Toppen af Chianti

Vinhandlen Brdr. D har efterhånden forlagt sine smagninger fra Frederiksberg til afdelingen på Østerbro i København af pladshensyn. Glimrende idé, men rejselængden fra hjemmebasen nu til Østerbro er kendeligt forlænget.

Men - torsdag aften i indeværende uge kunne man hos Brdr. D smage toppen af Chianti, nemlig vine fra Rocca di Castagnoli.

Tilstede var en italiensk dame fra Castagnoli, charmerende, veltalende (på engelsk) og naturligvis meget vidende om sit firmas produkter.

Rocca di Castagnoli producerer Chianti, Chianti Classico og vine udelukkende på Cabernet Sauvignon, og nogle med mere eller mindre Cabernet tilsætning. Der smagtes 10 vine. De mest originale er Chianti og Chianti Classico lavet på lokale druesorter (hoveddruen er Sangiovese), som virkelig udtrykker stedets terroir. Her er for så vidt intet nyt. De kvalitetsmæssigt bedste var vine udelukkende på Cabernet, men de ligner så mange andre internationale vine. Til gengæld her med tårnhøj kvalitet. En fornøjelse var det at smage vine fra markerne Stielle og Buriano. 

Til sidst efter alle de røde smagtes en Vin Santo fra 2001, sød dessertvin og pragtfuld smagende. Vinen havde blandt meget andet tydelige smagsnoter af valnød!

Verner

Vinene fra Alsace

Inviteret af Vinene fra Alsace besøgte jeg tirsdag (i går) fødevaremessen Madens Skueplads på Roskilde Dyrskueplads. Anledningen var to små faglige seminarer financieret af Vinene fra Alsace og Madens Skueplads. Netværket mad+medier stod bag idé og tilrettelæggelse. Mad+mediers to stiftere Marie Sainabou Jeng og Rasmus Holmgård var til stede og deltog som talere ved de to særdeles interessante seminarer.

  

Ultrakort om de to seminarer

Seminar1

Terroir og storytelling

Hvor går grænsen mellem storytelling og det sansede udtryk?

Seminar 2

Terroirformidling – Sådan taler vi om oprindelse

Hvad bidrager det med til varens kvalitet, at den er et kendt brand, mv.?

Det forholder sig altid sådan med forelæsninger hhv. foredrag, at talerne ikke har tid nok. Det er meget svært at afgrænse sit emne, hvor gerne man end vil. Det opleves tit. Således også her. Men det gør ikke så meget, så længe emnerne er så interessante, som tilfældet var. Mad og vin!

Undervejs i seminar 1 var der smagning af lammekød fra tre forskellige steder, hvor man kunne afgøre med sig selv og hinanden, om der virkelig var et præg af terroir på de tre typer lam. Det var svært registrerbart, ville jeg sige.

Ganske kort efter kom så smagning af tre Alsace Grand Cru vine. Der var tale om meget store vine.

1. Domaine Ostertag Riesling Grand Cru Muenchberg 2012

2. Domaine Weinbach Riesling Grand Cru Schlossberg 2012

3. Albert Boxler Riesling Grand Cru Brand 2012

Her var der tydelig forskel på terroir. Beskrivelsen af de tre vines duft og smag under indflydelse af terroir, som beskrevet på et medfølgende print, er mesterlig. Super. Så tæt på kommer man kun, med fuldstændig 100 pct. kendskab til marker og terroir, og beskrivelserne må være lavet hos producenterne selv. Vine tæt på det fuldkomne. 

Faktisk kan man købe en Alsace Grand Cru i den almindelige detailhandel til lidt under 100 kr. De er sjældent værd at samle på. De tre her nævnte vine er betydeligt meget dyrere for forbrugeren og med rette. Store vine. Det var en fornøjelse.

Undervejs i seminar 2 var der kaffe og kringle. Her skulle man ikke afgøre terroir eller tale om det. Ren fortæring.

Verner.

På vinothek i Wien

Det er ikke et billede af vinotheket, der her omtales
Men lige så pænt!

Når man er i hovedstaden i et vinland (Wien), må man besøge et vinothek for ligesom at smage lidt på standarden. Ovenikøbet lå der ganske tæt på vores hotel et vinothek beliggende på Laurenzerberg 1. Det var et fint lille sted, forholdsvis nyåbnet. Den flinke vinmand Hr. Roland Wiederer var i fuld gang med at opbygge en forretning. Foruden de virkeligt gode vine han satser på, og der var en del, kunne man også spise små udsøgte retter, fremstillet af ham selv og hans hustru. Vi var der et par gange, den sidste for at købe et par flasker med hjem. Man kan ikke bringe sådanne flasker med som håndbagage i en moderne lufthavn, det er ganske forbudt. Men ved hjælp af en særlig flaskebeholder til at lægge i kufferten, går det alligevel.

Den første gang vi besøgte ham, skulle jeg blindsmage et par vine, syntes han. Det var to rødvine. Hvilken er Pinot Noir og hvilken Skt. Laurent, spurgte han. Nu skal det siges, at det er noget af det sværeste at blindsmage vin. Man kan komme rigtig galt af sted. I forvejen havde man jo også indtaget et par glas et andet sted. Jeg smagte, vurderede lidt og valgte den mest fyldige, som værende Pinot Noir. 

Jeg skulle have været klogere. Meget klogere. Det burde jeg. Bagefter kan man godt se hvad man skulle have valgt. Men Hr. Wiederer var høflig og smilende. 

Senere smagte jeg tre prøver på Grüner Veltliner. Herlige glas fra en topproducent, lige som de to røde, der lige var smagt.

Besøg vinbaren hvis du kommer du til Wien!

Vinothek w-einkehr

Weinhandel & Weinbar

Roland Wiederer

Laurenzerberg 1

1010 Wien 

Austria

www.w-einkehr.at - Hjemmesiden er under opbygning, skulle snart blive færdig.

Ikke langt fra, ligger blandt mange andre seværdigheder;
  Stephansdom

 Verner

Ich muss wieder einmal im Grinzing sein

Grinzing ved aftenstide

En fast bestandel ved selskabsrejser til verdensbyen Wien er et besøg i Grinzing. Det er så gemütlich. Ja, det er præcist, hvad det er. Jeg selv er lige kommet hjem fra endnu et besøg i Wien. Stor succes også denne gang. Du skal ikke sidde og rynke på næsen nu. For hvem har ikke lyst til et par timer eller tre i Grinzing, sammen med et selskab, der bliver mere og mere animeret? Det er sjovt.

Grinzing ligger i udkanten af Wien. Den er en lille landsby, hvor en del af husene udskænker Heurigen; den unge vin fra i år eller seneste høst. En vin, der altså lige er blevet klar, så den kan drikkes. Den udskænkes glasvis. Altså befinder vi os i et mindre vindistrikt, hvor de lokale sorter dyrkes til brug som Heurigen. Sandsynligvis hedder de noget i retning af Rotgipler, Zirfandler etc. Det giver ikke store vine. Der dyrkes også mere seriøs vin til flaskeudskænkning, f.eks. Riesling og Grüner Veltliner. De kan altså godt.

Men attraktionen er opholdet i de små stuer med udskænkningen af den ny vin, samtidig med at man bliver underholdt af musikere og sangere, der foredrager wienermusik, wienersange og operette. Det er så Gemütlich. Dejlig afslapning. Om sommeren sidder man selbstverständlich ude i gårhaven.

Ved et besøg et par dage senere i Gumpoldskirchen, også en lille vinby, talte jeg med en østrigsk dame, som gjorde gældende, at man måtte altså tage til Siewering - en tredje by; Dér var smukt. Jawohl!

Efter nogle timer med sang, musik og vin er det herligt at blive kørt hjem igen i bus. Ellers går der sporvogn ud til Grinzing fra Wien, og man kan også tage en taxa. 

Et besøg i Grinzing må du prøve, når du kommer til Wien. Ganz sicher.

I gårhaven - mørket falder på.

http://www.youtube.com/watch?v=64-IbA5gGyc

 Verner