Vin skal være let at drikke II

I forbindelse med forrige indlæg på denne blog Vin skal være let at drikke, skal jeg anbefale Alsace vin. Også fordi et for mig ukendt menneske havde sørget for en personlig invitation til mig til madmessen i Roskilde; Madens Skueplads. Invitationen kom fra Vinene fra Alsace. Besøg deres hjemmeside www.vinsalsace.com/da/

Det efterfølgende er ikke en fuldstændig indførelse i Alsace vin. Så langt fra. Det ville kræve en hel roman. Til det brug bør man læse Søren Franks mesterlige bog Vinene fra Alsace.

Her får Domaine Sipp-Mack gratis reklame

Men alle vindrikkere, kyndige som ukyndige, kan have stor glæde af de herlige flasker fra Alsace. De er nemt drikkelige (for det meste), velsmagende og herlige tørstslukkere. Langt de fleste kommer til at holde af de aromatiske hvidvine plus en enkelt rød; Pinot Noir.

Den kampagne, der for øjeblikket kører i Danmark, den danske mand bør skrue sit spiritus forbrug ned til 14 genstande om ugen, ville ikke have en chance under et ophold i Alsace. Så travlt får man med at smage henholdsvis drikke regionens dejlige vine. Hold da helt op.

I øvrigt går vinene strålende til regionens køkken, med mange bonderetter, der nu er blevet mondæne, som f.eks. Choucroute Alsacienne (Saurkraut). Prøv med Riesling til denne ret!

Regionen Alsace er desforuden et sandt turistparadis. Der er besættende smukt og pittoresk. Mange små vinbyer med bindingsværk, idylliske vinmarker, gamle borge og klostre. Et slaraffenland. Og ikke at forglemme; kirken i Alsaces sydlige ende Ronchamp tegnet af Corbusier. En stor oplevelse at se denne gigantiske paddehat af en kirke nærmest skyde op af jorden.

Men først og fremmest vinen. Vinen. Man kan ikke andet end at holde af disse Alsace vine.

Vin skal være let at drikke. Det skal den da, ellers er der jo ingen mening med galskaben. Vel?

Ronchamp. Den gigantiske paddehat af en kirke.  

Verner

Vin skal være let at drikke I

Det er, hvad sagen går ud på: Vin skal være let at drikke! Med al klædelig beskedenhed har jeg selv advokeret for lettere, venligere og rarere vine, på denne blog, mange gange. Derfor bliver man naturligvis opløftet når en kendt redaktør, vinskribent og ditto smager, fremkommer med nedenstående udtalelse (Berlingske tidende 6. oktober 2014).

Søren Frank:

”Jo mere rødvin, jeg smager og drikker, jo mere træt bliver jeg af sorte, tunge vine med overmoden overekstraheret frugt, tons af egetræ og et hedvinsagtigt alkoholniveau. Vin er til for at blive drukket og skal således også være let at drikke.”

Citatet stammer fra ugens vinanmeldelse. De fleste vine indgivet til vinanmeldelse i diverse dagblade, magasinet etc., befinder sig typisk i dagligvare segmentet, dvs. ikke alt for dyre. Hvis jeg skal sige det, er der tit ikke meget at komme efter kvalitetsmæssigt. De fleste af vinene er røde og Søren Franks beskrivelse passer på mange af dem, desværre. Vindrikkeren, forbrugeren, må selv ud for at finde passende vine, som er til at holde ud at drikke. Gode, sunde og velsmagende vine, med et ikke alt for højt alkoholdniveau.

I samme anmeldelse kommer Søren Frank også ind på chilenske vine, som efter hans opfattelse stort set alle sammen smager som Ribena, uanset druesorten!

Søren Frank ved nok hvad han taler om!

Desuden er det danske vinmarked oversvømmet af rødvine. Vin skal drikkes til mad, for det meste, og mange forbrugere er åbenbart af den mening, at man da skal drikke rødvin til maden. De er blevet misguidet. Der er masser af hvidvine, som passer bedre til dagens ret, eller hvad vinen nu skal drikkes til. Bedre altså!

Der er (heldigvis) en vej frem. Man må forsøge sig også her, så finder man efterhånden noget rimeligt, og får en masse dejlig erfaring som vindrikker og vinnyder.

På med handsken!

En glad vindrikker!

Verner

Toppen af Chianti

Vinhandlen Brdr. D har efterhånden forlagt sine smagninger fra Frederiksberg til afdelingen på Østerbro i København af pladshensyn. Glimrende idé, men rejselængden fra hjemmebasen nu til Østerbro er kendeligt forlænget.

Men - torsdag aften i indeværende uge kunne man hos Brdr. D smage toppen af Chianti, nemlig vine fra Rocca di Castagnoli.

Tilstede var en italiensk dame fra Castagnoli, charmerende, veltalende (på engelsk) og naturligvis meget vidende om sit firmas produkter.

Rocca di Castagnoli producerer Chianti, Chianti Classico og vine udelukkende på Cabernet Sauvignon, og nogle med mere eller mindre Cabernet tilsætning. Der smagtes 10 vine. De mest originale er Chianti og Chianti Classico lavet på lokale druesorter (hoveddruen er Sangiovese), som virkelig udtrykker stedets terroir. Her er for så vidt intet nyt. De kvalitetsmæssigt bedste var vine udelukkende på Cabernet, men de ligner så mange andre internationale vine. Til gengæld her med tårnhøj kvalitet. En fornøjelse var det at smage vine fra markerne Stielle og Buriano. 

Til sidst efter alle de røde smagtes en Vin Santo fra 2001, sød dessertvin og pragtfuld smagende. Vinen havde blandt meget andet tydelige smagsnoter af valnød!

Verner

Vinene fra Alsace

Inviteret af Vinene fra Alsace besøgte jeg tirsdag (i går) fødevaremessen Madens Skueplads på Roskilde Dyrskueplads. Anledningen var to små faglige seminarer financieret af Vinene fra Alsace og Madens Skueplads. Netværket mad+medier stod bag idé og tilrettelæggelse. Mad+mediers to stiftere Marie Sainabou Jeng og Rasmus Holmgård var til stede og deltog som talere ved de to særdeles interessante seminarer.

  

Ultrakort om de to seminarer

Seminar1

Terroir og storytelling

Hvor går grænsen mellem storytelling og det sansede udtryk?

Seminar 2

Terroirformidling – Sådan taler vi om oprindelse

Hvad bidrager det med til varens kvalitet, at den er et kendt brand, mv.?

Det forholder sig altid sådan med forelæsninger hhv. foredrag, at talerne ikke har tid nok. Det er meget svært at afgrænse sit emne, hvor gerne man end vil. Det opleves tit. Således også her. Men det gør ikke så meget, så længe emnerne er så interessante, som tilfældet var. Mad og vin!

Undervejs i seminar 1 var der smagning af lammekød fra tre forskellige steder, hvor man kunne afgøre med sig selv og hinanden, om der virkelig var et præg af terroir på de tre typer lam. Det var svært registrerbart, ville jeg sige.

Ganske kort efter kom så smagning af tre Alsace Grand Cru vine. Der var tale om meget store vine.

1. Domaine Ostertag Riesling Grand Cru Muenchberg 2012

2. Domaine Weinbach Riesling Grand Cru Schlossberg 2012

3. Albert Boxler Riesling Grand Cru Brand 2012

Her var der tydelig forskel på terroir. Beskrivelsen af de tre vines duft og smag under indflydelse af terroir, som beskrevet på et medfølgende print, er mesterlig. Super. Så tæt på kommer man kun, med fuldstændig 100 pct. kendskab til marker og terroir, og beskrivelserne må være lavet hos producenterne selv. Vine tæt på det fuldkomne. 

Faktisk kan man købe en Alsace Grand Cru i den almindelige detailhandel til lidt under 100 kr. De er sjældent værd at samle på. De tre her nævnte vine er betydeligt meget dyrere for forbrugeren og med rette. Store vine. Det var en fornøjelse.

Undervejs i seminar 2 var der kaffe og kringle. Her skulle man ikke afgøre terroir eller tale om det. Ren fortæring.

Verner.

På vinothek i Wien

Det er ikke et billede af vinotheket, der her omtales
Men lige så pænt!

Når man er i hovedstaden i et vinland (Wien), må man besøge et vinothek for ligesom at smage lidt på standarden. Ovenikøbet lå der ganske tæt på vores hotel et vinothek beliggende på Laurenzerberg 1. Det var et fint lille sted, forholdsvis nyåbnet. Den flinke vinmand Hr. Roland Wiederer var i fuld gang med at opbygge en forretning. Foruden de virkeligt gode vine han satser på, og der var en del, kunne man også spise små udsøgte retter, fremstillet af ham selv og hans hustru. Vi var der et par gange, den sidste for at købe et par flasker med hjem. Man kan ikke bringe sådanne flasker med som håndbagage i en moderne lufthavn, det er ganske forbudt. Men ved hjælp af en særlig flaskebeholder til at lægge i kufferten, går det alligevel.

Den første gang vi besøgte ham, skulle jeg blindsmage et par vine, syntes han. Det var to rødvine. Hvilken er Pinot Noir og hvilken Skt. Laurent, spurgte han. Nu skal det siges, at det er noget af det sværeste at blindsmage vin. Man kan komme rigtig galt af sted. I forvejen havde man jo også indtaget et par glas et andet sted. Jeg smagte, vurderede lidt og valgte den mest fyldige, som værende Pinot Noir. 

Jeg skulle have været klogere. Meget klogere. Det burde jeg. Bagefter kan man godt se hvad man skulle have valgt. Men Hr. Wiederer var høflig og smilende. 

Senere smagte jeg tre prøver på Grüner Veltliner. Herlige glas fra en topproducent, lige som de to røde, der lige var smagt.

Besøg vinbaren hvis du kommer du til Wien!

Vinothek w-einkehr

Weinhandel & Weinbar

Roland Wiederer

Laurenzerberg 1

1010 Wien 

Austria

www.w-einkehr.at - Hjemmesiden er under opbygning, skulle snart blive færdig.

Ikke langt fra, ligger blandt mange andre seværdigheder;
  Stephansdom

 Verner

Ich muss wieder einmal im Grinzing sein

Grinzing ved aftenstide

En fast bestandel ved selskabsrejser til verdensbyen Wien er et besøg i Grinzing. Det er så gemütlich. Ja, det er præcist, hvad det er. Jeg selv er lige kommet hjem fra endnu et besøg i Wien. Stor succes også denne gang. Du skal ikke sidde og rynke på næsen nu. For hvem har ikke lyst til et par timer eller tre i Grinzing, sammen med et selskab, der bliver mere og mere animeret? Det er sjovt.

Grinzing ligger i udkanten af Wien. Den er en lille landsby, hvor en del af husene udskænker Heurigen; den unge vin fra i år eller seneste høst. En vin, der altså lige er blevet klar, så den kan drikkes. Den udskænkes glasvis. Altså befinder vi os i et mindre vindistrikt, hvor de lokale sorter dyrkes til brug som Heurigen. Sandsynligvis hedder de noget i retning af Rotgipler, Zirfandler etc. Det giver ikke store vine. Der dyrkes også mere seriøs vin til flaskeudskænkning, f.eks. Riesling og Grüner Veltliner. De kan altså godt.

Men attraktionen er opholdet i de små stuer med udskænkningen af den ny vin, samtidig med at man bliver underholdt af musikere og sangere, der foredrager wienermusik, wienersange og operette. Det er så Gemütlich. Dejlig afslapning. Om sommeren sidder man selbstverständlich ude i gårhaven.

Ved et besøg et par dage senere i Gumpoldskirchen, også en lille vinby, talte jeg med en østrigsk dame, som gjorde gældende, at man måtte altså tage til Siewering - en tredje by; Dér var smukt. Jawohl!

Efter nogle timer med sang, musik og vin er det herligt at blive kørt hjem igen i bus. Ellers går der sporvogn ud til Grinzing fra Wien, og man kan også tage en taxa. 

Et besøg i Grinzing må du prøve, når du kommer til Wien. Ganz sicher.

I gårhaven - mørket falder på.

http://www.youtube.com/watch?v=64-IbA5gGyc

 Verner

Terrassevin?

Der er som altid et utal af klaser på denne ene plante!
Vi taler altså om én plante!

Lige i dag ser det ud til, at sommeren går på hæld. Men lur mig, om ikke den kommer op igen lige så dejlig solrig og varm, som de mange sommerdage i år. Det gør den sikkert. I hvert fald, da jeg gik en længere tur i eftermiddags med vindjakke på, måtte jeg tage den over armen. Vi er nu næsten i midten af august, vinen på min terrasse modner, den farves mørk. Det kan godt se ud til, at det er tidligere i år. Hvis det er korrekt, kan det måske skyldes den ekstraordinært lange, varme sommer, vi har haft.

Nu er det ikke vin til produktion. Jeg ved ikke engang, hvad det er bortset fra en rød drue. Sikkert af slægten Vitis. Der findes henved 40 sorter af Vitis, alle indfødte i de tempererede zoner. Den vigtigste af Vitis-sorterne er Vitis Vinifera (Vinbæreren), som er den eneste sort, der dyrkes kommercielt. Til gengæld findes der et utal varianter af Vinifera. Efterhånden er jeg derhenne at måtte indrømme, at disse faktuelle oplysninger er af gammel dato, så hvem ved om de stadig holder?

Nå, vin bliver der ikke produceret af druerne på terrassen. det ligger helt fast. Der er også alt for lidt.

Men ellers ligner det forholdene i mange rigtige vindistrikter, hvor klodens tiltagende opvarmning sørger for tidligere og tidligere høsttidspunkt. Og desværre også for vanskeligere dyrkningsforhold, for ikke at tale om høsten, der visse steder finder sted om natten, hvor druerne straks kommer på køl i store lastbiler, før de køres til vineriet.

Du ville hellere høre om indtagelsen af en rigtig stjernevin, ikke sandt? Det er også sjovere. Men en sådan drikkes hhv. smages ikke hver dag, trods alt. I mellemtiden, mellem de dyre flasker, glædes man over at vinen modner. Vinen modner langt derude mod syd, og når høsten er overstået, kan vi få de første rapporter om den ny vins lyksaligheder, om chancen for en ny stor årgang med herlige eksemplarer, der kan skærpe vores interesse for det kære gamle emne. 

Verner