Oberemmeler

 

Von Hövel

Oberemmeler 2013 - Saar

Riesling Feinherb

Vi er i Saar, en biflod til Mosel. I særligt gode år er vinene fra Saar uovertrufne i deres balance mellem syre, sødme og frugt. De får i sådan et år en særlig afklarethed, en nærmest glasklar superbalance mellem vinens ingredienser, som slår selv Mosel, ifald vi taler om en særlig god producent, som her.

Jeg vil ikke sige, at det er svaret på samtlige mine bønner, fordi jeg livet igennem har drukket Moselvine masse af gange. Har ferieret ved Mosel, har besøgt Saar, har drukket tysk Riesling, mange, mange gange.

Og hvordan så denne? Holder den mål med de mange gode vine fra regionen?

Til beroligelse, vil jeg sige, at den gør. Det er som så mange gange før, bare dejligt.

Von Hövels vin.

Lys, strålende klar farve.

Smagen, en fuldendt balance mellem smagsingredienser som

citrus, sødme, frugtsyre, æble, fersken, honning

og en smule petroleum.

Det sidste smagselement petroleum, er noget vinen udvikler med alderen, jeg selv syntes ikke, at det var muligt at smage, at netop denne vin havde udviklet den så eftertragtede smag af dette.

Vinen er en oplevelse for en garvet Riesling aficionado. 

Så meget mere, som denne herlige vin blev drukket til, hold fast:

Let smørstegt Kulmulefilet

Et bjerg af ny høstede grønne asparges, ganske let pocherede

Nye kartofler

- og citron / flødesauce

Lukullisk, det står jeg inde for!

Tankerne går tilbage til herlige ferierejser ved Mosel, Rheingau og Boden See . . .

Billede fra Weingut von Hövel

Verner

Den lyse tid !

In Sievering grühnt schon der Wein . . .

Classico

Det er mange år siden, og det var det, for det var i ungdommens glade dage. Årets rejse, dengang var der kun én rejse om året, gik til Oenotria (vinland) bedre kendt som Italien. Til Garda Søen af alle steder! Rigtig meget forstand på vin var jeg ikke i besiddelse af dengang, men det skulle komme senere. Men tonedøv var jeg i hvert fald ikke. Så jeg selv og mine fortræffelige rejsefæller prøvede os frem, vinmæssigt i hvert fald. Her skal indskydes, at der for øvrigt gives mange andre glæder her i tilværelsen. De bør ikke glemmes.

Men vi smagte os frem. Mange interessante vine blev smagt, og hvad er bedst? Blandt de helt store overraskelser var en interessant, og særligt godt smagende hvidvin; Verdicchio dei Castelli di Jesi, classico, hvilket er standard vinen af denne type fra provinsen, hvor den bliver produceret; Marche.

Men på tidspunktet hvor vi smagte denne for første gang, var det blot et herligt glas vin. På vej hjem ad motorvejen til Danmark, et sted i Sydtyskland, var vi inde på en tankstation for at få fyldt benzin på øsen. Meget overraskende var det at opdage, at denne benzintank, blandt så meget andet også solgte kvalitetsvin, heriblandt den herlige Verdicchio.

Senere i livet har jeg smagt og drukket en del forskellige producenters bud på denne vintype. Fordi, netop de dejlige hvidvine fra Marche har vist en stigende formkurve, gennem nu mange år.

Langt senere, en del år tilbage fra nu, fandt jeg en grossist i italienske mad- og drikkevarer i Københavnsområdet, hvor jeg kunne få en virkelig god udgave af

Verdicchio dei castelli di Jesi - classico

Og riserva udgaven

Verdicchio dei castelli di Jesi - Le Vaglie

Nemlig fra

Azienda Santa Barbara

Stefano Antinucci

Stefano Antinucci

Den omtalte grossist er flyttet rundt til ny adresser i hovedstadsområdet, men jeg har holdt mig orienteret og fulgt med. Hvergang. Det er sjovt, kan jeg fortælle.

Nu siger så den trofaste læser af denne blog om vin, at ”du har da tidligere skrevet om disse vine!” Det er rigtigt: Jeg tilstår. Undskyld!

- Jeg tillader mig at omtale disse vine igen, pga. Den fortræffelige kvalitet, og fordi vi nu har den lyse tid; årets bedste tid. De lyse dage og nætter fortjener det bedste vi kan få, ikke?

Riserva

Verner 

Chateau La Gordonne 2016 Rosé

Chateau La Gordonne 2016 Rosé

Téte de Cuvée

Vérité du Terroir

Sommeren er snart over os. Det er tid for de lyse nætter; de lyse vine. Heriblandt Roséerne, hvoraf der er mange. Der er en fantastisk hype omkring denne ganske enkle sag, at drikke et glas rosé-vin. Som sædvanlig er der desværre mange roséer, der aldrig skulle have forladt deres hjemstavn, for nu at sige det pænt. Alt for mange.

Men – Heldigvis finder man da antagelige, for ikke at sige første klasses vine iblandt de førnævnte. Det vil man heldigvis altid kunne.

Et af de gode steder, at søge efter en rosé, der er mere end drikkelig, er naturligvis Provence, af alle steder. Det er herligt, også bare at besøge denne smukke, franske provins; Provence. På italiensk Di Provenza il Mar; landet ved Havet.

Det er jo rigtigt Provence ligger tæt på havet, Mare Nostrum, Middelhavet. Det er ligeså rigtigt, at her bor rosévinene - foruden en del andre slags vine.

Man skal bare en enkelt gang have smagt en Provence Rosé Cru Classé, så går det op for én, hvad det drejer sig om. Efterhånden husker jeg ikke mere, hvor mange Cru Classéer, der er i Provence, seksten – tyve stykker, sådan cirka. Det er de bedste. Men også slotte, der ikke har denne titel laver herlig vin. Som tilfældet er med denne vin.

Chateau La Gordonne 2016 Rosé

Téte de Cuvée

Vérité du Terroir

Som etiketten på den meget smukke flaske fortæller, er denne vin lavet ved et første pres, udelukkende ved druernes egen vægt (Téte de Cuvée). Heraf den høje kvalitet. Ydermere gør producenten gældende, at vinen udtrykker terroiret fuldkommen. Hvor smukt.

Let, lys vin, lyserød farve, lidt citrus, forførende elegant og frisk.

Skabt til sommerens lette retter eller bare til nydelse en vidunderlig sommerdag i skoven eller ved havet.

Verner