Tikves vinmarker i Makedonien |
Denne
vin er godt nok fra Makedonien, men man skal ikke lade sig overaske, heller
ikke af vin fra dette verdenshjørne. Kvalitetsvine bliver til så mange
forskellige steder efterhånden. Således også denne. Før jeg modtog en
flaskefuld i gave fra særdeles gode venner, havde selv jeg aldrig drømt om at
møde en vin fra Makedonien, af alle steder! Men, men . . .
Her
er den så, vinen, der er valgt til Årets Stjernevin 2013 af H.J.Hansen Vin. Det
er godt set. Den er i hvert fald meget international i stilen, på trods af, at
den er lavet på en lokal drue, der kaldes Vranec.
Det
internationale islæt skyldes sikkert tilstedeværelsen af Phillippe Cambie, den
franske ønolog, der især har klienter i det sydlige Rhône, hvor han assisterer
mange af de sidste års store succeser fra Chateauneuf-du-Pape. Han er kendt for
at skabe meget moderne Chateauneuf med masser af udtræk, saft og kraft, men
holdt i balance. Det er den samme opskrift han har brugt her.
Tikves Vranec Special Selection 2011
Mellemfyldig
til fyldig vin med lækker frugt og en smag, der er meget frugtdreven med bløde
tanniner og en god intensitet. Den er moderne i stilen og det skjuler
drueegenskaber og særpræg lidt, men den er knaldhamrende flot og smager af
meget mere end den pt. ret fordelagtige tilbudspris af kr. 75,-. Man skal nok
skynde sig efterhånden.
Det
er sådan jeg selv foretrækker vin, mere charme og elegance end muskler, selv om Tikves Vranec holder 14 pct. volumen alkohol.
Verner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar