mandag den 29. december 2014

Det er fest - det er Champagne!


Seks atmosfærers tryk!















Ved smagning af vin gælder det om, at kunne se bort fra personlige præferencer og kun koncentrere sig om det, man lige er i gang med at smage. Det er lettere sagt end gjort, thi alle mad- og vininteresserede har bagagen fyldt med indtryk af alle mulige produkter, smagt hjemme og ude. For mit vedkommende en hel del ude, dvs. ved mange rejser i vinproducerende lande. Nært og fjernt. Og forener man disse to ting, vin og mad, er Frankrig ikke til at komme uden om. De mange rejser i Frankrig har efterladt et indtryk af, at god mad og vin får man i Frankrig. Først og fremmest. Og sproget, kulturen, landskaberne og vejret, ikke sandt? I disse dage, især når der tales om vin, er tiden ved at være inde til at drikke Champagne, hvad der i Danmark oftest finder sted Nytårsaften.
Til den ende er der utallige gode råd i aviser m.m., mange smagninger og lige så mange annoncer for det attråede produkt. Hvad skal man vælge? Har man råd, vælger man et af de store, berømte champagnefirmaers NV; Ikke-årgangschampagne. De er rigtig gode. Er man ved muffen, skal det være Grand Cru eller lignende. Så bliver det dyrt, men dejligt.
Ellers er det en stor oplevelse at besøge et champagnehus, og dets som regel enorme kældre med vin fra mange årgange. Bagefter smager man på mosten. Det er en herlig drik. En gudedrik.



Champagnen bliver til i Frankrigs nordligst beliggende vindistrikt, og der ude på landet, hvor vinen gror, er der smukt og uendelig mange vinplanter. Gud ved, om de har tal på, hvor mange millioner vinstokke, der her gror?
Men i hvert fald vil jeg denne aften deltage i en champagnesmagning i en nærtliggende vinhandel. Der skal smages på ti forskellige champagner. Det tegner lovende. Nytårsaften plejer vi at drikke os igennem 3-4 forskellige udgaver, der hvor jeg er indbudt.
Hvad du f.eks. skal drikke, er den rigtig gode NV fra Champagnefirmaet Deutz; Brut Classic.

Og det er denne her!
Verner

tirsdag den 16. december 2014

Calvados Berneroy – VSOP – AOC

I vort hjem har Calvados i mange år haft en solid plads. Mange flasker er i årenes løb blevet konsumeret. Herlig drik, hvis man altså har skaffet en god en af slagsen.
Og det er netop sagen her. En mesterlig Calva, klassisk; skoleeksempel på hvordan Calva bør være.



Calvados Berneroy – VSOP – AOC
Æblebrændevin

Farven er som mørk guld. Duft med æble, vanille og krydderier. Smag med masser af æble, et strejf af fad.
Duften er fremtrædende, forbavsende lig en række andre franske eau de vie.

Det er luksus spiritus, meget anvendelig i det franske køkken, til utallige retter, til kaffen eller blot et godt glas i utide. Til meditation.

Mont-Saint-Michel

Calvados produceres først og fremmest i Normandiet, den eneste franske provins vi endnu ikke har nået at se, men også lige syd for, i Bretagne. Under et ophold på nordkysten af Bretagne stoppede vi en af dagene foran et landbrug, på vej tilbage til vort hotel fra en udflugt til Mont-Saint-Michel. På landbruget var et destilleri og udsalg af de herlige sager. Det er naturligvis sin sag, at smage på Calva, når man er i bil, men man må jo begrænse sig. Men ellers fandtes der en del forskellige Calvaer, fælles for dem var den uforlignelige smag af æblebrændevin. Guf. Her, på nordkysten af Bretagne, er køkkenet præget af fisk og skaldyr, men også af pandekager. Franske crêpes, forstås!
Er der noget, der nærmest trygler om ledsagelse af et glas Calva, så er det altså franske crêpes.

Franske crêpes, her sandsynligvis som Crêpes Suzette

Franske crêpes

Beregnet til 4-6 portioner (ca. 2 til hver)

Ca. 8 spsk. smør
1½ dl koldt vand
½ dl sødmælk
2 æg plus 2 blommer
ca. 200 g mel
1 spsk. sukker
1 tsk. friskrevet citronskal
¼ tsk. salt

OBS! Vand kan erstattes af sødmælk, hvis det ønskes. Æggene må meget gerne være landæg fra fritgående høns!

Smelt 2 spsk. smør og bland vand, mælk, æg, mel, sukker, citronskal og salt, pisk det hele sammen, til du har en masse som en tynd creme. Lad dejen hvile lidt, før du bager pandekagerne. Denne opskrift skulle give mindst 12 pandekager.
Er dejen lidt for tyk, tilsættes et pænt skvæt Cognac, Armagnac eller Calvados indtil konsistensen er OK.
Du bager pandekagerne i smør på en mellemstor pande ved middel varme; når smørret er nøddebrunt, hælder du dejen på den varme pande og lader denne fordele sig jævnt over hele pandens overflade. Der må ikke være mere dej end det, der med det samme fæstner sig ved panden. Lad pandekagerne bage, indtil der danner sig en brun bræmme langs kanten. Vend dem med en palet og steg den anden side i ca. 1 minut. Pandekagen tages af, der tilsættes lidt smør på panden og ellers på samme måde som den første. - Og så fremdeles til alle er bagte.

Til disse herlige crêpes kan man drikke sort kaffe og Calvados!

Her ses frugterne i en Abildgård;
- råstof til Calvados!
Verner


Addendum
Enhver kan jo sige sig selv, at Calvados intet har med vin at gøre! Men det var det bedste sted at anbringe dette opus. Imedens jeg så skriver dette, glider et glas LBV; Late bottled vintage over min drøbel. Det er Portvin, årgangsvin, denne en 2009, og den er ret så god. Så minder det da lidt om vin, ikke?


søndag den 7. december 2014

I de gode gamle dage

For nu ingen skal være i tvivl, så er jeg selv af den opfattelse, at vi lever i den bedste af alle tider. Ikke alle er naturligvis enig i en sådan betragtning. Det forstås så udmærket. Men ved at læse luksus-testen (vintest) i dagens Politik, skrevet af den overmåde dygtige vinekspert Henrik Steen Andersen, må man give ham ret i, uden at have smagt de omtalte vine, at det førhen, dengang både han og jeg selv begyndte at drikke vin for alvor, var muligt at erhverve og drikke fremragende og berømte vine med en almindelig indkomst. Af og til. Sådan er det desværre ikke mere. De omtalte vine koster fra 400 til 600 kr. pr. flaske. Det er kun sjældent, det nu er muligt.  Det er ikke fordi jeg selv er uformående, sådan rigtigt, men det er fordi, at der i alle de mellemliggende år er blevet betydeligt mange flere, meget rige mennesker, der får priserne til vokse til det eksorbitante, idet disse nouvelle riche blot betaler prisen, uanset dennes størrelse!
Men dengang, på salig Børge Olsens tid (hedengangen chef for detailhandlen Irma), kunne man f.eks. købe en flaske Clos de la Coulee de Serrant for tæt på en hund (100 kr.). I dag fører Irma bestemt ikke en sådan vin i deres sortiment. Så lang fra. Men det var muligt. Det var også muligt at erhverve sig f.eks. Bourgogner, af klasse, til helt overkommelige priser. Her er IKKE tale om nogen erindrings forskydelse!


Clos de la Coulee de Serrant

Clos de la Coulee de Serrant er en luksus hvidvin fra det lille cru Savennières i Loire Dalen. Den er produceret på Chenin Blanc, en af de franske druesorter, der regnes for klassisk. Der er kun lige syv. Det er verdens bedste tørre hvidvin på Chenin Blanc. Det er ganske rigtigt en virkelig klassevin.

Denne vin er også nævnt i Henrik Steen Andersens bog 50 vine du skal smage før du dør. I omtalte værk kan du læse om dette vidunder!



Verner 

lørdag den 15. november 2014

Mumm Cordon Rouge Brut - Champagne NV



Champagnen, som vinderne af bl.a. Formel 1 og Le Mans "kaster" rundt med. Nyd denne meget friske og let parfumerede Champagne, som er perfekt i afkølet stand - til varme stunder!

Hvert år bliver vine fra 77 forskellige crus fra de bedste områder i Champagne brugt til at skabe denne benchmark cuvée. Nogle af disse 77 crus er Grands og Premiers Crus! 45 % Pinot Noir tilføjer struktur, 25 % Pinot Meunier tilføjer frugt og 30 % Chardonnay giver elegance og finesse.

Det er toppen at starte en lille privat middag fredag eftermiddag hos en af husets veninder med champagne, nemlig Mumms Cordon Rouge. Hun bor i en særdeles smuk lejlighed på Nørrebro i København og er - nævnt rent en passant - et sødt, sjovt og rigtig hyggeligt menneske. Hun er forh. kok og laver fortræffelig mad.
Hvor mange kender du f.eks., der åbner en flaske champagne, når vennerne kommer forbi til en lille spisning. Nej, vel?

Cordon Rouge (Det røde bånd) er en NV (Non vintage; ikke-årgangs champagne, der regnes for de bedste). Men selv en standard champagne som denne er et særdeles godt glas vin, på kanten af det delikate, og har en ganske let bisquit aroma og en tør smag.

Med al den vin, der konsumeres her i landet, burde meget mere være Champagne, eller i det mindste mousserende vin. Det ville også skabe fornyelse og glæde i div. sammenkomster. 


Verner

mandag den 3. november 2014

Chateau de L’oiselinière

Her har vi så det smukke slot


Man kan vedblivende undre sig over udvalget af vin i Danmark. Det er helt kolossalt, hvad der importeres til Danmark, også vine, der aldrig skulle have været hertil. Det er simpelthen muligt at erhverve sig en hvilken som helst vin, man kunne være interesseret i. Værre er det så, at det meste detailsalg af vin i dette land finder sted i supermarkeder. Her oplever man til gengæld, at disse ofte meget store forretningers udvalg naturligvis er centreret om billige tilbud, stereotypt og småkedeligt. Det handler om at sælge vin, interesse for varen er der naturligvis kun lidt af; det er ikke fagfolk.
Vindrikkere, som undertegnede, prøver at finde noget, der ikke er mainstream; noget anderledes. Og sjovt nok, her synes jeg efterhånden, at man skal søge tilbage til Frankrig. Fransk vin. Det må gerne være vin, man ikke ser for tit. Og det mærkelige er, at en del mindre, dog kendte franske vindistrikter ikke just er overrepræsenterede. Som f.eks. vine fra Loire, hvor der i hele flodens længde er mange mindre vindistrikter, som producerer glimrende vin. Vi ser dem sjældent her til lands!


Ruinerne af den gamle borg i Angers


I for længst svundne dage foretog jeg en cykelferie ved Loire, som startede i Angers, stor by tæt på Loires udmunding i Atlanterhavet. Pragtfuld cykelferie med ægtefælle og gode venner. Og herude tæt på havet, så at sige, finder man det lille vindistrikt; Muscadet. Når vi så taler om supermarkeders mangelfulde udvalg, så har et af de store (Super Best) netop i denne uge tilbud på en fin vin fra Muscadet.



Chateau de L’oiselinière
Muscadet Sèvre et Maine - Sur Lie

Flot Muscadet, der vinteren over har ligget på sit bundfald for at trække alt ud af druerne – som i denne vin giver en stor smag og en cremet smagsfylde. Vinen har en flot strågul farve. Duft af fersken, melon og lime med toner af egefad. I munden forenes en cremet smag af pære og fersken med sprød mineralitet og en velafbalanceret syre.

Hvorfor overhovedet høre om en hvidvin fra Muscadet? 
1. Det er et rigtig godt glas vin. 
2. Det er noget andet end det sædvanlige.
3. Det er fransk vin - fra et i Danmark mindre kendt vindistrikt.

- Vinen drikkes til fyldige fiskeretter eller skaldyr; er på det nærmeste skabt til det.



Verner

onsdag den 8. oktober 2014

Vin skal være let at drikke II



I forbindelse med forrige indlæg på denne blog Vin skal være let at drikke, skal jeg anbefale Alsace vin. Også fordi et for mig ukendt menneske havde sørget for en personlig invitation til mig til madmessen i Roskilde; Madens Skueplads. Invitationen kom fra Vinene fra Alsace. Besøg deres hjemmeside www.vinsalsace.com/da/

Det efterfølgende er ikke en fuldstændig indførelse i Alsace vin. Så langt fra. Det ville kræve en hel roman. Til det brug bør man læse Søren Franks mesterlige bog Vinene fra Alsace.

Her får Domaine Sipp-Mack gratis reklame

Men alle vindrikkere, kyndige som ukyndige, kan have stor glæde af de herlige flasker fra Alsace. De er nemt drikkelige (for det meste), velsmagende og herlige tørstslukkere. Langt de fleste kommer til at holde af de aromatiske hvidvine plus en enkelt rød; Pinot Noir.
Den kampagne, der for øjeblikket kører i Danmark, den danske mand bør skrue sit spiritus forbrug ned til 14 genstande om ugen, ville ikke have en chance under et ophold i Alsace. Så travlt får man med at smage henholdsvis drikke regionens dejlige vine. Hold da helt op.
I øvrigt går vinene strålende til regionens køkken, med mange bonderetter, der nu er blevet mondæne, som f.eks. Choucroute Alsacienne (Saurkraut). Prøv med Riesling til denne ret!
Regionen Alsace er desforuden et sandt turistparadis. Der er besættende smukt og pittoresk. Mange små vinbyer med bindingsværk, idylliske vinmarker, gamle borge og klostre. Et slaraffenland. Og ikke at forglemme; kirken i Alsaces sydlige ende Ronchamp tegnet af Corbusier. En stor oplevelse at se denne gigantiske paddehat af en kirke nærmest skyde op af jorden.
Men først og fremmest vinen. Vinen. Man kan ikke andet end at holde af disse Alsace vine.
Vin skal være let at drikke. Det skal den da, ellers er der jo ingen mening med galskaben. Vel?
Ronchamp. Den gigantiske paddehat af en kirke.  
Verner

tirsdag den 7. oktober 2014

Vin skal være let at drikke I


Det er, hvad sagen går ud på: Vin skal være let at drikke! Med al klædelig beskedenhed har jeg selv advokeret for lettere, venligere og rarere vine, på denne blog, mange gange. Derfor bliver man naturligvis opløftet når en kendt redaktør, vinskribent og ditto smager, fremkommer med nedenstående udtalelse (Berlingske tidende 6. oktober 2014).

Søren Frank:
”Jo mere rødvin, jeg smager og drikker, jo mere træt bliver jeg af sorte, tunge vine med overmoden overekstraheret frugt, tons af egetræ og et hedvinsagtigt alkoholniveau. Vin er til for at blive drukket og skal således også være let at drikke.”

Citatet stammer fra ugens vinanmeldelse. De fleste vine indgivet til vinanmeldelse i diverse dagblade, magasinet etc., befinder sig typisk i dagligvare segmentet, dvs. ikke alt for dyre. Hvis jeg skal sige det, er der tit ikke meget at komme efter kvalitetsmæssigt. De fleste af vinene er røde og Søren Franks beskrivelse passer på mange af dem, desværre. Vindrikkeren, forbrugeren, må selv ud for at finde passende vine, som er til at holde ud at drikke. Gode, sunde og velsmagende vine, med et ikke alt for højt alkoholdniveau.
I samme anmeldelse kommer Søren Frank også ind på chilenske vine, som efter hans opfattelse stort set alle sammen smager som Ribena, uanset druesorten!
Søren Frank ved nok hvad han taler om!
Desuden er det danske vinmarked oversvømmet af rødvine. Vin skal drikkes til mad, for det meste, og mange forbrugere er åbenbart af den mening, at man da skal drikke rødvin til maden. De er blevet misguidet. Der er masser af hvidvine, som passer bedre til dagens ret, eller hvad vinen nu skal drikkes til. Bedre altså!
Der er (heldigvis) en vej frem. Man må forsøge sig også her, så finder man efterhånden noget rimeligt, og får en masse dejlig erfaring som vindrikker og vinnyder.
På med handsken!

En glad vindrikker!
Verner

lørdag den 20. september 2014

Toppen af Chianti



Vinhandlen Brdr. D har efterhånden forlagt sine smagninger fra Frederiksberg til afdelingen på Østerbro i København af pladshensyn. Glimrende idé, men rejselængden fra hjemmebasen nu til Østerbro er kendeligt forlænget.
Men - torsdag aften i indeværende uge kunne man hos Brdr. D smage toppen af Chianti, nemlig vine fra Rocca di Castagnoli.
Tilstede var en italiensk dame fra Castagnoli, charmerende, veltalende (på engelsk) og naturligvis meget vidende om sit firmas produkter.
Rocca di Castagnoli producerer Chianti, Chianti Classico og vine udelukkende på Cabernet Sauvignon, og nogle med mere eller mindre Cabernet tilsætning. Der smagtes 10 vine. De mest originale er Chianti og Chianti Classico lavet på lokale druesorter (hoveddruen er Sangiovese), som virkelig udtrykker stedets terroir. Her er for så vidt intet nyt. De kvalitetsmæssigt bedste var vine udelukkende på Cabernet, men de ligner så mange andre internationale vine. Til gengæld her med tårnhøj kvalitet. En fornøjelse var det at smage vine fra markerne Stielle og Buriano
Til sidst efter alle de røde smagtes en Vin Santo fra 2001, sød dessertvin og pragtfuld smagende. Vinen havde blandt meget andet tydelige smagsnoter af valnød!


Verner

onsdag den 17. september 2014

Vinene fra Alsace



Inviteret af Vinene fra Alsace besøgte jeg tirsdag (i går) fødevaremessen Madens Skueplads på Roskilde Dyrskueplads. Anledningen var to små faglige seminarer financieret af Vinene fra Alsace og Madens Skueplads. Netværket mad+medier stod bag idé og tilrettelæggelse. Mad+mediers to stiftere Marie Sainabou Jeng og Rasmus Holmgård var til stede og deltog som talere ved de to særdeles interessante seminarer.
  
Ultrakort om de to seminarer

Seminar1
Terroir og storytelling
Hvor går grænsen mellem storytelling og det sansede udtryk?

Seminar 2
Terroirformidling – Sådan taler vi om oprindelse
Hvad bidrager det med til varens kvalitet, at den er et kendt brand, mv.?

Det forholder sig altid sådan med forelæsninger hhv. foredrag, at talerne ikke har tid nok. Det er meget svært at afgrænse sit emne, hvor gerne man end vil. Det opleves tit. Således også her. Men det gør ikke så meget, så længe emnerne er så interessante, som tilfældet var. Mad og vin!

Undervejs i seminar 1 var der smagning af lammekød fra tre forskellige steder, hvor man kunne afgøre med sig selv og hinanden, om der virkelig var et præg af terroir på de tre typer lam. Det var svært registrerbart, ville jeg sige.

Ganske kort efter kom så smagning af tre Alsace Grand Cru vine. Der var tale om meget store vine.

1. Domaine Ostertag Riesling Grand Cru Muenchberg 2012

2. Domaine Weinbach Riesling Grand Cru Schlossberg 2012

3. Albert Boxler Riesling Grand Cru Brand 2012

Her var der tydelig forskel på terroir. Beskrivelsen af de tre vines duft og smag under indflydelse af terroir, som beskrevet på et medfølgende print, er mesterlig. Super. Så tæt på kommer man kun, med fuldstændig 100 pct. kendskab til marker og terroir, og beskrivelserne være lavet hos producenterne selv. Vine tæt på det fuldkomne. 

Faktisk kan man købe en Alsace Grand Cru i den almindelige detailhandel til lidt under 100 kr. De er sjældent værd at samle på. De tre her nævnte vine er betydeligt meget dyrere for forbrugeren og med rette. Store vine. Det var en fornøjelse.

Undervejs i seminar 2 var der kaffe og kringle. Her skulle man ikke afgøre terroir eller tale om det. Ren fortæring.



Verner.

onsdag den 10. september 2014

På vinothek i Wien

Det er ikke et billede af vinotheket, der her omtales
Men lige så pænt!

Når man er i hovedstaden i et vinland (Wien), må man besøge et vinothek for ligesom at smage lidt på standarden. Ovenikøbet lå der ganske tæt på vores hotel et vinothek beliggende på Laurenzerberg 1. Det var et fint lille sted, forholdsvis nyåbnet. Den flinke vinmand Hr. Roland Wiederer var i fuld gang med at opbygge en forretning. Foruden de virkeligt gode vine han satser på, og der var en del, kunne man også spise små udsøgte retter, fremstillet af ham selv og hans hustru. Vi var der et par gange, den sidste for at købe et par flasker med hjem. Man kan ikke bringe sådanne flasker med som håndbagage i en moderne lufthavn, det er ganske forbudt. Men ved hjælp af en særlig flaskebeholder til at lægge i kufferten, går det alligevel.
Den første gang vi besøgte ham, skulle jeg blindsmage et par vine, syntes han. Det var to rødvine. Hvilken er Pinot Noir og hvilken Skt. Laurent, spurgte han. Nu skal det siges, at det er noget af det sværeste at blindsmage vin. Man kan komme rigtig galt af sted. I forvejen havde man jo også indtaget et par glas et andet sted. Jeg smagte, vurderede lidt og valgte den mest fyldige, som værende Pinot Noir. 
Jeg skulle have været klogere. Meget klogere. Det burde jeg. Bagefter kan man godt se hvad man skulle have valgt. Men Hr. Wiederer var høflig og smilende. 
Senere smagte jeg tre prøver på Grüner Veltliner. Herlige glas fra en topproducent, lige som de to røde, der lige var smagt.

Besøg vinbaren hvis du kommer du til Wien!

Vinothek w-einkehr
Weinhandel & Weinbar

Roland Wiederer
Laurenzerberg 1
1010 Wien 
Austria

www.w-einkehr.at - Hjemmesiden er under opbygning, skulle snart blive færdig.



Ikke langt fra, ligger blandt mange andre seværdigheder;
  Stephansdom
 Verner

Ich muss wieder einmal im Grinzing sein

Grinzing ved aftenstide
En fast bestandel ved selskabsrejser til verdensbyen Wien er et besøg i Grinzing. Det er så gemütlich. Ja, det er præcist, hvad det er. Jeg selv er lige kommet hjem fra endnu et besøg i Wien. Stor succes også denne gang. Du skal ikke sidde og rynke på næsen nu. For hvem har ikke lyst til et par timer eller tre i Grinzing, sammen med et selskab, der bliver mere og mere animeret? Det er sjovt.
Grinzing ligger i udkanten af Wien. Den er en lille landsby, hvor en del af husene udskænker Heurigen; den unge vin fra i år eller seneste høst. En vin, der altså lige er blevet klar, så den kan drikkes. Den udskænkes glasvis. Altså befinder vi os i et mindre vindistrikt, hvor de lokale sorter dyrkes til brug som Heurigen. Sandsynligvis hedder de noget i retning af Rotgipler, Zirfandler etc. Det giver ikke store vine. Der dyrkes også mere seriøs vin til flaskeudskænkning, f.eks. Riesling og Grüner Veltliner. De kan altså godt.
Men attraktionen er opholdet i de små stuer med udskænkningen af den ny vin, samtidig med at man bliver underholdt af musikere og sangere, der foredrager wienermusik, wienersange og operette. Det er så Gemütlich. Dejlig afslapning. Om sommeren sidder man selbstverständlich ude i gårhaven.
Ved et besøg et par dage senere i Gumpoldskirchen, også en lille vinby, talte jeg med en østrigsk dame, som gjorde gældende, at man måtte altså tage til Siewering - en tredje by; Dér var smukt. Jawohl!
Efter nogle timer med sang, musik og vin er det herligt at blive kørt hjem igen i bus. Ellers går der sporvogn ud til Grinzing fra Wien, og man kan også tage en taxa. 
Et besøg i Grinzing må du prøve, når du kommer til Wien. Ganz sicher.


I gårhaven - mørket falder på.




 Verner

mandag den 11. august 2014

Terrassevin?

Der er som altid et utal af klaser på denne ene plante!
Vi taler altså om én plante!

Lige i dag ser det ud til, at sommeren går på hæld. Men lur mig, om ikke den kommer op igen lige så dejlig solrig og varm, som de mange sommerdage i år. Det gør den sikkert. I hvert fald, da jeg gik en længere tur i eftermiddags med vindjakke på, måtte jeg tage den over armen. Vi er nu næsten i midten af august, vinen på min terrasse modner, den farves mørk. Det kan godt se ud til, at det er tidligere i år. Hvis det er korrekt, kan det måske skyldes den ekstraordinært lange, varme sommer, vi har haft.
Nu er det ikke vin til produktion. Jeg ved ikke engang, hvad det er bortset fra en rød drue. Sikkert af slægten Vitis. Der findes henved 40 sorter af Vitis, alle indfødte i de tempererede zoner. Den vigtigste af Vitis-sorterne er Vitis Vinifera (Vinbæreren), som er den eneste sort, der dyrkes kommercielt. Til gengæld findes der et utal varianter af Vinifera. Efterhånden er jeg derhenne at måtte indrømme, at disse faktuelle oplysninger er af gammel dato, så hvem ved om de stadig holder?
Nå, vin bliver der ikke produceret af druerne på terrassen. det ligger helt fast. Der er også alt for lidt.
Men ellers ligner det forholdene i mange rigtige vindistrikter, hvor klodens tiltagende opvarmning sørger for tidligere og tidligere høsttidspunkt. Og desværre også for vanskeligere dyrkningsforhold, for ikke at tale om høsten, der visse steder finder sted om natten, hvor druerne straks kommer på køl i store lastbiler, før de køres til vineriet.
Du ville hellere høre om indtagelsen af en rigtig stjernevin, ikke sandt? Det er også sjovere. Men en sådan drikkes hhv. smages ikke hver dag, trods alt. I mellemtiden, mellem de dyre flasker, glædes man over at vinen modner. Vinen modner langt derude mod syd, og når høsten er overstået, kan vi få de første rapporter om den ny vins lyksaligheder, om chancen for en ny stor årgang med herlige eksemplarer, der kan skærpe vores interesse for det kære gamle emne. 

Verner

lørdag den 12. juli 2014

Elming på besøg i Champagne

Her kommer Tour-feltet væltende















Hr. Claus Elming

Efter opstart i det smukke Yorkshire i England, er tour de France feltet rykket til Nordfrankrig til regn og blæst. De to foregående dages etaper af tour de France kørte feltet gennem Champagne, med den store vin og det omkringliggende landskab fyldt med krigergrave, bogstaveligt talt, fra den vanvittige første verdenskrig. Her lå en del af de uhyggelige slagmarker, hvor millioner af unge mænd døde. Kanonføde, som de var.
En fornyelse i TV2’s dækning af tour de France er tv-journalisten Claus Elmings medvirken, og så i et stof, der tidligere var Jørgen Leths. Jørgen Leth speaker stadig løbet, heldigvis.

De Venoge Chamagne

Tv-klip:
Claus Elming besøger det berømte champagnehus De Venoge. Elming er en journalist fyldt med humor, er bl.a. kendt for sin medvirken i programmet Vild med Dans, men på det seneste også i mange slags forskellige sportsprogrammer. Her blev han budt indenfor hos champagnefirmaet De Venoge og fik fremvist kældrene, altid et must under et sådan besøg, kan deres udsendte medarbejder fortælle. De er selvfølgelig gigantiske med millioner af flasker under lagring. Vinmanden, der forestod rundvisningen fortalte, at man stadig havde flasker helt tilbage til årgang 1928, thi Champagner kan blive meget gamle. Sådan én ville Elming gerne smage. Svaret faldt prompte. Non! 
- Sådan en raritet åbnes kun uhyre sjældent, slet ikke for en tilfældig tv-journalist!
Men han fik lov at smage 1978, en stor årgang iflg. vinmanden. De smagte på den sikkert fantastiske vin, som må have været en sand gudedrik, hvilket forøvrigt ikke fik Elming til at komme med en kommentar. Ingen kommentarer overhovedet!
Tv-klip slut.

Det var altså også kun tv! 
De Venoge i de luxe udgave

For at få et indblik i Champagne og øvrige mousserende vine bør man læse litteratur om emnet.
Herefter drikkes Champagne. Skål.


Verner


torsdag den 26. juni 2014

Schloss Vollrads


Dorothy L. Sayers

Ian Carmichael som
detektiven Peter Wimsey

Det er i en af Dorothy L. Sayers noveller omhandlende hendes berømte detektivfigur Peter Wimsey, at denne, detektiven altså, bliver udsat for at smage en vin blindt. Peter Wimsey er adelsmand, en mand med mange kvaliteter, vinkender m.m., og spontant udbryder: ”Du godeste, det er jo en Schloss Vollrads.”
Men der må have været tale om en prädikatsvin, tættere på toppen end den her smagte vin.
Nu er det så lige, at jeg har glemt hvilken af Sayers berømte noveller omhandlende Wimsey, det drejer sig om. Helt ærligt.
Men det er betegnende, for det ry slottet har haft i generationer. For øvrigt er det som tidligere nævnt også meget smukt. Rigtig meget smukt.
Men.
Den vin jeg har erhvervet mig den anden dag er

Schloss Vollrads 2010
Qualitätswein
Trocken

Forhandleren mener at det er en vin på Kabinett-niveau.

Det er rettelig en QBA og tør. Slotsaftappet.

Nu er der jo det med tyske angivelser beregnet på vin. I sagens natur er alle vine fra slottet Einzellage. Det vil sige vin fra en enkeltmark. Trocken betyder tør, men det er jo Riesling, som har et voldsomt syre-niveau, og noget skal afbalancere vinen, som f.eks. restsukker. Det har denne vin også: omkring 8-9 g pr. liter.
Og hvordan er den så, denne vin fra det berømte slot?

Farve: Strålende guld.
Bouquet: klar, tydelig, særdeles lækker. Syren mærkes lige akkurat (vinsyre). Det er, hvad der gør det så charmerende.
Smag: Stærkt vinøs (vinagtig) smager af det fineste druemateriale. Rentgående. Fuldendt balance. Ypperlig Riesling. Vinen er helt fuldmoden nu.

Fuldt tilfredsstillende.

Dejligt glas.

Jeg glæder mig til på et andet tidspunkt at få smagt et udvalg af prädikatsvine fra slottet, som f.eks. beerenauslese eller Eiswein. Altså tættere på toppen.



Verner

For vinnydere

Smukt beliggende - ikke?
Måske er det gået op for læsere af denne blog, at det er min opfattelse, at har man én gang besøgt vindistriktet Rheingau, glemmes det sent. Her er Rieslingens sande hjemstavn. Her laves Riesling af stor klasse. Et stort distrikt med mange gode producenter, store som små.
Opflammet af en annonce på nettet, vedr. en Risling fra det sagnomspundne Schloss Vollrads i Rheingau, drog jeg af sted mod forhandleren, et stort net-baseret foretagene ca. en kilometer fra hjemmebasen. Kun lige én kilometer. Firmaet var kæmpestort. Det ville være nemt at købe kontant og bære hjem. Det kan man slet, slet ikke. Alt var netbaseret undtagen selve varen, i dette tilfælde vin, der er blevet til ude i naturen. Jeg gik slukøret hjem, købte på nettet og modtog dagen efter. Men det var trods alt hurtigt, ikke? 




Schloss Vollrads

Slottet har produceret vin i 800 år, men helt tilbage i romertiden er der dyrket vin på stedet, hævdes det. Det kan sagtens være rigtigt. Jeg selv har set romerske villaer ved Mosel, restaurerede ganske vist, men med næsten 2000 år på bagen. Så hvorfor ikke i Rheingau også? Det kan sagtens tænkes.
I dag er det berømte slot ejet af et pengeinstitut. Hele slottets lange historie findes på nettet, for dem, som er historisk interesseret.
Det rigtigt interessante er slottets vin og dets smukke beliggenhed midt på den vældige Riesling-skråning, som Rheingau udgør. Riesling, overalt Riesling. Et kolossalt syn.
Når man besøger slottets hjemmeside og klikker på linket Weingut in Film, ser man slottets vinproduktion, mens der spilles Bachs 3. Brandenburg Koncert, vist nok, som baggrundsmusik. Det er rigtigt smukt. Der er al mulig grund til at besøge denne hjemmeside.
Dog - det allerbedste er at besøge Schloss Vollrads og Rheingau.
Skal vi da ikke høre om vinen? - Nu skal jeg lige åbne en flaske først! Ro på. Alt kommer til den, der kan vente!


 Verner
  

- Fortsættelse følger . . .

torsdag den 12. juni 2014

Müller-thurgau

Den usædvanligt smukke Bodensee!

Tysk vin !

Dette lille, blog-indlæg skyldes inspiration fra Fru Jytte Flamsholt (Politiken). Ikke at det faktisk er nødvendigt, for hendes artikel handler om Bodensee, en rejseartikel. Her drejer det sig ikke om rejsestof i den forstand. I øvrigt er det heller ikke tilladt at kopiere eller låne, i hvert fald i sin helhed. Det undlader jeg så. Men i den med rette begejstrede artikel om Bodensee, hvor du forøvrigt skulle rejse hen, bo, køre rundt om på cykel, som jeg har gjort, nævnes også vinproduktionen på den tyske side af søen. Du får aldrig et bedre råd! Man dyrker her (ved Bodensee) bl.a. Müller-thurgau, der sædvanligvis giver tilfredsstillende vine, ikke mere, men her i det lille tyske vindistrikt ved Bodensee, yder druen sit absolut bedste.


Müller-thurgau druer













Ditto - på flaske!

















Nu er der i sagens natur ingen tyske vine, der kommer på højde med Riesling. Ingen. Men grunden til at Müller-thurgau her yder sit bedste er, at den har fundet en mineralrig jordbund, som gør en hel del for druen. Og vupti, vi har et særdeles godt glas vin. Hvis man så en solbeskinnet dag ved Bodensee sidder på en lille restaurant på den tyske side af søen og spiser Bodensee Felchen, en fisk, der minder lidt om Forelle, men ikke er det, og drikker et glas Müller-thurgau til, bliver det en dejlig dag. En dejlig dag ved Bodensee!


Bodensee Felchen. Kræs!
Verner