mandag den 19. maj 2014

Messerschmidt

Morten Messerschmidt og Dot Wessman

Lige før EP-valget var der i går i Den Levende (Politiken) en større artikel om og med politikeren Morten Messerschmidt. Så langt så godt. Men dette er ikke en blog, der beskæftiger sig med politik. Slet ikke. Det er en vinblog. Det kommer vi tilbage til, snarest. Undervejs i artiklen kommer man viden omkring, hvordan den store politiske stjerne bor, hvor han opholder sig etc., etc.
Morten Messerschmidt er foruden politiker også vin-drikker og samler, og har i den lille bolig bag Bakkens Hvile, som hans kæreste Dot Wessman ejer, indrettet en lille vinkælder.

Morten Messerschmidt:
”Jeg har altid godt kunne lide vine, men nærmest over night kom min interesse for de franske. Pludselig kunne jeg fornemme raffinementet og storheden i de franske. Jeg tror, det er en kombination af kompleksitet, historie, smag, gastronomi og det, at vin i Frankrig er kultur. Det interesserer mig.”

Det er næsten som at høre sig selv. Helt ærligt! Dog, må det retfærdigvis siges, at der findes et par undtagelser, som f.eks. Rheingau i Tyskland, plus et par andre steder. Men alligevel. Det er et godt udsagn fra Hr. Messerschmidt.
Undervejs skænker han et glas eller to for journalisten, deriblandt Domaine Martilhac, Cahors. Den mand har smag, det må man lade ham, om end man ikke er fuldstændig på linie med ham politisk.   



Verner 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar