Müller-thurgau

Den usædvanligt smukke Bodensee!

Tysk vin !

Dette lille, blog-indlæg skyldes inspiration fra Fru Jytte Flamsholt (Politiken). Ikke at det faktisk er nødvendigt, for hendes artikel handler om Bodensee, en rejseartikel. Her drejer det sig ikke om rejsestof i den forstand. I øvrigt er det heller ikke tilladt at kopiere eller låne, i hvert fald i sin helhed. Det undlader jeg så. Men i den med rette begejstrede artikel om Bodensee, hvor du forøvrigt skulle rejse hen, bo, køre rundt om på cykel, som jeg har gjort, nævnes også vinproduktionen på den tyske side af søen. Du får aldrig et bedre råd! Man dyrker her (ved Bodensee) bl.a. Müller-thurgau, der sædvanligvis giver tilfredsstillende vine, ikke mere, men her i det lille tyske vindistrikt ved Bodensee, yder druen sit absolut bedste.

Müller-thurgau druer

Ditto - på flaske!

Nu er der i sagens natur ingen tyske vine, der kommer på højde med Riesling. Ingen. Men grunden til at Müller-thurgau her yder sit bedste er, at den har fundet en mineralrig jordbund, som gør en hel del for druen. Og vupti, vi har et særdeles godt glas vin. Hvis man så en solbeskinnet dag ved Bodensee sidder på en lille restaurant på den tyske side af søen og spiser Bodensee Felchen, en fisk, der minder lidt om Forelle, men ikke er det, og drikker et glas Müller-thurgau til, bliver det en dejlig dag. En dejlig dag ved Bodensee!

Bodensee Felchen. Kræs!

Verner 

Messerschmidt

Morten Messerschmidt og Dot Wessman

Lige før EP-valget var der i går i Den Levende (Politiken) en større artikel om og med politikeren Morten Messerschmidt. Så langt så godt. Men dette er ikke en blog, der beskæftiger sig med politik. Slet ikke. Det er en vinblog. Det kommer vi tilbage til, snarest. Undervejs i artiklen kommer man viden omkring, hvordan den store politiske stjerne bor, hvor han opholder sig etc., etc.

Morten Messerschmidt er foruden politiker også vin-drikker og samler, og har i den lille bolig bag Bakkens Hvile, som hans kæreste Dot Wessman ejer, indrettet en lille vinkælder.

Morten Messerschmidt:

”Jeg har altid godt kunne lide vine, men nærmest over night kom min interesse for de franske. Pludselig kunne jeg fornemme raffinementet og storheden i de franske. Jeg tror, det er en kombination af kompleksitet, historie, smag, gastronomi og det, at vin i Frankrig er kultur. Det interesserer mig.”

Det er næsten som at høre sig selv. Helt ærligt! Dog, må det retfærdigvis siges, at der findes et par undtagelser, som f.eks. Rheingau i Tyskland, plus et par andre steder. Men alligevel. Det er et godt udsagn fra Hr. Messerschmidt.

Undervejs skænker han et glas eller to for journalisten, deriblandt Domaine Martilhac, Cahors. Den mand har smag, det må man lade ham, om end man ikke er fuldstændig på linie med ham politisk.   

Verner 

Vinland

Columbus skibe og statue af Columbus
- Jeg mener at have set den i Lissabons Havn!

Nu her, mere end 500 år efter at Christoffer Columbus’ flagskib, Santa Maria, sank i Caribien, mener amerikanske arkæologer at have fundet vraget. (Berlingske tidende d.d.).

Vi har alle sammen lært i skolen, at det var Columbus, der opdagede Amerika, dog i den tro, at det var Indien, han var ankommet til. Det var en meget stor bedrift, denne opdagelsesrejse. Tilbage i Europa kunne man dårligt tro andet, end Columbus var den første.

Men opdagede han så Amerika, som det første menneske? Nej, det gjorde han ikke. Det har videnskabelig evidens.

Eskimoer og indianere

Amerika var beboet af både eskimoer og indianere fra Asien, længe før Columbus ankom, derom kan ikke herske tvivl. Ret længe før. De var kommet fra Asien sandsynligvis via Aleuterne eller nordligere. Dette har i sagens natur også videnskabelig evidens.

Vikingernes sandsynlige rute til Vinland (Amerika) 

Vikinger

Amerika blev »opdaget« af vikingen Bjarke Herlufsøn omkring år 985. Han opdelte landet i fire dele med navnene Markland, Vinland, Tundra og Helluland. Leif den Lykkelige var den første til at overvintre i Markland omkring år 1000. Nu havde de gæve vikinger heller ikke særligt langt, de kom via Island og Grønland. Det er evident.

Kineserne

Kineserne mener at de ”opdagede” Amerika iflg. et oldgammelt kort tegnet i det 16. år af Kejser Yongles regeringsperiode, svarende til 1418, altså før Columbus. Sådan historie kan være sand, eller et falsum, en historie, der dukker op nu hvor Østens sønner begynder at gøre sig gældende rundt omkring. Hvem ved? Denne historie kan ikke verificeres!

Vinland

Der hvor disse forskellige udsagn om Amerikas ”opdagelse” bliver interessant på en vinblog er, at vikingerne kaldte de steder de landede for Vinland, Markland og Helluland. Vinland, fordi vikingerne skulle have fundet et område med masser af vinplanter. Det er der senere rejst tvivl om. Naturligvis. Det kan ikke passe, siger videnskabsfolk, vinen vokser langt sydligere. Ordet vinland har også andre betydninger siger de, det kan ikke passe. Det kan ikke verificeres!

Muscadine Grape - Achilles Vitis Rotundifolia.
Drueklasen er noget anderledes, end den vi kender; Vitis Vinifera

Men fandt vikingerne alligevel vin, må det have været sorter indfødt i Amerika, som f.eks. Vitis Labrusca eller Vitis Rotundifolia.

Vin fremstillet på disse amerikansk indfødte sorter smager iflg. kyndige, som det rene rævepis. Ubrugelige til god vinfremstilling. Jeg selv har smagt en hybrid krydset med europæiske sorter. Den var ganske pæn og velsmagende. Men de to nævnte sorter kan ikke stå alene. Enhver her i Europa ved, at det kun er de indfødte sorter på Vitis Vinifera (vinbæreren), der duer. Vitis Vinifera Indfødt i Lille-Asien og Europa, altså! Sådan stort set. Og lige dette punkt er evident.

Synd nok for Columbus. Han opdagede ikke Amerika, på trods af sin store bedrift. Men, skulle vi ikke ovenpå alt dette tage os et godt glas vin og sende Columbus en venlig tanke - trods alt?

Jo, lad os det!

Verner

Maranges

Clos de la Boutière 2011

Maranges Ier Cru

Vieilles Vignes

Domaine Edmond Monnot & Fils

Jeg bliver indledningsvis nødt til at indrømme, at jeg ikke ved,hvad Boutière betyder. Det er navnet på vinmarken; omgivet af en stenmur, nemlig Clos!

Men ellers er det en rødvin, Premier Cru, fra kommunen Maranges i det sydlige Bourgogne. De fleste passionerede vindrikkere er fortryllet af Bourgogne, blot forholder det sig sådan, at man med en Bourgogne både kan opleve det helt sublime og den helt store skuffelse. Og så er der det med opdeling af markerne og de mange navne. Det er et endeløst studie. Men sjovt og interessant.

Når det er en Ier Cru, er vi dog nået et stykke vej, skulle jeg mene. Altså opad i hierarkiet. Men samtidig er der det ved bemeldte flaske, at vinen er relativt ung. Som producenten gør opmærksom på, smager vinen af hindbær, ribs og brombær. Nu skal man også tænke på, at så ung en vin i løbet af nogle år vil vinde i kompleksitet, fylde og smag. Det vil vise sig, om det skulle holde stik.

Farve: Dyb (i hvert fald for Pinot Noir)

Bouquet: Let, typisk kirsebær

Smag: Ribs og kirsebær især, og en bitte smule staldlugt.

Vinen er produceret fra gamle vinstokke: Vieilles Vignes!

Ganske pæn Pinot Noir (druens navn). I en blindsmagning ville jeg gætte på en Lieu dit (navngiven mark). Men her er altså tale om en Ier Cru, som er et kvalitetstrin over.

Jeg tror, jeg gemmer de øvrige flasker et par år, for at se hvad der sker. Producentens oplysninger om at vinen er holdbar ti år, ville jeg ikke stole for meget på.

Denne flaske Bourgogne Ier Cru blev indtaget til højrebsbøffer med garniture. Det var rigtig dejligt!

Verner

Fodbold kan føre til mange ting . . .

Har man i mange år fulgt Sir Alex Ferguson i tv og presse, handlede det om fodbold og Manchester United, som han i en lang årrække har været boss for (chefmanager). En ansvarsfuld stilling, som har krævet sin mand. Men, der har åbenbart også været tid til andet end den kære runde bold!

I Ekstrabladet, og senere også andre medier, har der de seneste dage været en interessant artikel om Ferguson, der i næste måned sætter 5000 flasker vin til salg på tre forskellige auktioner alle forestået af Christie’s.

Vinene sælges i Hongkong, London og dels på nettet. Vinene forventes at indbringe 30 mill. kr.

Fergusons samling blev grundlagt allerede i hans yngre år, hvor han rejste en del i Frankrig. 

Tilbage bliver 800 flasker hjemme i privaten.

Der skulle være mange ret så interessante flasker mellem dem, som bortauktioneres, deribland er Domaine de la Romanée Conti 1999 og Petrus 2000. Ferguson gør gældende, at salget beror på hans ønske om, at også andre skal få mulighed for at nyde disse vine.

Det er ikke specificeret i artiklen hvilken vin fra Domaine de la Romanée Conti, der er tale om. Velsagtens ikke toppen, som er selve Romanée Conti (Grand Cru mark). Denne vin er sagnomspunden, ældre vinentusiaster og vinskribenter, taler og skriver endnu om årgangene fra før Anden Verdenskrig, som skulle have været om muligt endnu bedre, end vinene samme mark i vore dage. Det siger ellers ikke så lidt. Påstanden kan sandsynligvis ikke mere verificeres. 

Verner

Det er ikke alt guld, der glimter!

Indrømmet. En vindrikkers tilværelse er ikke altid nem. Opmærksomt følges de mange vinartikler, anmeldelser, bøger og omtaler, og vidste man ikke bedre, hvad man heldigvis gør, he, he, kunne man godt tro, at hjælpen var nær. Au contraire. De mange skribenter, hhv. anmeldere, kan jo ikke omtale meget andet, end hvad der bliver fremsendt af prøvemateriale, eller prøveflasker til bedømmelse. Det er ikke disse meget kompetente vinanmeldere, man skal klage over. Det er sortimentet, det sortiment, der skal bedømmes.

Man må også medgive, at der er en del velkvalificerede ting imellem, men for den almindelige forbruger bliver netop disse vine alt for dyre. Desværre, for det er her kvaliteten gemmer sig.

Lorry (dansk tv-station) glimrer også med diverse tilbud, selvfølgelig af vekslende kvalitet, ligesom de førnævnte! Sic! Hvad skal man snart stille op? Svaret er, at frekventere en rigtig vinhandel og betale prisen. Det er sådan virkeligheden er for kvalitetsvin.

Men Lorry så?

Fornylig var der et tilbud på Bourgogne; rød og hvid. Og til aften smagte jeg den hvide. Som er

2012

Hautes Côtes de Beaune

Blanc

Domaine Edmond Monnot & fils

God landlig type. Ingen Lieu dit (navngivet mark), Pr. Cru eller grand Cru. Ordinær vin altså.

Klar gylden farve.

Ingen særligt fremtrædende bouquet.

Pæn, tør, fyldig Chardonnay, heldigvis ikke fadlagret, smagende af druen.

Lige til at drikke. Hurtig glemt!

Men Ok, det var et forsøg. Man kan håbe at Domainets røde vin fra Maranges (kommunens navn) er bedre. Den burde være det, da der her er tale om en Premier Cru.

Skal aftenen reddes af en Calva eller Gl. Dansk? Skal den? Det skal vise sig!

Verner

Pitstop

Mastekranen på Holmen i Kbh.'s Havn

I et fantastisk solskinsvejr, der iflg. meteorologer slutter i dag, for denne gang, er det ikke til at sidde indendørs, så hvad er mere naturligt end at gå en lang tur. Som sagt så gjort.

Jeg foretrak en gåtur i Kbh.’s Havn pga. havnens egenart og særpræg og skiftende lys og temperatur alt efter vejret. I dag ingen problemer.

Så det blev en fin tur helt fra Østerport Station til Langelinie, langs havnen forbi den tidligere Langlinie-Pavillon og helt ind til Skuespilhuset langsomt slentrende i solen.

Pitstop.

Her skulle jeg have et glas hvidvin, mens der var dømt afslapning. En særdeles flink ung tjener i Skuespilhuset stillede mig over for valget mellem Sancerre og Chablis. Jeg valgte Chablis.

Skuespilhuset

I øvrigt. Hvad er det man bør drikke i sådan et fantastisk vejr med solskin overalt? Her i foråret? Det er netop lyse vine. Lad dog de gumpetunge, alkoholrige, fede rødvine være, drik de lyse vine nu, hvor det er forår. Hvidvin, rosé og mousserende vine. Godt afkølede. Det er alletiders. Det løfter sindet på sådan en dag.

Dette glas Chablis var meget karakteristisk. En ung Chablis, stålsat med et grønt skær og kølig frugt med aroma af blomster, citrus og lidt mineral, som f.eks. kalk eller flint. Lige efter bogen og meget, meget dejlig. Drukket ude i solen siddende på bolværket!

Det er forår. Det er hvidvin. Det er Chablis!

 

Chablis

Du vil hellere drikke andre hvidvine end Chablis?

Verners forbrugervejledning:

Hvid Bourgogne

Crémant de Bourgogne

Sancerre

Tør Riesling d’Alsace

Tør Riesling Rheingau

Tør Riesling Østrig

Grüner Veltliner Østrig

Silvaner Spätlese trocken fra Franken

Albarinõ Rias Baixas Spanien

I virkeligheden skal blot vælges en virkelig god kvalitetsvin - så bliver navnet underordnet!

Verner