Sydtysklands vinøse herligheder

Schmitt's Kinder

Etiketten for Pfülben

- og nedenunder Würzburg

Domkirken i Würzburg

Vinbesøg kan være meget forskellige, alt efter situationen og de mennesker man møder, og så deres vin! Man kan være helt ustyrlig heldig, som f.eks. den første gang, vi besøgte Schmitt’s Kinder i Randersacker i Franken. På vej nordpå ad Autobahn fik jeg lige akkurat øje på skiltet mod den lille vinby. Et besøg her kunne give et behageligt afbræk i al kørslen.
Ældre hus, som virkede lukket, men var det ikke. Flinke, høflige, unge mennesker, om vi ikke ville smage, før vi købte nogle flasker? Og her får man så smagt vin ved præcis den optimale temperatur, som er så vigtig, for at vinen folder sig ud med alle sine herlige smagskomponenter. Det gjorde den, for her var der virkelig tale om vin på topplan, især husets Silvaner spätlese trocken fra markerne Sonnenstuhl og Pfülben. Herlige sager. De var glade for begejstringen og rosen, hvilket de sagtens kan være. Det er indtil videre lykkedes at besøge dem tre gange, plus en enkelt gang ovre på den anden side af vejen hos Schmitt, alle hedder Schmitt her i byen, sagde de unge mennesker hos Schmitt’s Kinder. Ret morsomt ikke? Jeg håber min vej også i fremtiden falder forbi. I mellemtiden har Schmitt’s Kinder udviklet sig til en trestjernet producent, har flyttet vineriet hen til foden af vinmarken Sonnenstuhl og deltager, sammen med fire andre vinproducenter, i arbejdet med at udvikle de højtliggende marker i Steigerwald, længere østpå, hvor der skal fremstilles mineralske vine. De bliver markedsført under mærket ”Trias”, som er navnet på den specielle jordbund dér.

Schmitt’s Kinder om deres arbejdsfilosofi:
“Our main task, yet, will be to continue the consequent refinement of white wines. This view of management is reconfirmed by highly successful competitions in wine tastings and tests. Our wines have won numerous prizes from regional awards up to the federal and state level”

Og - når man så er på disse kanter, bør man besøge den nærliggende, smukke, gamle barokby Würzburg. Jeg ville sige, det simpelthen er et must.

Verner

Chablis, når det er godt!

Produktet vin har været kendt i årtusinder, der er intet nyt at komme efter. Det vi drikker, det vi søger, når vi indtager vin er ikke Grand Cru, Premier Cru, etc., det er blot et ganske almindeligt og tilfredsstillende glas vin til vores mad. Ganske enkelt ikke?
Der har aldrig været så mange og så gode vine tilgængelig for forbrugeren, som i de senere år. Hylderne bugner i alle supermarkeder. Kvaliteten har heller aldrig været højere. Så alt ser jo lovende ud. Bare det at besøge gamle venner, og drikke en første klasses vin til den herlige middag, er en fuldt naturlig ting, som havde det aldrig været anderledes. Men vinfremstilling er gået meget frem, dårlige og ringe vine er i dag erstattet af gode, sunde og velsmagende vine. Så vi kan sagtens være glade. Det er vi da også, skulle jeg mene.
Det er ikke fordi alt bare er rosenrødt, at ingen problemer stikker hovedet frem. Au Contraire. Klodens tiltagende opvarmning bringer mange problemer med sig vedr. vindyrkning, men har også positiv afsmitning. Svindel findes mange steder, men bliver for det meste opdaget. I Bordeaux fik man afværget gennemføringen af en større vej gennem kommunen Margaux. Margaux! De lokale politikere mangler en bestemt legemsdel mellem ørerne! Nøjagtig det samme i Coonawarra i Australien, på den berømte strækning Terra Rosa, der producerer det bedste vin Down Under. Det siger ikke så lidt! Vi håber, at de også dér får afværget faren!
Meget ændrer sig i disse år. Vin er noget andet i dag, end da jeg var ung. Vi må sætte vor lid til, at den omgivende verden får foretaget sig de nødvendige ændringer, så man (vi) stadig fremover har mulighed for at drikke et rigtig godt glas vin til vores mad, eller når vi ønsker det, og kan nyde dette glas og tilværelsen i det hele taget.


Verner

Vinsmagning på Rødovregaard

Heerup Museum

Indgang til det lille

kulturcenterRødovregaard er det stedlige mini-kulturcenter, hvor mange lokalforeninger holder deres forskellige arrangementer, og hvor det viser sig, at ordet kultur dækker over uendelig mange betydninger, flere end man umiddelbart skulle tro. Blandt andet afholder også det stedlige AOF arrangementer dér. Rødovregaard er for øvrigt Heerup Museums domicil.

Mandag aften afholdtes i AOF-regi et foredrag, som jeg personlig ville kalde vinsmagning, ved vinkonsulent Henning A. Pedersen, vinkonsulent gennem mange år, meget vidende.

Aftenens tema var:
Velmodnede klassificerede Bordeaux vine, de fleste fra Grand Cru marker!

Der blev smagt 7 vine. Vinene blev ledsaget af lysbilledforedrag om vindistriktet Bordeaux og dets slotte. Vinene var omkring 10 år gamle. Den slags klassificerede vine, fra Bordeaux, kræver mange års flaskelagring, før de er drikkeklare. Det kan ikke nytte at bære sig ad, som uendelig mange danskere gør, at købe nogle flasker af en ung årgang fredag eftermiddag og drikke dem inden weekenden er omme. Her var altså tale om, at vinene havde ligget, ventet på at tiden endelig var inde, til 10 år efter deres fødsel. Sådan.
Det var en fornøjelse! Super drikkemodne, velsmagende, runde og bløde, samtidig en stor vinoplevelse.
Her skal lige nævnes 3 af de rigtig, rigtig gode.

2000 Chateau Fonroque
Grand Cru Classé, St. Emilion

2000 Chateau la Commanderie, Pommerol

1999 Chateau Giscours, 3. cru, Margaux

Alle 7 vine bekræftede til fulde flere læresætninger, som altid kommer til at holde stik.
At vine fremstillet på klassiske druesorter, som i dette tilfælde fortrinsvis Merlot og Cabernet Sauvignon, giver klassiske, fyldige og pragtfuldt smagende vine.
At vine med stort tanninindhold skal gemmes en årrække for at modne.
At det kan betale sig at vente på, at den slags vine bliver modne til at drikke.

Aftenen sluttede med:
2001 Chateau Gravas, Barsac-Sauternes

Altså en hvid, sød vin. Prægtige sager, otte år gammel, og smagte som en drøm. Gylden, fyldig, sød og blomstrende, og sluttede alligevel i en elegant tør finish. Hvis man til sådan en pragtvin så lige havde haft en fransk nøddetærte eller en Tarte Tatin ved hånden.
Ikke?
Kan du se det for dig?

Verner

ABC-vine

Vina la Rosa – La Capitana

Chardonnay 2008

I lang tid gik jeg forbi reolen i Super Best, reolen med vine fra Vina la Rosa (Chile). Ingen købte vinene, ingen afsætning af de chilenske vine af høj klasse. Måske prisen? Selv om de var på tilbud.
Nåh men pyt. Jeg købte et par stykker, chardonnay ganske vist og så i disse tider, hvor det drejer sig om ABC-vine. Jeg spurgte en professionel vinmand, om han havde hørt definitionen. Det havde han ikke. Men altså, ABC-vine; anything but Chardonnay! Fordi utallige producenter i dag laver Chardonnay-vine, og alt bliver uniformt og uendeligt kedeligt!
Men denne Chardonnay viste sig at være sagen. Producenten mener, at den besidder storslåede tropiske aromaer, sprød smag af mineraler, vanilla og grapefrugt. Den skal serveres til (her skriver de en lang, lang liste) og skal opbevares horisontalt, mørkt og køligt. Hele beskrivelsen passer, lige på en prik. Det er ellers sjældent, thi enhver købmand roser egne varer.
Vi drak en flaske til fisk på orange-Fennikel, opskriften kan læses i denne uges nummer af Femina, eller hvis man abonnerer på denne blog og udbeder sig opskriften. Det var lækkert, det var vinen sandelig også.
Klar gylden farve, med et strejf af grønt, elegant duftende, og en smag af sydamerikanske frugter, som guave og mango. Meget eksotisk faktisk. Mest mindede den om en rigtig god Meursault, hvid Bourgogne i særklasse, som også har smag af tropiske frugter. Men alligevel anderledes og sig selv, hvis man kan sige det på den måde?
At vi bagefter spiste indbagte æbler med iskold flødeskum, er en ganske anden sag, som slet ikke kommer det her ved, vel?

Verner

World of Wine - Tamar Ridge Wines

Hjemme på farmen (Tasmania)

World of Wine:
”Tamar Ridge formår langt bedre end andre vinproducenter på Tasmanien at producere stærkt efterspurgte vine, der viser den elegance og struktur, der er kendetegnet for vine produceret i et køligt klima. Vingården har i dag 63 hektar tilplantet med Pinot Noir, Chardonnay, Sauvignon Blanc, Riesling og Pinot Gris, og er beliggende i den nordlige del af Tasmanien på vestsiden af Tamar River ca. 45 km nord for Launceston.”

Dette statement fra det nu Rødovre baserede vinfirma World of Wine var der rig lejlighed til at konstatere rigtigheden af ved firmaets nys overståede og stort anlagte vinsmagning i Rødovre Centrum. Man kunne smage 150 forskellige vine, men hvem orker? Faktisk er det alt for meget. Man må vælge. Ikke for det, der var en del andre herlige sager end vine fra Tasmanien og Tamar Ridge. Man må fokusere.

Tasmanien
Tamar Ridge:
Foruden en sludder med en høflig mand helt ude fra øen syd for Australien fik deres udsendte smagt:
Devils Corner Riesling; perfekt og meget elegant Riesling. Jeg følte mig hensat til Tyskland!
Devils Corner Pinot Gris; Relativt højt syreniveau sammenlignet med den italienske pendant, hvilket kommer sig af det relativt kølige klima på Tasmanien. Hvem skulle tro, at en sådan vin passer perfekt til pâte de fois de canard (paté af andelever). Men ikke desto mindre.
Devils Corner Riesling, Botrytis; Et sandt mirakel af en ædelsød, senthøstet Riesling (druerne har været angrebet af svampen Botrytis Cinerea). Hvilket glas vin!

Alsace
Alphonse Meyer:
Pinot Gris; En klassiker fra Alsace. Herlig vinoplevelse. Noget helt andet end den rigtig gode Pinot Grigio fra Tasmanien. Her en lidt tungere og fyldigere vin med adskillige smagslag. Forunderligt.

For ikke at trætte unødigt stopper vi her. Men det blev også til en interessant samtale med en af de ansatte hos World of Wine om forskellige problematikker vedrørende vin og vinhandel. Befriende at møde andre vine, end de normalt tilgængelige indenfor supermarkedssegmentet.

Verner

In vino veritas!

In vino veritas!

På dansk I vinen er sandheden – eller rettere sagt Sandheden er i glasset!

Om disse ting skal jeg straks komme tilbage.

Den amerikanske vin-guru Robert Parker og hans proselyttere er det lykkes at gennemtrumfe internationalt, for de røde vines vedkommende i hvert fald, at en vin skal være ekstremt mørk, tæt i farven og med en høj alkoholprocent, jo højere jo bedre. Det kunne slet ikke blive nok af noget af det. Og vinverdenen har fulgt parolen for ligesom at være på forkant med de forventninger det brede publikum havde, idet dette (publikummet) havde den opfattelse, at den gode Parker vidste bedst. Ak ja!
Det er på det seneste kommet frem, at Parker lider af Alzheimer, hvilket i sagens natur er særdeles synd for manden, som det er for en masse andre mennesker, der får denne frygtelige sygdom. Jeg føler med manden og hans familie. Helt ærligt. Jeg har ikke en eller anden ting med Parker. Jeg hader ham ikke.
Men fremover vil det måske så lykkes at få bordvine tilbage på niveau, hvor de hører hjemme. Tiden vil vise det.
Til illustration af disse forvredne forhold, kommer jeg så i dag igennem Rødovre Centrum, tværs over festpladsen, og her er så, som så mange andre gange, nogle forretninger, der har slæbt boder ud på pladsen, hvor man demonstrerer og sælger forskelligt. Således stod der to unge herrer fra Irma. Den ene skar nystegt australsk culotte ud, så man kunne smage. Den var herlig. Den anden forespurgte høfligst, om ikke jeg skulle have et glas vin til kødet. Jo, det skulle jeg da gerne (man siger jo ikke nej, vel?). To røde vine, den ene Valpolicella Superiore Ripasso, den anden Amarone. Valpolicella’en var på 14%, Amaronen 15%. Der er tale om bordvine, dvs. at de er beregnet på at drikke ved bordet, deraf navnet; altså til mad.
Og her kommer vi til det. Det var to mørke og kraftige vine, alt for meget. Det der sker er, at disse ellers gode vine, ikke på nogen måde er i balance, som vin betragtet, langt mindre i balance med den mad de kommer ud for at skulle drikkes til. Det er meningsløst.
Altså Sandheden er i glasset! Simpelthen.

Verner

Robert Parker, f. 1947, amerikansk vinskribent og jurist. Han har med sit magasin, The Wine Advocate, via en aggressiv og kontant pointgivning for enkeltvine haft stor betydning og må i dag anses for at være den mest magtfulde vinjournalist i verden.

Barolo

Et af Fontanafreddas

mange produkter

Barolo Fontanafredda 2001
Drikkemoden Barolo, indtaget til fåre-spegepølse med Mozarella (fra bøffel) og bagefter stegt lammeryg med gemyse. Herlige sager, som vinen.
Baroloen var drikkemoden, mørk, kraftig, duftende af tjære og lakrids. Kraftigt frugtsmagende. Afrundet tannin. Perfekt balance. Otte år gammel og et herligt glas. Absolut ikke en riserva, eller blot meget gammel. Dejlig var den alligevel!

Fontanafredda
Hørende til traditionalisterne, der laver Barolo som i gamle dage, lidt rå og afvisende, indtil den er modnet og afrundet. Fint gammelt firma.

2001
Stor årgang i Piemonte, hvor Barolo kommer fra. Elegant og fast Nebbiolo og Barbera, i hvert fald, ud af de mange druesorter der dyrkes i Piemonte. En Barolo skal være 100 % Nebbiolo.

Barolo
Blandt de gode producenter af Barolo er der i dag to skoler. Dels er der traditionalisterne, der mener, at Barolo skal laves som førhen og altid. Lidt af en rå børste. Som efterfølgende så skal have en del år for at modne.
Dels er der fornyerne, som hævder, at med de anderledes, nye vinificerings-metoder, får man en bedre, blødere og rundere vin. Og dermed en bedre vin i det hele taget. Hvem har så ret. Ingen ved det!
Men ændrer man Barolo i den ny retning, får man måske en større vin, men så er det jo ikke Barolo mere, vel?
- Eller er det?

Verner

Côtes du Rhône - Orange og omegn

L'arc de Triomphe

Sommeren i Sydfrankrig er varm. Den var faktisk på 35 grader Celsius lige den uge, hvor vi var der for nylig. Eftermiddagene var meget varme, man forstår så godt, hvorfor den lokale befolkning holder siesta. i Orange ligger et amfiteater fra romer-tiden, som om sommeren bl.a. anvendes ved den stedlige sommerfestival med klassisk musik, lille men god. Her skulle man så have tænkt på, at byen ville være fyldt med turister af samme årsag. Det havde vi ikke. Tilstrømningen af turister fører til, at byen er fyldt med restauranter og hoteller, og at maden på disse restauranter derfor falder i kvalitet, men stiger i pris! Det er simpelthen ikke mad, som længere oppe i Rhône-dalen og generelt i Frankrig. Det meste er her baseret på lette salater mv. Kedeligt. Til gengæld er vinkortene på de samme restauranter særdeles gode, med masser af côtes du Rhône, côtes du Rhône-Village, Chateauneuf du Pape, Beaumes-de-Venise, etc., etc. Men der bliver aldrig rigtig balance mellem de forholdsvis lette og nemme sommerretter og de relativt svære rødvine fra Rhône-dalen. Og så serverer de ukyndige, unge tjenere, af begge køn, disse rødvine alt for varme. De er også for unge, de samme røde vine. Så går det bedre med områdets rosé'er og hvidvine, dem får man oven i købet i en køler, hvilket er glimrende i den meget stærke varme.
Det lykkedes dog at finde enkelte restauranter, der laver super god, fransk mad. Et sted spiste vi kalvenyrer til hovedret, restauranten havde oven i købet en Cairanne (rød, Village) på kortet. Det var et herligt glas, ung, men en skønhed i svøb. En anden restaurant med meget fin gårdhave og et lækkert spisekort, det var meget lækkert, serverede kun vine fra côtes du Ventoux (vind over alt) af en eller anden grund, men burde opgradere vinkortet til côtes du Rhone-Village – aller mindst!
En rigtig herlig ting var besøget på Chateau Mont-Redon (se blog-indlæg 11-08-2009), hvor tingene som forventelig er, var helt i orden, superb vin.

Imidlertid bør man køre en tur, helst på cykel, ad landevejen fra Orange til Vaison la Romaine (borg-landsbyen), som man kan se af sidstnævnte navn, er det en oldtidsby, helt fra romer-tiden, dog kan man ikke se det helt nøjagtigt i dag, men man får i hvert fald oplevet côtes du Rhône tour Touristic, hvilket er en billedskøn tur.

Intet mindre!

Verner







Verner

Chateau Mont-Redon

Chateau Mont-Redon

Når man er i Rhone-dalen og forholdsvis tæt på Chateuneuf du Pape, må man besøge det gamle berømte distrikt. Ikke fordi jeg aldrig har været der, det har jeg flere gange, men denne gang på cykel fra Orange, en relativ kort tur, og meget smuk. Et must er selvfølgelig et besøg på Chateau Mont-Redon, ét ud af en kerne på 30 af de bedste domainer/slotte i appellationen. Hvis jeg selv skal sige det, hører slottet til de absolut bedste, men det er som med så meget andet, hvordan man nu ser på det. Jeg har tidligere drukket flere af slottets fortrinlige vine. Heldigvis.
Denne gang ankom jeg så på cykel! Vel ankommet til chateauet blev man hurtigt udsat for en lille smagning, der var som følger:

Chateau Mont-Redon:

Côtes du Rhone (blanc)
Lirac (blanc)
Chateauneuf du Pape (blanc)
Chateuneuf du Pape (rouge) 2005

Den hvide Côtes du Rhone var et herligt glas hvidvin, fuldstændig rent-gående, tør uden at snerpe, vinøs og perfekt i balance.
Lirac, også hvid, ligeså perfekt, velafbalanceret, udtalt frugt, og et bedre glas end den første.
Og så den hvide Chateauneuf du Pape. Perfektionen selv, tør, krydret, fyldig, maskulin. Super.
Til sidst den røde Chateauneuf du Pape, årgang 2005, langtfra drikkemoden, men en skønhed i svøb, allerede lovende.

Hvem der for Søren bare havde en kasse!

Verner

Vin i Top Gear – Californien

På DR2 (tv), søndage, kører fortsat vinprogrammet Vin i Topgear med selveste Oz Clarke, berømt vinskribent, m.m., og Topgear-værten James May. Indrømmet, det meste er fis og ballade, og der er ikke mange faktuelle oplysninger om vin. De to gutter er i den ny serie taget over Atlanten, og kører denne gang rundt i Californien, i en bus på størrelse med et hus. Aldrig har man set magen til køretøj. Undervejs ser man dog forskellige klip fra div. besøg på berømte vingårde, som f.eks. Au Bon Climat og besøg hos Fess Parker. I min barndom var Fess Parker skuespiller og fremstillede på film David Crocket. Jeg så filmen dengang! I dag fremstiller han, på det nærmeste, kultvine. Fess Parker er i dag 83 og still going strong. Undervejs i programmet skal James May bestå forskellige smagsprøver, efter at han har fået vin-data m.m. banket ind i knolden. Han viser sig at være rigtig lærenem. En af disse smagsprøver missede han dog. Det var, mens de sad på en restaurant, og han skulle smage forskel på Riesling og Sauvignon Blanc. Det skulle være overkommeligt. Men grunden til han ikke klarede den, tror jeg skyldes, at der var tale om to mindre konsumvine, hvor vinenes specielle duft og smag langt fra er fremtrædende og typisk for de to druer-sorter. Jeg lover, det er skræmmende nemt at tage fejl, når man smager på vin. Amager Fælled!
Jeg selv vil se de næste programmer for undeholdningens skyld. Jeg synes det kan anbefales.

Oz Clarke, født i 1949, er en berømt og meget anerkendt vinanmelder og -ekspert. Han var indtil 1984 fuldtidssanger og -skuespiller, men vin overtog efterhånden hans liv, og han har siden da skrevet utrolig meget om emnet og vundet mange internationale priser.

Verner

Barrique Vin - Sommermarked

Vinhuset Georg Breuer, Rheingau

Barrique Vin
Den anden dag holdt det lille vinforetagende Barrique Vin sommermarked i Rødovre, hvor firmaet er situeret. Det var et interessant arrangement. Der var en bod, hvor man kunne købe smykker, en pølsevogn, med rigtig gode pølser, hjemmelavede, sagde pølsemanden, spidstegt pattegris, gaveposer til børn og voksne, den sidstnævnte indeholdende en flaske vin.
Alt var gratis undtagen smykkerne.
Og så var der boder, hvor man kunne smage Barriques forskellige vine. Der var mange mennesker lørdag formiddag, og den slags er jo altid så hyggeligt.
Stone Grange, dansk vineri fra Fredensborg, havde en lille stand, hvor man kunne smage dansk produceret vin, deres rosé var af forbløffende høj standard.
Georg Breuer, tysk superproducent (Rheingau), forhandles gennem Barrique Vin og var med på en af standene, og kvaliteten af deres vine fornægter sig ikke, selv ved sådan en smagning i fri luft. Ved afgang fra sommermarkedet var der lang ventetid på at købe x-antal flasker, så jeg besøgte firmaet igen om mandagen, hvor jeg kom i snak med en ansat / indehaver, hvem ved? Vi talte lidt om Georg Breuer, som jeg ville købe 6 flasker af, Breuer, som har været med til at indføre Erstes Gewächs klassificeringen. Den unge mand var sikker på, at Erstes Gewächs skulle oversættes til Grand Cru, det er jeg ikke. Det betyder direkte oversat Første Vækst, altså Premier Cru. Der er allerede over 50 af sådanne Erstes Gewächs vinmarker, hvilket er alt for meget, selvom det er Premier Cru og ikke Grand. Han stod på sit, og jeg på mit. Men ligemeget, de for det meste pragtfulde vine fra Rheingau kan drikkes med fornøjelse, ligemeget hvad man ynder at kalde dem. Gode er de. Jeg købte nogle flasker af en Riesling fra Breuer, der var på tilbud, som Breuer kalder Charm. Her er ikke tale om Einzellage eller Erstes Gewächs, eller noget som helst, blot en vin fra Rheingau. Eller måske er det alligevel fra en navngivet mark, det anføres blot ikke på etiketten. Men det er et produkt fra en topproducent, let vin, fuldendt ballance, et mesterværk og fuldstændig rentgående Riesling! Jeg ville tro, at den henhører under begrebet Feinherb eller måske Halbtrocken, altså med et strejf af sødme, som denne vin også har.
Adspurgt om sommermarkedet havde givet pote, sagde den venlige unge mand, at der ikke var tjent mange penge, det havde været morsomt, men et stort arbejde. Tyndet ud i lageret havde man i det mindste fået!

Verner

Brauneberger Juffer 1994

Gade i Cochem ved Mosel,
næh det er ikke lige præcis her
vinmarken ligger

Brauneberger Juffer 1994
Einzellage – Erstes Gewächs

Jeg stod henne i den lokale Irma 7. november 1996, jeg husker det, som var det i går, og spottede en samling Mose Auslese, fra en berømt vinmark, og som de stod der på hylden, så de herlige ud. Jeg købte seks flasker til en pris af 79,- kr. stykket og i dag gad jeg vide, hvad sådan en ville koste her 13 år senere. Det får man aldrig opklaret. Det sjove og spændende er, hvorlænge man kan og skal gemme sådan en hvidvin. Rolig nu en Mosel Auslese af klasse, som denne, ligger snildt sine 30 år. Hvordan kan det lige lade sig gøre? Et samspil mellem det fra start kolossale syreindhold (naturlig vinsyre fra naturens side), spiritus (kun lavt indhold), vinens ekstrakt indhold, frugt, mineraler, kalk, salte, og jeg ved snart ikke hvad, medvirker altsammen til en meget stor lagringsevne. Bliver den også bedre? Yes!
I går torsdag 28.maj 2009 blev den sidste flaske så drukket, 15 år efter den kom til verden. Der var dømt rent eventyr.

Farve: Guld, fuldstændig ren, klar og strålende.
Duft: Elegant frugtduftende, ikke voldsomt, men klart.
Smag: En smag af den aller fineste, fuldstændig rene frugt, stærk vinøs (vinagtig) og i fuldendt balance.

Verner

Tysk vinmesse på Børsen

Schloss Reinhartshausen, Rheingau

Tysk vinmesse; Riesling & Co.

Tysk vinmesse på Børsen. Her var chancen for at smage tysk vin i almindelighed og Riesling i særdeleshed. Så der blev skaffet 4 billetter med rabat, hvilket jo altid er rart. Af sted tog fruen og jeg og to venner. Mange var tilstede og smagte sig igennem både lækkerier og ikke mindst de tyske vine. Det er jo herligt. Tyskland var herhjemme det helt store vinland til og med 1942-43. Så umuliggjorde krig og besættelse den næsegruse beundring for tysk kultur og ditto vin. Det er egentlig synd. Dengang drak de kredse, der kendte til vin, tysk vin og gamle årgange. Man var nødt til at gemme vin, da der var en del årgange, hvor det simpelthen ikke var muligt at fremstille vin, der var drikkelig. Efter krigen havde alt ændret sig, nationen Danmark var endnu ikke som helhed blevet et vindrikkende folk, det kom først senere.
Men der stod vi fire så en forårsaften i april på tysk vinmesse.
Der var mange forskellige vine, naturligvis. Også vin på sekundære druer, glimrende vin. Der var Spätburgunder (Pinot Noir), som har en stor fremtid i Tyskland. Og så var der altså Riesling. Tysk Riesling i alle afskygninger. Jeg selv er mest til de sødere udgaver, som tyskerne mestrer til perfektion, spätlese og derover. Spätlese er meget ideel synes jeg, ofte den fuldendte balance mellem restsukkerindhold, ekstraktindhold, spiritus, hvoraf der ikke er meget, og den pragtfulde frugt fra rieslingen. Man kan blive helt salig. Jeg selv har, sammen med fruen, tømt utallige flasker tysk spätlese igennem livet.
Mange producenter var til stede og havde medbragt glimrende vine, her skal nævnes Weingut Rappenhof og deres fremragende Niersteiner Pettenthal 2007 Auslese. Schloss Reinhartshausen fra Rheingau med drømmevine som 2006 Riesling Erstes Gewächs trocken Erbacher Marcobrunn og en auslese fra samme år, samme fantastiske vinmark. Det var nok toppen på messen, rent vinmæssigt.
Jeg fik også lige talt med Erik Nielsen fra Mosel-rejser.dk, som importerer vine fra Schiffmann-Conrad. Erik Nielsen har jeg besøgt en gang i hans garage, som også er hans lager (garage-importør).
Alt i alt en herlig aften i vinens og gode venners lag.

Verner

Vinene fra Bourgogne

Søren Franks

Vinene fra Bourgogne

Vinene fra Bourgogne er, i hvert fald i denne forbindelse, indtil flere ting. Forklaring kommer straks.

Først og fremmest er der selve vinene fra Bourgogne, sådan rent generelt. For vininteresserede har dette altid været noget særligt, toppen ville jeg selv sige. Toppen af vin-fremstilling og -drikning med alt hvad dette indebærer. Genstanden for manges ønsker om rigtig god vin, når Bourgogne ellers er god. Her skal man et godt stykke op i kvalitetsgrader, før man kan sige dette. Og i priserne! Men alligevel.

Det er også en relativ nyudkommet bog, skrevet af Søren Frank, vinsmager, vinkender, anmelder, redaktør, forfatter.
Han anbefaler selv, at man ikke skal læse bogen fra ende til anden, thi så vil det blive en ordentlig mundfuld, og bogen skal ikke bruges på denne måde. Efter læsningen må man konstatere, at der ikke er mere at komme efter, som en tidl. statsminister ville have udtrykt det. Alt er med, Frank er utrolig nøjeregnende. En bog for vin-nørder hhv. –tosser. Men den må man læse, hvis man hører til en af førnævnte typer. Det mest interessante er konstateringen vedr. druetypen Aligoté, gående ud på, at denne drue bedre udtrykker terroir end Chardonnay, og derfor rettelig skulle have været den foretrukne hvide drue. Ikke Chardonnay. Det er et udsagn fra vinbønderne i Bourgogne, og de skulle vel vide det?

Til sidst en anmeldelse i Den Levende i søndagsudgaven (i går) af en smagning holdt på Søllerød Kro af vine (Bourgogne) fra tre af madame Lalou Bize-Leroys virksomheder. Anmeldelsen er skrevet af Henrik Steen Andersen. De tre virksomheder er Maison Leroy, Domaine Leroy og Domaine d’Auvenay alle ejet helt eller delvis af madame. Der var ingen vine fra DRC (Domaine Romané Conti) hvoraf madame ejer halvdelen. Man burde titulere madame Dronningen af Bourgogne. Vinene skulle have været helt eventyrlige, ligeså deres pris. Almindeligt dødelige har ikke selv den mindste chance for at deltage. Jeg selv har heldigvis, langt tilbage i tiden, smagt seks af de syv vine fra DRC, det var en oplevelse, alle Grand Cru. Desværre levede de ikke helt op til renoméet, men bare at have smagt sådanne vine er en kæmpeoplevelse.
Pokkers man ikke kan deltage i sådanne smagninger, der holdes for en lukket kreds.

Verner

Azienda Santa Barbara - Marche

Verdicchio dei Castelli di Jesi classico

Verdicchios hjemsted er Marche, og har været det siden 14-hundrede tallet. De sidste 20-25 år har hvidvinen Verdicchio dei Castelli di Jesi undergået en forvandling fra grim ælling til smuk svane. Navnet kommer af verde (grøn) idet druerne bevarer en stærk grønlig nuance, selv når de er modne. Vinen holder 12 %, bouquet’en er intens og duftende, smagen er tør med en bitter eftersmag.
De viste flasker er fra Azienda Santa Barbara, en topproducent.
Vinen i den amfora-lignende flaske er Verdicchio Classico. Serveres bedst ved 6-10 grader.
Den anden flaske er Verdicchio Classico Cru, le Vaglie (bølgen), et mesterstykke af en hvidvin. Serveres bedst ved 10-12 grader.
Amfora-udgaven drikkes til fisk og små forretter, jeg selv drikker den gerne til Osso Buco Milanese.

Le Vaglie; fornem til skaldyr eller det førnævnte, om det skal være.

Begge er købt hos importøren Preva Food i Hvidovre og er gaver fra tidligere kolleger.

Verner

Chateau de Suduiraut

En flaskefuld af slottets

vidunder af en vinChateau de Suduiraut
For en del år siden (en hel del endda) afholdtes en vinsmagning i for længst hedengangne Academie de Vin. Smagningen drejede sig udelukkende om Chateau de Suduiraut. Smagningen blev ledet af Peter Jørgensen, dengang medindehaver af den senere lukkede Knud Jørgensens Vinhandel, beliggende på Strandvejen nr. 100 i Hellerup, København. Tilstede ved smagningen dengang var også en repræsentant for familien, som på det aktuelle tidspunkt ejede det fænomenale vinslot. En meget smuk, elegant og spændende dame. Denne dame fortalte om slottet og dets vin, senere kunne man stille spørgsmål. Foruden sit smukke ydre talte hun det mest fantastisk forførende franske, ren musik. Meget smukt. Alene at høre damen udtale slottets navn var utroligt.
Dernæst smagte man 7 – 8 årgange af slottets vin. Det var rent eventyr.
Ved sjældne lejligheder senere (meget sjældne) er det lykkedes at smage slottets vin på ny. Et sådan projekt koster penge, i skrivende stund kr. 800,-, for en af de senere årgange og altså pr. flaske. Men en drøm, altid en drøm.

Chateau de Suduiraut
Chateau de Suduiraut, 1. Cru i Preignac, Sauternes, hvis marker støder op til Chateau Yquem's nordlige side, byder på noget af det ypperste i Sauternes, og i store årgange forveksles den også tit med Yquem i blindsmagninger. Vinene er overdådigt lækre. De kendetegnes ved en meget parfumeret bouquet og smag, og en næsten sensuel og opulent krop, med en frisk finesse i smagen, trods sødmen.
Slottet er på 90 ha, med renoveret slot og park anlagt af Lenotre. I dag er slottet ejet af AXA-forsikring.

Slottet og dets vin bekræfter blot den særstatus de bedste franske vine har, en status, hvor ingen andre lande har mulighed for at gøre Frankrig rangen stridig, som absolut førende vinland. At nævne den stribe af andre franske vine, som er i samme enestående klasse, vil blot være namedropping. Det er pragtfuldt at smage vin på dette niveau, men det gør ondt i tegnebogen!

Verner

Beringer Winery

Beringers vinkældre,

The Rhine House

- og udsigt over nogle af firmaets marker i Napa!

Beringer
Det berømte vinfirma fra Napa Valley grundlagt af tyske indvandrere, som også byggede et hus, ligesom det derhjemme - ved Rhinen. Vi stopper her, for det kunne ellers blive kolossalt omfattende med en skildring af familiens historie, Napa Valley og firmaets store besiddelser mv.


Beringer Appellation Collection
Chardonnay

Beringer Napa Valley Chardonnay betegnes af Beringers vinmagere, som deres "housestyle"-hvidvin, dvs. denne vin udtrykker den stil, som man ønsker, at alle Beringer-hvidvine skal have. Vinen er en klassisk Chardonnay fra Napa Valley. Druerne stammer fra Beringers egne vinmarker nær Yountville i den sydlige del af Napa Valley (hvor der er køligst, naturligvis). Vinen er blevet gæret på franske egetræsfade i 9 måneder med efterfølgende 6 måneders lagring på flaske. Resultatet er en vin med duft- og smagsnuancer af sprøde æbler, citrus og tropiske frugter sammen med søde vaniljenoter. Indbegrebet af Napa Valley Chardonnay.

Det er trods alt lige sagen, i en tid hvor hvidvin helst skal være ABC-vine, dvs. anything but Chardonnay. Og hvorfor nu lige det? I denne verden hvor der dyrkes så meget vin, prøver alle producenter, at dyrke noget, de helt sikkert kan sælge. Og Chardonnay må jo kunne sælges, ikke?
Men det bliver gabende kedsommeligt med al den Chardonnay, som regel af for ringe kvalitet. Det kommer sjældent til at ligne forbilledet fra Bourgogne. Men her med denne herlige (ovennævnte) vin fra Beringer, lykkes det til fulde. Skulle jeg smage den blindt, ville jeg gætte på Bourgogne eller Chablis. Det er en herlig sag og pt. på et attraktivt tilbud i Superbest. Billig bliver sådan en jo aldrig, men tilbud er der altså, og så det er med at komme ud af starthullerne!

Verner

Valpolicella

Hemingway: ”Valpolicella er venlig, som din brors hus”. Betydelig værre er det, når han fortsætter: ”hvis du har en venlig bror.” Som den opmærksomme læser allerede nu har bemærket, er det ikke altid guldkorn, der kommer ud af munden, selv på Hemingway. Men han var en amerikaner, der på et tidspunkt i sine unge dage tog til Europa og blev nærmest besat af europæisk livsstil, især i de latinske lande (læs romanerne: Farvel til Våbnene, Og solen går sin gang, Hvem ringer klokkerne for og Der er ingen ende på Paris).
Nok om Hemingway og back to business, nemlig Valpolicella!
Da vi danskere begyndte at drikke vin, måtte vi trækkes med mange vine fra Valpolicella, der var lette, ikke særligt givende, tynde. Men i virkeligheden er en god Valpolicella, som vi møder dem i dag, fra top-producenter vel at mærke, fremragende rødvine, fløjlsagtige, duftende, med frugt og bemærkelsesværdig for deres finesse og race.
En sådan Valpolicella er Masis: Campofiorin ripasso. En ripasso har gæret på kvaset fra en Amarone, hvilket alt andet lige giver en kompleks, længelevende og fyldig vin. Campofiorin var den første af de mange ripassoer, der senere er kommet til, navnet betyder blomstermarken.
Herligt glas vin fra Masi!

Verner

Vingård i Vanløse

Den utrolige vingård i Vanløse

- af alle steder!

Pinot Noir

Vitis Vinifera

(Vinbæreren)

i Danmark

- En sjældenhed!

Ved et tilfælde en gang sidste år fandt jeg et link på nettet om en dansk vinproducent, der af alle steder bor i Vanløse i København, tæt på, hvor jeg i ungdommens dage selv boede. Ganske tæt på i virkeligheden, sjovt ikke?
Producentens vingård befinder sig i hans parcelhushave på bopælen. Nysgerrig er man jo, så jeg ringede til ham og spurgte, om det var muligt at se hans vingård. Det var jeg meget velkommen til, så jeg kørte den korte afstand fra Rødovre og derhen.
Han var meget gæstfri og viste rundt, og hold fast! Der var vin overalt. I forhaven syv rækker vinstokke af hver sin drue-type. Snorlige, bundet op efter alle kunstens regler. Og så fremdeles, der var vin overalt. I forhave, baghave, terrasse, i krukker, op ad stolper, op ad mure og inde i et redskabsskur. Mange forskellige sorter. Beredvilligt fortalte han om sit vinbrug, som jeg vil kalde det, meget indgående og detaljeret, manden var simpelthen alt vidende. Han dyrker bl.a. Pinot Noir (Vitis Vinifera), hvad der er en sjældenhed i Danmark. Lur mig, om ikke også der var flere Vinifera-sorter på hans vinbrug. Normalt oplever man for det meste kun hybrider hos danske producenter, hvilket skyldes det relativt kolde vejr, hvor en Vinifera-sort har svært ved at modnes rigtigt.
Efter rundgangen fik jeg lov at se lageret, som befandt sig i et værelse i villaen, og til at købe et par flasker. Kvaliteten er meget bedre end forventelig. Prisniveauet for hans vin er måske lige rigeligt ambitiøs, men sjov også at smage. Dygtig mand.
Der produceres både rødvin, hvidvin, rosé, eiswein og mousserende vin. Faktisk er man tæt på at tro, dette er løgn.

Det er det ikke. Med garanti.

Og sjovt nok - hans naboer køber af og til vin hos ham.

Verner

Rheingau

Anna-Maria Mucke
Rheingauer Weinkönigin
Hvilket år vides ikke for nærværende

Schloss Johannisberg
Rheingau

Rheingau

“Du godeste! Det er jo Schloss Vollrads!”
Rigmanden Peter Wimsey (romanfigur af Dorothy L. Sayers) i en situation, hvor han blindt smager et glas hvidvin.
Og det er præcist sådan en oplevelse man får ved at smage en førsteklasses prædikatsvin fra Rheingau.

Hugh Johnson:
”Rheingaus vine er, når de er bedst, de mest fornemme i Tyskland. De kan forene Rieslings blomsterduft med en større og mere gylden, dyb bouquet end en Mosel. I karakter er de mere pågående, mere maskuline. Blød og charmerende er ukendte ord her i Rheingau.”
Det er meget præcist udtrykt af Johnson. Jeg kunne ikke være mere enig.

Rheingau er det smukkeste, gamle vinland. Masser af vinmarker, berømte slotte, Johannisberg, Vollrads, Rheinhartshausen og Kloster Eberbach. Den storslåede Rhin, mindesmærker, berømte vinproducenter og lige så berømte vinmarker. Efter midt 90’erne er distriktet igen på toppen.
Under et besøg i Rheingau boede fruen og jeg i den lille vinlandsby Oestrich. Det var en herlig uge. Blandt meget andet besøgte vi også top-producenten Querbach henne i byen. Her købte vi en stribe spätlese fra topmarken Lenchen. Superkvalitet.
Vinproducenten havde travl med en anden kunde, da vi ankom. Vi fik besked på bare at smage de udstillede vine, der stod optrukket på et langt bord. Der var 24. Jeg selv nåede at smage 22. Bare en ganske lille bitte mundfuld af hver. Det er til dato den mest utrolige smagning, jeg endnu har oplevet. Der var Riesling på alle mulige stadier, sødmegrader, aldersmæssigt, prædikatsmæssigt, udviklingsmæssigt etc., etc. På trods af diversiteten havde de et klart fællespræg. - Altså Riesling, ikke sandt? Det er bare dejligt!

- Tag ned og oplev pragtfulde Rheingau!

Verner

Ugens vintest: Tre vindere på klassiske druer

Delicatos roste Chardonnay
(fra anmeldelsen)


Overskrift på Berlingskes vintest denne lørdag:

Ugens vintest: Tre vindere på klassiske druer

Ifølge anmelderen Rolf Madsen drejer det sig om vin på druerne Chardonnay, Syrah og Merlot.
Nede i teksten bliver det så til de tre berømte druer. Det er også mere passende. Overskriften er langt fra rigtig.

Ifølge fransk selvforståelse findes der syv klassiske druesorter, som er følgende:

Østfrankrig:
Riesling, Chardonnay og Pinot Noir

Midtfrankrig:
Chenin Blanc

Vestfrankrig:
Cabernet Sauvignon, Merlot og Semillon

Så er der ikke flere!

Og forklaringen fra franskmændene går ud på, at en druesort er klassisk, når den er af excellent kvalitet, giver aristokratiske, originale vine, indbegrebet af storhed, klasse og elegance. Gloire de France!
Der er syv!
At hævde at Syrah er en klassisk drue er således meget forkert, at Syrah så er "berømt" er måske også meget sagt. Men i dag meget yndet og drukket, mest på grund af en moderne trend, gående ud på at vin skal være:

Rød, grænsende til sort
14 - 15½ procent alkohol
Kraftigt smagende af svesker, kaffe og chokolade

Sådan cirka. Man undres!

Det er rigtig at Syrah nogle få steder (Hermitage og Côte Rotie) giver vin af topkvalitet, kun undtagelsesvis, men lever fuldt op til definitionen gør druen ikke som helhed. Den er og bliver en underlig kantet og anmasende fyr. Mange omtaler også den hvide Sauvignon Blanc som klassisk. Det er lige så oprørende forkert. At den så er foretrukket mange steder, er en helt anden ting.

To helt andre druesorter, der kandiderer til oprykning i superklassen, er
Nebbiolo (Barolo og Barbaresco)
Touriga Nacional (Portvin og Douro bordvine)

Syrah? - Aldrig!

Verner

Apollonius fra Rodos

På et Georgisk (Grusisk) web-site finder man denne hyldest til georgisk vin, af Apollonius fra Rodos, han er fra før vor tidsregning!

http://www.tewincel.com

Many famous poets, writers and travelers describe in their masterpieces Georgia as the land of the antique traditions of vine-growing and wine-making. Among them is Antique author Apollonius of Rhodes, who panegyrics Georgia in his Argonautica in 295 B.C.

“… And close by
garden vines covered with green foliage
were in full bloom, lifted high in air.
And beneath them ran four fountains,
ever-flowing, which Hephaestus had delved out.
One was gushing with milk, one with wine,
while the third flowed with fragrant oil;
and the fourth ran with water,
which grew warm at the setting of the Pleiads,
and in turn at their rising bubbled forth from the hollow rock,
cold as crystal …”


Verner

Wegeler

Anja Wegeler-Drieseberg
Ægtemanden Tom
- og lille Julius






Rüdesheimer Berg Rottland spätlese 2006
Ung Spätlese fra Wegeler. Rüdesheim-terroir går her op i højere enhed med eksotisk frugt til et cremet vidunder af stor skønhed. Til meditation - undtagelsesvis til at dele!
- Og kun hvis man har rigtig gode venner!
Jeg delte med fruen!
Vi var enige om, at denne vin var formidabel!
Berg Rottland er den ene af tre berømte vinmarker, der hedder Berg til fornavn, beliggende på stribe, lige vest for Rüdesheim, kendt af mange danske turister. Det er Berg Rottland, Berg Roseneck og Berg Schlossberg. Alle tre Erstes Gewächs (hvilket kan oversættes til det franske Premier Cru). Hvilken der er bedst, skal jeg ikke selv kunne sige, men denne; En drøm. Alle tre Riesling, naturligvis, det er, hvad de dyrker i Rheingau, der, når det er bedst, er second to none.
Wegeler laver herlige vine. Det er også dette firma, der producerer den berømte Geheimrat "J".
Ved at køre af vejen helt nede ved Rhinen, fra Rüdesheim til Assmannshausen, får man den store oplevelse, at se de vældige arealer beplantet med alletiders førsteklasses Riesling-vinstokke, på den mægtige skråning, som Rheingau i virkeligheden udgør.

Verner

Russisk vin

Danmark
Det er ikke alverden man i dag kender til russisk vin, kun relativt set meget lidt. Af og til dukker nogle flasker op hist og pist, meget mere bliver det ikke til. Man ser af og til en flaske mousserende vin fra Moldavien (beliggende vest for Sortehavet). Hvad skal det også til for, vin er er nok af, også på det danske marked. Men der er mange interessante ting ved emnet.

Armand Hammer
Den excentriske oliemilliardær Armand Hammer havde meget fine forbindelser med tsar-familien med hvem han drev omfattende handel. Da det blev nye tider, fortsatte han de kolossalt indbringende forretninger med Sovjet-staten. Nåh ja, det er jo kun penge. Hammer har fortalt om tsarernes fantastiske vinkældre og deres indhold, som ifølge Hammer var unikt. Han fortalte om enestående vine, vine som ikke havde deres lige. Det siger ikke så lidt, om det skulle passe.

Sortehavsregionen
Vilde druer har i tusinder af år groet omkring Sortehavet, det Azovske Hav og det Kaspiske hav, hvor udgravninger viser kultivering af vin og handel med vin gennem de oldgræske byer ved Sortehavet - Phanagoria og Georgippia.

Grev Mikhail Woronsov
Krim blev en del af det russiske imperium under Katharina den Store i slutningen af det 18. årh. Kystklimaet langs Sortehavet ligner det ved Middelhavet, og egnen blev hurtigt et yndet opholdssted for det højere aristokrati. Grev Woronzov anlagde i 1820'erne et vingods og senere sit palads, i Alupka sydvest for Yalta, og han oprettede et vin-institut i det nærliggende Magarach. Vindyrkningen blev ikke vellykket, der var for varmt ved kysten og lidt inde i landet for koldt.

Prins Lev Galitzine
En generation efter Woronzov. Prinsen gik mere videnskabeligt til værks. Efter Krimkrigen 1854-1856 byggede tsar Alexander et sommerpalads, Livadia, mellem Alupka og Yalta. Galitzine fik vældig succes med at skabe russisk ”champanski”, på sin ejendom Novy Svet (Ny Verden) 50 km længere østpå langs kysten. I 1890 byggede tsaren ”verdens fineste vingods” i Massandra , tæt ved Livadia, med Galitzine som leder. Formålet var at udnytte mulighederne i et 80 km langt bælte, der lå mellem kysten og de bagved liggende bjerge til produktion af søde vine af enhver slags.

Sotheby’s London
I 1990 afholdtes hos Sotheby’s i London en helt unik auktion over russiske vine fra Krim. Der var vine fra Massandra, Livadia, Alupka, Novy Svet, Alushta, Ai-Danil og Auy Dag. Vinene var fra Massandras samling, som Galitzine havde etableret og som rakte tilbage til 1880. Hovedparten var usædvanligt fine, mange var helt på toppen.
Sensation.

Tilbage til Danmark igen
I 1992 frigaves Negru de Purkar 1963 til salg i vesten. Det vakte også furore. Vinen stammer fra Moldavien. Den fik meget fin anmeldelse af Berlingske Tidendes daværende vinanmelder. Senere mente han, at han måske skulle have været mere forbeholden, at anmeldelsen var for god. Jeg har selv smagt vinen dengang. Negru de Purkar kunne købes i Brugsen! Jeg selv husker den, som et herligt glas.

Verner

Kwevris

Grusien

Den dag i dag er vinskribenter enige om, at vin som vi kender det i dag, men ikke nær så god, kan føres tilbage til 5000-6000 år før vor tidsregning. Det er et par dage. Det påstås også, at opfindelsen skulle have fundet sted øst for Sortehavet, dvs. det som i dag er Grusien (Georgien). Dengang var Sortehavet kun en mindre sø og det fremherskende landskab var sletteland. På et eller andet tidspunkt er det så, ved et tilfælde sikkert, lykkedes at frembringe vin af druer, som må have været der til overflod. Det første en kultur lærer sig at frembringe, er noget stammens medlemmer kan blive skæve af, men det er en helt anden ting. Der har lige siden været dyrket vin i disse egne, og en af de spændende ting ved fremstillingsmetoden er anvendelsen af Kwevris, ler-amforaer til opbevarelse af vinen. Disse Kwevris graves ned i jorden, fyldes med vin og lukkes til. Så ligger det dér, til den herlige stund indfinder sig, hvor det kan tappes på flasker og drikkes. Det er nærmest uhørt, at en sådan ting har overlevet, men det har det.
Indtil videre har det ikke været muligt at skaffe en sådan vin i Danmark. Men så hørte jeg om Josko Gravner, Men ak, på en rejse i Veneto-provinsen i 2008 viste det sig heller ikke at være muligt, at skaffe hhv. smage en af hans vine, som har været på kwevris. Og det var ellers tæt på sådan geografisk set!


Collio

Josko Gravner.

Så bliver det ikke bedre! Josko Gravners vinproduktion er unik i verden. Udover at være økologisk har Gravner valgt at anvende tusinde år gamle produktionsmetoder. Druerne samles og gærer med skindet i op til 6 måneder i store nedgravede terracotta amforaer, som Gravner køber i Grusien. Først derefter skilles skindet fra og vinen hældes på egefade, hvor de lagres i mindst to et halvt år. Ifølge Josko Gravner er en filtreret vin en død vin, og en modificeret vin er slet ingen vin. Da Gravner for år tilbage valgte at omlægge hele sin produktion, anså de fleste det som vanvid, men det har ændret sig siden. Gravners vine, udover at være unikke, anses i dag også for at være blandt de absolut bedste i verden.

http://www.gravner.it/


Århus

Simoncini

Giv aldrig op!
Ved intensivsøgning på nettet faldt jeg så endelig over et restaurant- og vinforetagende, der hedder Simoncini, som er situeret i odense og Århus. De fører vine fra originalen Josko Gravner!

http://www.simoncini.dk/



Verner

J. Lohr

Central Coast
Monterey County

Arroyo Seco (AVA)

Californisk vin!

På en rejse til Californien, en gang, kom vi til Monterey, beliggende på Stillehavskysten syd for San Francisco. Vi så både den dejlige by, hvor handlingen i nogle af Steinbecks bøger foregår, det kæmpestore akvarium, havnen osv.
Syd for byen stod vi en formiddag på kysten, så og hørte det fantastiske dyreliv med legende søløver, oddere og pelikaner. Det var helt eventyrligt. Der var koldt ved havet, en temperatur som i Danmark*). Egnen er helt fortryllende.
Desværre fik vi ikke besøgt Arroyo Seco (AVA) lidt inde i landet, hvor det store vinhus J. Lohr laver vin, som de også gør en del andre steder, på det der kaldes Central Coast. Men vi fik da smagt vinen.
Jeg kan personligt stå inde for, at det ikke er alt man når, på en bilferie i Californien og de tilstødende stater!

Senere ved hjemkomsten og faktisk lige siden, har produkter fra dette vinhus sjovt nok været forhandlet hos Irma, af alle steder! Lohrs vine er af høj kvalitet, og gennem årene er det lykkedes at smage nogle af dem.
Forleden sikrede jeg mig et par flasker på et særligt tilbud, nemlig

J. Lohr, Arroyo Seco, Chardonnay 2006

I aften når barndomsveninde Annie kommer til middag, drikker vi et glas af omtalte vin til forretten!

Verner

*) Det var en sommerdag, der var ret køligt, hvilket skyldes det iskolde kystvand i Stillehavet. Mark Twain: "Den koldeste vinter jeg har oplevet, var en sommerdag i San Francisco!"

Trylinski Family - Katarzyna Estates

De på billedet viste vine
er ikke identiske med den omtalte; Twins

TWINS

På den bulgarske side af grænsen til Grækenland ligger vingården Katarzyna Estates. Med sin placering for foden af det grønne og frodige Rodopi-bjergområde er Katazynas beliggenhed unik, men også vingårdens marker gemmer på en særlig historik. Indtil vinkenderen og forretningsmanden Krzysztof Trylinski i 2003 opdagede området, har jorden i det tidligere ingenmandsland ligget uopdyrket hen, og kan derfor som noget helt enestående i dag gøre krav på betegnelsen jomfruelig. Foruden områdets uberørte karakter giver den hvide, kalkholdige jord og det perfekt tempererede klima optimale vilkår for vindyrkning i det, der betragtes som Bulgariens fineste vindistrikt.
Vinene fra Katarzyna Estates er et resultat af særdeles gavmilde naturforhold, den nyeste teknologi og international ekspertise inden for vinens videnskab, ønologi. Tilsammen har disse ingredienser skabt rammerne for en række exceptionelle vine med et stort potentiale, som vinverdenen utvivlsomt vil lægge mærke til fremover.
For øjeblikket føres flere af Trylinski familiens produkter i Irma, deriblandt Twins. Denne vin, baseret på Cabernet Sauvignon, er resultatet, af to unge tvillinger og Ønologers arbejde, hver især har frembragt en Cabernet af klasse, som derefter er blended og det samlede produkt markedsføres som Twins.
Ludderdruen Cabernet Sauvignon fremstår her, for en sjælden gangs skyld, i en udgave, der får én til at huske, hvad det egentlig var, der fascinerede ved vindrikning og cabernetbaserede vine.

Verner

Hugh Johnson

En vinskribent med sine helt egne personlige meninger!

Om rød Bourgogne 2005:
”Måden, hvorpå de kombinerer elegance og koncentration burde vise enhver ved sine fulde fem, at tæthed, chokolade og sveskefrugtighed samt 15 procent alkohol ikke er den eneste måde at lave rødvin på.!”

- Elegance frem for muskler (Verner)


Om præferencer:
”Man må altid huske, at en vins værdi er mere end enkel (faktisk kompleks) smageoplevelse. Den er et kludetæppe af smag og følelser, forventninger og associationer. Uden for den lille kreds af professionelle vinbedømmere, som er tvunget til at stræbe efter objektivitet, er de fleste af os mere indstillet på at nyde vine med personlige relationer, som kun vi kender. Jeg kan være nødt til at kæmpe mod subjektivitet, når jeg sammenstiller denne bog (Vin – Johnsons den lille). De, læseren, bør være subjektiv. Hold af de vine, De holder af, uanset hvor mange points de scorer.”

- Personlige præferencer når du drikker vin (Verner)

Laurent-Perrier brut L-P

Standard champagne fra et af de berømte champagnehuse, drukket en fredag aften til hummersuppe og ovnbagt filet royal fra mørksej med krydderurtecroust, svampe spinat og sauce. Kan man i det hele taget gøre sådan noget? Ja, det gik glimrende med denne champagne, som gennemgående vin. Den klarede det fint.
Husets gennemgående stil er mod det lette og elegante, det var denne flaske også. Et godt bekendskab. Købt på et fantom-tilbud ved nytårstid (det seneste). Der er langt fra denne til den ultimative top, men alligevel.
Burde man drikke andet end champagne?

Verner

Thomas Jefferson

1743 - 1826

Forfatter til den amerikanske uafhængighedserklæring, engang ambassadør i Frankrig og De Forenede Staters tredje præsident.

Han skrev:
Ingen nation er drukken, hvor vin er billig, og ingen er sober, hvor vinens kostbarhed gør stærk spiritus til almindelig drik!


Verner