fredag den 13. februar 2009

Wegeler

Anja Wegeler-Drieseberg
Ægtemanden Tom
- og lille Julius






Rüdesheimer Berg Rottland spätlese 2006
Ung Spätlese fra Wegeler. Rüdesheim-terroir går her op i højere enhed med eksotisk frugt til et cremet vidunder af stor skønhed. Til meditation - undtagelsesvis til at dele!
- Og kun hvis man har rigtig gode venner!
Jeg delte med fruen!
Vi var enige om, at denne vin var formidabel!
Berg Rottland er den ene af tre berømte vinmarker, der hedder Berg til fornavn, beliggende på stribe, lige vest for Rüdesheim, kendt af mange danske turister. Det er Berg Rottland, Berg Roseneck og Berg Schlossberg. Alle tre Erstes Gewächs (hvilket kan oversættes til det franske Premier Cru). Hvilken der er bedst, skal jeg ikke selv kunne sige, men denne; En drøm. Alle tre Riesling, naturligvis, det er, hvad de dyrker i Rheingau, der, når det er bedst, er second to none.
Wegeler laver herlige vine. Det er også dette firma, der producerer den berømte Geheimrat "J".
Ved at køre af vejen helt nede ved Rhinen, fra Rüdesheim til Assmannshausen, får man den store oplevelse, at se de vældige arealer beplantet med alletiders førsteklasses Riesling-vinstokke, på den mægtige skråning, som Rheingau i virkeligheden udgør.

Verner

Ingen kommentarer:

Send en kommentar