Champagne

Så pas dog på!

På grund af det store tryk, der bliver dannet ved den flaskefermentering, der skaber boblerne, har champagneproducenter altid været meget interesserede i at udvikle de bedste og mest solide flasker til deres vin. Og som enhver, der har holdt en flaske champagne i hånden ved, er flaskerne væsentligt tungere og lavet af tykkere glas end normale vinflasker. Faktisk er trykket i en champagneflaske på godt 0,4 kg pr. kvadratcentimeter.
Når proppen springer, skal der altså passes alvorligt på ting, som medmennesker, øjne, brilleglas, glas-arealer etc., etc.

Men - ingen vin er mere tæt forbundet med festlighed og romantik end champagne. Det er, hvad vi skåler nytåret ind med, og hiver frem ved festlige lejligheder. Det er champagneflasken, der bliver smadret mod stævnen, når et skib døbes, og når sportsstjerner eller andre vinder en stor begivenhed, skal de selv og de omkringstående helst sprøjtes til med bobler.
Fra pålidelig kilde forlyder det også, at kvinder synes det er meget romantisk og bliver meget kysselystne, hvis de får serveret champagne.
Med hensyn til det sidste udsagn er det altså dig selv, du skal passe alvorligt på?

Tag alligevel chancen, drik en flaske Champagne i morgen aften, nytårsaften, sammen med den du holder af. Det skal være ægte Champagne, helst fra et af de store champagnehuse og en tør udgave (brut). En rigtig god kvalitet. I alle aviser og ugeblade er der en gennemgang af Champagne, så der er ikke grund til at fremture her også. Der er skrevet bøger om det. Det er langt mere sjovt og spændende at drikke Champagne end at studere. Jeg lover, du vil synes det samme.

Verner

J. B. Adam – Letzenberg 2006

Her er høsten i gang

på Letzenberg

Riesling - Letzenberg 2006

Firmaet er grundlagt helt tilbage i 1614. Faktisk meget imponerende ikke? Meget vand er løbet i åen siden, for at bruge et moderne udtryk for tidens gang. I dag er firmaet topproducent iflg. R. Parker. Men vi kan da selv anlægge en vurdering både af firma og vin. Så svært er det heller ikke, bortset fra det, forekommer det, at Parker har fuldstændig ret. J. B. Adam laver fortræffelige vine. Huset holdet et ganske pænt niveau. Man råder ikke over Grand Cru eller parceller på en sådan mark, havde det ikke lige været for Kaefferkopf, der for ikke ret længe siden blev ophøjet til Grand Cru. Endelig! Så nu har de altså! De af Adams vine jeg selv har smagt, er rene og runde i stilen.


Riesling - Letzenberg 2006

Letzenberg er et såkaldt lieu dit (ikke Grand Cru, men navngiven enkelt mark)

Farven er strålende klar.
Bouqueten oser af ren, frisk rieslingduft og har det klassiske mineralske strejf.
Smagen har fylde og race og bliver ved og ved. Ren, elegant rieslingsmag. Vinens mineralitet er nu, hvor vinen er fire år gammel, fremtrædende, man aner så småt det strejf af petroleum, som aficionados er helt vilde med.

En rigtig god idé er at drikke vinen til fisk.


Verner

Forster Jesuitengarten 2008

Mine bedsteforældre talte om denne vin, bl.a. af de store tyske vine. Det var den gang tysk vin nød en kæmpe anseelse. Skulle det være fint, drak man tysk vin, for hvad i alverden skulle man ellers drikke? I det hele taget var tysk kultur den gang virkelig i vælten. Og det der talte var enkeltmarksvine, vine fra et højt anset vinhus. Tysk vin. Gammel og vellagret vin, fordi der var en del år, hvor man ikke kunne lave ordentlig vin, hvor årgangen havde været dårlig. Så en vin som denne var simpelthen mytologisk. Den har også været kendt i århundreder, Jesuitengarten. Hvilket navn til en vinmark, ikke sandt? Jesuitengarten, man smager ligesom lidt på ordet, ikke? Men det sagen drejer sig om, virkelig drejer sig om, er at komme til at smage på vinen, smage Jesuitengarten. Ikke alene smage den, men at kunne sige, at den og den dag drak jeg Jesuitengarten. Det er næsten magisk.
Ovennævnte årgang (2008) er simpelthen drukket for tidlig, den burde have haft længere lagringstid, jeg ved det godt, om nogen gør. Men det er jo så fristende. En fristelse man aldrig skal falde for - i øvrigt.

Forster Jesuitengarten 2008
Bassermann-Jordan – Rheinpfalz

Farven var fuldstændig klar, strålende guld.
Bouqueten åbnede sig lidt efter lidt, begyndende noter af petroleum, men ellers komplekse duftnoter af frugt.
Smag. Fuldstændig rentgående tysk Riesling, endnu fast koncentreret pga. sin ungdom, ikke nået ind i det nærmest overjordisk opulente, som man kan møde hos vinen langt senere. Igen lækker frugt. Tør uden at være snerpene. Fuldkommen balance. Lang eftersmag.
Riesling. Tysk Riesling. Super.

- Jo, det er rigtigt. Jeg skulle have ventet!

Verner

Post scriptum: Vi drak den til Skindstegt laks på bund af flødekogte porrer med æble/peberrodssauce.
Jo, vel kan man da så. Det var en lukullisk kombination. Det perfekte ægteskab mellem vin og mad.

La Mascota - Malbec 2007

La Mascotas Malbec

La Mascota er Bodegas Santa Annas ny serie af luksusvine. Der produceres Cabernet Sauvignon, Syrah, Malbec, Chardonay og Riesling. Pt. regnes Cabernet’en for mest vellykket, men det skal nok vise sig at være en strid om kejserens skæg!
Interessant er det at smage La Mascota Malbec, mest fordi Malbec for øjeblikket regnes for Argentinas signaturdrue, men Malbec er også kendt af frankrigsfarere, der har smagt druen i Cahors, hvor de allerbedste er helt fænomenale, som f.eks. den nærmest utrolige Clos de Gamot.
Prinsens Chateaux de Cayx, eller hvordan han nu foretrækker at stave det, er f.eks. heller ingen ringe vin, men desværre har danskerne forlængst bortdømt prinsens vin ganske uden grund. Den skal blot have en del år på bagen - før man drikker den. - Skål!
Når man smager en Malbec, uanset om den er fra Frankrig eller Argentina, dukker der uvilkårligt minder op om herligt lange, varme, solstegte dage i Sydfrankrig og hvad man, sent om aftenen når den værste hede havde lagt sig, spiste til det herlige glas Malbec.

La Mascota Malbec 2007
La Mascota kommer fra vinmarker i Finca La Mascota, Cruz de Piedra, Maipu og Mendoza. Druerne er høstet med håndkraft.
La Mascota Malbec er intenst purpur rød i farven, med svage rubinrøde toner. Duften er tæt pakket med mørke bær, lidt sødlig frugtig tone, og et fint integreret præg af vanille fra de 15 måneder på både amerikansk og fransk eg. Smagen fylder munden helt ud, med især modne bær, og en svag snert af lakrids, som ofte findes i Malbec-vine. Vinen er i fuld balance, velstruktureret, og med en flot og lang eftersmag.
Server vinen til grillede retter eller stærke oste.

Verner

Tysk Riesling i topklasse

Bassermann-Jordans ønolog Ulrich Mell

Hvis man vil have nuancerede, levende, fyldige og aromatiske Riesling-vine, er Bassermann-Jordan nøgleordet! Huset er kort og godt specialist i at skabe vine med karakter og struktur, der samtidig rummer en helt utrolig finesse og friskhed. Et sandt »ønskehus« eller paradis for Riesling-aficionados! Med beliggenhed ved Deidesheim og ejer af 42 ha på de mest anerkendte marker i Deidesheim, Forst og Ruppertsberg etc. hører Bassermann-Jordan ikke alene til blandt Pfalz’ men hele Tysklands bedste Riesling-producenter.

Enhver Risling-aficionados har på et tidspunkt smagt en eller flere af de mange, mytologisk berømte Einzellage og Erstes Gewächs marker, som Bassermann har del i f.eks. Hohenmorgen, og Jesuitengarten.

Forretningsmanden Archim Niederberger købte huset Bassermann-Jordan i 2002. Allerede ved overtagelsen var huset kendt for at lave vine af den allerhøjeste kvalitet, men siden Archim Niederberger har overtaget roret, er der taget anseelige tiltag for at højne kvaliteten yderligere.

Selve vingården og de omkringliggende bygninger har gennemgået en total renovering, og der er yderligere kommet en gourmetrestaurant, et luksushotel og et brasseri til.

I kældrene har Ulrich Mell overtaget roret, hvilket har medført store investeringer i såvel vinmarker som vinproduktion. Ulrich Mell glimrer med majestætisk, tør Riesling og overdådige, søde vine.
Ulrich Mells superbe vine fås naturligvis ikke i supermarkeder, men købes hos en rigtig vinhandel. Vinene er eksklusive, det samme er prisen!

Verner

Tour de France i Bordeaux

Jørgen Leth

Chateau

Pichon-Longueville

Etiket:

Chateau

Mouton-Rothschild

Næstsidste etape i årets fantastiske Tour de France foregik i Bordeaux, nærmere betegnet fra Bordeaux by til Pauillac. Det var etapen med enkeltstart, fantastisk ridt af de deltagende ryttere, helt kolossalt spændende og meget flot. Jørgen Leth, der i mange år har speaket det berømte cykelløb for TV2, fortalte om Bordeaux, nærmere betegnet Haut Medoc, som Leth korrekt kalder et mytologisk vinsted. Ganske rigtigt. I øvrigt leverede Leth en kort og klar gennemgang af forholdene, der tilsikrer, at netop her i Haut Medoc fødes nogle af de allerbedste og største vine i denne verden. Leth er en vidende mand og en sprogets mester, han fremstillede sagen krystalklart. Og netop her kørte cykelrytterne så ræs, så det ville noget, uden tror jeg, at skænke området og vinen en tanke.
Haut Medoc er vel sagtens det bedste område i Bordeaux, laver fantastiske vine og er for øvrigt delt i en række kommuner, hver med sit særpræg. Den bedste af disse er Pauillac, hvor tre første cru slotte er beliggende, foruden en lang række andre slotte med store vine. De tre er Chateau Lafitte, Chateau La Tour og Chateau Mouton-Rothschild. Det kan næsten ikke blive bedre.
Hvordan er så disse berømte, røde vine? For det første er de en hel del forskellige, men har naturligvis også et fælles præg – en kombination af friske, modne druer, egetræ, tørhed, sublimt forbundet med krop, et strejf af cigarkasse, en antydning af sødme, og frem for alt, livskraft. Selv de mindre crus i Pauillac har, på trods af forskellighederne, dette fælles præg. Når man drikker en sådan topvin fra Pauillac, drikkemoden, får man en meget, meget stor vinoplevelse, samtidig med at man får en tegnebogsskylning af de helt store. Priserne er eksorbitante; uforholdsmæssig høje!
Når de engang stopper med at cykle, disse supermænd, håber jeg, at de vil drikke en flaske af ovennævnte og mindes deres ridt til Pauillac.

Verner

CHATEAU BELGRAVE 2004

CHATEAU BELGRAVE 2004
HAUT MEDOC – 5. CRU

Førhen var det mondænt at drikke franske, klassificerede vine. Det er det ikke rigtigt mere, af flere forskellige grunde. Mest fordi italiensk og oversøisk vin har overtaget en stor del af salget af vin i Danmark. Hovedårsagen til dette er naturligvis prisen, altid prisen. Og så det forhold, at fransk vin i den grad har savnet frugt, et forhold, som italiensk og oversøisk vin har til overflod. Men frugt alene gør det ikke.
Ved smagningen af ovennævnte vin står det klart, at der skal mere til, før den fulde tilfredshed indfinder sig. Betragtelig meget mere. Og det har denne.

Ch. Belgrave 2004 er en klassisk fransk, slotsaftappet vin.
Årgangen 2004 regner slottet for en af sine bedre.

Mørk i farven, tæt, nærmest sort-rød.
Bouqueten kraftig, her er tale om en ung vin.
Smager som sorte syltekirsebær. Lang eftersmag.

Kraftbetonet elegance, en vin med rygrad!

Verner

Vin i Spanien

Rias Baixas; Albarino

Enate; Rosé

Spanien er mængdemæssigt verdens tredje største vinland. Hvad angår kvalitet er der, som andre steder, 10 pct. kvalitetsvin, resten er konsumvin. Overalt kan man få et glas, enkeltvis, til sin tapas eller bare et glas i utide. Det er glimrende vine, friske og frugtsmagende.
Noget andet er kvalitetsvinene. Når man er på autoferie har man ikke et køkken ved hånden og må gå på restaurant for at få noget at spise. Og her begynder mulighederne for at drikke bedre vine. Ikke deciderede topvine, det er næsten umuligt, med mindre man er velhavende, rablende millionær eller lignende. Den slags koster kassen. Men kvalitetslaget under disse, hvor de fleste kan være med, er bestemt også værd at beskæftige sig med. På den nyligt overståede tur til Andalusien dukkede der selvklart også muligheder op.
På en finere tapas-bar i Sevilla drak vi et enkelt glas Manzanilla til Pata-Negra; Skinke fra et sortfodssvin. Pragtfuld skinke, fås ikke bedre. Manzanilla er en lys, let, tør sherry. Meget aromatico, super til skinken.
Andet sted i Sevilla var vi heldige at drikke en Coto de Imaz 2000, Reserva, fuldmoden Rioja (rødvin) ledsaget af spædlammekølle. Meget elegant vin.
Ronda, pragtfuld by inde i landet, på restaurant lige overfor tyrefægterarenaen, fyldt med billeder og genstande med alt om tyrefægtning, indtog vi en Alberino fra Rias Baixas. Mægtig god hvidvin, som stammer fra Galicien. Oversættes Alberino (druesorten) til fransk, får man Haut Rhin, departementet, hvor Alsace ligger. Alberino minder en hel del om Riesling! Vi drak den til kanin, vinen var herlig; blomstrende!
I Cordoba var hovedretten på en restaurant stegt gedekid, stakkels lille fyr, godt smagende. Den blev ledsaget af en rosé fra Enate, trestjernet producent i Somontano. Man skulle aldrig drikke andet!
I smukke Granada, opkaldt efter granatæbler (sic), blev så indtaget en hvid Rueda fra Marqués de Riscal til grillstegt kyllingebryst, meget fin kylle, endnu meget bedre vin!
Selvklart er der mange flere rigtig gode vine i Spanien, der, hvis de ville, kunne blive absolut førende vinland - kvalitetsmæssigt!

Verner　
　
　
　
　
　
　

Clos de Loyse

CLOS DE LOYSE BLANC 2008

Château des Jacques

Louis Jadot - Bourgogne, Frankrig

Château des Jacques ligger i Beaujolais-distriktet i Cru-kommunen Moulin a Vent. Her laver Jacques Lardière vin, som var det en stor Bourgogne. Gæring og lagring på fad, uden at vinen mister sin syre og frugt, er et kunststykke, og det kan ovennævnte vinmager. Overvældende aroma og en dyb, intens smag. Har du aldrig smagt stor, hvid Bourgogne, så prøv denne.
Louis Jadots vinmager Jacques Lardière laver Bourgogne, som den oprindeligt smagte – nemlig af dens terroir. Jacques Lardière er kendt for at fadlagre hvidvinene meget længe, hvormed de tilføres en fløjlsagtig fedme, der gør dem meget svære at modstå, når de er helt unge. Men faktisk er vinene kolossalt lagringsdygtige – Jacques sørger nemlig for, at der kun anvendes druer med et perfekt balanceret syreniveau, og han skyer brugen af malolaktisk gæring, som han mener, tager gnisten fra vinene. Den største trussel mod hvidvinenes lagringspotentiale er, at de er pokkers svære at holde fingrene fra!
I 1996 købte Louis Jadot det estimerede Château des Jacques i Moulin à Vent, og blev dermed det første Beaune baserede hus med en topvingård i Beaujolais. Siden har Jadot investeret masser af ressourcer især i Château des Jacques vinmarker, og gjort ejendommen til referencepunktet for hele Beaujolais området. ”...Verdens bedste Gamay baserede vin…”, kalder guruen Clive Coates den røde vin fra Château de Jacques.
Men den hvide fra ejendommens 9 hektar store Clos de Loyse er imidlertid ikke mindre interessant. Clos de Loyse er fadgæret og fadlagret som de største vine fra Côte d’Or. Når man først sætter næsen til glasset, er præget fra egetræsfadene helt fremme i front, men efter et øjeblik i glasset åbenbarer vinen også mineralske finesser og en anseelig elegance. Smagen er kødfuld og rig på aroma.

Det er ikke muligt at tilføje noget særligt bemærkelsesværdigt til ovennævnte beskrivelse, som er skrevet af en fagmand. Den nævnte vin er super. Og så er det ingen sag at drikke en sådan eksklusiv vin, når man ligefrem får den forærende. Det var for den sags skyld heller ikke nogen særlig besværlig ting, at drikke den til en lækker ret bestående af stegt vagtel flamberet i calvados, en sauce baseret på hvidvinsdampede druer monteret med fløde samt pasta.
Bøvs - og velbekomme.

Verner

Mont-Redon

Slottets hvide supervin

Det var den sidste flaske af Chateau Neuf du Pape, Chateau Mont Redon 2007, Blanc. Altså hvidvin. På grund af mørkemænd, muselmænd kaldte man dem i gamle dage, havde det kun været muligt at tage 3 flasker med hjem gemt i kufferten i en flamingokasse købt på slottet. Da vi kørte fra det smukke vinslot med den eventyrlige vin, var det med kassen på bagagebæreren. Den skulle i første omgang med tilbage til Orange, hvor vi boede. Det var varmt den dag. Senere med fly sammen med os. Derfor kun tre flasker med hjem, det forslår som en skrædder i helvedet, når vi taler om en drømmevin, som slottets hvide stjerne.

Og hvordan var den så efter at have hvilt sig et halvt års tid?

Farve: Bleggylden, strålende klar.
Bouquet: Sofistikeret og herligt duftende.
Smag: tør, krydret, fyldig, elegant frugtsmagende, meget mineralsk. Maskulin power, lige i den grad.

Ved et tidligere besøg i byen Chateau Neuf du Pape, år tilbage, boede vi på et hotel tæt på torvet. Hotellet havde en vinbar, som jeg frekventerede, som den eneste pågældende eftermiddag. Da jeg overfor tjeneren udtrykte min glæde over den ovenfor omtalte hvidvin, var svaret: Det er den bedste!
Så sandt!

Hvad vi drak den til?
Bruschetta (varianten lavet på basilikum, tomat og hvidløg).
Oksekød, lignede Roastbeef, uden at være det, men blev stegt 24 timer ved lav temperatur. Mærkelig ting. Mixed salat, godt med blåbær.
Jarlsberg, norsk ost.

Jo, en sådan kraftkarl til en hvidvin kan sagtens bære omtalte middag, eller omvendt!
Hvis vi kun taler om vinen, taler vi om Sydfrankrigs herligheder!

Se også blog-indlæg af 11. August 2009.

　
Verner

　
　

Graacher Himmelreich

Dr. Loosen

Graacher Himmelreich 2008
Riesling Kabinett
Doktor Loosen

Fuldstændig klar, bleggylden
Delikat bouquet
Fuldstændig rentgående smag, sofistikeret, stærkt vinøs, eksotisk og smag af lækre sydlandske frugter. Der er simpelthen ikke superlativer nok.

Ernst loosen, der i dag driver det gamle firma, er Tysklands ubestridte vin-supermand, deraf den superbe kvalitet.

Denne herlige sag blev drukket relativt tidlig og var fremragende, fuldt drikkemoden, men kan sagtens gemmes fem år, sandsynligvis meget længere, og derved opnå stærkt forøget kompleksitet, dvs. flere smagslag, nærmest under hinanden, så at sige, o.a., men et herligt glas var det.
Den blev drukket til Forelle Müllerin Art (foreller dyppet i rugmel og stegt i smør, rigeligt smør), Petersillie-kartoffeln og grøn salat. Det var, som at være i Tyskland.
Som yngre sad vi her på hjemmebasen og drak moselvine ad libitum, deriblandt en del Graacher Himmelreich Kabinett i de gode årgange 75, 76, 81, 82 og 83. Vist var det gode tider.
Selve den berømte mark, Graacher Himmelreich, kan ses nede fra floden, når man sejler forbi, og hvem skulle tro, at fra sådan en stejl skråning kommer der drømmevin, som ovennævnte. Det er en del af Moseldalens charme. En cykeltur i hele flodens længde fra Metz i syd (Frankrig) til Koblenz i nord, hvor Rhinen og Mosel løber sammen, kan stærkt anbefales.

Verner

Post scriptum: Denne blogs forfatter beklager de nødvendige tyske rettelser. Errare humanum est (det er menneskeligt at fejle. Trods alt!).

Muris Saltus; Meursault

Chateau de
Meursault

Jean Monniers

Meursault

Muris Saltus; Meursault

Det første er latin. Skulle betyde musens spring, men det kan sagtens være en historie. Ej heller vides, hvilken mus der var tale om, eller hvor den sprang hen!

Vi her i huset har flere gange gæstet ikke bare Bourgogne men i særdeleshed Chateau de Meursault. Slottet er efterhånden gennemrestaureret og ejer en fantastisk malerisamling, som gæsterne også ser, når de besøger det berømte vinslot. Det er en oplevelse i sig selv.

Det bedste er, at jeg den anden dag fik min livsledsager til at forære mig tre flasker af nedenfor omtalte vin. I fødselsdagsgave. Dejlig gave.

2007 Meursault vieilles vignes, Jean Monnier

07 fra Monnier er til den slanke side for en Meursault, den mangler måske lige det sidste på koncentrationen for at kunne kalde sig stor, men mineraliteten og citruspræget fejler ikke noget.

Dette er ikke:
En vin fra Ch. de Meursault
Ingen premier cru
Ingen lieu dit (navngiven mark)
Ingen vin fra en top-producent

Det er blot en kommune vin, altså en vin fra en unavngiven mark.

Til gengæld er det vieilles vignes. Dvs. vin fra gamle vinstokke. Der findes ikke regler for denne betegnelse, men man kan stort set stole på oplysningen. Ingen siger blot hvor gamle!

Druen bag vinene fra Meursault er Chardonnay, men lad endelig være med at bekymre dig om det, for en ægte meursaultbonde er ikke interesseret i at lave Chardonnay, han tænker kun på at lave Meursault, at udtrykke det lokale terroir så præcist og karakterfuldt som muligt.

Og det næstbedste?
Det er, at lige netop i denne uge er omtalte vin på tilbud i Irma.

Nej da, billig bliver sådan en jo aldrig nogen sinde!

Uhm altså, Meursault!


Verner

Den lange vandring mod havet!

Søren Franks bog om Bourgogne,
som vi kender det i dag!

Et kystnært område

ved Montenegro

Billedet herover forestiller havet eller rettere sagt en kyststrækning tæt ved havet. Det er i Montenegro. Og hvad har det så med noget at gøre, spørger du nu. Ja, det har jo en hel del med sagen at gøre. Vi skal ikke diskutere fiskeri, hvalfangst, algehøst eller gigantiske havmøller. Det kunne alt sammen være meget interessant.

Bourgogne
Det som er vigtigt, er den indflydelse klodens tiltagende opvarmning allerede har eller meget snart får for dyrkningen af vin generelt og desuden for de gamle berømte vindistrikter både i Europa og i oversøiske vindistrikter.

Det er altså world wide, det her!

Om 25 år, rundt regnet, skal du ikke regne så meget med at drikke f.eks. en klassisk rød Bourgogne. Det kan hænde, at hvis vinen virkelig er fra Bourgogne, vil den røde vin ikke være lavet af den herlige Pinot Noir, som er så forfærdelig vanskelig at lykkes med. Det vil sandsynligvis være på en helt anden druesort, som langt bedre tåler den højere temperatur til den tid. De højt berømmede Grand Cru’er vil visne bort, som is på en varm sommerdag. Allerede nu har Bourgogne 7 gode årgange i hvert ti-år. Førhen var det tre! Det skyldes den stigende gennemsnitstemperatur, fremkaldt af klodens opvarmning. Hvis man alligevel til den tid stadig ville dyrke Pinot Noir, er jeg, som mange andre, bange for, ja sikker på, at det mere vil smage af marmelade end vin.

Australien
Vi skal ikke gennemgå alle de gammelkendte vindistrikter, så blev der nok at gøre, men problemerne melder sig efterhånden overalt. Der bliver langsomt for varmt. I Australien har man meget høje temperaturer, mangeårig tørke, eller næsten i hvert fald, omfattende steppebrande, der breder sig til vinområderne og vandmangel. De sidste, der får del i den smule vand, man kan skaffe fra næsten tomme vandmagasiner er vindyrkerne. En del steder høstes vinmarkerne om natten ved elektrisk lys, af hensyn til at holde druernes temperatur nede, til de når frem til vinfremstilleren og kan forarbejdes, hvilket er helt essentielt.

World wide
Problemerne for vindyrkerne overalt bliver, inden for ikke så længe, at finde nye områder, hvor man kan dyrke vin også på højt niveau. Og hvor kan man så det? Det kan man i kystnære områder, områder hvor temperaturen pt. er væsentligt lavere og vil være det også fremover. Allerede nu ser man vinforetagener opkøbe egnet jord i kystnære zoner, mens tid er. Det gælder både i Australien og Sydamerika. New Zealand er i denne forbindelse meget heldigt stillet, det ligger jo på havet, der er betragteligt køligt! Det er man også visse steder i Europa, heldig altså. Men store ændringer i vindyrkningen og smagen kan man sagtens forestille sig i Bourgogne, Mosel, Rheingau, Rhone, Syditalien, Spanien, med mange, mange flere. Ingen nævnt ingen glemt!

Det som nu forestår er den lange, lange vandring mod havet!

Verner

Post scriptum: Du synes det er negativt ikke? Jeg selv synes det er interessant, jeg kan ikke forestille mig, at det ikke skal lykkes at fremstille vin også i fremtiden. Op med humøret, drik et godt glas vin (til)!

Passo Doble

Asparges viklet med skinke,

let sauteret

Prøv det til Passo Doble,

eller Masianco!

Her er den så; Passo doble!

Masi
Entusiastisk eksponent og udforsker af Valpolicella, Amarone, Reciotto, Soave etc., etc. Husets top Amaroner og ditto Valpolicella’er er bare herlig vin, som f.eks. Mazzano (Amarone) og Campo Fiorin (Valpolicella), se også blogindlæg af 21. marts 2009. I øvrigt bør man ikke glemme Masis hvide Masianco, et herligt glas, der ikke bare beder om spaghetti eller antipasti, men direkte trygler om det! Som mange andre europæiske vinhuse søger Masi nye græsgange, i Masis tilfælde i Argentina.



Masi
Paso Doble 2008 Tupungato, Argentina

Mørkrød; god frugt med balsamiske toner i næsen; fin koncentration uden at være tung. Måske bedste årgang af Passo Doble. Ung.

Vinen er meget harmonisk og forekommer Corvina-præget (ifølge bag-etikketten er Malbec dog hoveddruen); der er disse herlige lyse, transparente bær, som en rigtig god Valpolicella kan have, og så en vægt og struktur, som givetvis er et Malbec-bidrag. Det er fuldstændig rigtigt, hvad der står på etiketten: sjælen er argentinsk, stilen veneziansk. Men druerne er altså høstet i Argentina. Meget interessant, dog ingen egentlig topvin. Retfærdigvis skal anføres, at de mange anmeldelser af denne vin skiller vandene. Det er ikke blot superlativer, denne vin høster.

Verner