torsdag den 22. september 2016

Mammuouth - Ice Viognier 2015

Mammuouth
Ice Viognier 2015

For rigtig mange år siden har der velsagtens levet mammutter i det østlige Frankrig. Forskellige vidnesbyrd tyder på det. I hvert fald har en af de stedlige vinproducenter på det seneste opkaldt sine vine efter denne kendsgerning, og / eller elefanter. Hvem ved i disse tider?
Viognier er en druetype kendt først og fremmest fra Østfrankrig (Rhone), aldrig populær her hos os. Den er i besiddelse af et imponerende syre-attack. Det Viognier først og fremmest producerer, er en vin beregnet på at ledsage det man spiser, om den ellers skulle passe til maden. Ikke en vin man hygge-drikker, skulle jeg tro.
Men never mind! For alle os fans af Frankrig, med alt hvad dette indbærer, må man smage denne vin.

Mammuouth
Ice Viognier 2015

Harvested in hands
Only after the first frosts

Står der selvbevidst på etiketten - på engelsk!

Og det er hvad der åbenbart er foregået! En exceptionel vin produceret udelukkende på Viognier druer dyrket på en vingård ved Mount Ventoux. Návnet betyder direkte oversat Vind overalt. Mange ynder at kaldet bjerget Det skaldede bjerg, men navnet kolliderer med navnet på et andet bjerg, nemlig Mont Rachet i Bourgogne, hvor der forøvrigt produceres kolossalt berømte vine, men det er så en anden sag.

Ice Viognier har en spændende smag af citrus, druer, grape og hvide blomster, kombineret med pære, fersken og abrikoser.

Vinen er knastør. 13,5 pct. alkohol.

Det er ren madvin. Nu er det sagt. Og nej! Det der ikke Eiswein, eller Vin de Glace, som den slags kaldes i frankrig.


Verner




lørdag den 17. september 2016

Champagnesmagning hos BRDR. D




I BRDR. D's afdeling på Østerbro i Kbhvn. holdtes forleden aften en Champagnesmagning af de bedre. Det er længe siden, man har besluttet i BRDR. D, at afholde smagningerne på Østerbro, hvilket jeg personligt beklager, da det giver længere rejse for et menneske, som jeg, der bor på det yderste af Rødovre.
Ydermere er det stående smagning i to og en halv time, hvilket alt andet lige, er hårdt for de gamle ben og fødder.
Det var alt brokkeriet.

Smagningen

Der blev smagt på følgende Champagner

Cattier, Icône Brut
Velut, Tradition Brut
Ex Ante by Alexandre Penet, Brut
Veuve Fourny, Blanc de Blancs, Brut
Velut, Millesime Brut 2008
Penet, Vintage Extra Brut 2006
Veuve Fourney, Millesime Brut 2008
Penet, Cuvée Prestige Grande Réserve, Brut Nature, Grand Cru
Cattier, Clos Du Moulin, Cuvée Prestige, Brut

Smagningen blev ledet og kommenteret af en meget vidende og entusiastisk medarbejder fra BRDR. D.

Personligt er jeg meget glad for at drikke Champagne, hvem er for øvrigt ikke det, og tager gerne det høje syreindhold med, hvilket giver en del af forklaringen på en Champagnes opkvikkende virkning, men selvfølgelig ikke det hele. Niveauet på aftenens smagning var højt, som også forventet, og heldigvis slap man for standard Champagner fra de store berømte huse. De valgte vine var langt mere interessante, idet vinene for de fleste deltagere havde nyhedens interesse, thi hvor tit møder man dem i daglighandlen?
Efterhånden som smagningen kom til Årgangschampagne, Premier Cru og Grand Cru, fremtrådte vinene powerfulde, afballancerede og særdeles velsmagende, samtidig med at de enkelte vines særpræg slog igennem.
Skal man absolut vælge blandt de fremragende vine, ville jeg sætte mine spareskillinger på sidstnævnte vin i oversigten. Et herligt glas!


Verner


søndag den 11. september 2016

Godello

Godello
Godello 2015
Ondes del Alma
Monterrei

- Herligt bekendtskab !

I den gennem mange år systematiske søgen efter noget nyt og anderledes, dukker så dette gode glas hvidvin op!

Fra gammel tid har spansk vin været synonym med rødvin, især var forrige generation (min) glade for Rioja, som i gamle dage blev lagret mange år, og følgelig kunne gemmes endnu længere. Ren svir. Meget indenfor vinverdenen har ændret sig siden. Også i den spanske vinverden.
I det nordlige Spanien finder man i dag hvidvin af klasse, især skulle jeg mene i Galicien. Mange har efterhånden smagt de gode Alberino fra Rias Baixas i Galicien, men der er andre. Der imellem Godello, som produceres i Ribeiro, Valdeorras, Ribeira Sacra og Monterrei.
Spændende bekendskab, et godt alternativ til den kendte Alberino fra de samme områder.

Godello 2015
Ondes del Alma
Monterrei

Håndhøstede druer fra i gennemsnit 25 år gamle stokke. Vinen er ferskenagtig, aromatisk med et urteagtigt præg. Vinen er overraskende meget anderledes, end man lige forventer og har forlængst fået et publikum.
Meget anvendelig. Man kunne jo prøve med fisk, fjerkræ, salat og ost, men der er mange flere muligheder.


Verner



fredag den 2. september 2016

Bonpas

Grande Exception
Bonpas
Côtes du Rhône Village 2014


Côtes du Rhône er ganske vidtstrakt, der bliver produceret mængder af røde vine i denne appellation. I gennem livet har jeg, ligesom så mange andre vindrikkere, været udsat for en del af disse vine. Det er som med den danske ret hakkebøf med bløde løg. Uendeligt mange af disse kreationer er gledet indenbords. Det er slet ikke det værste at komme ud for, en hyggelig spise.
Mange Côtes du Rhône er også hyggelige bekendtskaber, relativt sjældent går man helt galt i byen. Bevæger man sig op i Villages-udgaven, stiger intensiteten, og for det meste er disse village-vine kvalitetsvine. Burde være. Her er der ofte valuta for pengene.

Grande Exception
Bonpas
Côtes du Rhône village 2014

Potent, mørk vin
Medium fyldig, tør
Duft med hindbær, lidt blomster og urter
Smag: Igen hindbær, blomster og krydderier
Lang eftersmag

Sluttelig ville jeg sige, at denne Côtes du Rhône Village er et bekendtskab værd.


Verner