The Sticky Chardonnay

The Sticky Chardonnay 2008 Adelaide Hills / McLaren Vale

Domænet er måske det fineste i McLaren Vale, valgt som det bedste område i Australien. Chester Osborn (f. 1962) er vinmager og 4. generation på vingården. Vinstokkene er upodede, og hverken kunstgødning eller insektgift bruges. Chester ønsker lavt udbytte, så kunstvanding undgås så vidt muligt. På nogle skråninger nær havet er der morgentåge, og det skaber den særlige fugtige luft, som fremmer ”ædel råddenskab”, botrytis, en lille skimmelsvamp (Botrytis cinerea) udtørrer vandet i druerne og efterlader rosinlignede druer, der opnår en enorm koncentration og aroma, som i tysk Trockenbeerenauslese. Druerne plukkes måneder efter de andre Chardonnay druer, ofte april eller maj (vi er på den sydlige halvkugle) og mosten er så koncentreret sød, at gæringen går i stå, mens vinen har fornem, stor sødme (150 g/l) og fornem syre.

winemaker's notes:

“The nose is packed with rich flavors of marmalade, kumquat, ripe peach and orange butter. The palate is unctuous with the kumquat character pushing through the layers of yellow peach, butterscotch and a hint of green apple. The finish has a touch of lemon acidity with a lingering orange rind character.”

- Sikken han dog kan!

Verner’s notes:

Overdådig rig duft, fersken, orange og fin lille syre. En superb ædelsød vin. Servér den kold som aperitif til små stykker frisk ristet toast med Foie Gras og som ledsager til en blåskimmelost med friske figner, eller som ledsager til en klassisk Tarte Tatin.

Man møder ved sjældne lejligheder en sådan senthøstet Chardonnay i Tyskland, men jeg har aldrig før syntes, at jeg skulle smage sådan én. En sød, senthøstet vin bør være lavet på enten Chenin Blanc (Loire), Sémillon (Sauternes) eller Riesling (tyske vindistrikter), ikke? Men det kan dårligt være mere forkert. Efter at have smagt ovennævnte eksemplar (som var en gave fra min svigerdatter) er selv jeg overbevist.

Verner

Château Latour, Pauillac. 1. Cru Classé

Den berømte vins smukke etiket

Chateau Latour, Pauillac er for mange vindrikkere den ultimative drøm om et møde med den endegyldige top indenfor vinverdenen. Det er vanskeligt at sige, om det skulle være rigtigt. Personlig har jeg selv en drøm om engang at smage dette underværk, som vinen har ry for at være. Af dette følger, at jeg ikke har nået målet endnu. Heldigvis har jeg smagt et par andre 1. cru’er. Et par. Der er kun lige fem slotte! Det var en fantastisk oplevelse, som den slags topvine altid vil være. Eller næsten. Det vanskelige ved projektet er prisen, som i disse år når det helt urimelige, efter at mange nyrige kinesere vil drikke disse vine, og åbenbart har råd til at betale en hvilken som helst pris. Og gør det. Eksorbitant kan man roligt kalde prisen på 1. cru Bordeaux. For disse underværker er klassiske vine; et skoleksempel på den komplette vin. Når man lige præcis ikke har smagt dette slot endnu, hvorfor så omtale den her? Det kommer sig af en nyligt overstået auktion over én flaske fra slottet. 175.000 kr. for én eneste. Sensationelt, ikke? Derfor.

175.000 kr. - for en babe fra 1945

Hammerslaget faldt på 175.000 kroner, da Bruun Rasmussen søndag aften (09.12.2012) satte en flaske Chateau Latour dobbeltmagnum 1945 på netauktion.

- Med dette formidable salg ramte vi årets ultimative vinøse højdepunkt og slog samtidig skandinavisk prisrekord. Med Chateau Latour dobbeltmagnum 1945 er der ikke alene tale om en sjældenhed, men også en topkvalitet, der har fået verdens førende vinkritikere til at tage de allermest smigrende gloser i brug, fortæller Morten Stenør Larsen, vinekspert hos Bruun Rasmussen.

Den legendariske flaske stammer fra en dansk vinsamler, der erhvervede flasken tilbage i midten af 1970’erne. Siden har den ligget til mørk og kølig lagring, og der er ikke blevet rørt ved eller flyttet rundt på flasken – lige indtil den blev indleveret til auktion hos Bruun Rasmussen.

Tårnet, der har givet slottet navn

I skrivende stund håber jeg på, at køberen vil drikke den. Det må være tiden nu. 

Verner