Vidunderlige Champagne

Perrier-Jouëts Vintage Champagne
Belle Epoque
Champagnen med verdens smukkeste flaske!
- Og vinen? Oh la la . . . 

Danskerne drikker Champagne til Nytår. En gammel floskel, men måske sand? Hvorfor det er sådan, kan man ikke vide. Måske er det prisen, når vi taler om Champagne, og altså ikke mousserende vin. Hvad er der i vejen med sidstnævnte? Ingenting. Den slags kan også være fortræffeligt. Men, ikke på højde med Champagne. For det meste slet ikke. Det er der mange vin-tekniske grunde til.

Hvad skal man sige her på falderebet til Nytårsaften, hvor der skønsmæssig vil blive drukket floder af Champagne i Danmark? Alt er sagt i forvejen den sidste uge eller to, hvor alverdens vineksperter har bedømt forskellige Champagner på tilbud. Men, det bliver lidt en-dimensionalt. Ikke sandt?

Foruden den dejlige vin, hvad Champagne ofte er, fortælles der sjældent om Champagnes utrolige, farvestrålende historie. Denne historie kan man læse om i en del værker, jeg selv har i et årti, når lejlighed gaves, studeret Tom Stevensons bog Champagne og mousserende vine - til årtusindskiftet.

Det sige sig selv, at en bog, der er så forholdsvis gammel, ikke længere er aktuel, i det mindste rent faktuelt mht. omtalen af de mange producenter af Champagne og mousserende vine. Derimod er beskrivelsen af distriktets historie, og de førende 10 – 12 producenter helt up to date, efter hvad jeg selv kan bedømme. Især er distriktets historie fascinerende. Og med denne historie in mente skal man drikke den herlige vin. Synes jeg.

Hvis du drikker en vidunderlig flaske Champagne med en særlig dejlig kvinde hhv. mand, skal du bare glemme ovenstående, nyde situationen og hvad deraf følger.

Ikke sandt?

Verner

Herfra ønskes glædeligt nytår- til alle derude!

En rigtig glædelig jul derude

En jul, som på billedet bliver det med garanti ikke! Mindre kan måske også gøre det. Men barndommens jul med masser af sne og kulde, sneboldskampe, leg i sneen osv. er måske forbi, klodens tiltagende opvarmning in mente. Dog er der måske lys i mørket, og denne gang er lyset i tunnelen ikke fra et modkørende tog, men de mange ny tiltag, som blev resultatet af klimakonferencen for nylig i Paris. Eller hur? Vi er mange, der håber i denne stund. Den verden vi kender, vores verden, skulle gerne blive et godt sted for vor generations børn og børnebørn. Vi skylder dem at sørge for det!

Rigtig glædelig jul og godt nytår fra 

Verner 

Piesporter Goldtröpfchen 2013

I generationer har Mosel været et oplagt feriemål for danskere. Masser af busrejser er gået fra Danmark til Mosel, mest for det særprægede og meget smukke landskabs skyld. Og når man så ovenikøbet kunne drikke den herlige friske vin, som er Mosels speciale, de milde, frugtige og herligt smagende hvidvine, først og fremmest på Riesling. Og et af stederne langs den smukke flod, i Piesport, møder man en af de fineste vine langs floden. De bedste kvaliteter i Tyskland kaldes Grosse Lage (svarer vel sagtens til Grand Cru). Må endelig ikke forveksles med Grosslage. Piesport har i hvert fald to Grosse Lage; Domherr og Goldtröpfchen.

Hain familien kan se tilbage på traditionel vinfremstilling siden det 17. århundrede. Vingården Kurt Hain har deres vinmarker beliggende de bedste steder i Piesport – “Piesporter Goldtröpfchen” og “Piesporter Canon”. På de stejle skifer skråninger producerer Gernot Hain klassiske Riesling vine på et højt niveau. Piesport er som skabt til vindyrkning. De stejle skråninger åbner i form af et amfiteater mod syd. Det milde klima giver super fine betingelser for stor Riesling.

Ved Piesport

Hain

Piesporter Goldtröpfchen 2013

Klar, Bleggylden hvidvin. Ung vin, ikke meget duftende endnu. Forførende smag af den fineste frugt. Delikat balance mellem syre og en smule restsukker. Den fineste og lækreste Riesling, som man kan tænke sig. Overmåde lækker og indtagende, næsten synd, at drikke sådan en vin til noget som helst. Skal bare nydes, som det herlige glas, der her er tale om. Endnu ingen smagsnoter af petroleum, som aficionados elsker, og som er pikant. Det skal nok komme, fik den lov at ældes.

Det er stor vin. Det er Riesling. Tysk Riesling.

Verner

Chateau Naudin-Larchey 2011

Chateau Naudin-Larchey

Pessac-Leognan

2011

Chateau Naudin-Larchey se situe sur de belles croupes graveleuses près du bourg de Martillac, dans le voisinage immédiat des Grand Crus Classés de Pessac-Leognan.

Ikke sandt? Ganske klart!

Slottet Naudin-Larchey er en værdig repræsentant for appellationen Pessac-Leognan. Vinen er bemærkelsesværdig afbalanceret. Perfekt kombination af koncentration, struktur, finesse og rundhed. Smuk og klassicistisk Bordeaux vin.

Et rigtigt godt glas rødvin.

Men!

Det er naturligvis for tidligt at drikke en klassificeret rødvin fra Bordeaux årgang 2011.

Selvfølgelig.

Jeg vil gemme de eksemplarer, jeg har liggende i hvert fald et par år endnu. Her til aften var den flaske, der blev drukket blevet dekanteret 2 timer og derefter kølet en halv time i køleskab. Det gjorde underværker for den skønne. Vinen altså. Ja.

Inden for vindrikning har der i mange år eksisteret to opfattelser.

I Frankrig dekanterer man ikke, der trækkes op og man drikker.

I Storbritannien dekanterer man vinen, om den skønsmæssig ikke skulle være drikkemoden.

Måske forholder det sig stadig sådan, thi jeg har desværre ikke haft mulighed for at diskutere det med dem på det seneste.

Men ovennævnte eksemplar havde haft godt af dekantering. Dét kan jeg stå inde for.

Ydermere blev denne herlige sag drukket til stegt lammelever med gemyse og en herlig sauce.

Endelig er vi derhenne, hvor den evige diskussion om hvidvin eller rødvin bliver uinteressant. Vinen er så dejlig, at diskussionen fortaber sig. Det er simpelthen et dejligt glas vin.

Men forøvrigt - til stegt lever: Rød! 

Verner

Af en vindrikkers bekymringer

Alsace 2015

Enhver kan jo sige sig selv, at på dette tidspunkt (oktober 2015) har ingen smagt resultatet af vinhøsten 2015 i Alsace endnu. Således heller ikke jeg, naturligvis. Men efterhånden dukker forudsigelser, skriverier op, om dette vigtige emne. Vigtigt for passionerede vindrikkere, som holder af fransk vin, og deriblandt vinene fra Alsace. Min alder betinger, at hovedinteressen er og altid har været fransk vin, som før i tiden dominerede det danske vinmarked. Sådan er det ikke mere. Beklageligvis findes der en hel del mindre franske vindistrikter, hvis vine vi ikke ser mere her til lands, men vi må rejse til Frankrig for at møde dem, til den herlige mad, der også fremstilles samme sted: i vindistrikterne.

Et af disse relativt mindre vindistrikter er Alsace. Vinene fra Alsace er heldigvis ikke forsvundet fra de danske hylder. Disse vine er yndede af danskere, der drikker vin. Hovedindtrykket er relativt tørre vine, syrerige, i hvert fald Riesling, og med et lidt højere alkoholindhold, end deres tyske pendanter. Velegnede til mad.

Her kommer vi til sagen.

Alsace havde i 2015 en meget varm sommer. For varm til at fremstille vinene, som man plejer - for de flestes vedkommende. Det var meget varmt. Druernes sukkerindhold blev større end i en normal sommer. Og når det sker, bliver resultatet vin med højere alkoholindhold og større restsødme. Helt ulig, hvad man plejer at møde. Foruden den høje temperatur, var der tørt. Dvs. så godt som ingen svampeangreb i vinmarkerne. Således bliver der også væsentligt færre søde vine lavet på Botrytis ramte druer.

Et atypisk vinår i Alsace.

Jeg har ikke spurgt vinproducenten om
tilladelse til at bruge billedet,
men i hvert fald får han gratis reklame.
Jeg tror han er kvalitetsproducent!

Nu melder spørgsmålet sig, om 2015 i Alsace er et enkelt år, eller det er fremtiden? Meget varme, tørre somrer, der ændrer vinene? Desværre – det ser sådan ud!

Langsomt vil vinenes duft- og smagsmæssige profil ændre sig. Uden tvivl.

Når dette så er sagt, er det en fornøjelse at gæste Alsace. En drøm af et ferieområde, med mange store oplevelser. Foruden vinen altså!

Verner 

Spansk Vinfestival 2015

Spansk vinfestival i Pressen, Politikens Hus i København. Nyligt afholdt, just forgangne fredag og lørdag. Selv deltog jeg sammen med et par gode venner i arrangementet og fik et par hyggelige timer.

Spansk vin er mange ting. Jeg tror, man på vinmessen kunne smage 200 vine fra forskellige importører og spanske firmaer. Men, hvem pokker kan smage 200 vine? Svært hyggeligt var det dog, når man sådan slentrer rundt sammen med vennerne og smager lidt hist og pist, for at tage hele baduljen fra en ende af er ikke muligt, ej heller tilrådeligt. Hovedindtrykket er et moderne vinland med mange slags vine. Spanien er, som flere andre europæiske vinlande, gået stærkt frem kvalitetsmæssig og har meget at byde på. Hovedindtrykket på denne messe er de mange røde vine, efter min personlige smag alt for mange. 

Rødvin – utallige. Den bedste var uden tvivl Peter Sissecks Flor de pingus. Her giver det for alvor mening at beskæftige sig med spansk Rødvin. Hold da op. Det er andenvinen til den berømte Pingus, en vin ikke mange danskere har smagt. Et lille forsigtigt glas af Flor de Pingus kostede 50 kr. på messen.

Men der var som sagt utallige røde vine. Sikkert fortræffelige.

Kun en enkelt stand med sherry, som herhjemme er gledet næsten helt ud.

Cava var pænt præsenteret, numerisk i hvert fald, og denne vintype (mousserende vine) er gået meget frem. Der var fremragende eksempler imellem.

Rosé var der nogle få stykker af; pæne ikke meget mere.

Bodegas Granbazán

Hvidvin. Heldigvis var der da nogle hvide vine. Vine fra Rueda, som er gået en del frem og vine fra Galizien. Det var faktisk det, jeg kom for at smage. Det tog sin tid at finde et par stande, der udskænkede vine på den fortræffelige drue Albariño, som dyrkes i det kølige og regnfulde Galizien i Nordvestspanien tæt på Atlanterhavet. Her lykkes Albariño for alvor. Især imponerede flere eksempler af Albariño fra producenten Bodegas Granbazán, som så vidt vides ikke har en dansk forhandler. Endnu. Kvalitetsproducent. Herlige produkter fra dette hus.

Alligevel bliver indtrykkene sporadiske sådan en eftermiddag. Bedre ville det have været, om der var tale om en kommenteret smagning.

Verner

Champagnesmagning

I aftes holdt Politiken Plus så den længe ventede smagning af Vintage Champagne; Årgangs Champagne. Intet mindre!

Smagningen blev ledet, kommenteret af Hr. Simon Dybdahl Østerborg, den ene af to indehavere af firmaet Vintage Champagne. Den anden indehaver er Hr. Mikkel Hagerup.

Vinene, der blev smagt, de yngste naturligvis først!

Roland Champion Special Club 2010

Michel Rocourt Millésime 2008

Sadi Malot Millésime 2008

Michel Rocourt Rose de Mesnil 2007

José Michel Special Club 2007

Charlier et Fils Special Club 2004

Michel Fagot Millésime 2002

Grongnet Special Club 2000

Som det ses af listen over smagte vine, er flere af producenterne medlem af den eksklusive klub Special Club. Dette er en sammenslutning af producenter, som skal dyrke egne druer og fremstille vin af disse druer. De er altså og skal være Récoltant-Manipulants. Kontrollen med kvaliteten er skrap, hvilket sikrer en meget høj kvalitet. Medlemmerne tapper vinene på en særlig flaske, så aftagerne er sikre på at få netop en sådan vin.

Adskillige gange om året rejser de to indehavere af Vintage Champagne til Frankrig for at finde nye producenter, holde forbindelse med deres leverandører og købe Champagne.

Alt dette fører til en tårnhøj kvalitet i varesortimentet til kundernes udelte fornøjelse, og lur mig; til deres egen.

Dette fremgik også af smagningen, hvor der udelukkende blev smagt Vintage Champagne fra mindre, højkvalitets huse. Det efterlader alle andre mousserende vine langt bagude. Også de store berømte Champagne huse, påstod Simon Dybdahl Østerborg. Baghjul kaldes det. Og det var en fornøjelse. Interessant at se og smage forskellen på disse vine. Hvor den først smagte (Roland Champion) fremstod meget ung, ja nærmest et barnemord, om end af høj kvalitet, så var de følgende smagte vine et udtryk for større og større modenhed og kompleksitet, jo ældre vinene blev. Ganske naturligt. Men, ikke så mange er måske klar over disse vines evne til lagring. Den er meget høj, korrekt opbevaret. En meget stor fornøjelse var det, at smage Sadi Malot Millésime 2008. Et rent vidunder af en Champagne. Fuldendt balance og en smag med et ganske lille strejf af sødme. Som var vinen produceret af fuldmodne druer. Det skal nok være rigtigt. En drøm.

Dejlig smagning absolut. Store vine.

Verner