Vift stolt paa Codans bølge

Nej, Det er ikke Preben Christensen,
men Hendes Majestæt Dronningen 

Hr. Møller
Fhv. skibsreder m.m.

Markus Himself

Vi siger til lykke til Hendes Majestæt Dronning Margrethe II., som i går fejrede sin 72. fødselsdag, med vink fra balkonen og omgivet af sin kære familie. Det skulle jo bare have været en almindelig fødselsdag, men det gik meget anderledes. Lige samme dags morgen afgik den oldgamle skibsreder Hr. Møller ved døden, og erobrede, om jeg så må sige, ganske hele sendefladen. Skibsrederen ville have sagt, er jeg sikker på, at han har haft et godt og spændende liv. Vi skal ikke sørge, det var at forvente, at han skulle forlade denne verden. Vi kondolerer familien og føler med dem i deres sorg.

Hendes Majestæt vil garanteret også sige, at hendes liv har været godt og spændende, og vi der har fulgt med fra sidelinjen vil give hende ret. Stort til lykke.

Hvad griber vi til, når alt dette sker på en smuk forårsdag? Flasken, naturligvis! Under indtryk af begivenhederne blev det til at smage hhv. drikke en flaske hvidvin af stor klasse.

Markus Molitor

2009 Zeltinger Sonnenuhr Kabinett

Riesling - Mosel

Det er Mosel, når det er rigtig, rigtig godt. Elegant bleggylden, duftende og med en pragtfuld smag. Fuldendt balance. Hvilken vin.

Jeg kunne godt have undt Hendes Majestæt et glas af denne vin, hun som er gift med en fremtrædende vinbonde.

Og det er helt ærligt ment.

Verner

Verdicchio dei Castelli di Jesi

Flasken er fra
Azienda Santa Barbara

http://www.vinisantabarbara.it/

Verdicchio dei Castelli di Jesi

I tider hvor man nærmest drukner i tilbud på rødvin fra Norditalien, Barolo, Barbaresco, Amarone etc., etc., føles det, som om der ikke laves andet end rødvin i Italien, hvilket er meget synd. Og dog findes der mange fremragende hvidvine i Nord- og Midtitalien. Få drikker dem, færre skriver eller taler om disse hvide vine, hvor synd.

Men i Marche produceres fra gammel tid en rigtig god hvidvin.

Verdicchio dei Castelli di Jesi er en frisk, tør og supersprød hvidvin, lavet af en af Midt-Italiens store hvidvinsdruer med et naturligt højt syreindhold, der også gør den ideel til mousserende vine. Verdicchio fra gode producenter udvikles meget i de første par år efter aftapning. Typisk er der et vældigt favorabelt forhold mellem pris og kvalitet.

Efterhånden laver topproducenter også riserva-udgaver, ofte fortræffelige vin, blot foretrækker jeg selv den almindelige classico udgave, der har en charme, som de fadlagrede riserva mister. Og denne almindelige classico går fantastisk til det italienske køkken, f.eks. løftes mange spaghettiretter af denne herlige vin. 

Navnet Verdicchio dei Castelli di Jesi kommer af verde (grøn), idet druerne bevarer en stærk grønlig nuance, selv når de er modne. Bouquet’en er intens og duftende, smagen er tør med en bitter eftersmag. Den viste flaske er fra Azienda Santa Barbara, en topproducent.

Det lille distrikt har kvalitetsmæssigt været nede et stykke tid, men er nu på vej tilbage mod bedre kvaliteter. Hvis man vælger en flaske fra en topproducent er man godt hjulpet.

Her kommer forslag til bare nogle af disse:

Azienda Santa Barbara

Fazi-battaglia

Umani Ronchi

Garofoli

Sartarelli

Colonnara

God fornøjelse med drikningen, måske bliver du hooked på denne vin?

Verner

Riesling; Tysk Riesling!

Jeg kunne, for den sags skyld, også have kaldt dette lille indlæg for Olaf!

Ved Stranden

I vinbaren

Vel ankommet til den arbejdsfrie tilværelse, er det blandt andet en fornøjelse at slentre en tur gennem det gamle København. Som det altid har været en fornøjelse på rejser, at slentre rundt i bymidten af gamle europæiske byer.  Herligt, når man har god tid til turen, at se på menneskelivet, eller at falde i snak med en vildt fremmed om alt og ingenting. Som den dag i det tidlige forår, hvor jeg kom forbi Vinhandel og -bar Ved Stranden - sådan lige overfor Borgen. Efter at have kapret et uforskammet godt glas Grüner Veltliner (østrigsk signaturdrue), og sat mig udenfor ved et af de små borde, kom jeg i snak med Olaf. Nordmanden Olaf. Hvad han mere hedder, må snart sagt guderne vide. Han var i København for at søge en stilling i Udenrigsministeriet, som redaktør af et eller andet blad ell. lign. Meget hyggelig fyr. Måske fik han efterfølgende jobbet, i så fald ville han flytte til byen. Lang, hyggelig samtale om tilværelsens tilskikkelser. Olaf drak Riesling. Tysk Riesling!

Det gjorde jeg så også selv i dag, da min vej atter faldt forbi Ved Stranden. Næh, denne gang traf jeg desværre ikke Olaf. Pokkers også! Men så måtte jeg selv drikke et glas Riesling ude i solen. Det blev et glas Riesling fra Rheingau; Lorch. Fra producenten Weingut Graf von Kanitz. Særdeles fin balance mellem mineralitet, frugtsyre og alkohol, plus et lille strejf restsødme. Som tysk Riesling kan og bør være. Eksemplarisk og meget, meget velsmagende. En sand fornøjelse var det.

Den unge mand i vinbaren gjorde gældende, at skulle man drikke Riesling, måtte det bestemt være tysk Riesling!

- Han er lige en gut efter mit hjerte!

Verner