Vidunderlige Champagne

Perrier-Jouëts Vintage Champagne
Belle Epoque
Champagnen med verdens smukkeste flaske!
- Og vinen? Oh la la . . . 

Danskerne drikker Champagne til Nytår. En gammel floskel, men måske sand? Hvorfor det er sådan, kan man ikke vide. Måske er det prisen, når vi taler om Champagne, og altså ikke mousserende vin. Hvad er der i vejen med sidstnævnte? Ingenting. Den slags kan også være fortræffeligt. Men, ikke på højde med Champagne. For det meste slet ikke. Det er der mange vin-tekniske grunde til.

Hvad skal man sige her på falderebet til Nytårsaften, hvor der skønsmæssig vil blive drukket floder af Champagne i Danmark? Alt er sagt i forvejen den sidste uge eller to, hvor alverdens vineksperter har bedømt forskellige Champagner på tilbud. Men, det bliver lidt en-dimensionalt. Ikke sandt?

Foruden den dejlige vin, hvad Champagne ofte er, fortælles der sjældent om Champagnes utrolige, farvestrålende historie. Denne historie kan man læse om i en del værker, jeg selv har i et årti, når lejlighed gaves, studeret Tom Stevensons bog Champagne og mousserende vine - til årtusindskiftet.

Det sige sig selv, at en bog, der er så forholdsvis gammel, ikke længere er aktuel, i det mindste rent faktuelt mht. omtalen af de mange producenter af Champagne og mousserende vine. Derimod er beskrivelsen af distriktets historie, og de førende 10 – 12 producenter helt up to date, efter hvad jeg selv kan bedømme. Især er distriktets historie fascinerende. Og med denne historie in mente skal man drikke den herlige vin. Synes jeg.

Hvis du drikker en vidunderlig flaske Champagne med en særlig dejlig kvinde hhv. mand, skal du bare glemme ovenstående, nyde situationen og hvad deraf følger.

Ikke sandt?

Verner

Herfra ønskes glædeligt nytår- til alle derude!

En rigtig glædelig jul derude

En jul, som på billedet bliver det med garanti ikke! Mindre kan måske også gøre det. Men barndommens jul med masser af sne og kulde, sneboldskampe, leg i sneen osv. er måske forbi, klodens tiltagende opvarmning in mente. Dog er der måske lys i mørket, og denne gang er lyset i tunnelen ikke fra et modkørende tog, men de mange ny tiltag, som blev resultatet af klimakonferencen for nylig i Paris. Eller hur? Vi er mange, der håber i denne stund. Den verden vi kender, vores verden, skulle gerne blive et godt sted for vor generations børn og børnebørn. Vi skylder dem at sørge for det!

Rigtig glædelig jul og godt nytår fra 

Verner 

Piesporter Goldtröpfchen 2013

I generationer har Mosel været et oplagt feriemål for danskere. Masser af busrejser er gået fra Danmark til Mosel, mest for det særprægede og meget smukke landskabs skyld. Og når man så ovenikøbet kunne drikke den herlige friske vin, som er Mosels speciale, de milde, frugtige og herligt smagende hvidvine, først og fremmest på Riesling. Og et af stederne langs den smukke flod, i Piesport, møder man en af de fineste vine langs floden. De bedste kvaliteter i Tyskland kaldes Grosse Lage (svarer vel sagtens til Grand Cru). Må endelig ikke forveksles med Grosslage. Piesport har i hvert fald to Grosse Lage; Domherr og Goldtröpfchen.

Hain familien kan se tilbage på traditionel vinfremstilling siden det 17. århundrede. Vingården Kurt Hain har deres vinmarker beliggende de bedste steder i Piesport – “Piesporter Goldtröpfchen” og “Piesporter Canon”. På de stejle skifer skråninger producerer Gernot Hain klassiske Riesling vine på et højt niveau. Piesport er som skabt til vindyrkning. De stejle skråninger åbner i form af et amfiteater mod syd. Det milde klima giver super fine betingelser for stor Riesling.

Ved Piesport

Hain

Piesporter Goldtröpfchen 2013

Klar, Bleggylden hvidvin. Ung vin, ikke meget duftende endnu. Forførende smag af den fineste frugt. Delikat balance mellem syre og en smule restsukker. Den fineste og lækreste Riesling, som man kan tænke sig. Overmåde lækker og indtagende, næsten synd, at drikke sådan en vin til noget som helst. Skal bare nydes, som det herlige glas, der her er tale om. Endnu ingen smagsnoter af petroleum, som aficionados elsker, og som er pikant. Det skal nok komme, fik den lov at ældes.

Det er stor vin. Det er Riesling. Tysk Riesling.

Verner

Chateau Naudin-Larchey 2011

Chateau Naudin-Larchey

Pessac-Leognan

2011

Chateau Naudin-Larchey se situe sur de belles croupes graveleuses près du bourg de Martillac, dans le voisinage immédiat des Grand Crus Classés de Pessac-Leognan.

Ikke sandt? Ganske klart!

Slottet Naudin-Larchey er en værdig repræsentant for appellationen Pessac-Leognan. Vinen er bemærkelsesværdig afbalanceret. Perfekt kombination af koncentration, struktur, finesse og rundhed. Smuk og klassicistisk Bordeaux vin.

Et rigtigt godt glas rødvin.

Men!

Det er naturligvis for tidligt at drikke en klassificeret rødvin fra Bordeaux årgang 2011.

Selvfølgelig.

Jeg vil gemme de eksemplarer, jeg har liggende i hvert fald et par år endnu. Her til aften var den flaske, der blev drukket blevet dekanteret 2 timer og derefter kølet en halv time i køleskab. Det gjorde underværker for den skønne. Vinen altså. Ja.

Inden for vindrikning har der i mange år eksisteret to opfattelser.

I Frankrig dekanterer man ikke, der trækkes op og man drikker.

I Storbritannien dekanterer man vinen, om den skønsmæssig ikke skulle være drikkemoden.

Måske forholder det sig stadig sådan, thi jeg har desværre ikke haft mulighed for at diskutere det med dem på det seneste.

Men ovennævnte eksemplar havde haft godt af dekantering. Dét kan jeg stå inde for.

Ydermere blev denne herlige sag drukket til stegt lammelever med gemyse og en herlig sauce.

Endelig er vi derhenne, hvor den evige diskussion om hvidvin eller rødvin bliver uinteressant. Vinen er så dejlig, at diskussionen fortaber sig. Det er simpelthen et dejligt glas vin.

Men forøvrigt - til stegt lever: Rød! 

Verner

Af en vindrikkers bekymringer

Alsace 2015

Enhver kan jo sige sig selv, at på dette tidspunkt (oktober 2015) har ingen smagt resultatet af vinhøsten 2015 i Alsace endnu. Således heller ikke jeg, naturligvis. Men efterhånden dukker forudsigelser, skriverier op, om dette vigtige emne. Vigtigt for passionerede vindrikkere, som holder af fransk vin, og deriblandt vinene fra Alsace. Min alder betinger, at hovedinteressen er og altid har været fransk vin, som før i tiden dominerede det danske vinmarked. Sådan er det ikke mere. Beklageligvis findes der en hel del mindre franske vindistrikter, hvis vine vi ikke ser mere her til lands, men vi må rejse til Frankrig for at møde dem, til den herlige mad, der også fremstilles samme sted: i vindistrikterne.

Et af disse relativt mindre vindistrikter er Alsace. Vinene fra Alsace er heldigvis ikke forsvundet fra de danske hylder. Disse vine er yndede af danskere, der drikker vin. Hovedindtrykket er relativt tørre vine, syrerige, i hvert fald Riesling, og med et lidt højere alkoholindhold, end deres tyske pendanter. Velegnede til mad.

Her kommer vi til sagen.

Alsace havde i 2015 en meget varm sommer. For varm til at fremstille vinene, som man plejer - for de flestes vedkommende. Det var meget varmt. Druernes sukkerindhold blev større end i en normal sommer. Og når det sker, bliver resultatet vin med højere alkoholindhold og større restsødme. Helt ulig, hvad man plejer at møde. Foruden den høje temperatur, var der tørt. Dvs. så godt som ingen svampeangreb i vinmarkerne. Således bliver der også væsentligt færre søde vine lavet på Botrytis ramte druer.

Et atypisk vinår i Alsace.

Jeg har ikke spurgt vinproducenten om
tilladelse til at bruge billedet,
men i hvert fald får han gratis reklame.
Jeg tror han er kvalitetsproducent!

Nu melder spørgsmålet sig, om 2015 i Alsace er et enkelt år, eller det er fremtiden? Meget varme, tørre somrer, der ændrer vinene? Desværre – det ser sådan ud!

Langsomt vil vinenes duft- og smagsmæssige profil ændre sig. Uden tvivl.

Når dette så er sagt, er det en fornøjelse at gæste Alsace. En drøm af et ferieområde, med mange store oplevelser. Foruden vinen altså!

Verner 

Spansk Vinfestival 2015

Spansk vinfestival i Pressen, Politikens Hus i København. Nyligt afholdt, just forgangne fredag og lørdag. Selv deltog jeg sammen med et par gode venner i arrangementet og fik et par hyggelige timer.

Spansk vin er mange ting. Jeg tror, man på vinmessen kunne smage 200 vine fra forskellige importører og spanske firmaer. Men, hvem pokker kan smage 200 vine? Svært hyggeligt var det dog, når man sådan slentrer rundt sammen med vennerne og smager lidt hist og pist, for at tage hele baduljen fra en ende af er ikke muligt, ej heller tilrådeligt. Hovedindtrykket er et moderne vinland med mange slags vine. Spanien er, som flere andre europæiske vinlande, gået stærkt frem kvalitetsmæssig og har meget at byde på. Hovedindtrykket på denne messe er de mange røde vine, efter min personlige smag alt for mange. 

Rødvin – utallige. Den bedste var uden tvivl Peter Sissecks Flor de pingus. Her giver det for alvor mening at beskæftige sig med spansk Rødvin. Hold da op. Det er andenvinen til den berømte Pingus, en vin ikke mange danskere har smagt. Et lille forsigtigt glas af Flor de Pingus kostede 50 kr. på messen.

Men der var som sagt utallige røde vine. Sikkert fortræffelige.

Kun en enkelt stand med sherry, som herhjemme er gledet næsten helt ud.

Cava var pænt præsenteret, numerisk i hvert fald, og denne vintype (mousserende vine) er gået meget frem. Der var fremragende eksempler imellem.

Rosé var der nogle få stykker af; pæne ikke meget mere.

Bodegas Granbazán

Hvidvin. Heldigvis var der da nogle hvide vine. Vine fra Rueda, som er gået en del frem og vine fra Galizien. Det var faktisk det, jeg kom for at smage. Det tog sin tid at finde et par stande, der udskænkede vine på den fortræffelige drue Albariño, som dyrkes i det kølige og regnfulde Galizien i Nordvestspanien tæt på Atlanterhavet. Her lykkes Albariño for alvor. Især imponerede flere eksempler af Albariño fra producenten Bodegas Granbazán, som så vidt vides ikke har en dansk forhandler. Endnu. Kvalitetsproducent. Herlige produkter fra dette hus.

Alligevel bliver indtrykkene sporadiske sådan en eftermiddag. Bedre ville det have været, om der var tale om en kommenteret smagning.

Verner

Champagnesmagning

I aftes holdt Politiken Plus så den længe ventede smagning af Vintage Champagne; Årgangs Champagne. Intet mindre!

Smagningen blev ledet, kommenteret af Hr. Simon Dybdahl Østerborg, den ene af to indehavere af firmaet Vintage Champagne. Den anden indehaver er Hr. Mikkel Hagerup.

Vinene, der blev smagt, de yngste naturligvis først!

Roland Champion Special Club 2010

Michel Rocourt Millésime 2008

Sadi Malot Millésime 2008

Michel Rocourt Rose de Mesnil 2007

José Michel Special Club 2007

Charlier et Fils Special Club 2004

Michel Fagot Millésime 2002

Grongnet Special Club 2000

Som det ses af listen over smagte vine, er flere af producenterne medlem af den eksklusive klub Special Club. Dette er en sammenslutning af producenter, som skal dyrke egne druer og fremstille vin af disse druer. De er altså og skal være Récoltant-Manipulants. Kontrollen med kvaliteten er skrap, hvilket sikrer en meget høj kvalitet. Medlemmerne tapper vinene på en særlig flaske, så aftagerne er sikre på at få netop en sådan vin.

Adskillige gange om året rejser de to indehavere af Vintage Champagne til Frankrig for at finde nye producenter, holde forbindelse med deres leverandører og købe Champagne.

Alt dette fører til en tårnhøj kvalitet i varesortimentet til kundernes udelte fornøjelse, og lur mig; til deres egen.

Dette fremgik også af smagningen, hvor der udelukkende blev smagt Vintage Champagne fra mindre, højkvalitets huse. Det efterlader alle andre mousserende vine langt bagude. Også de store berømte Champagne huse, påstod Simon Dybdahl Østerborg. Baghjul kaldes det. Og det var en fornøjelse. Interessant at se og smage forskellen på disse vine. Hvor den først smagte (Roland Champion) fremstod meget ung, ja nærmest et barnemord, om end af høj kvalitet, så var de følgende smagte vine et udtryk for større og større modenhed og kompleksitet, jo ældre vinene blev. Ganske naturligt. Men, ikke så mange er måske klar over disse vines evne til lagring. Den er meget høj, korrekt opbevaret. En meget stor fornøjelse var det, at smage Sadi Malot Millésime 2008. Et rent vidunder af en Champagne. Fuldendt balance og en smag med et ganske lille strejf af sødme. Som var vinen produceret af fuldmodne druer. Det skal nok være rigtigt. En drøm.

Dejlig smagning absolut. Store vine.

Verner

Vino Nobile di Montepulciano 2011

Vino Nobile di Montepulciano 2011
Vechchia Cantina
Toscana

Helt fra ungdommens dage har det været en glæde at drikke vinene fra Toscana, hvis bare de havde noget, der mindede om kvalitet, lidt i hvert fald. Jo, jeg drak også dengang andre ting, f.eks. Mosel og gerne prædikatsvine. Det kan også anbefales. Det gør jeg fortsat stadig gerne. Men tilbage til sagen, om jeg så må sige.

Så her den anden dag falder man over en Vino Nobile di Montepulciano, produceret i et lille hjørne af Toscana, der altid har produceret gode vine på Sangiovese, eller rettere en af dennes kloner. Chianti har de senere år haft ry for at producere super kloner. Eksperter, altså. Men denne, der bruges til Vino Nobile di Montepulciano, er i hvert fald ikke ny. Så vidt vides. Det er en klon ved navn ”Prugnolo Gentile”. Prugnolo kan bedst oversættes til ”lille blomme”. Tror jeg!

Og hvordan var så denne Vino Nobile di Montepulciano 2011, fra noget, der sandsynligvis er et kooperativ?

Korrekt dekanteret og tempereret fremtrådte denne dejlige vin som følger:

Farve: Mørk.

Bouquet: ikke særligt fremtrædende, hvilket er typisk for italienske vine.

Smag: Tør med frugtige noter af røde bær. Ganske, svagt strejf af viol.

Flot struktur og lang eftersmag.

Et godt glas!

Den blev drukket til en uforskammet god, rød bøf, efterfulgt af en fint modnet Brie.

Verner

Dejlig sommer

Det kan ikke nægtes, det blev alligevel en dejlig sommer, hvad det også er lige pt. Det må vi have en lille én på, ikk’? Rent vinmæssigt, er det ikke nogen sag at tage sig et glas. Overhovedet ikke. Det er blot at knappe en flaske op – og vupti.

Vore dages vine er mere pålidelige end nogensinde før. Vi skal blot skaffe nogle flasker, trække dem op og drikke. Alle er glade. Ikke alene er de mere pålidelige, men generelt set også af en bedre kvalitet end førhen. Hvis man nu leder en hel sommer igennem, f.eks., og prøver at finde noget drikkeligt, der lever op til kvalitet kontra pris, bliver det noget sværere. Med mindre altså at man frekventerer en vinhandler i stedet for diverse supermarkeder. Så har man en chance for kvalitet!

Noget helt andet er så, om det pågældende produkt er i orden, at alt er Ok, og på toppen. Desværre ikke!

Undtagelsesvis møder man en flaske vin med propsmag, det er forholdsvis sjældent, men alligevel! I så tilfælde kan man returnere flasken og få den byttet. Men det er naturligvis generende, at den flaske man havde udset sig til dagens middag er behæftet med ovennævnte fejl. Propsmag er den hyppigste fejl i vin. Den skyldes en skimmelsvamp, der angriber vise typer kork. En vin med propsmag lugter muggen og mangler frugt. I nogle tilfælde kan det først erkendes, når vinen har tilbragt nogle minutter i glasset! Selv en forudgående lugtmæssig kontrol af proppen, før den er trukket op, er ikke garanti nok.

Løsning: Tag en ny flaske, byt den angrebne, hvilket forhandleren skal gøre og også gerne gør. Han kan ikke gøre for kalamiteten.

Her er vi fremme ved dagens oplevelse. Til middagen drak vi så en vin, der opfyldte alle parametre for, hvordan en sådan vin skulle være.

Det drejer sig om en Chianti Classico Riserva, Syv år gammel.

Drikkemoden.

Kendt vindistrikt

Classico: det oprindelige inderste distrikt

Riserva, fadlagret 2-3 år efter forskrifter

DOCG: Garanteret oprindelsescertifikat; Vinen kommer fra det sted, der er angivet på etiketten (med garanti) og opfylder alle forskrifter vedr. produktion.

Vinen havde ikke rejst for nyligt (vigtigt)

Korrekt tempereret

Vinen passede til middagen

Men - katastrofe!

Selv et omhyggeligt check af proppen før optrækning afslørede ingen fejl, eller propsyge. Efter 5 – 7 minutter i glasset var der ingen tvivl mulig: denne vin led af propsyge. Holy shit.

Til alt held, havde jeg en anden vin klar til drikning, men tænk en gang. Hvis ikke, havde denne dagens middag været ødelagt. Totalt spoleret.

Chianti

Verner

Bryllup

Pommery

I sidste uge blev der afholdt prinsebryllup i Sverige. Brylluppet stod mellem Prins Carl Philip og hans udkårne Sofia Hellqvist. Sandsynligvis var der en stor indbudt skare af gæster til det fashionable bryllup, og hvem ville ikke gerne have været med som gæst. Alene at opleve den store lykke, som timedes de unges forældre og dem selv. Det er altid så dejligt. Men også med henblik på den fashionable bryllupsmiddag, som disse udvalgte gæster naturligvis også deltog i.

Når man ser div. mediers beskrivelse af denne middag, ville man gerne have deltaget.

Naturligvis finder noget sådan ikke sted. Selvklart!

Men spise og drikke skulle gæsterne jo efter den kirkelige handling. Hvad fik de heldige så at spise og drikke ved omtalte lejlighed?

Menu og vine:

Hvide asparges i hyldeblomst og ådalsrom og asparges- og græsløgsemulsion. Vin: Pommery Grand Cru Millésimé 2005 Champagne, Frankrig

Grillet jomfruhummer med kammuslinger.

Vin: Trimbach Riesling Vieilles Vignes de Prince 2011, Alsace, Frankrig

Letsaltet, stegt sandart fra Hjälmaren med grillede grøntsager. 

Vin: Radford Dale Freedom 2012 Pinot noir, Elgin, Sydafrika

Champagne- og ferskensorbet med fersken, hindbær og hvid chokolade.

Vin: Château Suduiraut 2002 Sauternes, Frankrig.

Så bliver det ikke meget bedre, skulle jeg tro. Både mad- og vinvalg er exceptionel, et prinsebryllup værdig. Det gøres ikke bedre, skønsmæssig. Personligt vil jeg glæde mig over, selv at have smagt Chateau Suduiraut, og i syv forskellige årgange, hvilket var ret utroligt. Jeg tror de andre vine har været på niveau med Chateau Suduiraut. 

Det unge lykkelige par!

Verner

Sagrantino

Ved besøg i Umbrien bør man som vindrikker i hvert fald nå at smage en bestemt vin, nemlig: 

Sagrantino di Montefalco

Det må man simpelthen. Det er ikke fordi, der ikke laves andre gode vine i Umbrien, men denne er et must. Helt bestemt. Der dyrkes store mængder vin i det smukke Umbrien, her som andre steder i Italien er der vin overalt. Vi er i vinland.

Sagrantino druen giver en markant vin. De tykke skaller, som druerne har, giver rigelig farve, syre, tanniner og sukker. Resultat af dette er en mørk, dominerende og markant vin med høj alkoholstyrke på 14-14,5 % - eller endnu højere.

Druen har sit navn fra tidligere, hvor den blev brugt ved forskellige kirkelige handlinger.

Obligatorisk lagring er 30 måneder heraf 12 måneder på træfade.

Sagrantinoen fremstår med en stram smag, karakteristisk og balanceret, intens mørk rubinrød farve og en bouquet med et strejf af urter, lakrids og brombær.

En sådan kraftbasse bliver aldrig billig, naturligvis, men en oplevelse er den. Hvis det var muligt, burde man drikke den til krondyr steg, bjørn, elg eller rensdyr. Her vil vinen virkelig komme til sin ret.

Man kan også møde denne interessante vin ved en smagning. Det kan anbefales. Det gjorde deres udsendte medarbejder ved et ophold i Montefalco. Det var en oplevelse. 

Sagrantinoen produceres foruden i en sød udgave: Montefalco Sagrantino Passito. Delikate sager!

Ydermere fremstilles også Rosso di Montefalco. Heri indgår kun en mindre mængde Sagrantino, sammen med Sangiovese. Denne vin kan bestemt være et fint velafbalanceret glas, selvom der er tale om en mindre vin.

Verner

Prins Henrik stopper på Chateau de Caix

Efter 40 års produktion og salg af vine fra Château de Cayx har Prins Henrik - efter drøftelse og sammen med familien - besluttet at bortforpagte salg og produktion af vinen til det franske firma Vinovalie. Det oplyser Kongehuset ifølge bt.dk på sin hjemmeside.

Prins Henrik slutter på toppen, men med en million-gæld - desværre!

Prinsens vin fra Chateau de Cayx har aldrig været populær blandt menigmand i Danmark. Hans vin er blevet kaldt alt muligt, bl.a. rævepis. Intet kunne være mere forkert. I hvert fald i de senere år. Ifølge sagens natur, har prinsen og hans vinforetagende lavet adskillige forskellige vine, end blot slotsaftapningen, kendt som Chateau de Cayx Rouge. Altså slottets 1. aftapning.

Nu forholder det sig sådan, at de røde vine fra Cahors, hvor Chateau de Cayx er beliggende, fortrinsvis er produceret på druen Malbec, på egnen dernede kaldt Auxerrois, som er et andet navn for denne specielle drue. Nu til dags er Malbec kendt fra vine produceret i Argentina. Disse vine fra Argentina har publikum intet mod at drikke.

Man gør sig selv en tjeneste ved at drikke Chateau de Cayx seks til syv år gammel, dekanteret og kølet til ca. 16-18 grader C. Så forløses den dejlige vin, og store smil breder sig. Vist er den rustik, men i Prinsens tilfælde en stor vin. Som en del andre slotte i det lille vindistrikt; Cahors.

Man bør gøre sig selv den glæde og fornøjelse at smage andre af Prinsens vine, f.eks. den hvide La Cigarelle. Et herligt glas hvidvin, som matcher det meste af den sydfranske mad, som Cahors-egnen også er kendt for. Eller en af de special-cuvéer, som Prinsen har produceret ved forskellige lejligheder

At prinsens vin skulle være rævepis; No way!

Der er udgivet adskillige bøger af og om Prinsens vin og om hans liv. De er værd at læse.

PS.: At hans sønner ikke vil drive prinsens vinforetagende videre . . . 

Verner 

Niagara

I den altid pågående søgen efter vine af i det mindste nogen kvalitet stødte jeg for nylig på en Riesling fra dette foretagene:

Pondview Winery 

På Niagara halvøen i Canada ligger ovennævnte vinproducent i et kystnært og køligt klima. Glimrende, det er fremtiden for vindyrkning. Enten koldklima vine fra en kystnær zone, eller ditto, høstet et stykke over havet på bjergsider f.eks. På grund af klodens tiltagende opvarmning, naturligvis. Går man til dette firmas webside pondviewwinewry.com vises bl.a. et billede af vinmarkerne, og man kunne tro, man var i Tyskland; vinmarker med et vandtårn i baggrunden i en nærliggende by. Der ser ud som i europa.

Dette fortræffelige Winery laver en bred vifte af vine. Flere af vinene på websiden ser spændende ud, deriblandt et par icewine.

Pondview Estate winery

Riesling 2013

Pondview Riesling 2013 er elegant. Skal man tale om Riesling med klasse, elegance og race, så er det denne. Bleg, duftende og herligt smagende. Den svarer sådan cirka til en halbtrocken Kabinett, eller som mange foretrækker at kalde det i dag; Feinherb. Vinen har altså restsødme, af hensyn til at afballancere det ekstremt høje syreniveau en sådan vin har i sin ungdom. I samspillet mellem syre og restsukker får man et pikant smagende glas vin. Det er så lækkert, at det er et spørgsmål, om man skal gemme vinen, eller drikke nu, hvor den er så charmerende og indtagene. Svært spørgsmål.

Verner 


20.04.2015
Her skal også være plads til en alternativ opfattelse!
I Vintesten lørdag i Politiken, i just forgangne uge, bedømmer Hr. Thomas Ilkjær, Politikens meget dygtige vinanmelder, også ovennævnte vin.
"Middelfyldig, let parfumeret vin med sødmefuld, frugtpræget smag. Pæn balance, men til den anonyme side og til en hundredlap (på tilbud) mangler den lidt personlighed."
3 ud af seks glas!

Forskellig opfattelse, ikk'?

Novo Nordisk

Champagne Belle epoque

Perrier-Jouét

En avis skriver i dag, at det var en god dag (i går) for Lars Rebien, topchefen for Novo Nordisk. Det er så sandt som sagt. B-aktierne steg med 10,38 procent, den samlede værdi af Novo Nordisk oversteg 1 billion kroner ved samme lejlighed. Det vil sige 1000 milliarder kr. Det er aldrig før sket for et dansk firma. Uhørt flot resultat. Samme journalist mener, at Lars Rebien godt kan tillade sig at nyde et ekstra glas rødvin her i Weekenden! Ingen ved om manden drikker vin. Men, hvorfor skal det være et glas rødvin? I en sådan situation, der er fuldstændig fantastisk, skal man vel drikke helt andre og mere festlige ting?

Er den berømte erhvervsmand gift eller forlovet, burde han snarere byde kvinden i sit liv et super glas Champagne, ikke sandt?

Som f.eks. Årgangschampagne; Champagne Belle epoque. Ikke alene er denne champagne en sand drøm, men fremtræder også i en helt usædvanlig smuk flaske, dekoreret med de smukkeste blomster i Art Nouveau stil. De tilhørende smukke glas er dekoreret på samme måde! (Art Nouveau = Belle epoque).

Hun bliver ellevild.

Verner

Muenchberg

Muenchberg – Riesling 2013

Alsace Grand Cru

Wolfberger

Kun alt for hurtigt svinder det i den smukke flaske Alsace Grand Cru! Dette er ikke toppen, men på vej til det. Engang, efter en storslået vinsmagning, på et interessant sted i Hellerup af alle steder, hvor jeg drak kaffe for at kunne falde ned og køre hjem, i auto forstås, forklarede en ung vinmand, der havde været med i vinsmagningen tidligere på aftenen, sit lille, men andægtigt lyttende publikum, at Grand Cru betyder ikke toppen, men her er mulighed for at finde kvalitet. Det er, hvad man kan lægge i begrebet! Ikke mere end det!

Men med tankerne på foregående aftens sammentræf i et bowlingscenter, med efterfølgende buffet, må man, med tanken på den ringe kvalitet vin, der dér blev serveret, sige, at med en vin, som ovennævnte, er vi dog trods alt kommet et stykke. Heldigvis, da!

Alsace er fransk nu om dage, men mange gange tidligere tysk. Stedet har skiftet nationalitet mange gange. I dag altså fransk. Vist er Alsacevine da franske, men jeg har personligt en del gange smagt Alsace Riesling, der var så ærketysk, at man skulle tro, det var løgn. Det kommer sig af, at det er to sider af samme sag; Tysk og Alsacisk Riesling. Vejret og jordbunden er en smule forskellig, hvilket betinger en anderledes stil i Alsace Riesling sammenlignet med tysk Riesling, men som sagt; langt fra altid. 
Vin skal, nævnt rent en passant, være let drikkelig. Og det var denne herlige Riesling. Skønne sager!

Muenchberg – Riesling 2013

Koncentreret, elegant, mineralsk og racepræget. I fuldkommen balance. Fuldstændig rentgående (udtryk fra hestesporten). Ærke Riesling. Perfekt til fisk, skaldyr, snegle og fuglevildt. Det er en ung vin, lys i farven, endnu har den ikke fået det strejf af petroleum, som Rieslig aficionados elsker. Det kommer, hvis man giver den noget tid.

Er det en fejl at drikke en sådan vin så tidligt. Tja, bob bob.

Vi drak denne herlige sag til pocheret laks med salat.

Verner

100.000 kr. pr. flaske!

Et hundrede tusinde kr. pr. flaske!

Domaine de la Romanée-Conti 2012

Et vejrmæssigt kaotisk 2012 på Côte d'Or i Bourgogne endte alligevel med et rimeligt resultat, specielt for de røde vines vedkommende. De røde vine (Pinot Noir) viser en høj kvalitet. Vurderingen fra medejer af DRC Aubert de Villaine, er da også at 2012 er en af de bedste årgange, men at mængderne er små. En flaske Domaine de la Romanée-Conti (DRC) koster omkring 100.000 kr. i følge Winesearcher for 2012 årgangen”.

Heldig er den, der har smagt de pragtfulde røde bourgogner fra det berømte domaine; Domaine de la Romanée-Conti! Det har jeg selv, dog undtaget var den mest berømte; Romaneé-Conti. Det var samlet set naturligvis en meget stor oplevelse. 

Domainets besidder i kommunen Vosne Romanée helt eller delvis:

Romanée-Conti

Grands Échezeaux

La Tâche

Richebourg

Romanée-St-Vivant

Échezeaux

Domainet er også medejer af andre superberømte marker i Bourgogne:

Corton

Le Montrachet (hvid)

Det er vin fra de ovennævnte grand cru marker entusiaster helst vil drikke og meget gerne ofte. Men til priser som for disse vine i 2012-årgangen, er det ikke muligt. Simpelthen ikke! Højst kan det lade sig gøre i en hundedyr smagning!

For en del år siden var der ældre vinkendere, der gjorde gældende, at den sagnomspundne enkeltmarks grand cru Romanée-Conti var bedre før krigen! Der var her tale om 2. Verdenskrig! Jeg har ikke de senere år stødt på dette igen. Måske har disse kendere forladt os for stedse. Der, hvor de er havnet, er der med garanti ingen Bourgogner.

I aften må jeg så ”nøjes” med en rød 1. Cru Bourgogne, Maranges til boeuf’en!

Se også blog-indlæg af tirsdag den 6. maj 2014:

Maranges

Du finder det ude til højre i kataloget!

Verner

Il Dottore og hans vin

il Maestro Dr. Giorgio Lungarotti

I 1960’erne skabte den senere så berømte vinguru Dr. Giorgio Lungarotti Umbrias velsagtens første berømte rødvin: Rubesco rosso di Torgiano. Senere kom en række andre fine vine til. Torgiano ligger i Umbrien øst / sydøst for den smukke Lago Trasimeno, faktisk meget tæt på Perugia.

Lago Trasimeno

Vinfirmaet Lungarotti er synonymt med Torgiano, det område, der skabte den berømte umbriske vin. 

Selskabet ledes nu til dags af søstrene Chiara Lungarotti og Teresa Severini. Deres engagement og åbenhed over for innovation har tilført et stærkt incitament til virksomheden, en garanti for den høje kvalitet.  

Rubesco rosso di Torgiano 2011

Rubesco rosso di Torgiano  produceret på en blanding af sangiovese, canaiolo og colorino kunne godt gå for at være toscansk. Det kunne den sagtens!

Det er en fin, balanceret og lidt tilbageholdende vin, der langsomt bliver mere kompleks i glasset uden at dominere.

Dyb rubinrød med lilla nuancer. Elegant bouquet og kompleks smag med hints af kirsebær og violer. Vinen har en god koncentration, modne tanniner og en lang frugtagtig eftersmag.

På etiketten ses nogle af friserne på den smukke og særprægede fontæne i Perugia; 

Fontana Maggiore Perugia.

Et lille udpluk af friserne på den berømte fontæne

Fontana Maggiore Perugia.

Verner

Alsace Schlossberg Riesling Grand Cru 2012

Schlossberg Riesling Grand Cru 2012

Jean Biecher & Fils

De kan være så indsmigrende disse fine Rieslingvine fra Alsace, mineralske, frugtprægede, sol og sommer på flaske, alt hvad en dansker i det for øjeblikket kolde og mørke land kunne ønske sig at drikke, medens tankerne går syd på til Alsace, til evig sol og sommer, - forestiller man sig!

- Men, der er også vinter nu, ligesom her, og der kan sikkert blive bitterlig koldt!

Så meget dejligere er det at finde en Alsace Grand Cru Riesling fra en producent, der ikke hører til de meget kendte, eller omtalte for den sags skyld.

En vindrikkende dansker bør aflægge dette vinområde et besøg. Der er både pittoresk og meget smukt.

Og så er der vinen.

Schlossberg Riesling Grand Cru 2012

Jean Biecher & Fils

Markerne på Schlossberg-egnen ligger i en højde på 230-250 meter og strækker sig fra det nordlige Kayserberg og Kientzheim over krystallinjen ved Vosges-bjergene.

Jorden indenfor krystallinjen er kendt for at være særlig rig på mineraler, og vine fra området kendetegnes ved deres yderst fine florale bouquet.

Det florale element går igen i smagen på denne Schlossberg Grand Cru, foruden citrus og et hint af petroleum. Meget forfriskende og kompleks vin. Charmerende glas vin.

Schlossberg

Producenten Jean Biecher & Fils matcher ikke top-producenter, som Domaine Weinbach, Domaine Ostertag eller Albert Boxler, men det gør prisen heller ikke!

Verner 

Life is like hell . . .

Det skønne Kroatien!

Det fulde citat er:

Life is like hell, without Zinfandel!

En rigtig god Zinfandel, specielt fra Californien, er med brombæragtig og metallisk smag. Den kan være fantastisk saftig og overdådig. Dette gælder ikke, hvis producenten har fremstillet vinen med 15 pct. alkohol, nogle gør desværre, hvilket ikke hører noget sted hjemme. Men ellers passer citatet.

Vi ser nogle californiske zinfandel’er i handlen heldigvis, og jeg skal skynde mig at sige, at der på det danske vinmarked er langt flere syditalienske vine fremstillet på Primitivo.

Her kommer vi til sagen. De to røde vine, den californiske Zinfandel og den syditalienske Primitivo, er genetisk beslægtet. I det meste litteratur om emnet bliver det som regel slået fast, at de er to forskellige kloner af den kroatiske drue Crljenak, som næsten var gået ud af produktion. Det er en and, siger du. Nej, det er det ikke. Det er den skinbarlige sandhed. De to druer fremstår også en smule forskelligt. Zinfandel er mere magtfuld, har lidt mere bid, og så brombærrene!

Grgich Hills Estate Zinfandel (Californien) - Fra troldmanden Grgic, Kroat.
Som det ses her, er der forskel på stavemåden på hans navn
i Californien og i Kroatien!

Jeg vil klart vælge Zinfandel, som det bedste bud.

Man ser desværre også italienske vinforetagener markedsføre deres Primitivo som Zinfandel. De burde ikke. Der er forskel.

Verner