mandag den 22. februar 2010

Den lange vandring mod havet!

Søren Franks bog om Bourgogne,
som vi kender det i dag!
Et kystnært område
ved Montenegro


Billedet herover forestiller havet eller rettere sagt en kyststrækning tæt ved havet. Det er i Montenegro. Og hvad har det så med noget at gøre, spørger du nu. Ja, det har jo en hel del med sagen at gøre. Vi skal ikke diskutere fiskeri, hvalfangst, algehøst eller gigantiske havmøller. Det kunne alt sammen være meget interessant.

Bourgogne
Det som er vigtigt, er den indflydelse klodens tiltagende opvarmning allerede har eller meget snart får for dyrkningen af vin generelt og desuden for de gamle berømte vindistrikter både i Europa og i oversøiske vindistrikter.
Det er altså world wide, det her!
Om 25 år, rundt regnet, skal du ikke regne så meget med at drikke f.eks. en klassisk rød Bourgogne. Det kan hænde, at hvis vinen virkelig er fra Bourgogne, vil den røde vin ikke være lavet af den herlige Pinot Noir, som er så forfærdelig vanskelig at lykkes med. Det vil sandsynligvis være på en helt anden druesort, som langt bedre tåler den højere temperatur til den tid. De højt berømmede Grand Cru’er vil visne bort, som is på en varm sommerdag. Allerede nu har Bourgogne 7 gode årgange i hvert ti-år. Førhen var det tre! Det skyldes den stigende gennemsnitstemperatur, fremkaldt af klodens opvarmning. Hvis man alligevel til den tid stadig ville dyrke Pinot Noir, er jeg, som mange andre, bange for, ja sikker på, at det mere vil smage af marmelade end vin.

Australien
Vi skal ikke gennemgå alle de gammelkendte vindistrikter, så blev der nok at gøre, men problemerne melder sig efterhånden overalt. Der bliver langsomt for varmt. I Australien har man meget høje temperaturer, mangeårig tørke, eller næsten i hvert fald, omfattende steppebrande, der breder sig til vinområderne og vandmangel. De sidste, der får del i den smule vand, man kan skaffe fra næsten tomme vandmagasiner er vindyrkerne. En del steder høstes vinmarkerne om natten ved elektrisk lys, af hensyn til at holde druernes temperatur nede, til de når frem til vinfremstilleren og kan forarbejdes, hvilket er helt essentielt.

World wide
Problemerne for vindyrkerne overalt bliver, inden for ikke så længe, at finde nye områder, hvor man kan dyrke vin også på højt niveau. Og hvor kan man så det? Det kan man i kystnære områder, områder hvor temperaturen pt. er væsentligt lavere og vil være det også fremover. Allerede nu ser man vinforetagener opkøbe egnet jord i kystnære zoner, mens tid er. Det gælder både i Australien og Sydamerika. New Zealand er i denne forbindelse meget heldigt stillet, det ligger jo på havet, der er betragteligt køligt! Det er man også visse steder i Europa, heldig altså. Men store ændringer i vindyrkningen og smagen kan man sagtens forestille sig i Bourgogne, Mosel, Rheingau, Rhone, Syditalien, Spanien, med mange, mange flere. Ingen nævnt ingen glemt!

Det som nu forestår er den lange, lange vandring mod havet!

Verner
Post scriptum: Du synes det er negativt ikke? Jeg selv synes det er interessant, jeg kan ikke forestille mig, at det ikke skal lykkes at fremstille vin også i fremtiden. Op med humøret, drik et godt glas vin (til)!

søndag den 14. februar 2010

Passo Doble

Asparges viklet med skinke,
let sauteret
Prøv det til Passo Doble,
eller Masianco!










Her er den så; Passo doble!




Masi
Entusiastisk eksponent og udforsker af Valpolicella, Amarone, Reciotto, Soave etc., etc. Husets top Amaroner og ditto Valpolicella’er er bare herlig vin, som f.eks. Mazzano (Amarone) og Campo Fiorin (Valpolicella), se også blogindlæg af 21. marts 2009. I øvrigt bør man ikke glemme Masis hvide Masianco, et herligt glas, der ikke bare beder om spaghetti eller antipasti, men direkte trygler om det! Som mange andre europæiske vinhuse søger Masi nye græsgange, i Masis tilfælde i Argentina.



Masi
Paso Doble 2008 Tupungato, Argentina
Mørkrød; god frugt med balsamiske toner i næsen; fin koncentration uden at være tung. Måske bedste årgang af Passo Doble. Ung.
Vinen er meget harmonisk og forekommer Corvina-præget (ifølge bag-etikketten er Malbec dog hoveddruen); der er disse herlige lyse, transparente bær, som en rigtig god Valpolicella kan have, og så en vægt og struktur, som givetvis er et Malbec-bidrag. Det er fuldstændig rigtigt, hvad der står på etiketten: sjælen er argentinsk, stilen veneziansk. Men druerne er altså høstet i Argentina. Meget interessant, dog ingen egentlig topvin. Retfærdigvis skal anføres, at de mange anmeldelser af denne vin skiller vandene. Det er ikke blot superlativer, denne vin høster.
Verner