Når man er i Rhone-dalen og forholdsvis tæt på Chateuneuf du Pape, må man besøge det gamle berømte distrikt. Ikke fordi jeg aldrig har været der, det har jeg flere gange, men denne gang på cykel fra Orange, en relativ kort tur, og meget smuk. Et must er selvfølgelig et besøg på Chateau Mont-Redon, ét ud af en kerne på 30 af de bedste domainer/slotte i appellationen. Hvis jeg selv skal sige det, hører slottet til de absolut bedste, men det er som med så meget andet, hvordan man nu ser på det. Jeg har tidligere drukket flere af slottets fortrinlige vine. Heldigvis.
Denne gang ankom jeg så på cykel! Vel ankommet til chateauet blev man hurtigt udsat for en lille smagning, der var som følger:
Chateau Mont-Redon:
Côtes du Rhone (blanc)
Lirac (blanc)
Chateauneuf du Pape (blanc)
Chateuneuf du Pape (rouge) 2005
Den hvide Côtes du Rhone var et herligt glas hvidvin, fuldstændig rent-gående, tør uden at snerpe, vinøs og perfekt i balance.
Lirac, også hvid, ligeså perfekt, velafbalanceret, udtalt frugt, og et bedre glas end den første.
Og så den hvide Chateauneuf du Pape. Perfektionen selv, tør, krydret, fyldig, maskulin. Super.
Til sidst den røde Chateauneuf du Pape, årgang 2005, langtfra drikkemoden, men en skønhed i svøb, allerede lovende.
Denne gang ankom jeg så på cykel! Vel ankommet til chateauet blev man hurtigt udsat for en lille smagning, der var som følger:
Chateau Mont-Redon:
Côtes du Rhone (blanc)
Lirac (blanc)
Chateauneuf du Pape (blanc)
Chateuneuf du Pape (rouge) 2005
Den hvide Côtes du Rhone var et herligt glas hvidvin, fuldstændig rent-gående, tør uden at snerpe, vinøs og perfekt i balance.
Lirac, også hvid, ligeså perfekt, velafbalanceret, udtalt frugt, og et bedre glas end den første.
Og så den hvide Chateauneuf du Pape. Perfektionen selv, tør, krydret, fyldig, maskulin. Super.
Til sidst den røde Chateauneuf du Pape, årgang 2005, langtfra drikkemoden, men en skønhed i svøb, allerede lovende.
Hvem der for Søren bare havde en kasse!
Verner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar