Albariño

Rias Baixas - Albariño

Galicien

Vindistriktet Rias Baixas. Tæt på Atlanterhavet

I dag hører vin lavet på druen Albariño til de bedste hvidvine i Spanien. Med sprød frugt, ferskenaroma og et meget højt syreniveau passer denne drue fint til havets frugter. Den berømte vinmand Miguel Torres mener, at Albariño i virkeligheden er identisk med Riesling, som skulle være ført til den Iberiske Halvø af tyske munke i det elvte århundrede.

Ser man isoleret på navnet, betyder Albariño: Øvre Rhin. Så måske er der noget om snakken.

Alba = Øvre

Riño = Rhin

Ergo har vi Øvre Rhin !

Dette er endnu ikke videnskabeligt bevist, men måske er der noget om snakken. Druen, og vinen man laver af den, minder i hvert fald om Riesling.

Det er ikke så mange udgaver af Albariño vi ser i Danmark, så derfor er det interessant, når vi endelig møder én.

Den dyrkes i Galicien i Spanien, tæt på Atlanten, i Rias Baixas, deraf måske det friske indtryk, samt det høje syreniveau.

Rias baixas, Albariño

Gotas de Mar 2014

Farven svagt gylden, ganske klar.
Bouquet ikke meget, men til stede.
Smag, frugtig, citrus og syre. Masser af syre.

Minder godt nok noget om Riesling. Passede fint til pocheret laks med blandede grøntsager i en fin lys sauce.
Positivt bekendtskab.

Verner

In Vino Veritas

Fra venstre mod højre ses de nedenfor omtalte:
LBV, Riesling, Campofiorin og Calvados Landonne

På dette tidspunkt af året er der i de europæiske vinlande ikke alverdens gang i tingene, i hvert fald med hensyn til planternes udvikling i vinmarkerne. Der er ikke meget at rejse derhen for lige pt. Det er vinter. Ikke meget at gøre for vinturister. Kun at drikke de rare sager.

Men, det kan vi lige så godt gøre hjemme.

Hvad skal vi så drikke, det er et spørgsmål, som tit dukker op, for det er vigtigt, at det bliver mere end antagelig, skulle jeg mene. Godt skal det være – og let drikkeligt. Det er forøvrigt også weekend.

I eftermiddagstimerne skal det gøre godt med et enkelt glas Portvin. Det er en fin ting her i senvinterens kolde, blæsende og grå dage, som i dag. Når talen falder på Portvin, er det værd at notere sig, de mange forskellige udgaver vi møder drikken i. Snydt bliver man ikke, hvis man holder sig til Vintage Port (årgangsportvin). Altså Portvin fra en enkelt årgang. De findes i forskellige udgaver.

Vintage Port – aftappes efter to år på fad, lagres på flaske.

LBV Late bottled vintage – aftappes efter fem år på fad

Colheita – aftappes efter syv år på fad.

- fortvivl ikke, der findes endnu flere varianter!

Barão de Vilar LBV 2010

Portugal

Mørk, fyldig, koncentreret, frugtig, espresso og chokolade.

Herligt glas.

Schweickardt

Riesling 2014 Feinherb

Rheinhessen – Tyskland

Meget dejlig tysk Riesling i udgaven Feinherb. En sådan Feinherb må indeholde 10 – 20 g sukker pr. liter, og vil for det meste fremtræde med en lille elegant restsødme, som tiltaler mange. Ligeså her. Denne Riesling er ikke en stor vin, men som svenskerne siger; snygg. Personligt importeret af en god ven, fås ikke i handlen. F.eks. til Forelle nach Müllerin Art.

Det er tysk Riesling.

Masi

Campofiorin 2012

Veneto – Italien

(Campofiorin: Blomstermarken). Dette er en Valpolicella Ripasso, dvs. gæret to omgange på Reciotto- eller Amarone-drueskaller, for at få en fyldigere og mere lagrings egnet vin. Denne er mørk, kraftig og elegant. Velegnet til en del kødretter. Vi vil drikke den i dag til rådyr-ragout. For et stykke tid siden var jeg så lykkelig at få en flaske valpolicella af en kær gammel veninde. Den nævnte flaske var ikke ripasso, men en overordentlig let og delikat vin. Det var overraskende.

Calvados Landonne

Hors D’age

Normandiet - Frankrig

Her er ikke tale om et vinøst produkt, men om æblebrændevin. Æbler lavet til Cider og derefter destilleret. I Normandiet og Bretagne, hvor man laver Calvados tales om anvendelse af op til 200 forskellige sorter æbler. Ikke småting. Ikke så mange drikker måske Calvados i dag i Danmark. De snyder sig selv! Mange Calva’er er elegante og fint smagende, et fortræffeligt alternativ til Cognac. Calvados findes naturligvis i mange udgaver, hvor de langtidslagrede virkelig rykker. Som nu f.eks. Hors D’age; lagret mere end seks år. Til sort kaffe og franske crepes. Oh, la, la.

Dejligt ikke? God weekend!

Verner

Vidunderlige Champagne

Perrier-Jouëts Vintage Champagne
Belle Epoque
Champagnen med verdens smukkeste flaske!
- Og vinen? Oh la la . . . 

Danskerne drikker Champagne til Nytår. En gammel floskel, men måske sand? Hvorfor det er sådan, kan man ikke vide. Måske er det prisen, når vi taler om Champagne, og altså ikke mousserende vin. Hvad er der i vejen med sidstnævnte? Ingenting. Den slags kan også være fortræffeligt. Men, ikke på højde med Champagne. For det meste slet ikke. Det er der mange vin-tekniske grunde til.

Hvad skal man sige her på falderebet til Nytårsaften, hvor der skønsmæssig vil blive drukket floder af Champagne i Danmark? Alt er sagt i forvejen den sidste uge eller to, hvor alverdens vineksperter har bedømt forskellige Champagner på tilbud. Men, det bliver lidt en-dimensionalt. Ikke sandt?

Foruden den dejlige vin, hvad Champagne ofte er, fortælles der sjældent om Champagnes utrolige, farvestrålende historie. Denne historie kan man læse om i en del værker, jeg selv har i et årti, når lejlighed gaves, studeret Tom Stevensons bog Champagne og mousserende vine - til årtusindskiftet.

Det sige sig selv, at en bog, der er så forholdsvis gammel, ikke længere er aktuel, i det mindste rent faktuelt mht. omtalen af de mange producenter af Champagne og mousserende vine. Derimod er beskrivelsen af distriktets historie, og de førende 10 – 12 producenter helt up to date, efter hvad jeg selv kan bedømme. Især er distriktets historie fascinerende. Og med denne historie in mente skal man drikke den herlige vin. Synes jeg.

Hvis du drikker en vidunderlig flaske Champagne med en særlig dejlig kvinde hhv. mand, skal du bare glemme ovenstående, nyde situationen og hvad deraf følger.

Ikke sandt?

Verner

Herfra ønskes glædeligt nytår- til alle derude!

En rigtig glædelig jul derude

En jul, som på billedet bliver det med garanti ikke! Mindre kan måske også gøre det. Men barndommens jul med masser af sne og kulde, sneboldskampe, leg i sneen osv. er måske forbi, klodens tiltagende opvarmning in mente. Dog er der måske lys i mørket, og denne gang er lyset i tunnelen ikke fra et modkørende tog, men de mange ny tiltag, som blev resultatet af klimakonferencen for nylig i Paris. Eller hur? Vi er mange, der håber i denne stund. Den verden vi kender, vores verden, skulle gerne blive et godt sted for vor generations børn og børnebørn. Vi skylder dem at sørge for det!

Rigtig glædelig jul og godt nytår fra 

Verner 

Piesporter Goldtröpfchen 2013

I generationer har Mosel været et oplagt feriemål for danskere. Masser af busrejser er gået fra Danmark til Mosel, mest for det særprægede og meget smukke landskabs skyld. Og når man så ovenikøbet kunne drikke den herlige friske vin, som er Mosels speciale, de milde, frugtige og herligt smagende hvidvine, først og fremmest på Riesling. Og et af stederne langs den smukke flod, i Piesport, møder man en af de fineste vine langs floden. De bedste kvaliteter i Tyskland kaldes Grosse Lage (svarer vel sagtens til Grand Cru). Må endelig ikke forveksles med Grosslage. Piesport har i hvert fald to Grosse Lage; Domherr og Goldtröpfchen.

Hain familien kan se tilbage på traditionel vinfremstilling siden det 17. århundrede. Vingården Kurt Hain har deres vinmarker beliggende de bedste steder i Piesport – “Piesporter Goldtröpfchen” og “Piesporter Canon”. På de stejle skifer skråninger producerer Gernot Hain klassiske Riesling vine på et højt niveau. Piesport er som skabt til vindyrkning. De stejle skråninger åbner i form af et amfiteater mod syd. Det milde klima giver super fine betingelser for stor Riesling.

Ved Piesport

Hain

Piesporter Goldtröpfchen 2013

Klar, Bleggylden hvidvin. Ung vin, ikke meget duftende endnu. Forførende smag af den fineste frugt. Delikat balance mellem syre og en smule restsukker. Den fineste og lækreste Riesling, som man kan tænke sig. Overmåde lækker og indtagende, næsten synd, at drikke sådan en vin til noget som helst. Skal bare nydes, som det herlige glas, der her er tale om. Endnu ingen smagsnoter af petroleum, som aficionados elsker, og som er pikant. Det skal nok komme, fik den lov at ældes.

Det er stor vin. Det er Riesling. Tysk Riesling.

Verner

Chateau Naudin-Larchey 2011

Chateau Naudin-Larchey

Pessac-Leognan

2011

Chateau Naudin-Larchey se situe sur de belles croupes graveleuses près du bourg de Martillac, dans le voisinage immédiat des Grand Crus Classés de Pessac-Leognan.

Ikke sandt? Ganske klart!

Slottet Naudin-Larchey er en værdig repræsentant for appellationen Pessac-Leognan. Vinen er bemærkelsesværdig afbalanceret. Perfekt kombination af koncentration, struktur, finesse og rundhed. Smuk og klassicistisk Bordeaux vin.

Et rigtigt godt glas rødvin.

Men!

Det er naturligvis for tidligt at drikke en klassificeret rødvin fra Bordeaux årgang 2011.

Selvfølgelig.

Jeg vil gemme de eksemplarer, jeg har liggende i hvert fald et par år endnu. Her til aften var den flaske, der blev drukket blevet dekanteret 2 timer og derefter kølet en halv time i køleskab. Det gjorde underværker for den skønne. Vinen altså. Ja.

Inden for vindrikning har der i mange år eksisteret to opfattelser.

I Frankrig dekanterer man ikke, der trækkes op og man drikker.

I Storbritannien dekanterer man vinen, om den skønsmæssig ikke skulle være drikkemoden.

Måske forholder det sig stadig sådan, thi jeg har desværre ikke haft mulighed for at diskutere det med dem på det seneste.

Men ovennævnte eksemplar havde haft godt af dekantering. Dét kan jeg stå inde for.

Ydermere blev denne herlige sag drukket til stegt lammelever med gemyse og en herlig sauce.

Endelig er vi derhenne, hvor den evige diskussion om hvidvin eller rødvin bliver uinteressant. Vinen er så dejlig, at diskussionen fortaber sig. Det er simpelthen et dejligt glas vin.

Men forøvrigt - til stegt lever: Rød! 

Verner

Af en vindrikkers bekymringer

Alsace 2015

Enhver kan jo sige sig selv, at på dette tidspunkt (oktober 2015) har ingen smagt resultatet af vinhøsten 2015 i Alsace endnu. Således heller ikke jeg, naturligvis. Men efterhånden dukker forudsigelser, skriverier op, om dette vigtige emne. Vigtigt for passionerede vindrikkere, som holder af fransk vin, og deriblandt vinene fra Alsace. Min alder betinger, at hovedinteressen er og altid har været fransk vin, som før i tiden dominerede det danske vinmarked. Sådan er det ikke mere. Beklageligvis findes der en hel del mindre franske vindistrikter, hvis vine vi ikke ser mere her til lands, men vi må rejse til Frankrig for at møde dem, til den herlige mad, der også fremstilles samme sted: i vindistrikterne.

Et af disse relativt mindre vindistrikter er Alsace. Vinene fra Alsace er heldigvis ikke forsvundet fra de danske hylder. Disse vine er yndede af danskere, der drikker vin. Hovedindtrykket er relativt tørre vine, syrerige, i hvert fald Riesling, og med et lidt højere alkoholindhold, end deres tyske pendanter. Velegnede til mad.

Her kommer vi til sagen.

Alsace havde i 2015 en meget varm sommer. For varm til at fremstille vinene, som man plejer - for de flestes vedkommende. Det var meget varmt. Druernes sukkerindhold blev større end i en normal sommer. Og når det sker, bliver resultatet vin med højere alkoholindhold og større restsødme. Helt ulig, hvad man plejer at møde. Foruden den høje temperatur, var der tørt. Dvs. så godt som ingen svampeangreb i vinmarkerne. Således bliver der også væsentligt færre søde vine lavet på Botrytis ramte druer.

Et atypisk vinår i Alsace.

Jeg har ikke spurgt vinproducenten om
tilladelse til at bruge billedet,
men i hvert fald får han gratis reklame.
Jeg tror han er kvalitetsproducent!

Nu melder spørgsmålet sig, om 2015 i Alsace er et enkelt år, eller det er fremtiden? Meget varme, tørre somrer, der ændrer vinene? Desværre – det ser sådan ud!

Langsomt vil vinenes duft- og smagsmæssige profil ændre sig. Uden tvivl.

Når dette så er sagt, er det en fornøjelse at gæste Alsace. En drøm af et ferieområde, med mange store oplevelser. Foruden vinen altså!

Verner