I
sagens natur læser jeg en del vinanmeldelser. Noget må man jo gøre,
for at holde sin interesse kørende. Man bliver også klogere af det,
ifald det er gode anmeldere. Jeg selv er glad for Politikens to meget
vidende og dygtige anmeldere, men der er andre. Selv er jeg ikke
vinanmelder, højst vin interesseret, selvom jeg i lange tider har
skrevet denne blog om vin. En venlig betegnelse for skriverierne. Men
man skal også ud at rejse, for at få nye oplevelser og
erfaringer om vin. Går turen til et vinland, er det nemt, det er
blot at tage fat. Værre er det, hvis man besøger et land, hvor der
ikke drikkes vin i noget særligt omfang, så bliver det ikke så
sjovt.
I
foråret var jeg i Barcelona (Spanien). Her var masser af
restauranter, der serverede tapas, færre rigtige restauranter med
spise- og vinkort, men de var der. Så det var nærmest lykken.
For
nylig kom jeg hjem fra Skotland. Fantastisk tur, hvilken storslået
natur - så jættestor og fantastisk. Men Skotland er whisky- og
ølland. Her er ingen særlig interesse for vin. Det er helt
forståeligt. Whiskyen derimod fremragende, blot skulle den være 100
% malt whisky, gammel og vellagret. Men det er en anden sag.
Lige
hjemkommen drikker jeg så et par flasker vin, skænket af venner.
Her har vi balladen. Det er, som at være anmelder, som også er nødt
til at smage / drikke næsten hvad som helst. Det er ikke altid
sjovt. Det er heller ikke hver dag, en anmelder drikker topvine. Det
kan jeg stå inde for.
Ydermere
finder jeg så et tilbud på en Côtes du Rhone fra et kendt vinhus.
Nu er appellationen Côtes du Rhone absolut ikke toppen i
Rhone-dalen, men appellationen er kæmpestor, og resultatet er
naturligvis noget forskelligartet. Jeg har tidligere nævnt en
sammenligning med dansk hakkebøf; man får det tit, det er
hyggeligt, og det er så det. Således også med Côtes du Rhone. Der
findes dog virkeligt gode eksemplarer af slagsen. Naturligvis.
Det
nævnte tilbud var Guigals Côtes du Rhone Rouge 2013. Guigal er en
meget berømt producent i Rhonedalen, måske den bedste, og husets
topvine er super de luxe, second to none - f.eks. fra Hermitage. I den
lavere ende er Côtes du Rhone rød-, hvid- og rosévine.
Standardvine.
Vinen
fra tilbuddet var da også pæn, nydelig, absolut drikkelig, og kan
sagtens anbefales. Men, i et tidligere blogindlæg (13.
november 2016) omtales Saint Cosme Cotes
du Rhone 2015 Rouge; en klar vinder! Her kan Guigal desværre ikke
være med.
- Meget desværre!
Verner
Addendum:
Til belysning af forskellen på de to vine hører også, at
Guigals Côtes du Rhone er produceret på:
49 % Syrah
48 % Grenache
3 % Mourvedre
Medens Saint Cosme er produceret på:
100 % Syrah
Hvilket giver en stor forskel på vinene!
Normalt ville jeg ikke være begejstret for en vin på 100 % Syrah, men folkene bag Saint Cosme har virkelig skabt en klasse-vin på denne måde.
Sidste:
Mange Côtes du Rhone er produceret på en stor overvægt af Grenache, hvilket alt andet lige giver en mere bred og fyldig vin.
Populær er appellationen i hvert fald!
