fredag den 29. maj 2009

Brauneberger Juffer 1994

Gade i Cochem ved Mosel,
næh det er ikke lige præcis her
vinmarken ligger


Brauneberger Juffer 1994
Einzellage – Erstes Gewächs

Jeg stod henne i den lokale Irma 7. november 1996, jeg husker det, som var det i går, og spottede en samling Mose Auslese, fra en berømt vinmark, og som de stod der på hylden, så de herlige ud. Jeg købte seks flasker til en pris af 79,- kr. stykket og i dag gad jeg vide, hvad sådan en ville koste her 13 år senere. Det får man aldrig opklaret. Det sjove og spændende er, hvorlænge man kan og skal gemme sådan en hvidvin. Rolig nu en Mosel Auslese af klasse, som denne, ligger snildt sine 30 år. Hvordan kan det lige lade sig gøre? Et samspil mellem det fra start kolossale syreindhold (naturlig vinsyre fra naturens side), spiritus (kun lavt indhold), vinens ekstrakt indhold, frugt, mineraler, kalk, salte, og jeg ved snart ikke hvad, medvirker altsammen til en meget stor lagringsevne. Bliver den også bedre? Yes!
I går torsdag 28.maj 2009 blev den sidste flaske så drukket, 15 år efter den kom til verden. Der var dømt rent eventyr.

Farve: Guld, fuldstændig ren, klar og strålende.
Duft: Elegant frugtduftende, ikke voldsomt, men klart.
Smag: En smag af den aller fineste, fuldstændig rene frugt, stærk vinøs (vinagtig) og i fuldendt balance.

Verner

2 kommentarer:

  1. Store oplevelser må man glæde sig over - tålmodighed lønner sig i nogle tilfælde, som i dette!

    SvarSlet
  2. Hej jørgen
    Som du ser af datoen, d.d., er jeg hurtig, det kommer med alderen, jeg mener, jeg ser allerede nu din kommentar! men ligemeget. Jeg bliver så glad, når en ægte, dedikeret vindrikker ser min blog og orker en kommentar. Du har naturligvis fuldstændig ret.
    Rigtig god vin-sommer!

    Venlig hilsen

    Verner

    SvarSlet