Joseph Perrier Champagne Brut - Cuvée Royale

Joseph Perrier Champagne Brut - Cuvée Royale

I lange tider havde jeg gemt en flaske Joseph Perrier Brut Cuvée Royale til en særlig lejlighed, hvor den så skulle drikkes. Denne lejlighed kommer desværre aldrig. Hvad gør man så?

Man må jo finde en anden lejlighed, til at drikke et vidunder som denne.

Selv mennesker, der ikke normalt drikker Champagne vil finde en Champagne, som denne helt vidunderlig, hvilket den selv sagt også er.

Lys, klar og flot farve.

Duft af den fineste frugt og ristet brioche.

Smag meget elegant stilmæssig, smag af det fineste, modne druemateriale, af god frisk frugt og igen dette præg af ristet brioche. 

Vinen fremstod noget lettere, end man på forhånd ville have forventet.

Denne Champagne er fremstillet på basis af 35% Chardonnay (hvid), 35% pinot Noir (rød)  og 30 % Pinot Meunier (rød). 

Vinen passede som fod i hose til dagens særdeles fine fiskeret.

Sikken en fornøjelse. Hvor herligt!

Livet er ikke det værste man har!

Werner

Julen er nær !

Nu sker det snart! Om et par dage er det juleaften - igen! Det er på tide at sige glædelig jul, for lige pludselig står gæsterne i døren, store som små. med forventningens glæde i øjnene. De glæder sig sådan, lige som os andre, der kom til at spørge dem, om ikke nok de kom og fejrede juleaften sammen med os. Og det ville de gerne! Det er dejligt.

Året gik med mange forskellige gøremål. Der var mange sammenrend med venner og familie, hvor der også, som forventet, blev smagt og drukket en del forskellige flasker vin. Herhjemme i Danmark har vininteressen aldrig været større, skulle jeg tro. Det er egentlig også underligt, når man tager i betragtning, hvor gammel vinens historie er. 

Efter alt hvad man ved om dette emne, skulle vinens historie være begyndt 6000 år før vores tidsregning, altså for 8000 år siden, på sletterne øst for Sortehavet, der dengang ikke var meget større end Arre Sø i Nordsjælland, eller sådan noget lignende. 

Men nok om det.

Hvis du / I skal drikke et glas vin til julemiddagen, så sørg endelig for, at det bliver et pænt og tilfredsstillende glas. 

- Et godt glas!

Med ønsket om en glædelig jul

Verner

Vinen til julemiddagen 2017

Chateauneuf du Pape 2015 - Pierre Henri Morel

Vinen til julemiddagen

Indrømmet, jeg har tidligere skrevet om dette emne, som lige i disse dage, i anledningen af den tilstundende højtid (julen, sic!), atter dukker op i aviser og blade. År for år læser vi os igennem eksperternes dom. Denne dom baseres på tilsendte flasker, som kan tænkes at være den rette ting at drikke til julemiddagen, dvs. til hovedretten.

Denne hovedret; den danske julemad, som er nationen hellig, drejer sig for det meste om stegt and, gås eller flæskesteg (mellem kam) med tilbehør af indmad, tilberedte æble / svesker, rødkål og brunede kartofler, alt sammen med brun sovs til, fremstillet vha. stegesky mv.

Det var en ordentlig smøre, ikke?

Så derfor skal vinen til dette være en rødvin med høj alkoholprocent, mørk farve og en smule restsødme i smagen. Det skal det være, hvis ikke man vælger at renoncere lidt på indtagelsen af de søde brunede kartofler og den søde / syrlige kål.

Og det kan man gøre, hvis vindrikningen er meget vigtig for én. Men så er det jo ikke en rigtig juleaften, vel?

I dagbladet Politiken i dag gør bladets to meget dygtige vin-smagere boet op, altså hvad drikker vi så, hvis vi også skal spise brunede kartofler og rødkål?

Politiken:

”Når kriterierne for et succesfuldt vinmæssigt match til julemiddagen er tyngde, alkohol og sødme er Amarone della Valpolicella et oplagt valg. Især har vinen ikke sjældent den lille mængde restsukker, der gør hele forskellen i mødet med de sukkerbrunede kartofler. Andre vine, der alene opleves sødmefulde, er det lige pludseligt ikke sammen med karamellen, og så knækker filmen let.”

Jeg selv vil foretrække en Chateauneuf du Pape, som har den omtalte restsødme; Spørg vinhandleren. I det hele taget vil jeg foretrække Rhone-vine, men det er mit valg.

Til julemiddagens hovedret vil jeg drikke

Saint Cosme Cotes du Rhone rouge 2015, og give afkald på de brunede kartofler, og kun sparsomt indtage rødkålen.

Det bliver stort.

Til forretten, røget laks, vil jeg drikke et glas hvidvin fra Lugana: Ca Maiol.

Men det er jo en helt anden sag.

Sluttelig vil jeg lige bemærke, at en julemiddag med børn og børnebørn ikke giver ro til udvidede smags sessioner, med lang tid til at smage og overveje vinens smag, duft etc., gem dette til en anden dag, hvor der er ro.

Glædelig jul herfra.

Verner

Valpolicella Classico, Superiore, Ripasso

Turris

LE PREARE

Valpolicella Classico

Superiore

Ripasso

Turris

LE PREARE

Intet nævnt – intet glemt!

Allerede i ungdommens dage, i længst forsvundne tider (sic !) var det en oplevelse, at komme til Italien, i første omgang til Garda Søen. Det var det helt vilde, thi man rejste ikke meget i disse dage. Danskerne var ikke vant til at rejse. Så meget desto bedre, når man så kom af sted. Et af de steder, der havde danskernes bevågenhed var Garda Søen. Simpelthen, og det var alle tiders. Livet var fantastisk, og Italien med dette.
Det var helt utroligt, at kunne drikke en Chianti, fordi man ikke var så vant til at drikke vin hjemme i Danmark. Men så kom man til Garda og på hotellerne kunne man f.eks. bestille en flaske Chianti, især huskes en vinproducent, som hed Melini, kendt også i dag for sine fine røde Chiantier. Det er underligt efter så mange år, synes jeg.

Men desuden var det muligt også at slukke tørsten i Bardolino og Valpolicella. Den sidstnævnte ses også i dag i glimrende udgaver. Det er som regel lette, charmerende udgaver, næsten karafel-vine, men desuden fremstilles de i meget seriøse udgaver d.d. Der er mange på markedet, de bedste er gode, som den jeg snarest skal omtale.
Med hensyn til Valpolicella skal man desforuden, i dag i hvert fald, være klar over, at der fremstilles fire forskellige vine i det lille distrikt lige øst for Garda Søen.
Det dreje sig om følgende vine:

Valpolicella
Valpolicella Superiore
Amarone
Reciotto

Det, der her har interessen er den nedennævnt udgave af Valpolicella.
I den vin, der omtales her, har vi en Valpolicella Classico, Superiore, Ripasso.
Alt dette betyder, at vinen er fremstillet i den oprindelige zone (Classico), at spiritus indholdet er ½ til 1 grad højere end normalt (Superiore), at vinen har eftergæret på bundfaldet (kvaset) fra fremstillingen af Amarone (Ripasso).

Valpolicella Classico, Superiore, Ripasso
Turris
LE PREARE

Denne dejlige Valpolicella fremtræder med en flot mørk og tæt farve.
Den har en kirsebærduft med et bittert anstrøg fra Corvina druen, med et lille bitte præg, ligesom fra et skovstykke med kirsebær, fra jordbunden (underligt tør).
Smagen er tør og krydret. Igen skovkirsebær.
Det er en dejlig vin, second to none til det italienske køkken.
Hvad Turris står for? Tja, hvem ved – måske navnet på en enkeltmark?

Verner