 |
Columbus skibe og statue af Columbus - Jeg mener at have set den i Lissabons Havn! |
Nu her, mere end 500 år efter at
Christoffer Columbus’ flagskib, Santa Maria, sank i Caribien, mener amerikanske
arkæologer at have fundet vraget. (Berlingske tidende d.d.).
Vi har alle sammen lært i
skolen, at det var Columbus, der opdagede Amerika, dog i den tro, at det var
Indien, han var ankommet til. Det var en meget stor bedrift, denne
opdagelsesrejse. Tilbage i Europa kunne man dårligt tro andet, end Columbus var
den første.
Men opdagede han så
Amerika, som det første menneske? Nej, det gjorde han ikke. Det har
videnskabelig evidens.
Eskimoer og indianere
Amerika var beboet af
både eskimoer og indianere fra Asien, længe før Columbus ankom, derom kan ikke
herske tvivl. Ret længe før. De var kommet fra Asien sandsynligvis via
Aleuterne eller nordligere. Dette har i sagens natur også videnskabelig
evidens.
 |
Vikingernes sandsynlige rute til Vinland (Amerika) |
Vikinger
Amerika blev »opdaget« af
vikingen Bjarke Herlufsøn omkring år 985. Han opdelte landet i fire dele med
navnene Markland, Vinland, Tundra og Helluland. Leif den Lykkelige var den
første til at overvintre i Markland omkring år 1000. Nu havde de gæve vikinger
heller ikke særligt langt, de kom via Island og Grønland. Det er evident.
Kineserne
Kineserne mener at de
”opdagede” Amerika iflg. et oldgammelt kort tegnet i det 16. år af Kejser
Yongles regeringsperiode, svarende til 1418, altså før Columbus. Sådan historie
kan være sand, eller et falsum, en historie, der dukker op nu hvor Østens
sønner begynder at gøre sig gældende rundt omkring. Hvem ved? Denne historie
kan ikke verificeres!
Vinland
Der hvor disse
forskellige udsagn om Amerikas ”opdagelse” bliver interessant på en vinblog er,
at vikingerne kaldte de steder de landede for Vinland, Markland og Helluland.
Vinland, fordi vikingerne skulle have fundet et område med masser af
vinplanter. Det er der senere rejst tvivl om. Naturligvis. Det kan ikke passe,
siger videnskabsfolk, vinen vokser langt sydligere. Ordet vinland har også
andre betydninger siger de, det kan ikke passe. Det kan ikke verificeres!
 |
Muscadine Grape - Achilles Vitis Rotundifolia. Drueklasen er noget anderledes, end den vi kender; Vitis Vinifera |
Men fandt vikingerne
alligevel vin, må det have været sorter indfødt i Amerika, som f.eks. Vitis Labrusca eller Vitis
Rotundifolia.
Vin fremstillet på disse amerikansk indfødte sorter smager iflg.
kyndige, som det rene rævepis. Ubrugelige til god vinfremstilling. Jeg selv har
smagt en hybrid krydset med europæiske sorter. Den var ganske pæn og
velsmagende. Men de to nævnte sorter kan ikke stå alene. Enhver her i Europa
ved, at det kun er de indfødte sorter på Vitis Vinifera (vinbæreren), der duer.
Vitis Vinifera Indfødt i Lille-Asien og Europa, altså! Sådan stort set. Og lige
dette punkt er evident.
Synd nok for Columbus. Han opdagede ikke Amerika, på trods af sin
store bedrift. Men, skulle vi ikke ovenpå alt dette tage os et godt glas vin og
sende Columbus en venlig tanke - trods alt?
Jo, lad os det!
Verner