Faustino 9 mil

Faustinos 9 mil

Før vindrikning i lille Dannevang blev som i dag, hvor vindrikning, og det deraf følgende salg, er blevet underlagt alle mulige slags modeluner, såsom at det nu absolut skal være rødvin, naturvin, alkoholiserede bordvine, oversøiske vine og meget mere, blev der drukket Rioja; rødvine fra Rioja. Det var muligt at få meget glimrende vine fra dette vindistrikt, gamle og vellagrede ovenikøbet. Med den deraf følgende store omsætning gik producenterne efter at producere større volumen, med faldende kvalitet til følge. Træerne får ikke lov at vokse ind i himlen, vel? Salget i Danmark (og kvaliteten) af Rioja har ikke senere nået samme niveau, dog er det endnu muligt at få gamle årgange af høj kvalitet. Så meget mere interessant er det at støde på Bodegas Faustinos flagskib 9 mil. Den kommer fra en særlig parcel, den er produceret udelukkende på Tempranillo og lagret på nye amerikanske og franske egefade 8 mdr. Alkoholprocenten er på behagelige 13,5 %, så vinen ikke trætter. Navnet hentyder til, at der kun produceres 9000 l af denne - pro anno! Og ikke mere. Kun lige 9000 l og ikke mere, som Faustino omhyggeligt reklamerer på deres web-site. Det er egentlig synd, for her er tale om en kvalitetsvin, et dejligt glas. Mørk kirsebærfarvet, herligt duftende, og en særdeles fin og elegant smag, mest tydeligt måske af sorte bær. Lang dvælende eftersmag. Meget dejligt glas.

Verner            

Vinen, som er rankens pode, . . .

Nicolai Abildgaard 1743 - 1809

 Til Bacchus

Han, som yder kraft i kampen,

og forener mod i elskov,

gør en danser smuk ved gildet,

han er kommet, guddomsvældig,

og det milde elskovsbæger,

drikken, som kan sorgen stille,

bringer han til Jordens sønner.

Vinen, som er rankens pode,

endnu stedt i druens fængsel,

den bevogter han på træet,

at, når vinhøsten kommer,

fri for sygdom alle vorde,

friske i det skønne legem,

friske i det muntre hjerte,

indtil høsten atter kommer.

Anakreon (500 år før Kr.)

Anakreon ca. -570-ca. -485, græsk digter fra Teos på Lilleasiens vestkyst; Hovedtemaerne er vin og erotik!

Verner

BAROLO 2004 - PODERE DELLA COLLINETTA

Der var engang, hvor Barolo var kult. Man (almindelige vin-nydere) smagte og drak kun sjældent Barolo. Barolo var heller ikke almindelig i handelen. Kunne man opstøve en enkelt flaske, hvilket var sjældent, var den dyr og netop sjælden. Barolo var kult. Lige i den grad. Det var opløftende, når det skete. Man følte sig privilegeret. Man drak Vinenes konge, kongernes vin. Det var i gamle dage. ”Gamle dage var ikke en skid gamle” (citat: Benny Andersen). Men cirka 25 år tilbage, skulle jeg tro. Mindst. I dag forholder det sig en del anderledes. Meget. Du kan i dag få Barolo mange steder. Der er blot et men!

Hvis du i dag finder en Barolo i et supermarked, hvilket er let, er det hvad man kunne kalde en lille Barolo. En Barolo fra en mindre og ukendt producent, som vel at mærke, har gjort hvad han/de kunne. Men et godt eksempel, på hvad det burde være, er det ikke. Den koster heller ikke så meget, hvilket alt andet lige, er dejligt, ikk’? - Næh, nej, sådan forholder det sig ikke.

Skal vi drikke Barolo, og det skal vi da heldigvis af og til, skal vi

Betale ”kassen”

Årgangen skal være bedst mulig

Producenten kendt, nærmest berømt

Vinen skal være drikkemoden

Temperaturen optimal (ca. 16 grader C.)

Hvis vinen skal drikkes til et måltid, skal dette være passende til vinens egenart og smag eller vice versa

Vinen må ikke fornylig have rejst.

Er dette opfyldt bliver det en dejlig oplevelse – og dyr!

Men i en nærliggende kælder hvor jeg har fået lov at opbevare et mindre antal flasker år ud og år ind, mens de modner, fandt jeg så lige en enkelt resterende flaske af ovennævnte

BAROLO 2004 - PODERE DELLA COLLINETTA

Barolo stammer fra distriktet Piemonte i Norditalien. 2004 var en meget fin årgang. Barolo er områdets førende vin. 100 % Nebbiolo. Nebbiolo er druens navn. Collinetta, navnet på producenten, er totalt ukendt på disse kanter og derfor ikke berømt eller lignende. Til gengæld var vinen fuldmoden. Farven smuk rød, på vej til murstensfarvet. Temperaturen perfekt 16 grader. Passede fortrinlig til dagens middag. Fuldendt balance, herligt smagende. Denne flaske havde ikke tabt noget af sin  frugt. Meget tilfredsstillende. Til gengæld havde den både tjære, tobak og tovværk, bare et lille strejf i baggrunden. Dejligt glas. 

Desværre var det den sidste af seks flasker.

Til gengæld venter andre producenters Baroloer i kælderen.

Verner

Tekniske problemer?

Schloss Johannisberg Rheingau

På billedet ser du Verner selv. Jo, det er ham, men for nogle år siden. Hvorfor skal vi lige se på ham? Det skal vi jo heller ikke partout, men som forfatter af denne blog + Verners Blog har han haft sine problemer, dog søg og du skal finde, bank på og du skal blive lukket ind! Det var et lille bibelcitat, i skrivende stund vides ikke hvor i den kloge bog det står!

De to nævnte blogs fungerede ikke længere, idet programmet Blogger ikke understøttede browseren mere, hvilket medførte, at det var stort set umuligt at meddele sig til den undrende offentlighed. Det kan samme offentlighed vist også være glade for, thi meget er de blevet forskånet for i mellemtiden. Ikke så lidt endda. Meget er blevet prøvet og undersøgt uden resultat. Indtil lige den anden dag (i forgårs), hvor det endelig lykkedes at se og forstå en meddelelse fra det oprindelige program Blogger, hvor man meddelte at Blogger var lukket, og hvis man havde problemer ved at benytte Goggle som browser når man bloggede, skulle man opgradere til Goggle Chrome. Det har jeg nu prøvet, og så skal vi  straks se, om det virker. Noget kunne tyde på det.

Så langt teknikken.

Schloss Johannisberg beliggende i hjertet af Rheingau er fra gammel tid vidt berømt som fyrstebolig, og blandt vindrikkere som hjemstedet for tysk Riesling i særklasse. Nu er jeg godt vidende om, at kendere fra branchen i disse år er meget utilfredse med de store gamle slotte i området, der siges at underperforme, menne . . . 

Skulle chancen byde sig for at drikke en flaske (eller) flere fra dette slot, kan jeg anbefale forsøget. Især måske de senthøstede prædikatsvine. Uhm!

Prøv det!

Verner 

Chateau Sainte Roseline Blanc

Det gamle kloster

Marc Chagall mosaic i klosteret

Det gamle kloster (i dag vinproducent; Provence Cru Classé), beliggende i den lille by Les Arcs (buerne) i Côtes de Provence, har vi været så heldige at besøge flere gang, på fantastiske bilrejser i la France, det var idel fryd og gammen. Provence i sol og sommer, og varmt. Meget varmt. Desværre er det snart en hel del år siden, så erindringen om vinen fra det smukke gamle kloster er ikke helt up to date, om end det huskes, som rigtig god vin.
Provence Cru Classé er de bedste vine fra de små distrikter i Provence, hvoraf der er flere. Af vinproducenterne er 21 Cru Classé. Den gang for længe siden, sad vi på en fortovscafé i en lille bjergby. Da vi havde drukket vores Pastis, sådan én er ikke ligefrem uden spiritusindhold, kan jeg berette, men god, besøgte vi en lille forretning på torvet, hvor vi købte et par små Provence-tøjstykker, hvoraf to stadig bruges her i huset, ét til en brødkurv, et andet til flaskerne i vinkøleren. Og det er så mange år siden, så jeg næsten ikke husker, hvor mange. Men da vi havde set på forskellige underskønne stoffer, bød Madame os på et glas hvidvin. En Provence Cru Classé; Commanderie de Peyrassol. Herligt glas vin. Prøv selv at udtale navnet! Ja, ikke sandt? Underskønt glas, herlig hvidvin. Og endnu et glas fra den søde dame! Nu var gode dyr snart rådne. Vi havde drukket to glas hvidvin og en Pastis hver, i virkeligheden ikke særlig smart. Men trods alt kørte vi videre op i bjergene. Op, altså i bjergene. Kun en tåbe frygter ikke bjergene og så i bil efter adskillige glas! Hold da helt ferie. Men alt gik godt.
Tilbage til Sainte Roseline Blanc! Jeg har trods alt en fænomenal hukommelse, hvad angår vine jeg har smagt, men det var længe siden med denne. Så finder jeg omtalte ved en ren tilfældighed.

Farve: Bleggylden.
Duft: Ikke overvældende, men fremmedartet, anderledes end de vine, der drikkes her i huset, måske en svag urtet tone?
Smag: Blød, urteagtig, afballanceret, hvide blomster, en anelse pære. Måske er der en overvægt af druen Vermentino, siden den virker så blød. De hvide Côtes de Provence fremstilles af Clairette, Vermentino, Sémillon og Ugni blanc.
Pæn lang eftersmag.

Sommeren i Provence er så varm, at man midt på dagen må holde en siesta, eller lign. Desforuden kræves nogen hvidvin og rosé. Og her er man heldig! Begge dele fås på stedet!

Verner

Nicolas Potel hos Brd. D’s Vinhandel

Clos de la Roche Grand Cru

På Frederiksberg hos Brd. D’s Vinhandel afholdtes i aftes en bourgognesmagning i den lille butik, dog ikke mindre end der er en ufattelig mængde god vin på hylderne. Den nys afholdte smagning drejede sig om vine fra huset Nicolas Potel. Det vil altid være en oplevelse at smage bourgogne, på det niveau som Potel præsenterer.

”Maison Nicolas Potel er muligvis ét af de mest kompromisløse vinhuse i Bourgogne. Med et mere end almindeligt udbygget netværk i hele Bourgogne og med adgang til at købe de bedste druer fra de bedste marker, har Potel opbygget et ry som en dedikeret terroir-bannerfører. Vinene fra Nicolas Potel er intense, modne, fulde af nerve og med stor kraft. Potel svovler meget lavt og filtrerer ikke - derfor er vinene ultrapersonlige og i dag blandt nogle af de bedst bedømte i den internationale vinpresse!”
(Kilde: Brd. D’s Vinhandel)

Potels unge udsendte medarbejder fortalte om vinene på et ultrahurtigt engelsk med stærk accent. Man skulle høre godt efter og kende standardvinbetegnelser både på fransk og engelsk. Der var fart på. Charmerende mand, meget fransk udseende.
Der blev smagt tre hvide vine (Chardonnay) og syv røde vine (Pinot Noir). Vinene var fra stort set hele Bourgogne og var repræsentative for Bourgognes spændvidde - og Potels. Det står også klart efter at have smagt aftenens sidste vin Clos de la Roche 2003 Grand Cru, hvorfor Bourgogne er det sande mekka for vinnydere. Et vidunder af en vin. Hvem der bare havde en kasse Clos de la Roche.

Verner

Schloss Lieser

Thomas Haag og frue

På den nys overståede valgaften (15. september 2011) var der valgprogrammer på de tre førende danske tv-stationer, dvs. DR1, DR2 og Tv2. Jeg sad og så DR2, hvis udsendelse var mere underholdende en egentlig faktuelt oplysende. Valgslaget på denne kanal (DR2) blev ledet af Anders Lund Madsen, det var ret sjovt. En kvindelig og meget morsom journalist var udsendt til de forskellige fester, der denne aften løb af stablen, hvor partiernes toppolitikere kunne slappe af og takke deres støtter, samt, dette er naturligvis vigtigt, at få et par glas vin eller lign. Denne morsomme dame blev så opfordret i sin øresnegl af Hr. Madsen til at spørge de forskellige kendisser ”Hvor skal pengene komme fra?” og ”kan du uddybe det?”. Sådanne spørgsmål løsrevet fra enhver sammenhæng kan naturligvis ikke besvares af nogen, men morsomt var det. I studiet blev der så skænket rødvin til gæsterne, der skulle interviewes. Man kunne ikke se, hvad det var for en vin, men det er tidens trend, at det skal være rødvin. Af en eller anden uforklarlig grund. Det virker voldsomt. Vinen står samtidig garanteret og næsten småkoger i al det lys, der skal til for at lave tv.
Men til valgudsendelsen her i huset blev der skænket og drukket anderledes passende vin (efter min mening), og så var den gudeskøn. Intet mindre.

Schloss Lieser 2003 - Mosel
Niederberg Helden
Riesling Spätlese

Farve: Flot, lys gul, ren farve.
Bouquet: Lækker næse med frugt, og et ganske lillebitte hint af petroleum.
Smag: Fin elegance. Balanceret med tilpas sødme, middel krop. Den fineste, reneste nektar.

Weingut Schloss Lieser ejes af Thomas Haag, som er søn af Wilhelm Haag fra Det berømte vinfirma Fritz Haag. Thomas ejer 8,5 hektar vinmarker, hvorfra han laver nogle helt fantastiske vine, hvor kvaliteten forbedres år efter år. Thomas vinfilosofi er at intervenere mindst muligt, eller som han siger: ” … så lidt som muligt, så meget som nødvendigt”. Thomas Haag ejer bl.a. en del af marken Niederberg Helden, hvorfra nogle af hans bedste vine kommer.

Verner