tirsdag den 28. april 2009

Tysk vinmesse på Børsen

Schloss Reinhartshausen, Rheingau


Tysk vinmesse; Riesling & Co.

Tysk vinmesse på Børsen. Her var chancen for at smage tysk vin i almindelighed og Riesling i særdeleshed. Så der blev skaffet 4 billetter med rabat, hvilket jo altid er rart. Af sted tog fruen og jeg og to venner. Mange var tilstede og smagte sig igennem både lækkerier og ikke mindst de tyske vine. Det er jo herligt. Tyskland var herhjemme det helt store vinland til og med 1942-43. Så umuliggjorde krig og besættelse den næsegruse beundring for tysk kultur og ditto vin. Det er egentlig synd. Dengang drak de kredse, der kendte til vin, tysk vin og gamle årgange. Man var nødt til at gemme vin, da der var en del årgange, hvor det simpelthen ikke var muligt at fremstille vin, der var drikkelig. Efter krigen havde alt ændret sig, nationen Danmark var endnu ikke som helhed blevet et vindrikkende folk, det kom først senere.
Men der stod vi fire så en forårsaften i april på tysk vinmesse.
Der var mange forskellige vine, naturligvis. Også vin på sekundære druer, glimrende vin. Der var Spätburgunder (Pinot Noir), som har en stor fremtid i Tyskland. Og så var der altså Riesling. Tysk Riesling i alle afskygninger. Jeg selv er mest til de sødere udgaver, som tyskerne mestrer til perfektion, spätlese og derover. Spätlese er meget ideel synes jeg, ofte den fuldendte balance mellem restsukkerindhold, ekstraktindhold, spiritus, hvoraf der ikke er meget, og den pragtfulde frugt fra rieslingen. Man kan blive helt salig. Jeg selv har, sammen med fruen, tømt utallige flasker tysk spätlese igennem livet.
Mange producenter var til stede og havde medbragt glimrende vine, her skal nævnes Weingut Rappenhof og deres fremragende Niersteiner Pettenthal 2007 Auslese. Schloss Reinhartshausen fra Rheingau med drømmevine som 2006 Riesling Erstes Gewächs trocken Erbacher Marcobrunn og en auslese fra samme år, samme fantastiske vinmark. Det var nok toppen på messen, rent vinmæssigt.
Jeg fik også lige talt med Erik Nielsen fra Mosel-rejser.dk, som importerer vine fra Schiffmann-Conrad. Erik Nielsen har jeg besøgt en gang i hans garage, som også er hans lager (garage-importør).
Alt i alt en herlig aften i vinens og gode venners lag.

Verner

mandag den 27. april 2009

Vinene fra Bourgogne

Søren Franks
Vinene fra Bourgogne

Vinene fra Bourgogne er, i hvert fald i denne forbindelse, indtil flere ting. Forklaring kommer straks.

Først og fremmest er der selve vinene fra Bourgogne, sådan rent generelt. For vininteresserede har dette altid været noget særligt, toppen ville jeg selv sige. Toppen af vin-fremstilling og -drikning med alt hvad dette indebærer. Genstanden for manges ønsker om rigtig god vin, når Bourgogne ellers er god. Her skal man et godt stykke op i kvalitetsgrader, før man kan sige dette. Og i priserne! Men alligevel.

Det er også en relativ nyudkommet bog, skrevet af Søren Frank, vinsmager, vinkender, anmelder, redaktør, forfatter.
Han anbefaler selv, at man ikke skal læse bogen fra ende til anden, thi så vil det blive en ordentlig mundfuld, og bogen skal ikke bruges på denne måde. Efter læsningen må man konstatere, at der ikke er mere at komme efter, som en tidl. statsminister ville have udtrykt det. Alt er med, Frank er utrolig nøjeregnende. En bog for vin-nørder hhv. –tosser. Men den må man læse, hvis man hører til en af førnævnte typer. Det mest interessante er konstateringen vedr. druetypen Aligoté, gående ud på, at denne drue bedre udtrykker terroir end Chardonnay, og derfor rettelig skulle have været den foretrukne hvide drue. Ikke Chardonnay. Det er et udsagn fra vinbønderne i Bourgogne, og de skulle vel vide det?

Til sidst en anmeldelse i Den Levende i søndagsudgaven (i går) af en smagning holdt på Søllerød Kro af vine (Bourgogne) fra tre af madame Lalou Bize-Leroys virksomheder. Anmeldelsen er skrevet af Henrik Steen Andersen. De tre virksomheder er Maison Leroy, Domaine Leroy og Domaine d’Auvenay alle ejet helt eller delvis af madame. Der var ingen vine fra DRC (Domaine Romané Conti) hvoraf madame ejer halvdelen. Man burde titulere madame Dronningen af Bourgogne. Vinene skulle have været helt eventyrlige, ligeså deres pris. Almindeligt dødelige har ikke selv den mindste chance for at deltage. Jeg selv har heldigvis, langt tilbage i tiden, smagt seks af de syv vine fra DRC, det var en oplevelse, alle Grand Cru. Desværre levede de ikke helt op til renoméet, men bare at have smagt sådanne vine er en kæmpeoplevelse.
Pokkers man ikke kan deltage i sådanne smagninger, der holdes for en lukket kreds.

Verner



fredag den 10. april 2009

Azienda Santa Barbara - Marche




Verdicchio dei Castelli di Jesi classico

Verdicchios hjemsted er Marche, og har været det siden 14-hundrede tallet. De sidste 20-25 år har hvidvinen Verdicchio dei Castelli di Jesi undergået en forvandling fra grim ælling til smuk svane. Navnet kommer af verde (grøn) idet druerne bevarer en stærk grønlig nuance, selv når de er modne. Vinen holder 12 %, bouquet’en er intens og duftende, smagen er tør med en bitter eftersmag.
De viste flasker er fra Azienda Santa Barbara, en topproducent.
Vinen i den amfora-lignende flaske er Verdicchio Classico. Serveres bedst ved 6-10 grader.
Den anden flaske er Verdicchio Classico Cru, le Vaglie (bølgen), et mesterstykke af en hvidvin. Serveres bedst ved 10-12 grader.
Amfora-udgaven drikkes til fisk og små forretter, jeg selv drikker den gerne til Osso Buco Milanese.
Le Vaglie; fornem til skaldyr eller det førnævnte, om det skal være.
Begge er købt hos importøren Preva Food i Hvidovre og er gaver fra tidligere kolleger.
Verner

lørdag den 4. april 2009

Chateau de Suduiraut

En flaskefuld af slottets
vidunder af en vinChateau de Suduiraut
For en del år siden (en hel del endda) afholdtes en vinsmagning i for længst hedengangne Academie de Vin. Smagningen drejede sig udelukkende om Chateau de Suduiraut. Smagningen blev ledet af Peter Jørgensen, dengang medindehaver af den senere lukkede Knud Jørgensens Vinhandel, beliggende på Strandvejen nr. 100 i Hellerup, København. Tilstede ved smagningen dengang var også en repræsentant for familien, som på det aktuelle tidspunkt ejede det fænomenale vinslot. En meget smuk, elegant og spændende dame. Denne dame fortalte om slottet og dets vin, senere kunne man stille spørgsmål. Foruden sit smukke ydre talte hun det mest fantastisk forførende franske, ren musik. Meget smukt. Alene at høre damen udtale slottets navn var utroligt.
Dernæst smagte man 7 – 8 årgange af slottets vin. Det var rent eventyr.
Ved sjældne lejligheder senere (meget sjældne) er det lykkedes at smage slottets vin på ny. Et sådan projekt koster penge, i skrivende stund kr. 800,-, for en af de senere årgange og altså pr. flaske. Men en drøm, altid en drøm.

Chateau de Suduiraut
Chateau de Suduiraut, 1. Cru i Preignac, Sauternes, hvis marker støder op til Chateau Yquem's nordlige side, byder på noget af det ypperste i Sauternes, og i store årgange forveksles den også tit med Yquem i blindsmagninger. Vinene er overdådigt lækre. De kendetegnes ved en meget parfumeret bouquet og smag, og en næsten sensuel og opulent krop, med en frisk finesse i smagen, trods sødmen.
Slottet er på 90 ha, med renoveret slot og park anlagt af Lenotre. I dag er slottet ejet af AXA-forsikring.

Slottet og dets vin bekræfter blot den særstatus de bedste franske vine har, en status, hvor ingen andre lande har mulighed for at gøre Frankrig rangen stridig, som absolut førende vinland. At nævne den stribe af andre franske vine, som er i samme enestående klasse, vil blot være namedropping. Det er pragtfuldt at smage vin på dette niveau, men det gør ondt i tegnebogen!

Verner