torsdag den 12. juni 2014

Müller-thurgau

Den usædvanligt smukke Bodensee!

Tysk vin !

Dette lille, blog-indlæg skyldes inspiration fra Fru Jytte Flamsholt (Politiken). Ikke at det faktisk er nødvendigt, for hendes artikel handler om Bodensee, en rejseartikel. Her drejer det sig ikke om rejsestof i den forstand. I øvrigt er det heller ikke tilladt at kopiere eller låne, i hvert fald i sin helhed. Det undlader jeg så. Men i den med rette begejstrede artikel om Bodensee, hvor du forøvrigt skulle rejse hen, bo, køre rundt om på cykel, som jeg har gjort, nævnes også vinproduktionen på den tyske side af søen. Du får aldrig et bedre råd! Man dyrker her (ved Bodensee) bl.a. Müller-thurgau, der sædvanligvis giver tilfredsstillende vine, ikke mere, men her i det lille tyske vindistrikt ved Bodensee, yder druen sit absolut bedste.


Müller-thurgau druer













Ditto - på flaske!

















Nu er der i sagens natur ingen tyske vine, der kommer på højde med Riesling. Ingen. Men grunden til at Müller-thurgau her yder sit bedste er, at den har fundet en mineralrig jordbund, som gør en hel del for druen. Og vupti, vi har et særdeles godt glas vin. Hvis man så en solbeskinnet dag ved Bodensee sidder på en lille restaurant på den tyske side af søen og spiser Bodensee Felchen, en fisk, der minder lidt om Forelle, men ikke er det, og drikker et glas Müller-thurgau til, bliver det en dejlig dag. En dejlig dag ved Bodensee!


Bodensee Felchen. Kræs!
Verner 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar