fredag den 23. april 2010

Clos de Loyse


CLOS DE LOYSE BLANC 2008

Château des Jacques

Louis Jadot - Bourgogne, Frankrig

Château des Jacques ligger i Beaujolais-distriktet i Cru-kommunen Moulin a Vent. Her laver Jacques Lardière vin, som var det en stor Bourgogne. Gæring og lagring på fad, uden at vinen mister sin syre og frugt, er et kunststykke, og det kan ovennævnte vinmager. Overvældende aroma og en dyb, intens smag. Har du aldrig smagt stor, hvid Bourgogne, så prøv denne.
Louis Jadots vinmager Jacques Lardière laver Bourgogne, som den oprindeligt smagte – nemlig af dens terroir. Jacques Lardière er kendt for at fadlagre hvidvinene meget længe, hvormed de tilføres en fløjlsagtig fedme, der gør dem meget svære at modstå, når de er helt unge. Men faktisk er vinene kolossalt lagringsdygtige – Jacques sørger nemlig for, at der kun anvendes druer med et perfekt balanceret syreniveau, og han skyer brugen af malolaktisk gæring, som han mener, tager gnisten fra vinene. Den største trussel mod hvidvinenes lagringspotentiale er, at de er pokkers svære at holde fingrene fra!
I 1996 købte Louis Jadot det estimerede Château des Jacques i Moulin à Vent, og blev dermed det første Beaune baserede hus med en topvingård i Beaujolais. Siden har Jadot investeret masser af ressourcer især i Château des Jacques vinmarker, og gjort ejendommen til referencepunktet for hele Beaujolais området. ”...Verdens bedste Gamay baserede vin…”, kalder guruen Clive Coates den røde vin fra Château de Jacques.
Men den hvide fra ejendommens 9 hektar store Clos de Loyse er imidlertid ikke mindre interessant. Clos de Loyse er fadgæret og fadlagret som de største vine fra Côte d’Or. Når man først sætter næsen til glasset, er præget fra egetræsfadene helt fremme i front, men efter et øjeblik i glasset åbenbarer vinen også mineralske finesser og en anseelig elegance. Smagen er kødfuld og rig på aroma.

Det er ikke muligt at tilføje noget særligt bemærkelsesværdigt til ovennævnte beskrivelse, som er skrevet af en fagmand. Den nævnte vin er super. Og så er det ingen sag at drikke en sådan eksklusiv vin, når man ligefrem får den forærende. Det var for den sags skyld heller ikke nogen særlig besværlig ting, at drikke den til en lækker ret bestående af stegt vagtel flamberet i calvados, en sauce baseret på hvidvinsdampede druer monteret med fløde samt pasta.
Bøvs - og velbekomme.

Verner

fredag den 9. april 2010

Mont-Redon

Slottets hvide supervin

Det var den sidste flaske af Chateau Neuf du Pape, Chateau Mont Redon 2007, Blanc. Altså hvidvin. På grund af mørkemænd, muselmænd kaldte man dem i gamle dage, havde det kun været muligt at tage 3 flasker med hjem gemt i kufferten i en flamingokasse købt på slottet. Da vi kørte fra det smukke vinslot med den eventyrlige vin, var det med kassen på bagagebæreren. Den skulle i første omgang med tilbage til Orange, hvor vi boede. Det var varmt den dag. Senere med fly sammen med os. Derfor kun tre flasker med hjem, det forslår som en skrædder i helvedet, når vi taler om en drømmevin, som slottets hvide stjerne.
Og hvordan var den så efter at have hvilt sig et halvt års tid?
Farve: Bleggylden, strålende klar.
Bouquet: Sofistikeret og herligt duftende.
Smag: tør, krydret, fyldig, elegant frugtsmagende, meget mineralsk. Maskulin power, lige i den grad.
Ved et tidligere besøg i byen Chateau Neuf du Pape, år tilbage, boede vi på et hotel tæt på torvet. Hotellet havde en vinbar, som jeg frekventerede, som den eneste pågældende eftermiddag. Da jeg overfor tjeneren udtrykte min glæde over den ovenfor omtalte hvidvin, var svaret: Det er den bedste!
Så sandt!
Hvad vi drak den til?
Bruschetta (varianten lavet på basilikum, tomat og hvidløg).
Oksekød, lignede Roastbeef, uden at være det, men blev stegt 24 timer ved lav temperatur. Mærkelig ting. Mixed salat, godt med blåbær.
Jarlsberg, norsk ost.
Jo, en sådan kraftkarl til en hvidvin kan sagtens bære omtalte middag, eller omvendt!
Hvis vi kun taler om vinen, taler vi om Sydfrankrigs herligheder!
Se også blog-indlæg af 11. August 2009.
 
Verner

 
 

tirsdag den 6. april 2010

Graacher Himmelreich

Dr. Loosen
Graacher Himmelreich 2008
Riesling Kabinett
Doktor Loosen

Fuldstændig klar, bleggylden
Delikat bouquet
Fuldstændig rentgående smag, sofistikeret, stærkt vinøs, eksotisk og smag af lækre sydlandske frugter. Der er simpelthen ikke superlativer nok.
Ernst loosen, der i dag driver det gamle firma, er Tysklands ubestridte vin-supermand, deraf den superbe kvalitet.

Denne herlige sag blev drukket relativt tidlig og var fremragende, fuldt drikkemoden, men kan sagtens gemmes fem år, sandsynligvis meget længere, og derved opnå stærkt forøget kompleksitet, dvs. flere smagslag, nærmest under hinanden, så at sige, o.a., men et herligt glas var det.
Den blev drukket til Forelle Müllerin Art (foreller dyppet i rugmel og stegt i smør, rigeligt smør), Petersillie-kartoffeln og grøn salat. Det var, som at være i Tyskland.
Som yngre sad vi her på hjemmebasen og drak moselvine ad libitum, deriblandt en del Graacher Himmelreich Kabinett i de gode årgange 75, 76, 81, 82 og 83. Vist var det gode tider.
Selve den berømte mark, Graacher Himmelreich, kan ses nede fra floden, når man sejler forbi, og hvem skulle tro, at fra sådan en stejl skråning kommer der drømmevin, som ovennævnte. Det er en del af Moseldalens charme. En cykeltur i hele flodens længde fra Metz i syd (Frankrig) til Koblenz i nord, hvor Rhinen og Mosel løber sammen, kan stærkt anbefales.

Verner
Post scriptum: Denne blogs forfatter beklager de nødvendige tyske rettelser. Errare humanum est (det er menneskeligt at fejle. Trods alt!).