onsdag den 10. september 2014

Ich muss wieder einmal im Grinzing sein

Grinzing ved aftenstide
En fast bestandel ved selskabsrejser til verdensbyen Wien er et besøg i Grinzing. Det er så gemütlich. Ja, det er præcist, hvad det er. Jeg selv er lige kommet hjem fra endnu et besøg i Wien. Stor succes også denne gang. Du skal ikke sidde og rynke på næsen nu. For hvem har ikke lyst til et par timer eller tre i Grinzing, sammen med et selskab, der bliver mere og mere animeret? Det er sjovt.
Grinzing ligger i udkanten af Wien. Den er en lille landsby, hvor en del af husene udskænker Heurigen; den unge vin fra i år eller seneste høst. En vin, der altså lige er blevet klar, så den kan drikkes. Den udskænkes glasvis. Altså befinder vi os i et mindre vindistrikt, hvor de lokale sorter dyrkes til brug som Heurigen. Sandsynligvis hedder de noget i retning af Rotgipler, Zirfandler etc. Det giver ikke store vine. Der dyrkes også mere seriøs vin til flaskeudskænkning, f.eks. Riesling og Grüner Veltliner. De kan altså godt.
Men attraktionen er opholdet i de små stuer med udskænkningen af den ny vin, samtidig med at man bliver underholdt af musikere og sangere, der foredrager wienermusik, wienersange og operette. Det er så Gemütlich. Dejlig afslapning. Om sommeren sidder man selbstverständlich ude i gårhaven.
Ved et besøg et par dage senere i Gumpoldskirchen, også en lille vinby, talte jeg med en østrigsk dame, som gjorde gældende, at man måtte altså tage til Siewering - en tredje by; Dér var smukt. Jawohl!
Efter nogle timer med sang, musik og vin er det herligt at blive kørt hjem igen i bus. Ellers går der sporvogn ud til Grinzing fra Wien, og man kan også tage en taxa. 
Et besøg i Grinzing må du prøve, når du kommer til Wien. Ganz sicher.


I gårhaven - mørket falder på.




 Verner

Ingen kommentarer:

Send en kommentar