mandag den 28. september 2015

Spansk Vinfestival 2015



Spansk vinfestival i Pressen, Politikens Hus i København. Nyligt afholdt, just forgangne fredag og lørdag. Selv deltog jeg sammen med et par gode venner i arrangementet og fik et par hyggelige timer.
Spansk vin er mange ting. Jeg tror, man på vinmessen kunne smage 200 vine fra forskellige importører og spanske firmaer. Men, hvem pokker kan smage 200 vine? Svært hyggeligt var det dog, når man sådan slentrer rundt sammen med vennerne og smager lidt hist og pist, for at tage hele baduljen fra en ende af er ikke muligt, ej heller tilrådeligt. Hovedindtrykket er et moderne vinland med mange slags vine. Spanien er, som flere andre europæiske vinlande, gået stærkt frem kvalitetsmæssig og har meget at byde på. Hovedindtrykket på denne messe er de mange røde vine, efter min personlige smag alt for mange. 

Rødvin – utallige. Den bedste var uden tvivl Peter Sissecks Flor de pingus. Her giver det for alvor mening at beskæftige sig med spansk Rødvin. Hold da op. Det er andenvinen til den berømte Pingus, en vin ikke mange danskere har smagt. Et lille forsigtigt glas af Flor de Pingus kostede 50 kr. på messen.
Men der var som sagt utallige røde vine. Sikkert fortræffelige.

Kun en enkelt stand med sherry, som herhjemme er gledet næsten helt ud.

Cava var pænt præsenteret, numerisk i hvert fald, og denne vintype (mousserende vine) er gået meget frem. Der var fremragende eksempler imellem.

Rosé var der nogle få stykker af; pæne ikke meget mere.

Bodegas Granbazán

Hvidvin. Heldigvis var der da nogle hvide vine. Vine fra Rueda, som er gået en del frem og vine fra Galizien. Det var faktisk det, jeg kom for at smage. Det tog sin tid at finde et par stande, der udskænkede vine på den fortræffelige drue Albariño, som dyrkes i det kølige og regnfulde Galizien i Nordvestspanien tæt på Atlanterhavet. Her lykkes Albariño for alvor. Især imponerede flere eksempler af Albariño fra producenten Bodegas Granbazán, som så vidt vides ikke har en dansk forhandler. Endnu. Kvalitetsproducent. Herlige produkter fra dette hus.

Alligevel bliver indtrykkene sporadiske sådan en eftermiddag. Bedre ville det have været, om der var tale om en kommenteret smagning.



Verner

fredag den 18. september 2015

Champagnesmagning



I aftes holdt Politiken Plus så den længe ventede smagning af Vintage Champagne; Årgangs Champagne. Intet mindre!
Smagningen blev ledet, kommenteret af Hr. Simon Dybdahl Østerborg, den ene af to indehavere af firmaet Vintage Champagne. Den anden indehaver er Hr. Mikkel Hagerup.

Vinene, der blev smagt, de yngste naturligvis først!

Roland Champion Special Club 2010
Michel Rocourt Millésime 2008
Sadi Malot Millésime 2008
Michel Rocourt Rose de Mesnil 2007
José Michel Special Club 2007
Charlier et Fils Special Club 2004
Michel Fagot Millésime 2002
Grongnet Special Club 2000

Som det ses af listen over smagte vine, er flere af producenterne medlem af den eksklusive klub Special Club. Dette er en sammenslutning af producenter, som skal dyrke egne druer og fremstille vin af disse druer. De er altså og skal være Récoltant-Manipulants. Kontrollen med kvaliteten er skrap, hvilket sikrer en meget høj kvalitet. Medlemmerne tapper vinene på en særlig flaske, så aftagerne er sikre på at få netop en sådan vin.
Adskillige gange om året rejser de to indehavere af Vintage Champagne til Frankrig for at finde nye producenter, holde forbindelse med deres leverandører og købe Champagne.

Alt dette fører til en tårnhøj kvalitet i varesortimentet til kundernes udelte fornøjelse, og lur mig; til deres egen.

Dette fremgik også af smagningen, hvor der udelukkende blev smagt Vintage Champagne fra mindre, højkvalitets huse. Det efterlader alle andre mousserende vine langt bagude. Også de store berømte Champagne huse, påstod Simon Dybdahl Østerborg. Baghjul kaldes det. Og det var en fornøjelse. Interessant at se og smage forskellen på disse vine. Hvor den først smagte (Roland Champion) fremstod meget ung, ja nærmest et barnemord, om end af høj kvalitet, så var de følgende smagte vine et udtryk for større og større modenhed og kompleksitet, jo ældre vinene blev. Ganske naturligt. Men, ikke så mange er måske klar over disse vines evne til lagring. Den er meget høj, korrekt opbevaret. En meget stor fornøjelse var det, at smage Sadi Malot Millésime 2008. Et rent vidunder af en Champagne. Fuldendt balance og en smag med et ganske lille strejf af sødme. Som var vinen produceret af fuldmodne druer. Det skal nok være rigtigt. En drøm.
Dejlig smagning absolut. Store vine.


Verner