Rigtig Godt Nytår derude!

Hvad drikker en vinelsker her ved nytårstide? Godt spørgsmål ikke? Helst skal det naturligvis være godt, ikke sandt?

Det mener jeg i hvert fald. Tiden er ved at blive for kort til andet. Så her kommer et lille udpluk af, hvad der blev smagt / drukket i forbindelse med nytår.

Weingut Schweickardt

Grüner Silvaner 2016

Trocken

Rheinhessen

Schweickardt

Silvaner er en forholdsvis neutral drue med livlig syre, der ofte resulterer i karakteristiske tørre hvidvine, som her f.eks. Dog ikke knastør. Den smagte vin er naturligvis ikke på højde med Silvaner fra Franken, men et rigtigt godt glas alligevel.

Privat importeret.

la Selvanella

Chianti Classico Riserva 2011 - DOCG

Consorzio Gallo Nero

Vigneti La Selvanella

Melini

Farven er rubin med en antydning af granat. I duften en anelse tørrede roser. I smagen sort frugt (kirsebær, blomme). Intens og insisterende smag. Ganske let bitter. 14,5 procent alkohol (mærkes ikke noget særligt).

Fra egen samling.

Champagne, men ikke den nævnte!

Duval-Leroy Grand Cru Blanc de Blanc 2006

Her har vi både en Vintage (årgangschampagne), Grand Cru og Blanc de Blanc.

Duval-Leroys champagner er elegante og feminine. Carol Duval-Leroy nægter at lefle for amerikanske og asiatiske forbrugere, som vil have fylde og frugtsødme - hun laver tørre, aromatiske og udtalt feminine vine, der ofte betegnes som den fremmeste eksponent for elegant champagne.

Det var en pragtfuld start nytårsaften!

Charles de Fère

Charles de Fère

Crémant de Bourgogne - Brut
Grande Cuvée

En dyb gylden farve med dejlige små livlige bobler. Aroma af tørret frugt med et strejf af honning og en anelse vanilje. Er dejlig tør, men alligevel rund i smagen. God syrebalance og eftersmag.

Gave.


Verner

Joseph Perrier Champagne Brut - Cuvée Royale

Joseph Perrier Champagne Brut - Cuvée Royale

I lange tider havde jeg gemt en flaske Joseph Perrier Brut Cuvée Royale til en særlig lejlighed, hvor den så skulle drikkes. Denne lejlighed kommer desværre aldrig. Hvad gør man så?

Man må jo finde en anden lejlighed, til at drikke et vidunder som denne.

Selv mennesker, der ikke normalt drikker Champagne vil finde en Champagne, som denne helt vidunderlig, hvilket den selv sagt også er.

Lys, klar og flot farve.

Duft af den fineste frugt og ristet brioche.

Smag meget elegant stilmæssig, smag af det fineste, modne druemateriale, af god frisk frugt og igen dette præg af ristet brioche. 

Vinen fremstod noget lettere, end man på forhånd ville have forventet.

Denne Champagne er fremstillet på basis af 35% Chardonnay (hvid), 35% pinot Noir (rød)  og 30 % Pinot Meunier (rød). 

Vinen passede som fod i hose til dagens særdeles fine fiskeret.

Sikken en fornøjelse. Hvor herligt!

Livet er ikke det værste man har!

Werner

Julen er nær !

Nu sker det snart! Om et par dage er det juleaften - igen! Det er på tide at sige glædelig jul, for lige pludselig står gæsterne i døren, store som små. med forventningens glæde i øjnene. De glæder sig sådan, lige som os andre, der kom til at spørge dem, om ikke nok de kom og fejrede juleaften sammen med os. Og det ville de gerne! Det er dejligt.

Året gik med mange forskellige gøremål. Der var mange sammenrend med venner og familie, hvor der også, som forventet, blev smagt og drukket en del forskellige flasker vin. Herhjemme i Danmark har vininteressen aldrig været større, skulle jeg tro. Det er egentlig også underligt, når man tager i betragtning, hvor gammel vinens historie er. 

Efter alt hvad man ved om dette emne, skulle vinens historie være begyndt 6000 år før vores tidsregning, altså for 8000 år siden, på sletterne øst for Sortehavet, der dengang ikke var meget større end Arre Sø i Nordsjælland, eller sådan noget lignende. 

Men nok om det.

Hvis du / I skal drikke et glas vin til julemiddagen, så sørg endelig for, at det bliver et pænt og tilfredsstillende glas. 

- Et godt glas!

Med ønsket om en glædelig jul

Verner

Vinen til julemiddagen 2017

Chateauneuf du Pape 2015 - Pierre Henri Morel

Vinen til julemiddagen

Indrømmet, jeg har tidligere skrevet om dette emne, som lige i disse dage, i anledningen af den tilstundende højtid (julen, sic!), atter dukker op i aviser og blade. År for år læser vi os igennem eksperternes dom. Denne dom baseres på tilsendte flasker, som kan tænkes at være den rette ting at drikke til julemiddagen, dvs. til hovedretten.

Denne hovedret; den danske julemad, som er nationen hellig, drejer sig for det meste om stegt and, gås eller flæskesteg (mellem kam) med tilbehør af indmad, tilberedte æble / svesker, rødkål og brunede kartofler, alt sammen med brun sovs til, fremstillet vha. stegesky mv.

Det var en ordentlig smøre, ikke?

Så derfor skal vinen til dette være en rødvin med høj alkoholprocent, mørk farve og en smule restsødme i smagen. Det skal det være, hvis ikke man vælger at renoncere lidt på indtagelsen af de søde brunede kartofler og den søde / syrlige kål.

Og det kan man gøre, hvis vindrikningen er meget vigtig for én. Men så er det jo ikke en rigtig juleaften, vel?

I dagbladet Politiken i dag gør bladets to meget dygtige vin-smagere boet op, altså hvad drikker vi så, hvis vi også skal spise brunede kartofler og rødkål?

Politiken:

”Når kriterierne for et succesfuldt vinmæssigt match til julemiddagen er tyngde, alkohol og sødme er Amarone della Valpolicella et oplagt valg. Især har vinen ikke sjældent den lille mængde restsukker, der gør hele forskellen i mødet med de sukkerbrunede kartofler. Andre vine, der alene opleves sødmefulde, er det lige pludseligt ikke sammen med karamellen, og så knækker filmen let.”

Jeg selv vil foretrække en Chateauneuf du Pape, som har den omtalte restsødme; Spørg vinhandleren. I det hele taget vil jeg foretrække Rhone-vine, men det er mit valg.

Til julemiddagens hovedret vil jeg drikke

Saint Cosme Cotes du Rhone rouge 2015, og give afkald på de brunede kartofler, og kun sparsomt indtage rødkålen.

Det bliver stort.

Til forretten, røget laks, vil jeg drikke et glas hvidvin fra Lugana: Ca Maiol.

Men det er jo en helt anden sag.

Sluttelig vil jeg lige bemærke, at en julemiddag med børn og børnebørn ikke giver ro til udvidede smags sessioner, med lang tid til at smage og overveje vinens smag, duft etc., gem dette til en anden dag, hvor der er ro.

Glædelig jul herfra.

Verner

Valpolicella Classico, Superiore, Ripasso

Turris

LE PREARE

Valpolicella Classico

Superiore

Ripasso

Turris

LE PREARE

Intet nævnt – intet glemt!

Allerede i ungdommens dage, i længst forsvundne tider (sic !) var det en oplevelse, at komme til Italien, i første omgang til Garda Søen. Det var det helt vilde, thi man rejste ikke meget i disse dage. Danskerne var ikke vant til at rejse. Så meget desto bedre, når man så kom af sted. Et af de steder, der havde danskernes bevågenhed var Garda Søen. Simpelthen, og det var alle tiders. Livet var fantastisk, og Italien med dette.
Det var helt utroligt, at kunne drikke en Chianti, fordi man ikke var så vant til at drikke vin hjemme i Danmark. Men så kom man til Garda og på hotellerne kunne man f.eks. bestille en flaske Chianti, især huskes en vinproducent, som hed Melini, kendt også i dag for sine fine røde Chiantier. Det er underligt efter så mange år, synes jeg.

Men desuden var det muligt også at slukke tørsten i Bardolino og Valpolicella. Den sidstnævnte ses også i dag i glimrende udgaver. Det er som regel lette, charmerende udgaver, næsten karafel-vine, men desuden fremstilles de i meget seriøse udgaver d.d. Der er mange på markedet, de bedste er gode, som den jeg snarest skal omtale.
Med hensyn til Valpolicella skal man desforuden, i dag i hvert fald, være klar over, at der fremstilles fire forskellige vine i det lille distrikt lige øst for Garda Søen.
Det dreje sig om følgende vine:

Valpolicella
Valpolicella Superiore
Amarone
Reciotto

Det, der her har interessen er den nedennævnt udgave af Valpolicella.
I den vin, der omtales her, har vi en Valpolicella Classico, Superiore, Ripasso.
Alt dette betyder, at vinen er fremstillet i den oprindelige zone (Classico), at spiritus indholdet er ½ til 1 grad højere end normalt (Superiore), at vinen har eftergæret på bundfaldet (kvaset) fra fremstillingen af Amarone (Ripasso).

Valpolicella Classico, Superiore, Ripasso
Turris
LE PREARE

Denne dejlige Valpolicella fremtræder med en flot mørk og tæt farve.
Den har en kirsebærduft med et bittert anstrøg fra Corvina druen, med et lille bitte præg, ligesom fra et skovstykke med kirsebær, fra jordbunden (underligt tør).
Smagen er tør og krydret. Igen skovkirsebær.
Det er en dejlig vin, second to none til det italienske køkken.
Hvad Turris står for? Tja, hvem ved – måske navnet på en enkeltmark?

Verner

Vin

Blanquette de Limoux 
Billedet er her kun brugt, som illustration!

For ganske nylig, her lige den anden dag, har jeg bemærket, at der i Japan, iflg. oversigten i nærværende blogprogram, har  været 96 sidefremvisninger af min blog om vin. Altså samme dag! Nu er det jo ikke til at sige nøjagtig hvad det indebærer? Har de pågældende mennesker bare lige set et blogindlæg, inden de bladrer videre, eller har de forhåbentligt læst det pågældende? 
Man ved det ikke!

For nu at få et glas godt glas vin, er det nødvendigt at kunne klare en ting, som etiketlæsning; at forstå alt det, som står på etiketten. Det kræver trods alt en del, men kan læres.

Ydermere bør man følge nogle få, men gamle regler for, hvordan man sikrer sig det størst mulige udbytte af vinen.
Der er flere grundregler for dette.

Vinen skal være korrekt lagret.
Vinen skal være drikkemoden.
Vinen skal være korrekt tempereret.
Man skal på forhånd gøre sig klart til hvilket formål vinen skal anvendes.
Vinen skal passe til det, der skal spise, hvis dette altså er formålet.

Opfyldes alt dette, er det jo ingen sag!

Til illustration af dette kommer følgende eksempel!

Så sent som i går var jeg til en middag hos gode, gamle venner. Her skulle vi spise en god middag. Det blev det da også.

Vi startede med et velkomstglas, en hvid Vin Mousseux fra Beaujolais. Det var en såre dejlig vin, som havde alt det, man gerne vil opleve. Den duftede af rugbrød og biskuit. Sandsynligvis produceret udelukkende på Chardonnay. Smagen var tør (Brut), men med et lille strejf af sødme fra helt modne, førsteklasses druer. 
Perfekt valg.
Til en fantastisk vellavet suppe på jordskokker, med bl.a. torsk, blev serveret en lys, tør grosslage Mosel. Grosslage er ikke ligefrem anbefalelsesværdigt (se også de tyske vinregler, som findes på tryk). Vinen var alt for let - og for kold. 
Et ringe valg.
Og hovedretten, grillet kalvefilet med en super mixed salat til, blev fulgt af en siciliansk rødvin. Dejlig vin, fint smagende; men alt for sød. 
Her var der tale om et uheldigt valg.

Altså én ud af tre vine blev ramt lige i plet.

Én ud af tre. Ikke godt nok. Men vennerne er gode nok. Som altid søde og rare.

Til trøst for mig selv, har jeg tilladt mig at tage en dejlig stor Cognac (Napoleon / XO) til et madprogram i tv - efter et herligt glas vin til dagens diner. Man må have nogle glæder ikke, trods alt?
Til beroligelse af læseren, skal nævnes at Cognac er destilleret vin. Altså et vinprodukt!


Verner

Madrid i oktober

Taberna El Tempranillo - Madrid

Madrid er som bekendt hovedstad i Spanien, et udsøgt rejsemål for videbegærlige turister. Her er masser at lære og opleve. Det gælder naturligvis også på vinområdet. Spanien er et stort vinland, og interessant ud fra mange synsvinkler desangående. Der er i så stor en by masser af muligheder for at smage, og ikke mindst købe vin, naturligvis.

Så hvorfor ikke besøge Taberna El Tempranillo, nævnt i flere guides for Madridrejsende. Som sagt så gjort. Vi bad hotellet ringe efter en taxa, for der var langt ud til det kendte etablissement. Man skulle komme præcis ved åbningstid, hvis man ville have et bord, og ikke bare stå op. Taberna El Tempranillo er både en vinbar og en tapas-restaurant. Ringe og bestille et bord var umuligt om eftermiddagen, hvor der var lukket.

Vi nåede frem lige ved åbningstid, fik et bord lige for næsen af andre danskere, dog var også de heldige.

Vinbaren havde et kæmpe udvalg af spanske vine, og et fortræffeligt køkken.

Vi var fire personer og til de meget lækre tapas drak vi først en flaske:

Vina Sastre – Ribera del Duoro

Bodegas Hermanos Sastre

Mørk grænsende til sort, tør, slank og meget velsmagende, med mindelser om sorte skovkirsebær.

Dernæst en flaske:

Godello – Rias Baixas, Galicien

Ukendt producent*)

Hvidvin, med smagsnoter henad fersken.

Imellemtiden var det strømmet ind med kunder i vinbaren, de stod op, næsten på nakken af hinanden. Stor stemning, megen støj. Vi var i Spanien, og det går ikke stille for sig på en populær vinbar.

Festligt, folkeligt og fornøjeligt.

Vi tog en taxa tilbage til hotellet!

Verner

*) Det var ikke muligt i al hurlumhejet, at få noteret navnet på producenten af denne dejlige flaske hvidvin!