Elming på besøg i Champagne

Her kommer Tour-feltet væltende

Hr. Claus Elming

Efter opstart i det smukke Yorkshire i England, er tour de France feltet rykket til Nordfrankrig til regn og blæst. De to foregående dages etaper af tour de France kørte feltet gennem Champagne, med den store vin og det omkringliggende landskab fyldt med krigergrave, bogstaveligt talt, fra den vanvittige første verdenskrig. Her lå en del af de uhyggelige slagmarker, hvor millioner af unge mænd døde. Kanonføde, som de var.

En fornyelse i TV2’s dækning af tour de France er tv-journalisten Claus Elmings medvirken, og så i et stof, der tidligere var Jørgen Leths. Jørgen Leth speaker stadig løbet, heldigvis.

De Venoge Chamagne

Tv-klip:

Claus Elming besøger det berømte champagnehus De Venoge. Elming er en journalist fyldt med humor, er bl.a. kendt for sin medvirken i programmet Vild med Dans, men på det seneste også i mange slags forskellige sportsprogrammer. Her blev han budt indenfor hos champagnefirmaet De Venoge og fik fremvist kældrene, altid et must under et sådan besøg, kan deres udsendte medarbejder fortælle. De er selvfølgelig gigantiske med millioner af flasker under lagring. Vinmanden, der forestod rundvisningen fortalte, at man stadig havde flasker helt tilbage til årgang 1928, thi Champagner kan blive meget gamle. Sådan én ville Elming gerne smage. Svaret faldt prompte. Non! 

- Sådan en raritet åbnes kun uhyre sjældent, slet ikke for en tilfældig tv-journalist!

Men han fik lov at smage 1978, en stor årgang iflg. vinmanden. De smagte på den sikkert fantastiske vin, som må have været en sand gudedrik, hvilket forøvrigt ikke fik Elming til at komme med en kommentar. Ingen kommentarer overhovedet!

Tv-klip slut.

Det var altså også kun tv! 

De Venoge i de luxe udgave

For at få et indblik i Champagne og øvrige mousserende vine bør man læse litteratur om emnet.

Herefter drikkes Champagne. Skål.

Verner

Schloss Vollrads

Dorothy L. Sayers

Ian Carmichael som
detektiven Peter Wimsey

Det er i en af Dorothy L. Sayers noveller omhandlende hendes berømte detektivfigur Peter Wimsey, at denne, detektiven altså, bliver udsat for at smage en vin blindt. Peter Wimsey er adelsmand, en mand med mange kvaliteter, vinkender m.m., og spontant udbryder: ”Du godeste, det er jo en Schloss Vollrads.”

Men der må have været tale om en prädikatsvin, tættere på toppen end den her smagte vin.

Nu er det så lige, at jeg har glemt hvilken af Sayers berømte noveller omhandlende Wimsey, det drejer sig om. Helt ærligt.

Men det er betegnende, for det ry slottet har haft i generationer. For øvrigt er det som tidligere nævnt også meget smukt. Rigtig meget smukt.

Men.

Den vin jeg har erhvervet mig den anden dag er

Schloss Vollrads 2010

Qualitätswein

Trocken

Forhandleren mener at det er en vin på Kabinett-niveau.

Det er rettelig en QBA og tør. Slotsaftappet.

Nu er der jo det med tyske angivelser beregnet på vin. I sagens natur er alle vine fra slottet Einzellage. Det vil sige vin fra en enkeltmark. Trocken betyder tør, men det er jo Riesling, som har et voldsomt syre-niveau, og noget skal afbalancere vinen, som f.eks. restsukker. Det har denne vin også: omkring 8-9 g pr. liter.

Og hvordan er den så, denne vin fra det berømte slot?

Farve: Strålende guld.

Bouquet: klar, tydelig, særdeles lækker. Syren mærkes lige akkurat (vinsyre). Det er, hvad der gør det så charmerende.

Smag: Stærkt vinøs (vinagtig) smager af det fineste druemateriale. Rentgående. Fuldendt balance. Ypperlig Riesling. Vinen er helt fuldmoden nu.

Fuldt tilfredsstillende.

Dejligt glas.

Jeg glæder mig til på et andet tidspunkt at få smagt et udvalg af prädikatsvine fra slottet, som f.eks. beerenauslese eller Eiswein. Altså tættere på toppen.

Verner

For vinnydere

Smukt beliggende - ikke?

Måske er det gået op for læsere af denne blog, at det er min opfattelse, at har man én gang besøgt vindistriktet Rheingau, glemmes det sent. Her er Rieslingens sande hjemstavn. Her laves Riesling af stor klasse. Et stort distrikt med mange gode producenter, store som små.

Opflammet af en annonce på nettet, vedr. en Risling fra det sagnomspundne Schloss Vollrads i Rheingau, drog jeg af sted mod forhandleren, et stort net-baseret foretagene ca. en kilometer fra hjemmebasen. Kun lige én kilometer. Firmaet var kæmpestort. Det ville være nemt at købe kontant og bære hjem. Det kan man slet, slet ikke. Alt var netbaseret undtagen selve varen, i dette tilfælde vin, der er blevet til ude i naturen. Jeg gik slukøret hjem, købte på nettet og modtog dagen efter. Men det var trods alt hurtigt, ikke? 

Schloss Vollrads

www.schlossvollrads.com/

Slottet har produceret vin i 800 år, men helt tilbage i romertiden er der dyrket vin på stedet, hævdes det. Det kan sagtens være rigtigt. Jeg selv har set romerske villaer ved Mosel, restaurerede ganske vist, men med næsten 2000 år på bagen. Så hvorfor ikke i Rheingau også? Det kan sagtens tænkes.

I dag er det berømte slot ejet af et pengeinstitut. Hele slottets lange historie findes på nettet, for dem, som er historisk interesseret.

Det rigtigt interessante er slottets vin og dets smukke beliggenhed midt på den vældige Riesling-skråning, som Rheingau udgør. Riesling, overalt Riesling. Et kolossalt syn.

Når man besøger slottets hjemmeside og klikker på linket Weingut in Film, ser man slottets vinproduktion, mens der spilles Bachs 3. Brandenburg Koncert, vist nok, som baggrundsmusik. Det er rigtigt smukt. Der er al mulig grund til at besøge denne hjemmeside.

Dog - det allerbedste er at besøge Schloss Vollrads og Rheingau.

Skal vi da ikke høre om vinen? - Nu skal jeg lige åbne en flaske først! Ro på. Alt kommer til den, der kan vente!

 Verner

  

- Fortsættelse følger . . .

Müller-thurgau

Den usædvanligt smukke Bodensee!

Tysk vin !

Dette lille, blog-indlæg skyldes inspiration fra Fru Jytte Flamsholt (Politiken). Ikke at det faktisk er nødvendigt, for hendes artikel handler om Bodensee, en rejseartikel. Her drejer det sig ikke om rejsestof i den forstand. I øvrigt er det heller ikke tilladt at kopiere eller låne, i hvert fald i sin helhed. Det undlader jeg så. Men i den med rette begejstrede artikel om Bodensee, hvor du forøvrigt skulle rejse hen, bo, køre rundt om på cykel, som jeg har gjort, nævnes også vinproduktionen på den tyske side af søen. Du får aldrig et bedre råd! Man dyrker her (ved Bodensee) bl.a. Müller-thurgau, der sædvanligvis giver tilfredsstillende vine, ikke mere, men her i det lille tyske vindistrikt ved Bodensee, yder druen sit absolut bedste.

Müller-thurgau druer

Ditto - på flaske!

Nu er der i sagens natur ingen tyske vine, der kommer på højde med Riesling. Ingen. Men grunden til at Müller-thurgau her yder sit bedste er, at den har fundet en mineralrig jordbund, som gør en hel del for druen. Og vupti, vi har et særdeles godt glas vin. Hvis man så en solbeskinnet dag ved Bodensee sidder på en lille restaurant på den tyske side af søen og spiser Bodensee Felchen, en fisk, der minder lidt om Forelle, men ikke er det, og drikker et glas Müller-thurgau til, bliver det en dejlig dag. En dejlig dag ved Bodensee!

Bodensee Felchen. Kræs!

Verner 

Messerschmidt

Morten Messerschmidt og Dot Wessman

Lige før EP-valget var der i går i Den Levende (Politiken) en større artikel om og med politikeren Morten Messerschmidt. Så langt så godt. Men dette er ikke en blog, der beskæftiger sig med politik. Slet ikke. Det er en vinblog. Det kommer vi tilbage til, snarest. Undervejs i artiklen kommer man viden omkring, hvordan den store politiske stjerne bor, hvor han opholder sig etc., etc.

Morten Messerschmidt er foruden politiker også vin-drikker og samler, og har i den lille bolig bag Bakkens Hvile, som hans kæreste Dot Wessman ejer, indrettet en lille vinkælder.

Morten Messerschmidt:

”Jeg har altid godt kunne lide vine, men nærmest over night kom min interesse for de franske. Pludselig kunne jeg fornemme raffinementet og storheden i de franske. Jeg tror, det er en kombination af kompleksitet, historie, smag, gastronomi og det, at vin i Frankrig er kultur. Det interesserer mig.”

Det er næsten som at høre sig selv. Helt ærligt! Dog, må det retfærdigvis siges, at der findes et par undtagelser, som f.eks. Rheingau i Tyskland, plus et par andre steder. Men alligevel. Det er et godt udsagn fra Hr. Messerschmidt.

Undervejs skænker han et glas eller to for journalisten, deriblandt Domaine Martilhac, Cahors. Den mand har smag, det må man lade ham, om end man ikke er fuldstændig på linie med ham politisk.   

Verner 

Vinland

Columbus skibe og statue af Columbus
- Jeg mener at have set den i Lissabons Havn!

Nu her, mere end 500 år efter at Christoffer Columbus’ flagskib, Santa Maria, sank i Caribien, mener amerikanske arkæologer at have fundet vraget. (Berlingske tidende d.d.).

Vi har alle sammen lært i skolen, at det var Columbus, der opdagede Amerika, dog i den tro, at det var Indien, han var ankommet til. Det var en meget stor bedrift, denne opdagelsesrejse. Tilbage i Europa kunne man dårligt tro andet, end Columbus var den første.

Men opdagede han så Amerika, som det første menneske? Nej, det gjorde han ikke. Det har videnskabelig evidens.

Eskimoer og indianere

Amerika var beboet af både eskimoer og indianere fra Asien, længe før Columbus ankom, derom kan ikke herske tvivl. Ret længe før. De var kommet fra Asien sandsynligvis via Aleuterne eller nordligere. Dette har i sagens natur også videnskabelig evidens.

Vikingernes sandsynlige rute til Vinland (Amerika) 

Vikinger

Amerika blev »opdaget« af vikingen Bjarke Herlufsøn omkring år 985. Han opdelte landet i fire dele med navnene Markland, Vinland, Tundra og Helluland. Leif den Lykkelige var den første til at overvintre i Markland omkring år 1000. Nu havde de gæve vikinger heller ikke særligt langt, de kom via Island og Grønland. Det er evident.

Kineserne

Kineserne mener at de ”opdagede” Amerika iflg. et oldgammelt kort tegnet i det 16. år af Kejser Yongles regeringsperiode, svarende til 1418, altså før Columbus. Sådan historie kan være sand, eller et falsum, en historie, der dukker op nu hvor Østens sønner begynder at gøre sig gældende rundt omkring. Hvem ved? Denne historie kan ikke verificeres!

Vinland

Der hvor disse forskellige udsagn om Amerikas ”opdagelse” bliver interessant på en vinblog er, at vikingerne kaldte de steder de landede for Vinland, Markland og Helluland. Vinland, fordi vikingerne skulle have fundet et område med masser af vinplanter. Det er der senere rejst tvivl om. Naturligvis. Det kan ikke passe, siger videnskabsfolk, vinen vokser langt sydligere. Ordet vinland har også andre betydninger siger de, det kan ikke passe. Det kan ikke verificeres!

Muscadine Grape - Achilles Vitis Rotundifolia.
Drueklasen er noget anderledes, end den vi kender; Vitis Vinifera

Men fandt vikingerne alligevel vin, må det have været sorter indfødt i Amerika, som f.eks. Vitis Labrusca eller Vitis Rotundifolia.

Vin fremstillet på disse amerikansk indfødte sorter smager iflg. kyndige, som det rene rævepis. Ubrugelige til god vinfremstilling. Jeg selv har smagt en hybrid krydset med europæiske sorter. Den var ganske pæn og velsmagende. Men de to nævnte sorter kan ikke stå alene. Enhver her i Europa ved, at det kun er de indfødte sorter på Vitis Vinifera (vinbæreren), der duer. Vitis Vinifera Indfødt i Lille-Asien og Europa, altså! Sådan stort set. Og lige dette punkt er evident.

Synd nok for Columbus. Han opdagede ikke Amerika, på trods af sin store bedrift. Men, skulle vi ikke ovenpå alt dette tage os et godt glas vin og sende Columbus en venlig tanke - trods alt?

Jo, lad os det!

Verner

Maranges

Clos de la Boutière 2011

Maranges Ier Cru

Vieilles Vignes

Domaine Edmond Monnot & Fils

Jeg bliver indledningsvis nødt til at indrømme, at jeg ikke ved,hvad Boutière betyder. Det er navnet på vinmarken; omgivet af en stenmur, nemlig Clos!

Men ellers er det en rødvin, Premier Cru, fra kommunen Maranges i det sydlige Bourgogne. De fleste passionerede vindrikkere er fortryllet af Bourgogne, blot forholder det sig sådan, at man med en Bourgogne både kan opleve det helt sublime og den helt store skuffelse. Og så er der det med opdeling af markerne og de mange navne. Det er et endeløst studie. Men sjovt og interessant.

Når det er en Ier Cru, er vi dog nået et stykke vej, skulle jeg mene. Altså opad i hierarkiet. Men samtidig er der det ved bemeldte flaske, at vinen er relativt ung. Som producenten gør opmærksom på, smager vinen af hindbær, ribs og brombær. Nu skal man også tænke på, at så ung en vin i løbet af nogle år vil vinde i kompleksitet, fylde og smag. Det vil vise sig, om det skulle holde stik.

Farve: Dyb (i hvert fald for Pinot Noir)

Bouquet: Let, typisk kirsebær

Smag: Ribs og kirsebær især, og en bitte smule staldlugt.

Vinen er produceret fra gamle vinstokke: Vieilles Vignes!

Ganske pæn Pinot Noir (druens navn). I en blindsmagning ville jeg gætte på en Lieu dit (navngiven mark). Men her er altså tale om en Ier Cru, som er et kvalitetstrin over.

Jeg tror, jeg gemmer de øvrige flasker et par år, for at se hvad der sker. Producentens oplysninger om at vinen er holdbar ti år, ville jeg ikke stole for meget på.

Denne flaske Bourgogne Ier Cru blev indtaget til højrebsbøffer med garniture. Det var rigtig dejligt!

Verner