Verdicchio dei Castelli di Jesi

Flasken er fra
Azienda Santa Barbara

http://www.vinisantabarbara.it/

Verdicchio dei Castelli di Jesi

I tider hvor man nærmest drukner i tilbud på rødvin fra Norditalien, Barolo, Barbaresco, Amarone etc., etc., føles det, som om der ikke laves andet end rødvin i Italien, hvilket er meget synd. Og dog findes der mange fremragende hvidvine i Nord- og Midtitalien. Få drikker dem, færre skriver eller taler om disse hvide vine, hvor synd.

Men i Marche produceres fra gammel tid en rigtig god hvidvin.

Verdicchio dei Castelli di Jesi er en frisk, tør og supersprød hvidvin, lavet af en af Midt-Italiens store hvidvinsdruer med et naturligt højt syreindhold, der også gør den ideel til mousserende vine. Verdicchio fra gode producenter udvikles meget i de første par år efter aftapning. Typisk er der et vældigt favorabelt forhold mellem pris og kvalitet.

Efterhånden laver topproducenter også riserva-udgaver, ofte fortræffelige vin, blot foretrækker jeg selv den almindelige classico udgave, der har en charme, som de fadlagrede riserva mister. Og denne almindelige classico går fantastisk til det italienske køkken, f.eks. løftes mange spaghettiretter af denne herlige vin. 

Navnet Verdicchio dei Castelli di Jesi kommer af verde (grøn), idet druerne bevarer en stærk grønlig nuance, selv når de er modne. Bouquet’en er intens og duftende, smagen er tør med en bitter eftersmag. Den viste flaske er fra Azienda Santa Barbara, en topproducent.

Det lille distrikt har kvalitetsmæssigt været nede et stykke tid, men er nu på vej tilbage mod bedre kvaliteter. Hvis man vælger en flaske fra en topproducent er man godt hjulpet.

Her kommer forslag til bare nogle af disse:

Azienda Santa Barbara

Fazi-battaglia

Umani Ronchi

Garofoli

Sartarelli

Colonnara

God fornøjelse med drikningen, måske bliver du hooked på denne vin?

Verner

Riesling; Tysk Riesling!

Jeg kunne, for den sags skyld, også have kaldt dette lille indlæg for Olaf!

Ved Stranden

I vinbaren

Vel ankommet til den arbejdsfrie tilværelse, er det blandt andet en fornøjelse at slentre en tur gennem det gamle København. Som det altid har været en fornøjelse på rejser, at slentre rundt i bymidten af gamle europæiske byer.  Herligt, når man har god tid til turen, at se på menneskelivet, eller at falde i snak med en vildt fremmed om alt og ingenting. Som den dag i det tidlige forår, hvor jeg kom forbi Vinhandel og -bar Ved Stranden - sådan lige overfor Borgen. Efter at have kapret et uforskammet godt glas Grüner Veltliner (østrigsk signaturdrue), og sat mig udenfor ved et af de små borde, kom jeg i snak med Olaf. Nordmanden Olaf. Hvad han mere hedder, må snart sagt guderne vide. Han var i København for at søge en stilling i Udenrigsministeriet, som redaktør af et eller andet blad ell. lign. Meget hyggelig fyr. Måske fik han efterfølgende jobbet, i så fald ville han flytte til byen. Lang, hyggelig samtale om tilværelsens tilskikkelser. Olaf drak Riesling. Tysk Riesling!

Det gjorde jeg så også selv i dag, da min vej atter faldt forbi Ved Stranden. Næh, denne gang traf jeg desværre ikke Olaf. Pokkers også! Men så måtte jeg selv drikke et glas Riesling ude i solen. Det blev et glas Riesling fra Rheingau; Lorch. Fra producenten Weingut Graf von Kanitz. Særdeles fin balance mellem mineralitet, frugtsyre og alkohol, plus et lille strejf restsødme. Som tysk Riesling kan og bør være. Eksemplarisk og meget, meget velsmagende. En sand fornøjelse var det.

Den unge mand i vinbaren gjorde gældende, at skulle man drikke Riesling, måtte det bestemt være tysk Riesling!

- Han er lige en gut efter mit hjerte!

Verner  

Cattier Vintage 2002, 1er cru Champagne

På billedet ser man den herlige champagne fra Cattier. 
- Desværre tom - men sådan er livet!

Tag til Champagne – og smag!

Her er tale om både en årgangschampagne og en 1er cru. Det er ikke så lidt på én gang. Toppen af champagne er naturligvis årgangschampagne.

Årgangschampagne: Champagne fra et enkelt år af høj kvalitet.

1er cru: De landsbyer, der ligger over 90% på échelle des crus-skalaen. Champagne på druer udelukkende fra sådanne landsbyer kan etiketteres som premier cru.

Eksorbitant: Umådeholden stor.

Hvad serverer man på dagen, hvor man har været formælet i 37 år? F.eks. denne vin. Jeg står personligt inde for vinens formidable kvalitet. Man kan roligt sige eksorbitante kvalitet. Meget dejlig vin. Kun lige 10 år gammel er der endnu langt til, at den topper. Kraftig, fyldig, meget velsmagende, stærkt vinøs, dvs. smagende ganske meget af det fantastiske druemateriale. Markant smag også af bisquit - lige efter bogen. Dette er Champagne, når det er godt. Rigtig godt.

Denne herlige sag blev indtaget til røget, skotsk vildlaks fra den fine leverandør Daniel Letz, på en bund af friskbagt brød belagt med tandsmør. Tag lige den!

2002 var et lykkeligt år i Champagne efter flere middelgode årgange! Især for de pinot-baserede udgaver er kvaliteten rekordhøj. Det familieejede hus Cattier har status af 3-4 stjernet producent i Robert Parkers Wine Buyer's Guide, og lægger sig dermed i samme liga som giganterne Moet & Chandon, Veuve Clicquot og Billecart-Salmon!

Cattier har hjemme i byen Chigny-les-Roses i Montaigne de Reims, som i altovervejende grad er pinot-land, hvilket man tydeligt smager på  vinen. 

Vintage 2002 er sammensat af 35% Pinot Noir, 35% Pinot Meunier og 30% Chardonnay.

Verner

Faustino 9 mil

Faustinos 9 mil

Før vindrikning i lille Dannevang blev som i dag, hvor vindrikning, og det deraf følgende salg, er blevet underlagt alle mulige slags modeluner, såsom at det nu absolut skal være rødvin, naturvin, alkoholiserede bordvine, oversøiske vine og meget mere, blev der drukket Rioja; rødvine fra Rioja. Det var muligt at få meget glimrende vine fra dette vindistrikt, gamle og vellagrede ovenikøbet. Med den deraf følgende store omsætning gik producenterne efter at producere større volumen, med faldende kvalitet til følge. Træerne får ikke lov at vokse ind i himlen, vel? Salget i Danmark (og kvaliteten) af Rioja har ikke senere nået samme niveau, dog er det endnu muligt at få gamle årgange af høj kvalitet. Så meget mere interessant er det at støde på Bodegas Faustinos flagskib 9 mil. Den kommer fra en særlig parcel, den er produceret udelukkende på Tempranillo og lagret på nye amerikanske og franske egefade 8 mdr. Alkoholprocenten er på behagelige 13,5 %, så vinen ikke trætter. Navnet hentyder til, at der kun produceres 9000 l af denne - pro anno! Og ikke mere. Kun lige 9000 l og ikke mere, som Faustino omhyggeligt reklamerer på deres web-site. Det er egentlig synd, for her er tale om en kvalitetsvin, et dejligt glas. Mørk kirsebærfarvet, herligt duftende, og en særdeles fin og elegant smag, mest tydeligt måske af sorte bær. Lang dvælende eftersmag. Meget dejligt glas.

Verner            

Vinen, som er rankens pode, . . .

Nicolai Abildgaard 1743 - 1809

 Til Bacchus

Han, som yder kraft i kampen,

og forener mod i elskov,

gør en danser smuk ved gildet,

han er kommet, guddomsvældig,

og det milde elskovsbæger,

drikken, som kan sorgen stille,

bringer han til Jordens sønner.

Vinen, som er rankens pode,

endnu stedt i druens fængsel,

den bevogter han på træet,

at, når vinhøsten kommer,

fri for sygdom alle vorde,

friske i det skønne legem,

friske i det muntre hjerte,

indtil høsten atter kommer.

Anakreon (500 år før Kr.)

Anakreon ca. -570-ca. -485, græsk digter fra Teos på Lilleasiens vestkyst; Hovedtemaerne er vin og erotik!

Verner

BAROLO 2004 - PODERE DELLA COLLINETTA

Der var engang, hvor Barolo var kult. Man (almindelige vin-nydere) smagte og drak kun sjældent Barolo. Barolo var heller ikke almindelig i handelen. Kunne man opstøve en enkelt flaske, hvilket var sjældent, var den dyr og netop sjælden. Barolo var kult. Lige i den grad. Det var opløftende, når det skete. Man følte sig privilegeret. Man drak Vinenes konge, kongernes vin. Det var i gamle dage. ”Gamle dage var ikke en skid gamle” (citat: Benny Andersen). Men cirka 25 år tilbage, skulle jeg tro. Mindst. I dag forholder det sig en del anderledes. Meget. Du kan i dag få Barolo mange steder. Der er blot et men!

Hvis du i dag finder en Barolo i et supermarked, hvilket er let, er det hvad man kunne kalde en lille Barolo. En Barolo fra en mindre og ukendt producent, som vel at mærke, har gjort hvad han/de kunne. Men et godt eksempel, på hvad det burde være, er det ikke. Den koster heller ikke så meget, hvilket alt andet lige, er dejligt, ikk’? - Næh, nej, sådan forholder det sig ikke.

Skal vi drikke Barolo, og det skal vi da heldigvis af og til, skal vi

Betale ”kassen”

Årgangen skal være bedst mulig

Producenten kendt, nærmest berømt

Vinen skal være drikkemoden

Temperaturen optimal (ca. 16 grader C.)

Hvis vinen skal drikkes til et måltid, skal dette være passende til vinens egenart og smag eller vice versa

Vinen må ikke fornylig have rejst.

Er dette opfyldt bliver det en dejlig oplevelse – og dyr!

Men i en nærliggende kælder hvor jeg har fået lov at opbevare et mindre antal flasker år ud og år ind, mens de modner, fandt jeg så lige en enkelt resterende flaske af ovennævnte

BAROLO 2004 - PODERE DELLA COLLINETTA

Barolo stammer fra distriktet Piemonte i Norditalien. 2004 var en meget fin årgang. Barolo er områdets førende vin. 100 % Nebbiolo. Nebbiolo er druens navn. Collinetta, navnet på producenten, er totalt ukendt på disse kanter og derfor ikke berømt eller lignende. Til gengæld var vinen fuldmoden. Farven smuk rød, på vej til murstensfarvet. Temperaturen perfekt 16 grader. Passede fortrinlig til dagens middag. Fuldendt balance, herligt smagende. Denne flaske havde ikke tabt noget af sin  frugt. Meget tilfredsstillende. Til gengæld havde den både tjære, tobak og tovværk, bare et lille strejf i baggrunden. Dejligt glas. 

Desværre var det den sidste af seks flasker.

Til gengæld venter andre producenters Baroloer i kælderen.

Verner

Tekniske problemer?

Schloss Johannisberg Rheingau

På billedet ser du Verner selv. Jo, det er ham, men for nogle år siden. Hvorfor skal vi lige se på ham? Det skal vi jo heller ikke partout, men som forfatter af denne blog + Verners Blog har han haft sine problemer, dog søg og du skal finde, bank på og du skal blive lukket ind! Det var et lille bibelcitat, i skrivende stund vides ikke hvor i den kloge bog det står!

De to nævnte blogs fungerede ikke længere, idet programmet Blogger ikke understøttede browseren mere, hvilket medførte, at det var stort set umuligt at meddele sig til den undrende offentlighed. Det kan samme offentlighed vist også være glade for, thi meget er de blevet forskånet for i mellemtiden. Ikke så lidt endda. Meget er blevet prøvet og undersøgt uden resultat. Indtil lige den anden dag (i forgårs), hvor det endelig lykkedes at se og forstå en meddelelse fra det oprindelige program Blogger, hvor man meddelte at Blogger var lukket, og hvis man havde problemer ved at benytte Goggle som browser når man bloggede, skulle man opgradere til Goggle Chrome. Det har jeg nu prøvet, og så skal vi  straks se, om det virker. Noget kunne tyde på det.

Så langt teknikken.

Schloss Johannisberg beliggende i hjertet af Rheingau er fra gammel tid vidt berømt som fyrstebolig, og blandt vindrikkere som hjemstedet for tysk Riesling i særklasse. Nu er jeg godt vidende om, at kendere fra branchen i disse år er meget utilfredse med de store gamle slotte i området, der siges at underperforme, menne . . . 

Skulle chancen byde sig for at drikke en flaske (eller) flere fra dette slot, kan jeg anbefale forsøget. Især måske de senthøstede prædikatsvine. Uhm!

Prøv det!

Verner