Valtellina

Valtellina

Personligt tror jeg ikke mange danskere har været i Valtellina-dalen i det aller nordligste Italien, på grænsen til Alperne og Schweiz. Det har jeg heller ikke. Tit har jeg forestillet mig, hvordan der var, landskabet og befolkningen. Men det ligger langt fra alfarvej. Så det er ikke blevet til noget. For mange år siden smagte jeg en af vinene fra området, nemlig Sassella. Det lille vindistrikt Valtellina ligger i en dal af samme navn. Dalen går stik Øst – Vest og måske derfor trives vinen på nordsiden af dalen så godt, med den megen sol de får, og på trods af den relativt store højde vinen dyrkes i.

Valtellina vinene produceres på druen Nebbiolo, ligesom i Barolo og Barbaresco, dog uden at nå disses høje niveau. Derimod har vinene specielle navne. DOCG Valtellina Superiore består af fem områder; Sasella, Grumello, Inferno, Valgella og Maroggia.

Sassella Valtellina Superiore DOCG 2013 

Triacca

Italienske vine har normalt ikke megen bouquet, men her var en klar undtagelse. Klar og tydelig duft af Eucalyptus. Det er ikke så ringe endda.

Smagen, som en ganske, ganske let Barolo, en bette smule tjære og tovværk og langt ude en smule Gout de Terre.

Charmerende vin. Ganske let. Ikke til voldsomme okse- og dyrestege.

Verner

På Café

Sancerre en France

Vi er i marts måned og det er stadig koldt derude. Temmelig koldt endda. Bliver det aldrig rigtig lunt forår på vore breddegrader? Man skulle ikke tro det. Sådan som i dag er det langt borte. Men på gåturen kommer jeg forbi et stort indkøbs-mekka. Her skal det gøre godt med en opstrammer, der per definition vil give et mere lyst blik på tilværelsen. Det gør det - som regel da. Så får man også varmen. Efter en tur rundt i det topmoderne center, skal det gøre godt med et glas vin. Ingen serverer noget sådant i pågældende center, indtil det allersidste sted. Her er det muligt. Jeg bestiller et glas hvidvin. På forespørgsel siger den unge dame, der skænker op, at det er Sauvignon Blanc. Det var den eneste hvidvin på stedet. Man må nøjes.

Personligt har jeg smagt utallige af slagsen, og sjældent er de morsomme. Sjældent. De bedste har altid været de atypiske, den slags vin, der har noget ekstra. Eller - Sauvignon Blanc fra Sancerre og Pouilly-Fumé i Loire-dalen, Frankrigs Have! Det er her det sner!

Men til en pris på 55 kr. for et glas, kan man naturligvis ikke forvente noget som helst. Men det var den eneste, de havde.

Sauvignon Blanc fremtræder meget forskelligt, alt efter hvor den har vokset, er produceret.

Sauvignon Blanc er tør og stærkt aromatisk, næsten hysterisk. Den kan blive meget fin i Sancerre og Pouilly-Fumé, hvor der er styr på druesorten, men fremtræder ellers med duft af stikkelsbær, grøn peber, nælder og kattetis! Tag lige den. I en billig udgave, som smagt på en café, passer den udmærket til café-maden, men det er så også det.

Den smagte vin havde en flot gylden farve, en smule duft af stikkelsbær og smagen var tør, kraftig og aromatisk. Jeg er villig til at indgå et væddemål på, at denne udgave kommer fra New Zealand, hvor man de senere mange år har haft stor succes, netop med Sauvignon Blanc. Tænk, om man dér på stedet havde satset lige så stort på en druesort, der producerer bedre vin.

Verner

Verdicchio

Verdicchio dei Castelli di Jesi 2014

Stefano Antinucci

Verdicchio er en fyldig hvidvin med en tør, nøddeagtig smagt.

Det er sådan, den for det meste opfattes. Men, det kommer jo an på hvem, der lige har produceret den efterhånden kendte hvidvin. Ikke, at der er så mange her til lands, der forhandler den, men never mind. Går man til de bedre producenter af vinen, får man naturligvis en anderledes vin. Mere sofistikeret end det bare fyldige og nøddeagtige.

Ved en smagning af 2014 årgangen fra Antinucci bliver billedet et ganske andet. Han hører også til de absolut bedste i det lille distrikt Marche, nordøst for Ancona.

Hans 2014 åbenbarer en meget flot mørk-gylden farve, fint duftende og med et smagsmæssigt strejf af honning og melon.

Den er en sand fornøjelse at indtage.

Herlig vin; Det er, hvorfor jeg drikker vin!

Se også Stefano Antinuccis, vinforetagende 

(www.vinisantabarbara.it).

Verner