Det er fest - det er Champagne!

Seks atmosfærers tryk!

Ved smagning af vin gælder det om, at kunne se bort fra personlige præferencer og kun koncentrere sig om det, man lige er i gang med at smage. Det er lettere sagt end gjort, thi alle mad- og vininteresserede har bagagen fyldt med indtryk af alle mulige produkter, smagt hjemme og ude. For mit vedkommende en hel del ude, dvs. ved mange rejser i vinproducerende lande. Nært og fjernt. Og forener man disse to ting, vin og mad, er Frankrig ikke til at komme uden om. De mange rejser i Frankrig har efterladt et indtryk af, at god mad og vin får man i Frankrig. Først og fremmest. Og sproget, kulturen, landskaberne og vejret, ikke sandt? I disse dage, især når der tales om vin, er tiden ved at være inde til at drikke Champagne, hvad der i Danmark oftest finder sted Nytårsaften.

Til den ende er der utallige gode råd i aviser m.m., mange smagninger og lige så mange annoncer for det attråede produkt. Hvad skal man vælge? Har man råd, vælger man et af de store, berømte champagnefirmaers NV; Ikke-årgangschampagne. De er rigtig gode. Er man ved muffen, skal det være Grand Cru eller lignende. Så bliver det dyrt, men dejligt.

Ellers er det en stor oplevelse at besøge et champagnehus, og dets som regel enorme kældre med vin fra mange årgange. Bagefter smager man på mosten. Det er en herlig drik. En gudedrik.

Champagnen bliver til i Frankrigs nordligst beliggende vindistrikt, og der ude på landet, hvor vinen gror, er der smukt og uendelig mange vinplanter. Gud ved, om de har tal på, hvor mange millioner vinstokke, der her gror?

Men i hvert fald vil jeg denne aften deltage i en champagnesmagning i en nærtliggende vinhandel. Der skal smages på ti forskellige champagner. Det tegner lovende. Nytårsaften plejer vi at drikke os igennem 3-4 forskellige udgaver, der hvor jeg er indbudt.

Hvad du f.eks. skal drikke, er den rigtig gode NV fra Champagnefirmaet Deutz; Brut Classic.

Og det er denne her!

Verner

Calvados Berneroy – VSOP – AOC

I vort hjem har Calvados i mange år haft en solid plads. Mange flasker er i årenes løb blevet konsumeret. Herlig drik, hvis man altså har skaffet en god en af slagsen.

Og det er netop sagen her. En mesterlig Calva, klassisk; skoleeksempel på hvordan Calva bør være.

Calvados Berneroy – VSOP – AOC

Æblebrændevin

Farven er som mørk guld. Duft med æble, vanille og krydderier. Smag med masser af æble, et strejf af fad.

Duften er fremtrædende, forbavsende lig en række andre franske eau de vie.

Det er luksus spiritus, meget anvendelig i det franske køkken, til utallige retter, til kaffen eller blot et godt glas i utide. Til meditation.

Mont-Saint-Michel

Calvados produceres først og fremmest i Normandiet, den eneste franske provins vi endnu ikke har nået at se, men også lige syd for, i Bretagne. Under et ophold på nordkysten af Bretagne stoppede vi en af dagene foran et landbrug, på vej tilbage til vort hotel fra en udflugt til Mont-Saint-Michel. På landbruget var et destilleri og udsalg af de herlige sager. Det er naturligvis sin sag, at smage på Calva, når man er i bil, men man må jo begrænse sig. Men ellers fandtes der en del forskellige Calvaer, fælles for dem var den uforlignelige smag af æblebrændevin. Guf. Her, på nordkysten af Bretagne, er køkkenet præget af fisk og skaldyr, men også af pandekager. Franske crêpes, forstås!

Er der noget, der nærmest trygler om ledsagelse af et glas Calva, så er det altså franske crêpes.

Franske crêpes, her sandsynligvis som Crêpes Suzette

Franske crêpes

Beregnet til 4-6 portioner (ca. 2 til hver)

Ca. 8 spsk. smør

1½ dl koldt vand

½ dl sødmælk

2 æg plus 2 blommer

ca. 200 g mel

1 spsk. sukker

1 tsk. friskrevet citronskal

¼ tsk. salt

OBS! Vand kan erstattes af sødmælk, hvis det ønskes. Æggene må meget gerne være landæg fra fritgående høns!

Smelt 2 spsk. smør og bland vand, mælk, æg, mel, sukker, citronskal og salt, pisk det hele sammen, til du har en masse som en tynd creme. Lad dejen hvile lidt, før du bager pandekagerne. Denne opskrift skulle give mindst 12 pandekager.

Er dejen lidt for tyk, tilsættes et pænt skvæt Cognac, Armagnac eller Calvados indtil konsistensen er OK.

Du bager pandekagerne i smør på en mellemstor pande ved middel varme; når smørret er nøddebrunt, hælder du dejen på den varme pande og lader denne fordele sig jævnt over hele pandens overflade. Der må ikke være mere dej end det, der med det samme fæstner sig ved panden. Lad pandekagerne bage, indtil der danner sig en brun bræmme langs kanten. Vend dem med en palet og steg den anden side i ca. 1 minut. Pandekagen tages af, der tilsættes lidt smør på panden og ellers på samme måde som den første. - Og så fremdeles til alle er bagte.

Til disse herlige crêpes kan man drikke sort kaffe og Calvados!

Her ses frugterne i en Abildgård;
- råstof til Calvados!

Verner


Addendum
Enhver kan jo sige sig selv, at Calvados intet har med vin at gøre! Men det var det bedste sted at anbringe dette opus. Imedens jeg så skriver dette, glider et glas LBV; Late bottled vintage over min drøbel. Det er Portvin, årgangsvin, denne en 2009, og den er ret så god. Så minder det da lidt om vin, ikke?

I de gode gamle dage

For nu ingen skal være i tvivl, så er jeg selv af den opfattelse, at vi lever i den bedste af alle tider. Ikke alle er naturligvis enig i en sådan betragtning. Det forstås så udmærket. Men ved at læse luksus-testen (vintest) i dagens Politik, skrevet af den overmåde dygtige vinekspert Henrik Steen Andersen, må man give ham ret i, uden at have smagt de omtalte vine, at det førhen, dengang både han og jeg selv begyndte at drikke vin for alvor, var muligt at erhverve og drikke fremragende og berømte vine med en almindelig indkomst. Af og til. Sådan er det desværre ikke mere. De omtalte vine koster fra 400 til 600 kr. pr. flaske. Det er kun sjældent, det nu er muligt.  Det er ikke fordi jeg selv er uformående, sådan rigtigt, men det er fordi, at der i alle de mellemliggende år er blevet betydeligt mange flere, meget rige mennesker, der får priserne til vokse til det eksorbitante, idet disse nouvelle riche blot betaler prisen, uanset dennes størrelse!

Men dengang, på salig Børge Olsens tid (hedengangen chef for detailhandlen Irma), kunne man f.eks. købe en flaske Clos de la Coulee de Serrant for tæt på en hund (100 kr.). I dag fører Irma bestemt ikke en sådan vin i deres sortiment. Så lang fra. Men det var muligt. Det var også muligt at erhverve sig f.eks. Bourgogner, af klasse, til helt overkommelige priser. Her er IKKE tale om nogen erindrings forskydelse!

Clos de la Coulee de Serrant

Clos de la Coulee de Serrant er en luksus hvidvin fra det lille cru Savennières i Loire Dalen. Den er produceret på Chenin Blanc, en af de franske druesorter, der regnes for klassisk. Der er kun lige syv. Det er verdens bedste tørre hvidvin på Chenin Blanc. Det er ganske rigtigt en virkelig klassevin.

Denne vin er også nævnt i Henrik Steen Andersens bog 50 vine du skal smage før du dør. I omtalte værk kan du læse om dette vidunder!

Verner