen Margaux. Margaux! De lokale politikere mangler en bestemt legemsdel mellem ørerne! Nøjagtig det samme i Coonawarra i Australien, på den berømte strækning Terra Rosa, der producerer det bedste vin Down Under. Det siger ikke så lidt! Vi håber, at de også dér får afværget faren!
Meget ændrer sig i disse år. Vin er noget andet i dag, end da jeg var ung. Vi må sætte vor lid til, at den omgivende verden får foretaget sig de nødvendige ændringer, så man (vi) stadig fremover har mulighed for at drikke et rigtig godt glas vin til vores mad, eller når vi ønsker det, og kan nyde dette glas og tilværelsen i det hele taget.


Verner

Vinsmagning på Rødovregaard

Heerup Museum

Indgang til det lille

kulturcenterRødovregaard er det stedlige mini-kulturcenter, hvor mange lokalforeninger holder deres forskellige arrangementer, og hvor det viser sig, at ordet kultur dækker over uendelig mange betydninger, flere end man umiddelbart skulle tro. Blandt andet afholder også det stedlige AOF arrangementer dér. Rødovregaard er for øvrigt Heerup Museums domicil.

Mandag aften afholdtes i AOF-regi et foredrag, som jeg personlig ville kalde vinsmagning, ved vinkonsulent Henning A. Pedersen, vinkonsulent gennem mange år, meget vidende.

Aftenens tema var:
Velmodnede klassificerede Bordeaux vine, de fleste fra Grand Cru marker!

Der blev smagt 7 vine. Vinene blev ledsaget af lysbilledforedrag om vindistriktet Bordeaux og dets slotte. Vinene var omkring 10 år gamle. Den slags klassificerede vine, fra Bordeaux, kræver mange års flaskelagring, før de er drikkeklare. Det kan ikke nytte at bære sig ad, som uendelig mange danskere gør, at købe nogle flasker af en ung årgang fredag eftermiddag og drikke dem inden weekenden er omme. Her var altså tale om, at vinene havde ligget, ventet på at tiden endelig var inde, til 10 år efter deres fødsel. Sådan.
Det var en fornøjelse! Super drikkemodne, velsmagende, runde og bløde, samtidig en stor vinoplevelse.
Her skal lige nævnes 3 af de rigtig, rigtig gode.

2000 Chateau Fonroque
Grand Cru Classé, St. Emilion

2000 Chateau la Commanderie, Pommerol

1999 Chateau Giscours, 3. cru, Margaux

Alle 7 vine bekræftede til fulde flere læresætninger, som altid kommer til at holde stik.
At vine fremstillet på klassiske druesorter, som i dette tilfælde fortrinsvis Merlot og Cabernet Sauvignon, giver klassiske, fyldige og pragtfuldt smagende vine.
At vine med stort tanninindhold skal gemmes en årrække for at modne.
At det kan betale sig at vente på, at den slags vine bliver modne til at drikke.

Aftenen sluttede med:
2001 Chateau Gravas, Barsac-Sauternes

Altså en hvid, sød vin. Prægtige sager, otte år gammel, og smagte som en drøm. Gylden, fyldig, sød og blomstrende, og sluttede alligevel i en elegant tør finish. Hvis man til sådan en pragtvin så lige havde haft en fransk nøddetærte eller en Tarte Tatin ved hånden.
Ikke?
Kan du se det for dig?

Verner

ABC-vine

Vina la Rosa – La Capitana

Chardonnay 2008

I lang tid gik jeg forbi reolen i Super Best, reolen med vine fra Vina la Rosa (Chile). Ingen købte vinene, ingen afsætning af de chilenske vine af høj klasse. Måske prisen? Selv om de var på tilbud.
Nåh men pyt. Jeg købte et par stykker, chardonnay ganske vist og så i disse tider, hvor det drejer sig om ABC-vine. Jeg spurgte en professionel vinmand, om han havde hørt definitionen. Det havde han ikke. Men altså, ABC-vine; anything but Chardonnay! Fordi utallige producenter i dag laver Chardonnay-vine, og alt bliver uniformt og uendeligt kedeligt!
Men denne Chardonnay viste sig at være sagen. Producenten mener, at den besidder storslåede tropiske aromaer, sprød smag af mineraler, vanilla og grapefrugt. Den skal serveres til (her skriver de en lang, lang liste) og skal opbevares horisontalt, mørkt og køligt. Hele beskrivelsen passer, lige på en prik. Det er ellers sjældent, thi enhver købmand roser egne varer.
Vi drak en flaske til fisk på orange-Fennikel, opskriften kan læses i denne uges nummer af Femina, eller hvis man abonnerer på denne blog og udbeder sig opskriften. Det var lækkert, det var vinen sandelig også.
Klar gylden farve, med et strejf af grønt, elegant duftende, og en smag af sydamerikanske frugter, som guave og mango. Meget eksotisk faktisk. Mest mindede den om en rigtig god Meursault, hvid Bourgogne i særklasse, som også har smag af tropiske frugter. Men alligevel anderledes og sig selv, hvis man kan sige det på den måde?
At vi bagefter spiste indbagte æbler med iskold flødeskum, er en ganske anden sag, som slet ikke kommer det her ved, vel?

Verner

World of Wine - Tamar Ridge Wines

Hjemme på farmen (Tasmania)

World of Wine:
”Tamar Ridge formår langt bedre end andre vinproducenter på Tasmanien at producere stærkt efterspurgte vine, der viser den elegance og struktur, der er kendetegnet for vine produceret i et køligt klima. Vingården har i dag 63 hektar tilplantet med Pinot Noir, Chardonnay, Sauvignon Blanc, Riesling og Pinot Gris, og er beliggende i den nordlige del af Tasmanien på vestsiden af Tamar River ca. 45 km nord for Launceston.”

Dette statement fra det nu Rødovre baserede vinfirma World of Wine var der rig lejlighed til at konstatere rigtigheden af ved firmaets nys overståede og stort anlagte vinsmagning i Rødovre Centrum. Man kunne smage 150 forskellige vine, men hvem orker? Faktisk er det alt for meget. Man må vælge. Ikke for det, der var en del andre herlige sager end vine fra Tasmanien og Tamar Ridge. Man må fokusere.

Tasmanien
Tamar Ridge:
Foruden en sludder med en høflig mand helt ude fra øen syd for Australien fik deres udsendte smagt:
Devils Corner Riesling; perfekt og meget elegant Riesling. Jeg følte mig hensat til Tyskland!
Devils Corner Pinot Gris; Relativt højt syreniveau sammenlignet med den italienske pendant, hvilket kommer sig af det relativt kølige klima på Tasmanien. Hvem skulle tro, at en sådan vin passer perfekt til pâte de fois de canard (paté af andelever). Men ikke desto mindre.
Devils Corner Riesling, Botrytis; Et sandt mirakel af en ædelsød, senthøstet Riesling (druerne har været angrebet af svampen Botrytis Cinerea). Hvilket glas vin!

Alsace
Alphonse Meyer:
Pinot Gris; En klassiker fra Alsace. Herlig vinoplevelse. Noget helt andet end den rigtig gode Pinot Grigio fra Tasmanien. Her en lidt tungere og fyldigere vin med adskillige smagslag. Forunderligt.

For ikke at trætte unødigt stopper vi her. Men det blev også til en interessant samtale med en af de ansatte hos World of Wine om forskellige problematikker vedrørende vin og vinhandel. Befriende at møde andre vine, end de normalt tilgængelige indenfor supermarkedssegmentet.

Verner

In vino veritas!

In vino veritas!

På dansk I vinen er sandheden – eller rettere sagt Sandheden er i glasset!

Om disse ting skal jeg straks komme tilbage.

Den amerikanske vin-guru Robert Parker og hans proselyttere er det lykkes at gennemtrumfe internationalt, for de røde vines vedkommende i hvert fald, at en vin skal være ekstremt mørk, tæt i farven og med en høj alkoholprocent, jo højere jo bedre. Det kunne slet ikke blive nok af noget af det. Og vinverdenen har fulgt parolen for ligesom at være på forkant med de forventninger det brede publikum havde, idet dette (publikummet) havde den opfattelse, at den gode Parker vidste bedst. Ak ja!
Det er på det seneste kommet frem, at Parker lider af Alzheimer, hvilket i sagens natur er særdeles synd for manden, som det er for en masse andre mennesker, der får denne frygtelige sygdom. Jeg føler med manden og hans familie. Helt ærligt. Jeg har ikke en eller anden ting med Parker. Jeg hader ham ikke.
Men fremover vil det måske så lykkes at få bordvine tilbage på niveau, hvor de hører hjemme. Tiden vil vise det.
Til illustration af disse forvredne forhold, kommer jeg så i dag igennem Rødovre Centrum, tværs over festpladsen, og her er så, som så mange andre gange, nogle forretninger, der har slæbt boder ud på pladsen, hvor man demonstrerer og sælger forskelligt. Således stod der to unge herrer fra Irma. Den ene skar nystegt australsk culotte ud, så man kunne smage. Den var herlig. Den anden forespurgte høfligst, om ikke jeg skulle have et glas vin til kødet. Jo, det skulle jeg da gerne (man siger jo ikke nej, vel?). To røde vine, den ene Valpolicella Superiore Ripasso, den anden Amarone. Valpolicella’en var på 14%, Amaronen 15%. Der er tale om bordvine, dvs. at de er beregnet på at drikke ved bordet, deraf navnet; altså til mad.
Og her kommer vi til det. Det var to mørke og kraftige vine, alt for meget. Det der sker er, at disse ellers gode vine, ikke på nogen måde er i balance, som vin betragtet, langt mindre i balance med den mad de kommer ud for at skulle drikkes til. Det er meningsløst.
Altså Sandheden er i glasset! Simpelthen.

Verner

Robert Parker, f. 1947, amerikansk vinskribent og jurist. Han har med sit magasin, The Wine Advocate, via en aggressiv og kontant pointgivning for enkeltvine haft stor betydning og må i dag anses for at være den mest magtfulde vinjournalist i verden.

Barolo

Et af Fontanafreddas

mange produkter

Barolo Fontanafredda 2001
Drikkemoden Barolo, indtaget til fåre-spegepølse med Mozarella (fra bøffel) og bagefter stegt lammeryg med gemyse. Herlige sager, som vinen.
Baroloen var drikkemoden, mørk, kraftig, duftende af tjære og lakrids. Kraftigt frugtsmagende. Afrundet tannin. Perfekt balance. Otte år gammel og et herligt glas. Absolut ikke en riserva, eller blot meget gammel. Dejlig var den alligevel!

Fontanafredda
Hørende til traditionalisterne, der laver Barolo som i gamle dage, lidt rå og afvisende, indtil den er modnet og afrundet. Fint gammelt firma.

2001
Stor årgang i Piemonte, hvor Barolo kommer fra. Elegant og fast Nebbiolo og Barbera, i hvert fald, ud af de mange druesorter der dyrkes i Piemonte. En Barolo skal være 100 % Nebbiolo.

Barolo
Blandt de gode producenter af Barolo er der i dag to skoler. Dels er der traditionalisterne, der mener, at Barolo skal laves som førhen og altid. Lidt af en rå børste. Som efterfølgende så skal have en del år for at modne.
Dels er der fornyerne, som hævder, at med de anderledes, nye vinificerings-metoder, får man en bedre, blødere og rundere vin. Og dermed en bedre vin i det hele taget. Hvem har så ret. Ingen ved det!
Men ændrer man Barolo i den ny retning, får man måske en større vin, men så er det jo ikke Barolo mere, vel?
- Eller er det?

Verner