Gammel vin

Gammel vin

Skal man drikke gamle vine? Godt spørgsmål, ikke? For et par generationer siden var man ofte nødt til at drikke gamle vine, ikke alle årgange var gode, i Europa i hvert fald. Dem, der overhovedet drak vin var klar over dette forhold, så der måtte gemmes. Endvidere var en del vine fremstillet til at kunne gemmes, i modsætning til i dag. Årgangene har også en noget mindre betydning, ofte er den angivne årgang kun en slags datomærkning. Man er blevet bedre til at lave vin i mindre gode år. Endvidere er der også det forhold, at man langsomt er blevet vænnet til at drikke unge hhv. yngre årgange.

Derfor er det også interessant at smage gamle vine, i håb om, at miraklet er sket, at den gamle vin har klaret sig over en årrække og stadig er på toppen. Skønne drømme. De holder naturligvis ikke altid. Helt sikkert! Er man vininteresseret, modtager man selvklart en del flasker ved fødselsdage og andre familiefester, og så bliver det spændende at smage, og synes jeg, især de gamle flasker. Hvordan er de så? Klarede de pynten?

Private MARGAUX Reserve 1986

Schröder, Schÿler & Cie

Farve: Mørkt farvet centrum, aftagende mod glassets kant, hvor vinen fremstod  orangefarvet.

Bouquet: ikke meget givende, tydeligt præget af forfald. Desuden led vinen under en smule prop.

Smag: Ingen frugt, som vinen totalt havde mistet. Smagen præget af forfald: Skovbund, stald. Igen prop.

Nix. Det var som at kysse en afdød!

Chateau Talbot 1997

Saint – Julien

Grand Cru Classé

Farve: Pæn, typisk Bordeaux-rød

Bouquet: Nærmest stank. Hestestald.

Smag: Underlig sød, syrlig. Kraftig, modbydelig smag af hestestald.

Puh, den vil jeg nødig smage en flaske til af, hvilket jeg altså rent aktuelt har!

Faustino I - 1999

Rioja Gran Reserva

Spændingen stiger!

Farve: Flot dybrød.

Bouquet: Ikke udtalt bouquet. Frugt. Indtagende faktisk.

Smag: Fin balance. Lækker frugt. Herligt smagende Rioja.

Bingo, Bongo og Banko!

Denne vin var Præcis, som man husker de gamle årgange fra Rioja, hvilket var, hvad der gjorde dem så populære også i Danmark. Oh la, la.

Morale: Gem ikke vin for længe. Undersøg hvor længe vinen faktisk kan ligge og stadig være drikbar.

For Guds skyld!

- Men sjovt - det var det!

Verner

Storm Crossing Riesling 2010 Marlborough – New Zealand

Fra meget tidlig i mit liv har Riesling været den foretrukne vintype. Denne drue kan give ypperlige vine i heldigste fald. Ud fra den betragtning er det jo for mig en heldig sag at bo så tæt på to Riesling producerende lande, som Tyskland og Frankrig (Alsace). Der er forskel på opfattelsen af Riesling disse to steder. Klimaet er noget varmere og mere tørt i Alsace, hvilket alt andet lige giver fyldigere og mere tørre vine end i Tyskland. Generelt set. Men det er sjældent, at man kan bruge sådan en betragtning til at generalisere med. Mange gange har jeg mødt en Alsace Riesling, der i den grad mindede om en tysk Riesling. Det er to sider af samme sag, ofte næsten identisk.

Storm Crossing Riesling 2010

Marlborough – New Zealand

Langt ude mød sydøst, så langt man kan komme herfra, ligger New Zealand. En nyere vinproducerende region, men som sagt far, far away. De senere år har man her i New Zealand høstet stor anerkendelse for sine hvide vine, og det med rette. Sauvignon Blanc har været en stor succes herfra, men også Riesling. Det kan lade sig gøre på grund af et relativt set køligt klima!

Og denne Storm Crossing Riesling fra Marlborough er et godt glas vin. Havde jeg ikke vidst bedre, ville jeg have gættet på en europæisk Riesling fra Tyskland. En Kabinett!

Storm Crossing

Farve: Klar, gylden med et strejf af grønt.

Bouquet: Klart vinøs (vinagtig), frugtig, typisk Riesling.

Smag: fyldig, fuldendt balance, druesmagende, citrus, ganske let sødlig, et pikant strejf af petroleum.

Riesling når det er godt.

Verner