Messerschmidt

Morten Messerschmidt og Dot Wessman

Lige før EP-valget var der i går i Den Levende (Politiken) en større artikel om og med politikeren Morten Messerschmidt. Så langt så godt. Men dette er ikke en blog, der beskæftiger sig med politik. Slet ikke. Det er en vinblog. Det kommer vi tilbage til, snarest. Undervejs i artiklen kommer man viden omkring, hvordan den store politiske stjerne bor, hvor han opholder sig etc., etc.

Morten Messerschmidt er foruden politiker også vin-drikker og samler, og har i den lille bolig bag Bakkens Hvile, som hans kæreste Dot Wessman ejer, indrettet en lille vinkælder.

Morten Messerschmidt:

”Jeg har altid godt kunne lide vine, men nærmest over night kom min interesse for de franske. Pludselig kunne jeg fornemme raffinementet og storheden i de franske. Jeg tror, det er en kombination af kompleksitet, historie, smag, gastronomi og det, at vin i Frankrig er kultur. Det interesserer mig.”

Det er næsten som at høre sig selv. Helt ærligt! Dog, må det retfærdigvis siges, at der findes et par undtagelser, som f.eks. Rheingau i Tyskland, plus et par andre steder. Men alligevel. Det er et godt udsagn fra Hr. Messerschmidt.

Undervejs skænker han et glas eller to for journalisten, deriblandt Domaine Martilhac, Cahors. Den mand har smag, det må man lade ham, om end man ikke er fuldstændig på linie med ham politisk.   

Verner 

Vinland

Columbus skibe og statue af Columbus
- Jeg mener at have set den i Lissabons Havn!

Nu her, mere end 500 år efter at Christoffer Columbus’ flagskib, Santa Maria, sank i Caribien, mener amerikanske arkæologer at have fundet vraget. (Berlingske tidende d.d.).

Vi har alle sammen lært i skolen, at det var Columbus, der opdagede Amerika, dog i den tro, at det var Indien, han var ankommet til. Det var en meget stor bedrift, denne opdagelsesrejse. Tilbage i Europa kunne man dårligt tro andet, end Columbus var den første.

Men opdagede han så Amerika, som det første menneske? Nej, det gjorde han ikke. Det har videnskabelig evidens.

Eskimoer og indianere

Amerika var beboet af både eskimoer og indianere fra Asien, længe før Columbus ankom, derom kan ikke herske tvivl. Ret længe før. De var kommet fra Asien sandsynligvis via Aleuterne eller nordligere. Dette har i sagens natur også videnskabelig evidens.

Vikingernes sandsynlige rute til Vinland (Amerika) 

Vikinger

Amerika blev »opdaget« af vikingen Bjarke Herlufsøn omkring år 985. Han opdelte landet i fire dele med navnene Markland, Vinland, Tundra og Helluland. Leif den Lykkelige var den første til at overvintre i Markland omkring år 1000. Nu havde de gæve vikinger heller ikke særligt langt, de kom via Island og Grønland. Det er evident.

Kineserne

Kineserne mener at de ”opdagede” Amerika iflg. et oldgammelt kort tegnet i det 16. år af Kejser Yongles regeringsperiode, svarende til 1418, altså før Columbus. Sådan historie kan være sand, eller et falsum, en historie, der dukker op nu hvor Østens sønner begynder at gøre sig gældende rundt omkring. Hvem ved? Denne historie kan ikke verificeres!

Vinland

Der hvor disse forskellige udsagn om Amerikas ”opdagelse” bliver interessant på en vinblog er, at vikingerne kaldte de steder de landede for Vinland, Markland og Helluland. Vinland, fordi vikingerne skulle have fundet et område med masser af vinplanter. Det er der senere rejst tvivl om. Naturligvis. Det kan ikke passe, siger videnskabsfolk, vinen vokser langt sydligere. Ordet vinland har også andre betydninger siger de, det kan ikke passe. Det kan ikke verificeres!

Muscadine Grape - Achilles Vitis Rotundifolia.
Drueklasen er noget anderledes, end den vi kender; Vitis Vinifera

Men fandt vikingerne alligevel vin, må det have været sorter indfødt i Amerika, som f.eks. Vitis Labrusca eller Vitis Rotundifolia.

Vin fremstillet på disse amerikansk indfødte sorter smager iflg. kyndige, som det rene rævepis. Ubrugelige til god vinfremstilling. Jeg selv har smagt en hybrid krydset med europæiske sorter. Den var ganske pæn og velsmagende. Men de to nævnte sorter kan ikke stå alene. Enhver her i Europa ved, at det kun er de indfødte sorter på Vitis Vinifera (vinbæreren), der duer. Vitis Vinifera Indfødt i Lille-Asien og Europa, altså! Sådan stort set. Og lige dette punkt er evident.

Synd nok for Columbus. Han opdagede ikke Amerika, på trods af sin store bedrift. Men, skulle vi ikke ovenpå alt dette tage os et godt glas vin og sende Columbus en venlig tanke - trods alt?

Jo, lad os det!

Verner

Maranges

Clos de la Boutière 2011

Maranges Ier Cru

Vieilles Vignes

Domaine Edmond Monnot & Fils

Jeg bliver indledningsvis nødt til at indrømme, at jeg ikke ved,hvad Boutière betyder. Det er navnet på vinmarken; omgivet af en stenmur, nemlig Clos!

Men ellers er det en rødvin, Premier Cru, fra kommunen Maranges i det sydlige Bourgogne. De fleste passionerede vindrikkere er fortryllet af Bourgogne, blot forholder det sig sådan, at man med en Bourgogne både kan opleve det helt sublime og den helt store skuffelse. Og så er der det med opdeling af markerne og de mange navne. Det er et endeløst studie. Men sjovt og interessant.

Når det er en Ier Cru, er vi dog nået et stykke vej, skulle jeg mene. Altså opad i hierarkiet. Men samtidig er der det ved bemeldte flaske, at vinen er relativt ung. Som producenten gør opmærksom på, smager vinen af hindbær, ribs og brombær. Nu skal man også tænke på, at så ung en vin i løbet af nogle år vil vinde i kompleksitet, fylde og smag. Det vil vise sig, om det skulle holde stik.

Farve: Dyb (i hvert fald for Pinot Noir)

Bouquet: Let, typisk kirsebær

Smag: Ribs og kirsebær især, og en bitte smule staldlugt.

Vinen er produceret fra gamle vinstokke: Vieilles Vignes!

Ganske pæn Pinot Noir (druens navn). I en blindsmagning ville jeg gætte på en Lieu dit (navngiven mark). Men her er altså tale om en Ier Cru, som er et kvalitetstrin over.

Jeg tror, jeg gemmer de øvrige flasker et par år, for at se hvad der sker. Producentens oplysninger om at vinen er holdbar ti år, ville jeg ikke stole for meget på.

Denne flaske Bourgogne Ier Cru blev indtaget til højrebsbøffer med garniture. Det var rigtig dejligt!

Verner