Alcool

Robert Parker

Det er lykkedes for den amerikanske vin-guru Robert Parker gennem snart mange år, at få ændret opfattelsen af rødvine til at være alkoholrige, mørke og dramatiske. Meget alkoholrige. Både publikum og vinmagere er hoppet med på vognen, desværre. Efterhånden er det ikke kun mig selv, der finder det en uskik. For meget alkohol; trættende. Vine uden balance. Ødelagte vinoplevelser. Nedenstående kommer tre berømte vinfolks opfattelse af samme situation. Rundt omkring ser man flere og flere manifestationer på linie med disse folks udsagn. Heldigvis da.

Hugh Johnson

Vin 2012
Hugh Johnson:

  “ … Og jeg kigger efter - Åh hvor jeg kigger – efter vine med et moderat alkoholindhold. Få har brug for mere end 14 %, og de skal have en fandens god undskyldning.”

Giorgio Rivetti

Vinsmagning hos ’Brødrene D’

Giorgio Rivetti:

"Køb ikke vine med 15 og 16 pct. alkohol til lagring. Efter 5-6 år brænder de sammen og er helt færdige. Det vigtigste er balancen mellem frugt, syre, ekstraktindhold og alkohol, som i mine vine. En vin skal være i balance, og det er de nævnte monstervine ikke. Aldrig. Til gengæld kan en vin i perfekt balance gemmes 15 – 20 - 25 år".

Randy Dunn

Palate Press

Randy Dunn:

Ifølge vinmageren Randy Dunn, der er manden bag kultvinen 'Dunn Howell Mountain' (Napa Valley, Californien), vil mange vin-enthusiaster få sig en ubehagelig overraskelse, hvis de har købt nogle af de særdeles eksklusive, frugtige og alkoholrige vine fra bunden af den berømte Napa Valley med henblik på langtidslagring. Han vurderer, at de om tyve år vil være udrikkelige, når proppen ryger af flasken:

- ”Forbrugerne bliver i den grad snydt. De køber disse vine og bliver anbefalet at lade dem ligge i mange år til de er drikkemodne. Men de fleste af vinene vil ikke holde på den lange bane, og køberne vil have spildt en masse penge”.

Verner

Skyfall

Daniel med dame

Ja. . . . . 

Jo vist handler det om sex. Det gør det da. Siden hvornår, har det ikke gjort det? Det handler også om mord, hemmelige agenter, krig og ødelæggelse, vin og sexede kvinder, som altid i James Bond filmene. Og her er vi fremme ved den ny James Bond film; Skyfall. I Bond-filmene er der også altid gode melodier. Så nu har vi allerede de tre klassikere; Wein, Weib und Gesang. Det kan ikke gå helt galt.

Den ny Bond film er på trapperne!

Skyfall

På museum

Men denne blog handler om vin, ikk’? Rolig. Vi kommer til det. En stor herværende vinhandler lover gratis billetter til Skyfall, hvis man køber x-antal flasker champagne i deres vinhandel, af mærket Bollinger, ikke bare sådan en standard udgave, men vintage og special cuveer. Og hvad drikker Bond så. Han har altid drukket Bollinger Champagne. Hvilken smag den mand har, for vin vel at mærke. Og for biler. Men det her handler om vin, er vi jo lige blevet enige om. Herfra kan kun anbefales, at man smager en sådan super flaske champagne fra det berømte Champagnehus Bollinger. Der findes ikke superlativer nok til at beskrive Bollingers topvine. Tal med din bankrådgiver (han vil også smage).

Daniel Craig, der gestalter James Bond også i den ny film, ligner ikke et menneske, der ville kunne sætte pris på en så fantastisk vin. Han ligner mere en hærdet whiskydrikker. Slagsbroder. Synes du ikke?

Uden en en eneste flaske Bollinger

Men her ses en enkelt

Verner

Giorgio Rivetti

Giorgio Rivetti

Superstjernen Giorgio Rivetti, vintroldmand fra Piemonte, besøgte onsdag eftermiddag Brødrene D’s Vinhandel på Rolighedsvej på Frederiksberg. Stjernen viste sig at være helt nede på jorden, en ganske almindelig mand, farmer, som han kaldte sig selv på et meget charmerende engelsk. Positivt bekendtskab og ganske dagligdags klædt, ingen fine manerer her. Med sig bragte han et udvalg af supervine fra La Spinetta, hans og hans families berømte vineri.

Rivetti var ledsaget af to af sine topmedarbejdere, en midaldrende mand, som ham selv og Nadine Weihgold, en yngre dame, tysk og stammede fra Rheinhessen. Hun var ligesom chefen charmerende, interesseret i at tale med de fremmødte, heriblandt mig selv. 

Gennem smagningen steg vinenes kvalitet fra glimrende, over det excellente til ustyrlig gode. Ydermere blev man omhyggeligt og meget indtrængende fortalt om filosofien bag de herlige vine.

Kun egne marker; ingen frugt bliver købt

Superomhyggeligt markarbejde sikrer den bedst mulige frugt

Biologisk dyrkning; ingen pesticider overhovedet

Lille udbytte pr. vinstok

”Jeg er farmer” understregede Rivetti flere gange og betonede, at af det endelige og meget fine resultat skyldes de 90 % markarbejdet og 10 % arbejdet i kældrene. Sådan. Han var også så venlig at uddele råd angående køb af vin. ”Køb ikke vine med 15 og 16 pct. alkohol til lagring. Efter 5-6 år brænder de sammen og er helt færdige. Det vigtigste er balancen mellem frugt, syre, ekstraktindhold og alkohol, som i hans egne vine. En vin skal være i balance, og det er de nævnte monstervine ikke. Aldrig. Til gengæld kan en vin i perfekt balance gemmes 15 –20 - 25 år.”

En stor fejltagelse efter Rivettis mening er den udbredte brug af franske druer i italienske vine, som f.eks. Cab. Sauvignon og Merlot, som aldrig burde have fundet sted. Der er masser af italienske druesorter, som giver helt fantastiske vine, smukke, velsmagende, med den fineste frugt og i top-balance.

Rivetti frarådede desuden publikum at gå ind på en Italiensk toprestaurant og helt ubeset at bestille en dyr og udsøgt Barolo eller Barbaresco til spisningen, tag hellere en vin fra Langhe (en mindre vin fra samme vinområde) og få en bedre oplevelse.

Syv af La Spinettas vine blev smagt. Smagningen toppede med to Barbaresco’er:

Barbaresco Bordini 2006

Barbaresco Starderi 2007

Begge vine fra navngivne enkeltmarker; (Crus). De var begge helt ustyrligt gode.

Herunder billeder fra La Spinettas tre vinerier

Grinzane Cavour - Piemonte

Castagnole Lanze - Piemonte

Terricciola - Tuscany

Verner

Ny klassifikation i St. Emilion (France)

UPS!
- Og her kommer blog-indlæggets endelige og rigtige version!

Chateau Ausone

Pavie and Angelus forfremmet i ny St. Emilion klassifikation

Chateau Pavie og Chateau Angelus blev forfremmet i den nye klassifikation og kan nu bryste sig med, at tilhøre den fornemme kategori 'Premier Grand Cru Classé A'.

96 chateauer havde tilmeldt sig klassifikationen for 2012 og blandt andre forfremmelser kan nævnes Chateau Canon La Gaffelière og Chateau La Mondotte, der begge blev rykket op i kategorien 'Premier Grand Cru Classé'.

Et af de 96 vinslotte blev afvist og 12 chateauer mistede deres klassifikation, eller blev ikke givet status som 'Grand Cru Classé'.

Det er vigtigt for forståelsen af klassifikationssystemet i St. Emilion, at rækkefølgen set fra toppen er:

Premiers Grand Crus Classés (A)

Premiers Grand Crus Classés (B)

Grand Crus Classés

Grand Crus

Grand Cru er altså for intet at regne sammenlignet med de øvrige, men her er flest vine rangeret. De fortjener bestemt også at blive drukket, som de klassevine de vitterligt ofte er. Men rigtig Grand Cru er man først, når man har opnået status af Grand Cru Classé. Den almindelige vindrikker kan være ligeglad, for vedkommende får måske aldrig lejlighed til at smage en vine fra toppen; Premiers Grand Crus Classés (A). Det hænger en del sammen med disse få slottets exorbitante prisniveau. Desværre. Og deres relative sjældenhed (der er ikke de store mængder til rådighed). Men – de er alle skillingerne værd.

  

Chateau Ausone - Premier Grand Cru Classé (A)

Jeg selv har tidligere, det var før pensioneringen, oplevet at smage et par stykker af de bedste og især står Chateau Ausone stærkt i erindringen. Det er vin på et uhørt højt niveau. Forrygende, formidabelt glas vin. Så bliver det ikke meget bedre.

Asonius

I oldtiden hørte den sydlige del af Tyskland til romerriget, og allerede romerne dyrkede vin i Moseldalen.
I 300-tallet besang den romerske digter Ausonius de fine villaer på skråningerne ned til floden og "de friske, grønne høje, helliget guden Bacchus".

Mange steder langs floden er der minder fra romertiden, og ved Neumagen øst for Trier har man udgravet kejser Konstantins sommervilla. Dette er sandsynligvis det ældste sted i Tyskland, hvor man har dyrket vin.

Ausonius var den, der lagde navn til Château Ausone i Bordeaux – Og her i Bordeaux havde han også en villa og 17 hektar vinmarker!

Relief af vinskib på Ausonius tid - ved Mosel

- der var fuld gang i folk - selv i romertiden!

Verner

Azienda Vinicola Falesco

Den smukke vinflaske ses på en baggrund af Italienske farver.
Dog flasken er tom!

Falesco Vitiano Bianco

Skabt af Riccardo Cotarella

Vinens gode kvalitet skyldes blandt andet, at kun den most, der løber fra af sig selv benyttes. Bouqueten er frugtrig med præg af melon og stenfrugter, der strejfes af lidt citrus. Smagen er tør og ren. Indbydende frugtnuancer, der når ud i hele munden. Den er velegnet til de fleste hvidvinsretter og smager også godt alene.

Riccardo Cotarella himself

Azienda Vinicola Falesco ejes af brødrene Riccardo og Renzo Cotarella, begge oenologer med dybe rødder i området mellem Lazio og Umbria distrikterne. Firmaet blev grundlagt i Montefiascone (Lazio, Viterbo provinsen) i 1979. Riccardo og Renzo Cotarella hører i dag til italiens mest berømte vinpersonligheder. Riccardo er konsulterende vinmager på en lang række vinejendomme og Renzo laver bl.a. vin for den berømte Antinori-familie. Brødrene er meget berømte for deres rødvine, men de gør også et stort arbejde for at promovere og bevare de lokale druer.

Anbefales kan blandt andre af firmaets vine:

Rødvine

Merlot: Montiano ***

Cab. S.: Marciliano ***

IGT: Vitiano

Verner

Scharzhofberg

Scharzhofberg

Fortræffelig vinmark i Saar. En sjælden blanding af mikroklima, jordbund og menneskelig intelligens frembringer det ypperste Riesling. Regnes for bedst i Auslese.

Trier

2009 Scharzhofberger Riesling Kabinett

Bischöfliche Weingüter Trier

Tysk hvidvin er ikke bare Liebfraumilch og Piesporter, som desværre er blandt de mest solgte tyske vine i Danmark. Bortset fra dette, laver Tyskland nok de bedste Rieslingvine i verden. Bischöfliche Weingüter står bag denne vin. Firmaet er blandt de ældste producenter i Mosel-Saar-Ruwer og i hovedsædet i Trier er dele af deres kældre mere end 1400 år gamle. De har 130 hektar vinmarker, og da firmaet er en af de ældste producenter, har de haft adgang til at finde nogle af de bedste vinmarker. Dem ejer de stadig den dag i dag, og netop denne vin er lavet på Riesling fra nok den mest kendte vinmark i Tyskland, nemlig Scharzhofberg. Bischöfliche Weingüter ejer hele 6 hektar af ovennævnte vinmark og laver en kanon vin fra denne supermark. Vinen er en Riesling Kabinett og et fremragende eksempel på hvor gode Kabinettvinene er. Her er frugt og sødme kombineret på bedste vis. Bouqueten er fantastisk flot og med en bred vifte af nuancer. Smagen er både forfriskende, kompleks og super elegant. Frugtsødmen gør vinen let drikkelig og citrusnuancerne frisker det hele op.

Vinen er en oplevelse i særklasse. Her er tale om Riesling, når det er bedst. Riesling. Tysk Riesling.

Schloss Saarstein
Et vinslot ved floden Saar (biflod til Mosel)
beliggende i et dramatisk vinlandskab!

 Verner

Fup eller fakta?

Floden Olt i Rumænien

Ved læsning af utallige vin-bøger hhv. artikler, mv. støder man på de samme vandrehistorier, ikke at det er morsomt, og sikkert heller ikke ganske korrekt. Jeg kunne nævne adskillige af disse.

Men en af de historier, der hårdnakket hævdes som værende sand, er historien om hvordan floden Lot i Sydvestfrankrig fik sit navn. Eller rettere sit tidligere navn.

Beklageligvis kan jeg ikke pt. finde det sted, hvor jeg har læst det, det er krop umuligt. Men jeg mener at kunne huske, at Prins Henrik har fortalt om det i tv, og han burde vel vide det, han som er vokset op ved den smukke flod?

Myte

Da de romerske legionærer i deres erobringstogter nåede til floden i Sydvestfrankrig, gjorde de store øjne. De havde tidligere været med i krige ved floden Olt i Rumænien, og fandt at denne flod lignede floden i Rumænien lige på en prik og opkaldte den efter den rumænske (sic).

Sandsynlighed

Til støtte for dette vil jeg gerne vedlægge fotos, der beviser påstanden, men det er ikke muligt i skrivende stund at finde netop sådan et bevis, heller ikke på nettet, men her vedlægges et foto fra begge floder. Nej, netop på disse fotos føres der altså ikke bevis. 

Floden Lot i Sydvestfrankrig

Til gengæld har befolkningen langs floden Lot i lang, lang tid tilbage benyttet navnet Olt om deres flod, netop som de romerske legionærer døbte den. Navnet Olt kan man stadig møde mange steder i dag, navnet indgår i mange forskellige forbindelser, f.eks. Prins Henriks slot (Chateau Caïx d’Olt), i forskellige vine (Cotes d’Olt, Malbec, Cahors), etc., etc. Det er ikke et endegyldigt bevis, men hævdes altså at være sandt. God historie.

Cahors-vine fra Lot

Personligt drikker jeg meget gerne Malbec-vine fra Lot (Cahors), langt hellere end Malbec fra Argentina, som er blevet så moderne pt. Man kan glæde sig selv ved at drikke Prinsens vin, blot skal man undgå de billigste af serierne. Gør man det, får man rigtig god vin.

Har du så også en god bankrådgiver, skulle du måske prøve en flaske fra sagnomspundne Clos de Gamot. Det er, hvad der kræves til dette projekt; en god bankrådgiver!

Verner